Bodejerne var skeptiske, nedstirrede hende ofte, når hun nærmede sig, som skulle hendes fingre være længere end loven tilbyder. Egentlig sjovt at netop disse mennesker og andet godtfolk gik op i netop dette. Lyssky forretninger, ulovlige genstande der skiftede hænder på må og få, og så blev de sure over at man tog lidt der ikke tilhørte en selv? Phoenix begyndte let og fnise ved tanken, som hun lallede ned af en af de mere fyldte stier. Hun tog ikke noget, det var ikke hende at stjæle. Ikke at Phoenix fandt det forkert, hun gad bare ikke.
En ting hun dog godt gad, var at komme tættere på denne noget så velkendte skikkelse. Hun genkendte det beskidte tøj, den lurvede holdning, og det fedtede hår. Phoenix lyste op i stor gensynsglæde og et luskets krusset smil bredte sig på hendes læber. Det gik jo så godt sidst de så hinanden!

Krystallandet
