Der var helt sikker en fordel ved at hun kunne leve i skoven, men hun havde hørt folk fortælle hende, at hun skulle tage til byen og hjælpe de sårede fordi hun netop havde evne til kunne heal andre. Men Ashbury hade byen, der var for mange mennesker, for meget larm og lugt til at hun ville kunne holde det ud på længere plan.
Hun kunne måske starte sit eget sted, men det ville nok blive ude nær skoven eller på landet hvor naturen havde mere plads.
”Folk som jeg har redde eller hjalp væk fra døden, siger tit at jeg skulle tage og komme til byen. De vil gerne have at bliver healer, en eller anden dag,” hun ville nok ikke selv gøre det med fri vilje, men hun kunne se fordelen ved blive betalt. Penge var dog ikke alting, hendes egen glæde kom tit først.
Ashbury løftede på skulderen,
”Man ved aldrig hvornår at folk dukker op, eller hvornår at de forlader en igen.” sagde hun kort. Ashbury fløj ned på jorden, da hun rørte jorden lavet hun en lyd af udmattelse. Hun trak stille sine vinger tilbage ind i kroppen.
”Det er vidst nok flyveri, for en dag.” sagde hun mere til sig selv.
And you once said, "I wish you dead, you sinner"
I'll never be more than a wolf at your door for dinner
And if I see you 'round like a ghost in my town, you liar
I'll leave with your head. Oh, I'll leave you for dead, sire