
Aleksander af Isenwald
Lysets Kriger, Prins af Isenwald
Dragonflower 26.08.2020 12:44
Alexander lo muntert af hendes drillende ord. Han gjorde sig ingen illusion om at de var henvendt til ham. Trods Aryas stand og charme, var hans tanker ikke drevet i den retning omkring hende. Han hjerte var i Dianthos.
"Så er det værdig træning" lo han.
Varmen indenfor var behagelig, men menneskemængden fik Alexander til at stivne en smule. Astrid var et sted blandt alle de mennesker.. Den korte pause Arya havde givet ham havde været en velsignelse, men virkeligheden var ikke til at nægte. Adlingens bevægelser var tilbage til deres anspændte form, som de havde været før han og Arya var gået udenfor.
Alexander førte Arya tilbage til hvor de var mødtes, så hun kunne sidde ned igen. Trods hans anspændthed, var hans smil varmt og ægte.
"Det er en risiko jeg er villig til at tage. Til vi ses igen" svarede han, og gav hende endnu et smil, inden han høfligt bukkede, undskyldte sig, og forsvandt ud i mængden.
~~~~~~~
Alexander brugte meget af aftenen med at drive rundt, danse med håbefulde adelsfrøkener, snige sig væk til samtaler med venner og generelt undgå at gøre større væsen af sig. Hans anstrengelser havde dog været forgæves, da Astrid alligevel fik slået kløerne i ham. Deres samtale havde været anspændt, og til tider ophedet. Endelig fik Alexander undskyldt sig, og satte retningen tilbage mod Arya.
Da Alexander vendte tilbage var der noget jaget i hans blik, skønt hans smil var venligt som før. Kraven på hans skjorte og jakke var mørke af sved, og hans ansigt en smule blegere end før.
"Prinsesse Arya" hilste han og bukkede høfligt.
"Ville en dans passe dem nu?" han tilbød hende sin hånd.