Junos hjerte sad fast i halsen på ham, da Hector bad ham om hans pik. "Bare lidt?" gentog han smilende, imens han hev sine bukser ned om knæene og afslørede sin helt hårde pik. Han gjorde også pænt som han blev bedt om og stak kun hovedet ind i ham, selvom Hector var både varm og våd, og det tog alt Junos selvkontrol ikke bare at glide hele vejen ind. 

"Vil du ikke have resten også?" spurgte han hviskende og trak sig lidt ud, for at støde ind igen, også denne gang kun lige nok til at give ham sit pikhoved. Han trak sig ud igen og denne gang gled hans pik op over Hector i stedet, som han gned sig imod med et støn, inden han med et kækt smil ned til Hector brugte en hånd til at rette på sin pik, så den igen var i ham. Stadigvæk kun hovedet. Han var ikke lige så stædig som Hector kunne være, men han kunne godt lide at lege og fjolle rundt.

Hector sugede et åndedræt ind mellem sine tænder, da Juno trængte lidt op i ham. Han klappede begge hænder over sin mund, mens han stirrede op på Juno med store øjne. Det var første gang, de havde gjort noget som det her i mere eller mindre fuld offentlighed, og Hector, som ellers havde troet, han ikke ville bryde sig om det, måtte meget hurtigt indse, at hans krop i hvert fald var af en hel anden mening. Det føltes så godt, at Hector næsten ikke kunne holde det ud, og han udstødte et lille klynk bag sine hænder.

Ved Junos spørgsmål nikkede han ivrigt, og da tipped af Junos pik gled ind i ham igen, klemte han sine muskler sammen om den for at vise Juno, hvor meget han mente det. Tanken om, at de kunne blive opdaget gjorde ting ved Hector, som han på ingen måde havde forudset, og han blev også nødt til at indrømme, at tanken om at Killian, fyren Juno havde fjollet rundt med, var tvunget til at høre på dem, og måske endda kigge på dem, gjorde virkelig gode ting for Hector. Så kunne Killian se præcis, hvor meget Juno elskede Hector, hvor godt de passede sammen, og hvor smuk deres sex var - noget som Killian aldrig ville kunne opnå med Juno! Stikket af jalousi fik kun Hector til at vride sig endnu mere i høet.

Juno så slet skjult underholdt på Hector, da fyren smækkede begge hænder for sin mund. Det så ud som om det kom bag på ham, hvor godt det føltes, og Juno blev kun endnu mere tilfreds med sig selv, imens hans pik gled ind i ham. 

"Du er så våd for mig," fortalte han ham lavmælt og kyssede hans kind og fingerspidser i ét kys. Han stødte helt op i ham og gentog langsomt bevægelsen, påpasselig med ikke at larme for meget. Hector havde sagt at han ikke gad, hvis andre hørte dem, og selvom både staldknægten og Killian var i den anden ende af stalden, og desuden sikkert allerede vidste hvad de lavede hernede, gjorde Juno sit for at lade Hector få sin vilje.

"Lad mig høre dig, bare en smule," bad han hviskende og lagde en hånd om Hectors underarm for at flytte hans hånd, men uden at gøre andet end at lægge den dér, for at indikere hvad han ville have. 

Hector gryntede igennem sin næse, da Juno gled helt op i ham, og hvis han havde haft tæer, så havde de krøllet sig af nydelse. Juno føltes vidunderlig, og det var næsten ikke til at forstå, at han stadig gjorde det. De havde efterhånden gjort det her en del gange nu, og Hector var lige overrasket hver gang over, hvor dejligt det var. 

Med læberne presset hårdt sammen, så han ikke kom til at lave nogle lyde, fjernede Hector hænderne fra sin mund og flåede det store halstørklæde af sig, så hans ansigt ikke var så gemt væk bag det. Det var også bare skide varmt. I stedet for at placere hænderne tilbage over sin mund, rakte Hector op og lagde armene om Junos hals for at hive ham helt ned til sig. Han slap et lille, skælvende støn direkte ind i Junos øre.

"Du er så dejlig," udåndede han. "Din pik er så stor og hård, chef. Du kan slet ikke fatte, hvor godt det føles, når du giver den til mig."

Før han havde fundet sammen med Juno, havde Hector aldrig kunne tage den slags ord i sin mund, men det føltes helt naturligt med Juno. Faktisk kunne han slet ikke lade være med at sige den slags, når de bollede.

Juno så passivt til, imens Hector fjernede sit halstørklæde og udnyttede straks muligheden for at kysse hans varme, bløde hals.
Han ekkoede straks Hectors støn, og følte en varme løbe igennem hans krop som en steppeild ved Hectors ord.

"Hvem har lært dig at tale sådan?!" spurgte han indigneret, men mindst lige så imponeret og underholdt, og hundrede gange mere tændt end noget andet, og ikke den mindste smule interesseret i at høre hvor Hector havde sin måde at tale på fra, og for at sikre sig, at han heller ikke fik et svar, pressede han straks sine læber imod Hectors og skubbede sin tunge op imod hans.
Han stønnede ind imod hans mund og lagde en hånd under Hectors røv for at løfte ham lidt op, så han bedre kunne komme til. 

Hector forsøgte at stønne Junos navn ind i kysset, men det lød ikke som andet end et almindeligt støn omkring Junos tunge i hans mund. Hans fingre snoede sig igennem Junos hår og rodede det totalt, mens Hector virkelig forsøgte at holde sine lyde tilbage. Han turde heller ikke åbne øjnene, for hvis nogen havde hørt dem og stod og gloede på dem, så ville han helst ikke vide det.

I stedet krøllede Hector blot sine lår omkring Junos hofter for at holde bedre fast om ham, Da Juno ramte et specielt dejligt sted indeni ham, kom  han også til at knytte hænderne i hans hår og hive lidt i ren anstrengelse for ikke bare at stønne igennem.

Juno nød følelsen af Hectors fingre i sit hår, men han nød lige så meget tanken om, at lade sine kollegaer og Killian se, hvad Hector havde gjort ved ham, når de var færdige. Han havde tænkt sig at rette på det inden, men han havde ikke tænkt sig at rette nok på det, til at holde noget hemmeligt.

Han stønnede højlydt, helt uden at holde sig tilbage, da Hector hev ham i håret, og vidste, at han snart ikke kunne holde sig tilbage længere.

"Jeg kommer," advarede han, uden at gøre noget for at stoppe det, men rakte blot ned mellem Hectors ben og gned to fingre over hans køn, imens han bevægede sig i ham, for at få ham op på sit eget niveau. 

Selv hvis Hector havde fået svejset sin mund sammen, ville han ikke have kunnet holde kæft, da Juno rørte ham mellem benene. Han prøvede ellers, men han kunne ikke. Et skælvende støn forlod ham, og han skyndte sig at kysse Juno, så han kunne skubbe tungen ind i munden på ham og mærke alle hans lyde.

Hans eget klimaks var lige på kanten, men han ville mærke Juno komme i sig først.

Juno gengældte straks Hectors kys og ekkoede hans støn ind i det. Han vidste, at de var langt fra at være stille, men han kunne ikke lade være, om så det betød at Killian og staldknægten, alle hans kollegaer og Giles ville høre dem, selv hvis de var her og så på ham, ville han ikke kunne stoppe sig selv. Han ville så gerne høre Hector og ville også gerne, at Hector kunne høre ham, og det var også til lyden af Hectors støn at Juno kom.

Der gik en trækning igennem hans pik, imens han tømte sig i Hector, og han blev ved med at bevæge sig i ham og stønne ind imod ham, indtil han kunne mærke og høre Hector komme også.

"Kom for mig, baby," roste han ham imens. 

Hector kom nærmest allerede bare af følelsen af Junos klimaks indeni ham, men ordene var det sidste, der skubbede ham over kanten. Han klemte omkring Juno, mens nydelsen susede igennem ham. Han pressede sig ansigt mod Junos skulder, så hans støn blev dæmpet lidt, men det hjalp ikke ret meget.

Få sekunder senere var han udmattet. Han faldt tilbage ned i høet med et suk, slikkede sine læber og gned en hånd over sit ansigt, inden han smilede op til Juno.

"Tror du, de hørt os?" mumlede han, selvom han udemærket godt vidste, at selvfølgelig havde de hørt dem.

Juno elskede synet af Hector, når han kom, og han så også stadig betaget på sin kæreste, da han faldt ned i høet igen.

"Om jeg tror de hørte os?" svarede Juno og grinede, højt nok til at Killian bestemt ville kunne høre dét. "Ja, det tror jeg måske de gjorde," svarede han så hviskende og kyssede Hector, inden væltede om i høet ved siden af ham og trak sine bukser op igen.

"Men det var dét værd," tilføjede han og tog Hectors hånd for at plante et kys i den. 

"Mh," gryntede Hector til svar. Han var stadig ikke helt glad ved tanken om, at andre skulle lytte til ham i sådan en situation, men Juno havde ret; det havde været dét værd, og Hector havde gjort det igen uden tøven. 

Da Juno rullede af ham, blev Hector liggende et øjeblik med spredte ben, fordi han var for doven til at røre sig. Men tanken om, at nogen skulle se ham sådan - benene spredte som en hore, tydelige spor efter Juno mellem dem - var alligevel for grænseoverskridende til at han kunne holde det ud, så han vendte sig kort tid efter om på maven, så han kunne møffe sig tættere på Juno og hvile hagen på hans bryst.

"Du er dejlig," mumlede han og så på Juno, mens han lod sin hånd glide over Junos mave. Han havde virkelig lyst til at røre ved Junos bare mave, så hans fingre drev hurtigt tæt på kanten af Junos trøje. 

"Må jeg?" spurgte han og smilede op til Juno for at lade ham vide, at det også var okay, hvis han sagde nej. Men Juno smilede bare til ham, og det tog Hector som et ja, så han skubbede roligt sine kølige fingre ind på Junos dejlige, varme mave, så han kunne nusse ham og blidt kradse fingrene igennem en smule hår, der løb under Junos navle. Hector ville aldrig nogensinde blive træt af at røre ved Juno, og hvis Juno ikke stoppede ham, ville Hector have det helt fint med at ligge her resten af dagen.

Killian grinede lydløst, da han så efter Juno og Hector. De var da kære sammen! Og han var ikke i tvivl om, hvad Juno ville nede i nederste boks, men det havde han ikke noget i mod. De skulle have lov til at hygge sig, hvis det var det, de ville. Staldknægten derimod himlede med øjnene, inden han skyndte sig at smide det sidste i børen, for at tage en boks så langt væk som muligt, noget der fik Killian til at sukke overdrevet højt, inden han koncentrerede sig om hesten. En gang i mellem skævede han ned mod enden, mest fordi de var så stille. Akustiken var ikke så fantastisk i stalden, så lyde rejste langt. Men måske Hector virkeligt ikke ville. Det kom jo ikke Killian ved, så han fik gjort hesten færdig og hentet den anden.

Striglen havde knapt nok rørt pelsen, før Thoran dukkede op med et udtryk i ansigtet, der fortalte Killian, at de var ved at være lidt pressede ude på lageret. Og selvfølgelig hørte han en lyd, der ikke kunne misforstås, nede fra boksen. Lige som Thoran kom. Hurtigt lagde han en hånd på hestens hals og sekunder efter begyndte hesten at slå hoven i jorden, så de svage lyde nede fra Juno og Hector ikke kunne høres over den skarpe lyd. 
Thoran begyndte at hidse sig op, han skulle bruge de heste og det var lige nu. Og hvor ved Zaladin var Juno henne? Han havde nogle kasser, der skulle flyttes! 
Vidste man ikke bedre, kunne man tro, at Thoran var en stor og farlig vred mand, der uden tøven ville brække alle knoglerne i den spinkle Killians krop, hvis han blev provokeret. Det ville han måske også, provokeret af andre end Killian, men Killian vidste, hvor langt han kunne gå, og i dag begyndte han at skælde ud på Thoran over at opføre sig sådan, han skulle da nok have hestene klar så hurtigt som muligt, og han havde da ingen anelse om, hvor Juno var forsvundet hen, han var ikke hans mor, vel!

Thoran trampede ud derfra og Killian åndede lettet op. Tænk hvis han havde besluttet sig for at lede efter Juno i sin vrede, selvom han godt vidste bedre end at rode stalden igennem efter folk. Hesten holdt op med at skrabe i jorden og Killian striglede den så hurtigt som muligt, mens han undskyldte for hastværket. 
Så snart han var færdig og han af intuition havde opfanget, at der var noget, der var overstået, gik han næsten helt ned til boksen, men ikke så langt, at han kunne se noget eller brød nogens private grænse.
"Ehm, Juno? Thoran kom forbi. Han er en smule stresset, så hvis jeg ikke har dig og to heste ude i gården om ca. nu, så hænger han os begge to op ude på lageret og flår os med en sløv ske. Hans ord. Så jeg er ked af at forstyrre, men arbejdet kalder. Sådan. Nu." Der var beklagelse og så alligevel lidt grin i hans stemme. Han tog ikke Thoran så seriøst, men det kunne godt være, at Juno skulle få sin røv i omdrejninger.

"Jeg skal nok vise din kæreste ud af bagvejen, hvis du tager hestene ud."

At Hector spurgte om lov til at røre ham, var for Juno kun endnu et bevis på, at det skulle være de to sammen for evigt. De havde trods alt lige kneppet, men Hector tænkte alligevel klart nok til at huske, at han skulle advare Juno først.
Han trak ham tættere ind til sig og strøg distræt sine fingre over Hectors krop imens, indtil han hørte Killians stemme.

"Ah, pis!" Udbrød Juno og sprang op. "Pis, pis, pis," mumlede han og stod et øjeblik i boksen, med en masse energi, uden at vide hvad han skulle stille op med den, inden han fik et klarsyn og lænede sig ned over Hector for at kysse ham.

"Vi ses, skat," hilste han, inden han sprang ud af boksen, forbi Killian, der også fik et klap i røven og et hurtigt "tak for hjælpen," inden han lidt roligere, for ikke at skræmme hestene, gik over til dem og, så hurtigt som muligt, fik dem med sig ud i gården, så Thoran forhåbentligt ikke ville flå ham.

Det gibbede i Hector, da han pludselig hørte en stemme kalde på Juno, og han satte sig straks op i høet og så sig omkring. Han ville gerne hjælpe, hvis han kunne, men pludselig kyssede Juno ham og forsvandt. Hector kunne ikke lade være med at smile og Junos pludselige, eksplosive energi. Andre ville sikkert blive irriteret efterhånden over Junos energi, men Hector elskede den, og han elskede Juno, når han havde krudt i røven. Det var altid dér, de lavede deres sjoveste og dummeste stunts. 

Hector var dog mindre glad for at stå tilbage alene med Killian. Hector kendte ham ikke, og det eneste han var helt sikker på omkring ham var, at han havde været sammen med Juno. Præcis hvordan vidste han ikke, men det behøvede han heller ikke. Det kunne godt være, at Hector ikke længere havde lyst til ligefrem at flå Killian levende længere, men det betød ikke, at han kunne lide ham!

"Jeg kan godt selv finde ud, tror jeg," mumlede han og rodede lidt rundt i sine krøller, der kun var blevet vildere af at have rullet rundt i høet med Juno.

Junos reaktion var lige ved at få Killian til at le højt, men i stedet stod han bare og smilede af det. Det lyse hår dukkede op over boksens væg for et øjeblik, forsvandt så og pludseligt kom Juno styrtende forbi. Klappet i røven fik Killian til at grine og ryste på hovedet. Juno var en spøjs type og han kunne godt lide det.
Killian rettede blikket mod satyren, Junos kæreste. Søde krøller, et lidt feminint ansigt og helt generelt et nuttet udseende, Killian kun kunne godkende til en fyr som Juno. Og så virkede de glade sammen, det var ligesom det vigtigste.

Da Hector snakkede til ham, gik han ned til boksens åbning. Han stillede sig ikke i den, Hector var fri til at gå, når han ville.
"Det kan du sikkert nok, men hvis du vil undgå at blive smidt ud på røven og få Juno i problemer, så er det nok bedre, at jeg viser dig bagvejen ud. Thoran er ikke i et godt humør i dag." Han trak let på skuldrene, men fortsatte med at smile sit halvt venlige, halvt friske smil. Det var tydeligt at se på hans øjne, at han var nysgerrig ud over alle grænser. Han ville gerne vide mere om Hector. Og Juno. Og deres forhold.

Hans blik gled ned over Hector, med det sædvanlige glimt i øjet, han kunne ikke ændre sig selv og Hector var ganske nydelig. Og havde ikke bukser på. Hvad mon han gemte i pelsen? Men en kraftanstrengelse, fik han flyttet blikket tilbage til Hectors ansigt.
"Juno fortæller ikke så meget om noget. Ud over at han snakker meget om dig. Det er lidt kært. Hvor længe har i kendt hinanden?" Der var intet nedladende over hans ord, bare nysgerrighed og smil. Smil på hans ansigt og i hans øjne, ja, nærmest hele hans krop, der som altid ikke lagde skjul på, hvor energisk glad han altid var. I hans øjne var alle hans venner, indtil de bevidste andet.
Han kørte en hånd igennem sit hår og lænede den ene skulder mod tremmerne i boksen, hoften skudt lidt ud. Flirtede han? Ikke bevidst. Det var Junos kæreste, det var niks pille. Men han var nu sød.

Det var irriterende, at Killian havde ret; Hector kendte ikke bagvejen ud, og han havde bestemt ikke lyst til at blive taget af den store gut, han havde set på vejen ind, men han havde heller ikke lyst til at få hjælp af Killian til noget som helst! Det var dog bedre end at få tæsk, så Hector accepterede, at han havde brug for hjælpen. 

Hector var faldet lidt i staver over sin irritation, men han vendte tilbage, da Killian spurgte ham om Juno. Han kneb øjnene lidt sammen. Hvad havde fyren gang i? Hvorfor stod han og... smilede til ham på den her måde? Hvis Hector ikke vidste bedre, ville han tro, at Killian flirtede med ham. Men det kunne ikke passe. Så evnesvag var han vel ikke?

"Det ved jeg ikke," svarede han blot og trak på skuldrene, for han vidste det vitterligt ikke. Det var lidt svært at holde styr på tiden, når man ikke kendte sin egen fødselsdag. "Et par år, tror jeg? Hvorfor?"

Hector fikserede Killian med et mistænksomt blik. Det var helt tydeligt, at han var på vagt og på ingen måde havde sænket paraderne; hvad var den her fyr ude på?

Det begyndte efterhånden at gå op for Killian, at Hector ikke var hans største fan. Han var i hvert fald mistroisk og virkede ikke til at kunne lide ham, hvilket undrede ham lidt. Men det gik op for ham, at Juno måske havde fortalt ham, hvad de havde lavet sammen. Ikke at det rørte Killian, han havde i sine egne øjne ikke gjort noget forkert. Men det gjorde ham da lidt bedrøvet, hvis det allerede havde ødelagt et kommende forhold med Hector.
Ingen af tankerne kunne dog ses på hans ansigt, og han trak på den frie skulder, da Hector spurgte, hvorfor han ville vide det.
"Jeg er bare nysgerrig. I er så søde sammen og jeg elsker gode kærlighedshistorier." Hans smil blev større, som han sagde det, men det var tydeligt, at han mente det. Han var lidt glad ved lykkelige historier, så man kunne glemme alt det dårlige, der var i verden.

Han bed sig lidt i underlæben, mens han lidt spekulativt betragtede Hector og vippede lidt uroligt i kroppen. Endeligt kørte han en hånd igennem sine krøller og sukkede tungt, inden han gik et par skridt ind i boksen, stadig uden at komme alt for tæt på den mindre satyr.
"Hør, du har ikke noget at frygte fra mig. Juno er sød og du er nuttet, jeg kan godt forstå, hvorfor I to vil hinanden og det respekterer jeg. Fuldstændigt." Han løftede hænderne for at sige, at han nok skulle holde dem for sig selv, mens han smilede skævt. "Juno er min ven, og jeg skal nok passe godt på ham, mens han er her."

Killian smilede stadig til Hector og var lige ved at sige, at Hector også kunne være hans ven, men han følte lidt, at det måske var at presse den lidt for meget. Især med den negative udstråling han fik fra satyren. Lige nu ville han egentligt bare gerne sikre sig, at Hector gik derfra uden at være vred på hverken Killian eller Juno over noget, der var sket og ikke kunne laves om. Og uden at frygte noget fra Killian, det var der ikke nogen grund til. Ligegyldigt hvor meget han lystede den lyshårede dreng, ville han ikke gå i mod hans ønske om at være tro mod Hector. Han kunne godt leve med bare at hygge sig med ham på andre måder end den fysiske.

Nuttet?! Hector ville finde sig i at blive kaldt mange ting, men nuttet??? Der var grænser for, hvad han ville tillade andre at sige om ham, og med det samme ordet forlod Killians læber, blev Hector helt rød i hovedet, og hans krøller løftede sig nærmest fra hans hovedbund i vrede.

"Du," spruttede han, da Killian var færdig med at tale, og han løftede en pegefinger for at pege direkte på Killian, "er sgu heldig, jeg er i godt humør, for ellers havde jeg brækket kæben på dig. Jeg kan godt regne du, at det er dig, Juno har fjollet rundt med, og det var hans valg. Det er mellem ham og mig, men du skal ved Zaladins mugne røvhul ikke kalde mig 'nuttet' igen. Ellers bliver det værst for dig selv og dine kugler, forstået?"

Der stod nærmest røg ud af ørerne på Hector, så ransende var han, men så snart han var færdig med at tale, sænkede han fingeren og fnøs. Han gned begge hænder over sit ansigt og slap et åndedrag. Han var mere rolig nu, hvor han havde fået en smule udløb. Han rømmede sig og sparkede lidt til høet og mumlede, "Hva' så, ville du vise med bagvejen eller hvad?"

Han mødte ikke Killians blik, men hans kropsholdning var en del mere afslappet nu.

Vreden havde ikke ligefrem været en overraskelse, Killian havde godt kunne fornemme, at den havde været gemt under overfladen, men som altid var han verdensmester i at overse den slags mere eller mindre med vilje, så han fik et forskrækket udtryk i ansigtet, da Hector pludseligt så rasende på ham, pegede en finger og begyndte at hvæse af ham. Afværgerene løftede han hænderne for at sige, at han ikke mente noget ondt med noget. Dog kunne han godt mærke en klump i maven, da Hector sagde, at han nok kunne regne ud, at det var ham, Juno havde pjattet rundt med. Ikke at han blev bekymret på sine egne vegne, men han håbede virkeligt ikke, at det kom til at gå ud over Juno. Normalt fik han ikke dårlig samvittighed, men Juno var en rigtig ven, ikke bare en han hyggede med for det fysiske. Så han håbede virkeligt, at det ikke gik i stykker, bare på grund af det.

Men til hans overraskelse, var det største problem åbenbart, at han havde kaldt ham nuttet. Det havde nær fået ham til at le, men vreden i satyrens ansigt fik ham klogeligt til at lade være. Men virkeligt? Var det det, der var problemet? Killian sank en klump, faktisk næsten bange for den mindre dreng, for Killian var i mod vold og hvis Hector pludseligt ville slås, kom det til at gøre ondt. På Killian, altså.
Men så snart han var færdig med at tale, gned satyren sig i ansigtet og så ud til at falde ned, hvilket fik Killian til at puste lettet ud og sænke sine hænder igen. Måske han kunne undgå at få tæv alligevel.

"Det var jo bare en kompliment," mumlede han næsten uhørligt og lidt surmulende, inden han trak vejret ind og pegede mod en dør, der var i muren mellem endevæggen og den boks, de stod i. Den var ikke særligt godt skjult, men de færreste lagde alligevel mærke til den. Den ledte ud på pladsen bag lageret, hvor vognene stod, helt oppe ved ydermuren rundt om pladsen og ikke mange meter fra porten ud. Han brugte den selv en del, hvis han ville snige sig ud eller havde andre, der skulle sniges ud.
"Den leder ud til bagindgangen." Han skævede mod Hector og følte, at han burde sige et eller andet om ham og Juno, men han havde jo lige sagt det. At Hector kunne være rolig. Han fugtede sine læber og trådte ud af boksen, så satyren kunne komme forbi. Hans smil var væk og han havde trukket sine skuldre op. Han kunne sagtens tage at blive skældt ud, men emnet for denne gang, havde skudt ham lidt ned.

Hans blik faldt på posen med mad til Juno, som Juno sikkert ikke havde fået noget af.
"Skal jeg give posen til Juno?" Han pegede ned på den, som den lå der glemt i høet.