Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 11.06.2020 11:56

Endnu hvilede der stadigvæk en ret sløv rus over Aldamar, som nok kom af en blanding af for lidt søvn, for meget promille og en lidt for tidlig morgen. Det var meget... svært at fokuserer på mere vigtige ting end hvad der lige umiddelbart lå foran ham af problemer, og så snart et syntes at blive løst, gjorde det plads til at han kunne opdage det næste.
Adelsmanden fulgte ham med blikket idet at han nærmede sig, og skar en grimasse da han hørte hans ord. Taknemmelighed, for vand? Der kunne man bare se. Hurtigt - eller måske nok langsomt udenfor hans egen hjerne, greb han ud efter kruset for nippe til den kolde væske. ".... tak for at du hentede vand" med kruset imod kanten af læberne, så var det et lidt mumlende og lavt tak der kom ud, men dog stadigvæk et tak.

Det var dog også primært kommet fordi Fabian havde fisket. Hvis han skulle rose alle der hentede vand til ham, ville han skulle takke mange i løbet af dagen.
Aldamar summede nu lidt for sig selv derefter, da Fabian hev noget af dynen til sig fik han selvfølgelig lov og stilheden var god for hans overskud og tanker. Lige indtil at de begyndte at genoverveje hvad der have ledt ham til den her position, og hvorfor. Det hele var lidt tåget... men...
Aldamar glippede kortvarigt med øjnene, kiggede da for første gang her til morgen rigtig på Fabian, ned på sig selv (og sit eget skridt), tilbage igen og fornemmede hvordan hans mund spørgende åbnede sig, omend ingen ord kom fra den. "Eh..." Aldamar knyttede brynene en anelse. 





-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 11.06.2020 12:12
Fabian kunne ligeså godt have taget sin betaling, som han faktisk kunne have hjulpet Aldamar med at finde noget vand. Det her var måske heller ikke lige sådan han havde forstillet sig at bruge morgenen med Aldamar på, men så ville han da huske på, at der næppe var nogen grund til at ligge og sove med en fuld Aldamar, hvis det her var hvad man var mødt med.
Han kørte en hånd igennem det lidt filtrede blonde hår og gabte lidt. Han kunne virkelig godt bruge et par timer mere, men der var vel en grund til at Aldamar insisterede på at de var vågne?

Fabian blev hevet lidt ud af sine egne tanker, som Aldamar ligeså stille begyndte at ligne en død fisk med åben mund og store øjne. Øjnene bevægede sig trods alt, men der var en undren over ham, og Fabian kiggede selv lidt undrende på Aldamar.
”Noget galt... Baldric?” spurgte han, bevidst om at bruge det mere intime navn som Aladmar havde givet ham, selvom han ikke var helt sikker på hvor intimt det egentlig var. Han havde desuden også sagt det halvt sovende, så sandsynligheden for at Aldamar stadig huskede det, virkede også lille.
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 11.06.2020 18:40
Det gav et lille gib i Aldamar ved det velkendte navn, da han bestemt ikke mindedes at Fabian kendte til det, medmindre at han decideret havde sat sig ned og undersøgt Aldamar selv. Og det virkede heller ikke sandsynligt i kraft af hvad han kendte til Fabian... derfor var det mildest talt overraskelse man kunne spore i hans blik, og for en stund kiggede han blot ret intenst på Fabian - som om at hvis han kiggede længe nok, jah så ville svaret på hvorfor eller hvordan han kendte det, komme flyvende til ham. Hvilket det selvfølgelig ikke gjorde, det ville da have været for nemt.
"Hvordan...?" Aldamar's ord var mumlende idet det mest af alt var hans tanker der færdiggjorde sætningen. Hvordan kender du til det navn?

Og nu hvor at han havde fået lidt tid til at vågne. Hvorfor var de begge to nøgne?
To spørgsmål, som begyndte at veje tungere og tungere desto mere det gik op for ham hvor lidt han reelt set kunne skelne imellem hvad der havde været virkelighed, og hvad der måske mere havde været hans egne lidt for varme drømme. Drømme der havde sat - og som der stadigvæk bar deres aftryk et vidst sted på kroppen. Det var dog ikke noget der var let for Aldamar at sætte ord på - det var faktisk lidt pinligt, og især fordi at han havde vrisset så meget op til nu. Derfor var det en prøvende tå der listede sig tættere for at prikke lidt insisterende til den blonde mand. En ting af gangen.
"Har du... undersøgt mig?" kom det tøvende fra ham, og Aldamar kneb øjnene sammen imens han prøvede at genkalde sig hvordan.


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 11.06.2020 19:07
Fabian tog sin tid. Han lod stilheden strække sig mellem de to af dem, bevidst lod Aldamar forme sig mange forskellige billeder i sit hoved, om hvordan Fabian kendte navnet, for det virkede mere og mere som om at Aldamar ikke huskede en pind af hvad der var sket den foregående nat. Betød det dermed at de var tilbage hvor de havde startet? Fabian håbede det ikke, hvis det her blev en regelmæssig ting de gjorde. Hans krop skreg efter nogle mere fysiske indtryk på sig selv, men han kunne ikke sige højt, hvor meget han længtes efter at blive rørt af Aldamar. Det var næsten patetisk, og Fabian havde aldrig rigtig brudt sig om, hvordan han til tider kun var styret af sin egen krop.

Endelig fugtede han dog læberne, inden han åbnede munden, pø at svare på Aldamars spørgsmål. ”Du sagde jeg kunne kalde dig det i går,” sagde han, tilbage til at være lidt muntert. Det var måske sjovere når Aldamar ikke vrissede af en og man havde overhånden. ”Hvor meget husker du fra i går?” Det var rart at vide, men ligeså rart det var for Fabian selv at vide det, så ville Aldamar måske også værdsætte at få udfyldt nogle af minderne, med Fabians egne erindringer. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 11.06.2020 19:42

Der var stille i noget tid bagefter, og stilheden fik langsomt Aldamar's krop til at svede lidt, i kraft af de tanker, billeder og situationer han fik dannet sig. Hvordan var de kommet frem til det? Aldamar bad sjældent folk om at bruge et af hans mellemnavne, da fornavnet Aldamar var et navn der skabte en hvis distance til folk, omend langt størstedelen endda tiltalte ham ved hans titler. Og distance var godt; det var ganske normalt for fyrstesønnen at holde sin afstand, og det krævede da også et godt stykke arbejde og nogle insisterende fingre at grave sig ind under huden på ham... og havde Fabian allerede formået det?
En hånd gled overvejende - jah en anelse fraværende over det sorte skæg, imens at han prøvede at finde sin egen forklaring. I sidste ende, var det dog Fabian der kom med svaret på hvordan. Men ikke hvorfor.

Så han havde selv sagt det... hvor meget andet havde han så også sagt? Følelsen af hvordan alt svømmede i nogle ret så tunge tåger, var forfærdelig og virkelig ikke værdig for en af hans status; han kunne næsten hører sine forældres belærende stemme. Han håbede bare ikke at han havde sejlet i offentligheden.... nej, han plejede at være ret god til at styrer sig i større mængder af mennesker. 
Aldamar nikkede, og skar kort ansigt af det lille ekko af hovedpine der fulgte med. "Jeg..." blikket gled over Fabian igen, der et eller andet sted lignede en der syntes det var lidt muntert. Ikke overraskende. "... jeg kan huske at vi sad i pejsestuen" begyndte han med en koncentreret panderynke. "Og du mødte Dina... og... jah eh..." et rødligt skær sneg sig langsomt ind over Aldamar's hvide ansigt ved de korte billeder af Fabian over hans skød og over ham på sengen.
Havde de... havde de haft sex? Fyrstesønnen smækkede tænderne sammen ved den hviskende, spørgende stemme i hans hoved, og så for et kort øjeblik ret anstrengt ud, omend ansigtet hurtigt og trænet fandt nogle mere neutrale folder. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 11.06.2020 19:49
Fabian havde set den tåge hos andre før. Nogle gange havde de været fulde, når de bestemte sig for at være sammen med ham, og de kunne ikke huske det, og andre gange, så gik der bare lidt tid inden det gik op for dem alt der sket natten forinden. På det punkt var Aldamar ikke anderledes, men Fabian kunne heller ikke forstille sig hvilke nogle ting det var der gik igennem Aladmars hoved i øjeblikket.
Selv havde han en ganske klar idé om hvad der var foregået, men hvis Aldamar ikke spurgte, hvordan skulle Fabian så vide hvad han ville vide? 

Da Aldamar nævnte Dina, kom Fabian dog også til at huske på at han faktisk havde sovet i samme rum som en slange hele natten, og hans blik gled instinktivt hen mod grenen, hvor han sidst havde set Dina. Hun så dog stadig ud til at være der, så hans blik gled tilbage til Aldamar. Han lænede sig lidt mod den anden mand, og lagde en hånd på hans ben, stadig over dynen dog, så det var ikke nær så intimt, som det kunne have været. Fyrstesønnen ville næppe værdsætte at blive lagt an på så tidligt om morgenen, når minderne stadig var slørede.
”Så du husker noget af hvad der skete,” sagde han drillende, da han kunne se hvordan Aldamar blev rødere og rødere i hovedet. Måske på et tidspunkt, så ville Fabian forsikre ham om at de ikke havde haft sex, men det var ingen grund til at gøre endnu.
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 11.06.2020 20:08

Endnu et lille gib kom fra Aldamar ved hånden på hans knæ, og mistroisk syntes hans blik næsten at være idet at han kiggede fra hånden, til Fabian, og så tilbage igen til hånden. Ikke fordi at det var ubehageligt eller decideret uønsket. Men hvad han ville med den, se det kunne han godt blive mere og mere suspekt omkring, i takt med at sløret blev løftet for lidt flere af aftenens begivenheder. De zalans dygtige hænder... noget af det blev mere og mere klart. Jah noget af det, kunne velsagtens siges at være brændt ind i hans hukommelse, hud og krop, men ikke fordi det var smertefuldt.
Nej, brændt fordi at hans krop instinktivt forbandt Fabian med tilfredshed efterhånden. Han havde ikke et andet ord for den forræderiske stribe af gåsehud der gled ned af hans ryggrad, og Aldamar flyttede endelig blikket for at se lidt ud af vinduet i stedet for; det var nemmere at holde sig nogenlunde udtryksløs sådan. Han gjorde dog ikke mine til at fjerne hånden. "Noget af det, jah..." Aldamar åbnede kortvarigt munden i en tilføjelse, men slugte ordende. Pinligt.
I stedet ventede han lidt - prøvede mentalt af tvinge den snigende forlegenhed væk fra hans ansigt og stemme, hvilket han dog ikke havde den største succes med. Hvordan stillede man dét spørgsmål, uden at føle sig som en 14 årig lille pige, der var fanget med fingrene i kagedåsen? Det gjorde man ikke, man talte selvfølgelig udenom.

"Hvor meget husker du da?" Aldamar's blå øjne søgte sidelæns imod Fabian, selvom ansigtet ikke fulgte med. Han var trods alt nød til at se hans reaktion, eller reaktioner måske. Måske var det ikke kun ham.


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 11.06.2020 20:21
Fabians ego ville nok vokse et par cm. hvis han kendte til tankerne Aldamar havde om hans hænder, eller nok mere hvad Aldamars krop sagde om dem. Desværre vidste han det ikke, da han næppe opdagede gåsehuden der var kommet fra Aldamar. Det eneste han kunne læse, var udfra at Aldamar ikke ville kigge ham i øjnene, hvilket blot betød at han prøvede at skjule noget.

Hans hånd prøvede at kærtegne Aldamars ben gennem dynen, ikke så let, men han kunne nok godt mærke hvordan noget rørte sig, mens Fabian blot ventede på at Aldamar sagde hvad han havde på hjertet. Og da han gjorde... det fik bare Fabian til at smile endnu mere, på den irriterende, drillende måde han hele tiden havde gjort.

”Hmmm..” mumlede Fabian, og han kiggede over på Aldamar, som han overvejede, ikke hvad han skulle sige, men hvordan. Han rykkede sig lidt, så deres knæ stødte ind i hinanden, og dermed sad tættere på hinanden. ”Jeg husker det hele, især de lyde du kom med,” sagde han lavmælt. Han havde absolut ingen tvivl om at Aldamar havde for mange tømmermænd til faktisk at håndtere Fabians drilleri.
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 11.06.2020 20:51


Det stille kærtegn var bestemt ikke noget at brokke sig over, og skulle han være ærlig, havde det været fantastisk at... blive taget lidt af. Blive nusset lidt omkring, og så endda uden at skulle føle sig på kanten af sine egne - måske - beslutninger, og grave efter hvad han havde gjort. Eller forhåbentligt ikke gjort, rettere. Derfor var det med en god mængde frustration at Fabian fandt det sjovt at drille ham lige nu, hvilket nok mest af alt bundede i de tømmermænd der prægede hans stakkels krop og hjerne; det havde sikkert været fint nok foruden, måske havde han endda drillet tilbage. Det føltes og var nemlig bare sådan, at hans.... line var lidt kortere. Hans stolthed lidt mere hys. Hans træthed? Jah den var enorm - og det var ikke kun fysisk at Aldamar var træt.
Fabian rykkede sig tættere på, og Aldamar drejede hovedet tilbage imod ham da han med en overvejende lyd lignede en der tænkte tilbage. Måske var den alligevel lidt delt?
Nej slet ikke.

En forurettet grimasse trak Aldamar's bryn sammen, og benægtende rystede han på hovedet. Jah, præcis så benægtende, at man godt vidste at Aldamar selv også selv var bevidst om den del, omend hans stolthed blev strukket lidt tyndt når Fabian sagde det i hans drillende maner. "Det hele...? .. vent, lyde?" gentog han en anelse spidst og med et tvetydigt glimt i øjet - han havde da bestemt ikke sagt så mange lyde, og burde efterhånden vide bedre end at give ham mulighed for at uddybe eller tale videre, hvis han ikke ville høre svaret. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 11.06.2020 21:03
Det var måske alligevel lidt ondt, hvis Fabian begyndte at grine åbenlyst af Aldamar, pga. de ansigtsudtryk han kom med, som Fabian havde åbnet munden og fortalt ham præcist hvor meget han huskede. Desuden, hvis han grinte, så ville Aldamar jo også bare tro at det alt sammen var sjov, men nej, Aldamar havde nu også sagt nogle lyde den foregående nat. Måske ikke så højlydt som de kunne have været, men de var der. 

”Ja, husker du dem slet ikke?” spurgte Fabian, selvom han ikke havde tænkt sig at give Aldamar mulighed for faktisk at svare på det. Nej, Fabian var kun startet, og det var næsten som om at trætheden bare hev mere i at han måtte finde noget for at holde sig selv vågen, hvilket desværre gik udover Aldamar. ”Kan du slet ikke huske, hvordan du vred dig og sagde lyde, mens jeg udforskede din krop.” Om Aldamar faktisk også kunne huske at det pludselig var stoppet pga. en slange der ville være med, det måtte være op til ham, men Fabian valgte specifikt at huske på de behagelig oplevelser af aftenen, selvom de kunne have været mere  behagelige.
Han kunne dog også mærke, hvordan hans krop var begyndt at blive lidt varm, over at huske på minderne fra i går, og selvom der ikke var nogen reaktion udadtil endnu, så var det stadig lidt frustrerende. Bare fordi han ikke havde fået noget, betød det jo ikke at aftenen ikke havde været godt brugt.
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 11.06.2020 21:31
Afvisende rysteede Aldamar på hovedet  - en nok så arrogant bevægelse i sig selv, da han knap nok virkede til at anerkende de første ord Fabian fulgte op med. Huskede han det slet ikke? Joh... joh det gjorde han. Ham og hans krop huskede det. Skulle Fabian have den information uden videre? Ikke nødvendigvis. Der havde altid været en meget fin balance imellem dem, nemlig. Men nu hvor at han var ude af alkoholens slørende og til tider modige rus, jah så... skræmte det ham faktisk en anelse, at have mistet den kant - den position, overfor Fabian. Ikke fordi at den havde været understreget eller stor før, men han havde trods alt følt sig en anelse respekteret. Men her, jah der, sveg de ærlige ord på Aldamar's følelse af ære; som om at han havde mistet noget respekt i forhold til hvordan Fabian så på ham nu. Hvilket var fjollet...
Men det kunne han ikke have, selvom det ikke nødvendigvis var hvad den blonde mand havde ment. Derfor var det et noget advarende glimt der gled over Aldamar's blå øjne, idet at han låste sine øjne med hans. Træd varsomt, hankat.... ikke fordi at han skulle være tavs, men lidt finesse måtte han trods alt gerne udøve, når man talte om arvingen af Arys.
Tilgengæld... "Nej" en løgn der stak til hans sort/hvide samvittighed. "Hvor meget nåede du at udforske?" brummede han, og løftede kort dynen for at den ikke lå så tæt til hans krop og ben, mest af alt af... visuelle grunde.

Hvis han blev ved med at benægte, måtte Fabian vel blive ved med at forklarer. På sin vis, ville han nemlig aldrig kunne spørge så direkte som Fabian både kunne og måske også ville male et mentalt billede. Og han måtte vide sandheden; han ville ikke kunne få ro hvis han var i tvivl.

Men han ville ikke omtales som en eller anden... jah, en eller anden liderlig tilfældig mand. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 11.06.2020 21:38
Respekt ville altid være en svær ting at få ud af Fabian, især den typiske respekt, som ikke ligefrem blev kastet rundt for Fabian. Der var tid og sted for sådan noget, og det var desværre ikke i sengen splitter ragende nøgen, efter at man havde brugt natten sammen, uanset hvor uskyldigt det måtte have været, og så uskyldigt havde det altså ikke været indtil de lagde sig til at sove.
Dog var Fabian ikke uden en smule pli, som han godt kunne mærke at Aldamars tålmodighed allerede var ved at være lidt opbrugt på ham. Der var ikke meget sjov til overs hos den tømmermands ramte mand.
 
Fabian tog sin hånd til sig, og satte i stedet for sine hænder bag sig og lænede sig lidt bagud, mens han kiggede mod Aldamar, holdt stadig øjenkontakten, selvom han forsøgte ikke at gøre alt for meget for at tirre Aldmar mere end han allerede havde gjort. ”Næsten hele vejen ned,” sagde Fabian og nikkede mod Aldamars manddom, som han havde forsøgt at skjule. ”Jeg stoppede inden det blev alt for intenst for dig,” det drillende glimt var dog tilbage, som kunne han ikke holde sig helt tilbage. Hvis Aldamar dog huskede episoden, så ville han dog nok hurtigt komme i tanke om at det ikke var Aldamars skyld at de havde holdt, men nærmere... Fabian eller Dina, hvordan end man ville se på den situation. Det ville Fabian måske også være mere flov over her til morgen, når han forsøgte at drille Aldamar med at han ikke kunne huske noget.
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 11.06.2020 22:02
Aldamar reagerede ikke som sådan da Fabian trak hånden til sig, men lyttede derimod med et nok så intens fokus på både Fabian, men også ham selv. Den passive summen i fingerspidserne var et fantastisk redskab til at lægge kortene på bordet, og selvom han vidste den underlige magi havde sine begrænsninger - det var bestemt ikke altid den reagerede, jah så havde han en nogenlunde følelse med i om Fabian talte sandt, skulle han krydsrefererer til sine egne minder. Hvilket han gjorde.
Og så igen... hvorfor skulle han lyve overfor ham? På det punkt, måtte Aldamar trods alt sætte pris på sandheden, ligesom han havde gjort siden første gang han mødte Fabian. Fordi det var virkelig ikke at forvente sådan som han formåede at udstråle en hvis... gavtyvagtig energi.
Aldamar fulgte kort hans blik - så at hans stunt med dynen ikke havde virket, desværre - og rakte så ud efter en pude som han kastede imod Fabians eget skridt så  han kunne dække sig til i en lille frustration. Det hjalp dog ikke på varmen der strakte sig over kindbenene. Næsten hele vejen ned... og så stoppede han. Men... 

Aldamar glippede en anelse med øjnene - tandhjulene knirkede, og pludselig trak Aldamar i et smil. Nok det første her til morgen skulle han være ærlig. "Alt for intenst for mig simpelthen..." Aldamar gentog det med en spørgende tone, men noget næsten triumferende var trukket henover de himmelblå øjne. "Hvor betænksomt" men modsat Fabian... jah så behøvede han ikke at grave i mandens slangefobi, omend det var fristende at give igen. Nej, Aldamar lod øjnene tale for sig selv. The highroad og alt der der. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 11.06.2020 22:11
Puden landte med lidt kraft på Fabians skridt, og han kiggede forbløffet op og så ned igen, før at det drillende blik bare blev forstærket af det. Det havde ikke gjort ondt, men til gengæld betød det bare at Fabian vidste at Aldamar ikke heeelt værdsatte at skulle se på der også skete ting for Fabians krop om morgenen. Fabian havde dog også flere ting han kunne have foreslået at der kunne ske for at tage det værste af toppen for dem begge, men han var ret sikker på at Aldamar ikke ville være med på den.

Hans øjne blev dog noget smallere, da Aldamar hentydede kraftigt at det ikke passede. Det var også først her det gik op for Fabian, hvilken irriterende evne Aldamar egentlig havde. Den var nem at glemme, og siden Fabian sjældent løj, med mindre han skulle have kunder, eller havde en kunde, så faldt det ham helt naturligt at være ærlig. Der havde han dog ikke været helt ærlig, og dette måtte han påtage sig. Han var blevet taget i en løgn.
”Vil jeg også mene, eller ville du måske gerne være gået hele vejen i nat?” spurgte han, måske lidt mere højrøvet, for som det så ud lige nu, så havde Aldamar jo næppe kunne være i sig selv hvis de var gået hele vejen. Han havde tydeligvis svært nok ved at snakke om det de havde gjort hvilket var ganske uskyldigt. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 12.06.2020 01:20
Aldamar følte et lille sus af selvtilfredshed da det gik op for Fabian, og samtidig også havde fået slået fast at det ikke var sket, men det forsvandt overraskende hurtigt. I stedet lyttede han bare, og et eller andet sted, havde det været meget godt. Han var... godt tilpas med at det ikke var sket, og på det punkt kunne han ikke hovere. Derfor var det at han lænede sig en anelse tilbage, og smilede lidt. "Nej, det her var fint" mumlede han, og drak lidt mere af vandet. Det var ikke bare fint, men han havde lidt svært ved at sætte ord på det mere præcist, og så slet ikke nu af alle tidspunkter.
Aldamar betragtede Fabian lidt,  inden at han trak på skuldrene. Det var spøjst hvordan han formåede at støde på ham, men det var også ret fantastisk.

Aldamar skubbede noget af dynen imod ham hvis han ville have lidt, og sukkede. Det var forfærdeligt hvor hærget han var, han følte sig trampet ned af okser, og alligevel havde han ikke lyst til bare at sende ham væk og gå i seng. Men et kort blik imod det - for ham i hvert fald - meget skarpe morgenlys, talte imod det. Han ville dog mene, at der var lidt tid at løbe på, da de var vågnet tidligt. Et eller andet sted, jah så forstod han ikke hvor... nemt det virkede for Fabian, der på trods af at han var træt, stadigvæk så ud til at fungere så nemt.
Det var vel vaner, men han kunne godt se hvor praktisk det var nu.


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 12.06.2020 10:15
Fint. Det lød ikke som et kompliment, ikke at Aldamar nogensinde havde været glad for at give dem ud til at starte med, men i det mindste smilte han igen, og var ikke så sur og tvær, som han ellers havde været tidligere.
I bund og grund var det vel også kun fint. De havde ikke gjort noget alt for drastisk, så ingen af deres behov var rigtig blevet opfyldt, men det havde ikke været en dårlig aften.

Han tog imod lidt af dynen, så han kunne blive lidt mere beskyttet over de tidlige morgentimers kulde, selvom der også var en anelse lummert herinde. En mærkelig temperatur som kun kom når to personer sov sammen.
Fabian lod bare øjnene kigge op på loftet, noget han ikke rigtig havde værdsat i går, men nu havde muligheden for det, som stilheden ellers bare lå omkring dem. Han havde ikke så meget at sige, og lod bare morgenens rolige tempo omslutte de to af dem. Før eller siden ville Aldamar give ham de penge han skyldte ham, og smide ham for porten, men indtil da, have Fabian ikke travlt, selvom stilheden gjorde at han følte sig mere og mere træt. At han ikke var påvirket var en overdrivelse i den grad.
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 12.06.2020 14:35

Aldamar lukkede øjnene for en kort stund, og skulle opbygge noget viljestyrke til helt reelt at prøve at rejse sig. Det virkede uoverskueligt, men det var trods alt en ting han skulle gøre, hvis han skulle have en chance for at finde nogen form for penge frem uden at få Fabian til at gennemrode hans skuffer. Ikke nødvendigvis fordi der var hemmelige ting i skufferne, men han havde alligevel ikke lyst til at lade Fabians fingre og øjne gå på opdagelse imellem de mange ting - og det var ikke engang sikkert at han selv orkede det.
Derfor var det med et sidste anstrengt fnys at Aldamar åbnede øjnene igen, og langsomt lænede sig fremad.
Og langsomt vippede det ene ben ud over sengen. Og det andet - langsomt. Dynen blev viklet omkring ham som en tung form for kappe - så meget for at tilbyde ham dyne, og han satte sig op. Kulden fra gulvet imod hans bare tæer fik et lille gys til at glide igennem ham, og som en anden pukkelryg, bevægede Aldamar sig også her, langsomt, imod nogle af de mange skuffer der sad i hans skrivebord. På vej derover, sparkede han diskret Fabians bukser der lå på gulvet, hen imod sengen. 
"Hmmmm....." et eller andet sted vidste han faktisk ikke om det stadigvæk var de 2 jadestykker eller ej, da det jo teknisk set havde været for en samtale. Var der ikke noget med at det blev en lidt anderledes pris, alt efter hvad der var sket?

Det ville dog også lyde mærkeligt at vende sig om og sige 'hvor meget' til Fabian, så Aldamar endte med at gribe hele den lille pose af krystaller og andet, for at kaste et spørgende blik over skulderen.


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 12.06.2020 15:13
Fabian følte straks kulden på sin hud, som Aldamar bestemt hev den til sig, så han ikke behøvede at fryse som han bevægede sig ud af sengen. Der havde Fabian trods alt været sympatisk nok til ikke stjæle dynen med ham, da han havde hentet vand til Aldamar, men der var vel lidt forskel på hvordan en skøge og en fyrstesøn agerede.
Der var dog ikke rigtig noget Fabian kunne gemme sig mod kulden, og han endte bare med at smide sig ned på den varme plads, som Aldamar ellers havde udnyttet at der var der, og vendte hovedet så han kunne holde øje med hvad præcist Aldamar havde gang i, især fordi han ikke ligefrem så ud som om at han var stået op villigt.

Hans øjne landede på bukserne som blev sparket hen til ham. Var det en hentydning? Det føltes i hvert fald sådan, og han kunne ikke lade vær med at møde det spørgende blik med sit eget.
”Hvad er der?” spurgte han, ikke villig til at tage hentydningen fra Aldamar. Hvis Aldamar ville have noget ud af ham, så måtte han også bruge sine ord, for uanset hvor godt Fabian kunne læse Aldamar under visse ting, så var han altså ikke en tankelæser.
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 12.06.2020 16:11


Aldamar løftede et skeptisk øjenbryn ved ordende fra ham, og han virrede lidt med hovedet. Han vidste godt 'hvad der var', Aldamar havde ikke meget tvivl i sit sind om at Fabian havde fået sparket et par bukser imod sig før, hvor at han vidste hvad det hentydede til. Men det virkede ikke som noget han var villig til selv at starte op med, så Aldamar vendte sig om. Typisk, men fair. Med dynen og den mørke skindpose i den ene hånd, bevægede han sig langsomt over, fiskede bukserne op med den frie hånd, og satte sig i den fjedrede seng der knirkede let under vægten. Et kort sekund havde han overvejet bare at prøve at liste bukserne på ham, men gemte den idé lidt. Aldamar slap alle tre ting på sengen, og ned sig i de trætte øjne.
"Du skal gå" kom det overraskende monotont fra ham, hvor at stemmen havde samme kant af træthed som hans øjne. Aldamar var dog ikke færdig med at snakke - også selvom det havde lydt som en konstatering, og endte med at læne sig ned over mandens ben på ryggen, få sekunder efter ordende var faldet. Som om, at hvis han bare lagde sig, jah så kunne Fabian ikke rykke benene, og dermed ikke flytte sig.

"... men jeg ville gerne tilbyde dig at blive" mumlede han en anelse lavmælt og lukkede øjnene igen, hvilket Fabian måtte tage som han ville. Om det var venlighed, om det var betænksomhed eller hans egen selviske lille fascination af manden? Jah der var mange muligheder.


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 12.06.2020 19:08
Fabian var blevet smidt ud pænere, men også langt værre, selvom det stadig stak lidt i hjertet på ham. Han havde håbet på at Aldamar ville have været mere ked af at lade Fabian gå... hvilket det viste sig også at være tilfældet, selvom det sidste kunne tydes på flere måder. Fabian selv vidste godt hvordan han ville tyde det, og Aldamar havde allerede være højrøvet nok her til morgen, til at Fabian ikke selv tænkte at venlighed lå ham tæt så tidligt om morgenen, og med så mange tømmermænd.
Han kunne heller ikke så godt bevæge sig, nu når Aladmar havde bestemt sig for at lægge sig på hans ben, og fordi det var så langt nede, så kunne Fabian heller ikke rigtig nå ham, til at pille ved hans hår, som ellers var blevet en af hans favoritting at gøre mod Aldamar.

”Det er svært at gå nogen steder hen, når du har taget mine ben,” kom det med et snert af morskab fra Fabian, som han vrikkede lidt med benene, ikke fordi han forsøgte at komme væk, men for at illustrere pointen med at han ingen steder kunne gå. 
1 1 0 0 1


Trådnomineringer:



Nomineret af: Helli
Nomineringsårsag:
“Det her er en rigtig tale tråd, og vi kunne bare ikke få dem videre, da de først havde viklet sig op i hinanden, men jeg elskede hvert et lille sekund!”

Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: jack, Muri , Lorgath , Tatti, Lux , Echo
Lige nu: 6 | I dag: 12