☰
Index « Det Sydlige Krystalland « Medanien « Landsbyen Fredskilde

Jeg er dybt uskyldig!

Anastasia Reiley

Anastasia Reiley

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 23 år

Højde / 163 cm

Hobbit 31.05.2017 15:41
Det var altid så nemt at lege med mænds lystige hjerter. De skulle bare havde et par krus indenbords og de var ofte bløde som smør. Anastasia levede i denne verden hvor hun manipulerede sig ind på gifte mænd som ikke helt kunne holde sig til kun at have konen derhjemme. Ofte blev det kaldt prostitution, men kønt barn har mange navne.
I aften virkede alting dog en anelse mindre kønt end det plejede. Anastasia var vandt til at danse rundt på kroernes borde for mønter og småkrytaller i aftenens sene timer, når hun ikke havde haft et offer i kikkerten, hvilket da var tilfældet denne aften.

Kroværten selv havde aldrig været den mest lovlydige borger, og så længe hans gæster var underholdt, var han relativt ugeneret af hvad Anastasia ellers foretog sig. Hun havde kort forinden færdiggjort et dansenummer med nogle af de andre piger, til stor jubel og glæde, da fælden klappede endnu engang. En stærk hånd greb om hendes underarm og trak hende med sig udenfor den lune kro. Stadig med et krus i hånden bakkede hun ud af døren med et noget spruttende svar, der blev overdøvet af den livlige musik. "Hvad fanden?!" Anastasia forsøgte at hive armen til sig, men som altid var manden stærkere end hende. "Hvad nu?! jeg giver altså ikke enetimer hvis det er det du tror" knurrede hun irriteret over at være blevet hevet ud af den gode og varme krostue. "Du er tøssen som afpressede min onkel, er du ikke?!" orderne blev spyttet ud, sammen med den genkendelige lugt af spiritus. "Du er virkelig nødt til at være mere specifik, skat.. Jeg har efterhånden afpresset mange onkler..." Det var et farligt spil, men hun kunne ikke lade være med at smile udfordrende til den store knægt, som følte sig gevaldigt snydt. "Gik du glip af en arv, er det det problem vi har?"

Alexander Black

Alexander Black

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Varulv

Lokation / Medanien

Alder / 37 år

Højde / 186 cm

Nyxx 31.05.2017 21:36
Landsbyen var fyldt med mennesker, som om der skete et eller andet, hvilket var yderst usædvanligt. Med rolige skridt gik han gennem byen, men lagde mærke til hvordan folk nærmest pegede fingre af ham, hviskede ting og grinede bag hans ryg. Tanken fik ham til at krumme tær, men han vidste i det mindste at det foregik, ikke det gjorde det ret meget bedre, men det var til at tage og føle på. En stemme i hans hoved fik ham til at stå stille, han lyttede til den og himlede kort med øjnene ”Rend mig” mumlede han for sig selv og gik igen videre. For det meste var han ligeglad med stemmen i hovedet, mens den andre gange nærmest styrede ham, fik ham til at gøre ting han på ingen måder havde lyst til, men bagefter kunne fortryde noget så inderligt og have søvnløse nætter. Lyden af en mand der råbte fik ham til at fjerne fokus fra sine egne tanker og så sig omkring. Han hev en kvinde efter sig, der bestemt ikke så ud til at være blevet hevet med frivilligt. På afstand så han til og ville ikke komme hende til undsætning med mindre hun virkelig havde brug for det.
 

Fulde mænd var nogle af de værste væsener der fandtes, de var yderst modbydelige når de først fandt ud af de havde noget på en person i selskabet.. Han kendte det fra sig selv, men havde altid holdt sig fra volden. Afpresning? Arv? Han rynkede kort panden og trak på skulderen ”Angrib den mand… Smid ham i en gyde.. Andre ulve vil finde ham… Æde ham og han er væk” lød stemmen og han tog sig til hovedet og knurrede lavt ”Klap så i..” knurrede han til sig selv og overvågede stadig kvinden og denne stang stive mand.
Anastasia Reiley

Anastasia Reiley

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 23 år

Højde / 163 cm

Hobbit 01.06.2017 15:48
Manden ruskede i hendes arm, rimelig voldsomt, og Anastasia kunne hurtigt mærke hvordan de blå mærker begyndte at forme sig under hans fingre. Noget hendes healing heldigvis ville tage sig af indenfor kort tid, men det var stadig voldsomt ubehageligt at blive rusket som en kluddedukke. "Du ruinerede ham!" Anastasia fnøs. "Nu synes jeg lige du skal tage den med ro! Jeg fik én pose krystaller for at holde min kæft - at han så ikke kunne håndtere det og afslørede alt for sin kære kone, er fanme ikke min skyld" svarede hun spydigt tilbage, og var provokerende nok til at drikke af det krus hun var blevet hevet ud af kroen med i hånden.
"Du gjorde mere end det! Du hjernevaskede ham! Underlagde ham din dæmoniske magi, gjorde du!" spyttet ramte hende i ansigtet som han råbte, æderspændt rasende af hende. Anastasia tog en dyb indånding, lidt for kæphøj til sin egen sundhed - men hun havde efterhånden prøvet dette nummer så mange gange. "Jeg gav ham bare noget hans kone ikke kunne.. Find dig i det.. hvad han senere har foretaget sig da jeg fandt ud af billedet, er fanme ikke MIN SKYLD!" råbte hun arrigt tilbage men begyndte også at kunne genkende ham. Genkende holdningen, håret og øjnene. "Vent nu lige.. Jeg kan godt huske dig! Du prøvede selv at få en tur gjorde du! du er jaloux" hendes egen vrede gik over i morskab. Måske kortvarigt morskab, men hun nåede da et grine i et par sekunder.

Krusset blev slået ud af hendes hånd, mens mandens anden hånd greb rundt om hendes hals. Pressede ind på hendes strubbe, varmt, som begyndte han at gløde. Anastasia begyndte at snappe efter vejret jo hårdere hånden klemte sig fast, givende en svitsende lyd, som brændmærker formede sig under hans fingre på hendes hud. "Hvad får du ud af det her?" hendes stemme var halvkvalt, og orderne burde havde været vendt til at tigge om at blive sluppet. Men ikke Anastasia. Hun ville være provokerende til det sidste tilsyneladende.

Alexander Black

Alexander Black

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Varulv

Lokation / Medanien

Alder / 37 år

Højde / 186 cm

Nyxx 01.06.2017 21:57
Synet af hvad manden gjorde ved denne kvinde skabte en uendelig vrede inden i ham, fik hans indre dyr til langsomt at vågne op. Huden på hans hænder begyndte at klø og de knyttede næver begyndte at gøre ondt som han forsøgte at skjule de tydeligt voksende negle. Hun var kæk, men klog var hun ikke.. At provokere end i forvejen vred mand, der uden tvivl havde ønsker om at skade hende, var ikke det smarteste, men han gav dem lidt længere tid, ventede nærmest på at stemmen i hans hoved bad ham gøre noget. Hans indre boblede og hans hænder var så småt begyndt at gøre ondt, grundet de lange negle der borede sig mod huden i hans håndflader, blot for han ikke skulle skræmme folk væk mere end nødvendigt. En lav knurren kom fra ham som han så hvordan situationen blev bragt op i en spids. Manden der grab omkring kvindens hals fik stemmen i hovedet til at aktivere, den skreg af ham i vrede om at lette røven og gøre noget.
 

Han løb nærmest over mod dem og uden så meget som at tænke over hvad han lavede greb han omkring mandens hals, holdt neglene mod hans hud og knurrede dybt ”Hvis jeg var dig.. Gav jeg slib.. Selvfølgelig hvis du hellere vil spides af negle og drukne i dit eget blod, blot fordi du er alt for fuld til at fatte noget som helst af hvad fanden du foretager dig… Så hold endelig ved… ” det var tydeligt han var vred, det lyste ud af øjnene på ham og hans knurren var ikke just rar, men yderst dyb. Hans greb om mandens hals blev kraftigere og han knurrede fortsat ”Jeg tror næppe du har nosser nok til at fortsat at holde om kvindens hals… For havde du et par.. Så ville du slet ikke have gået så langt” hvæsede han og lod hans negle prikke et lille hul i den sarte hud på halsen.
Anastasia Reiley

Anastasia Reiley

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 23 år

Højde / 163 cm

Hobbit 12.06.2017 14:05
Anastasia ville ikke ligefrem kunne påstå at hun var helt og aldeles uskyldig i denne sag. Det ville virkelig være synd at sige, men mænd havde det oftes set med at gøre det hele til en fysisk og voldsom aktivitet i form af slåskamp. At svare igen og være provokerende var også en voldsom last, der ofte bragte hende i problemer. Fornuften skreg ofte på at hun skulle tænke sig om, men i sidste ende var det aldrig hvad der skete. Manden klemte fastede og mere hårdt omkring hendes halv med den noget irriterende udmelding hun kom med, som var hun ligeglad med hvad han foretog sig - men det ændrede sig meget meget pludseligt til en helt anden situation.

Anastasia stivnede næsten, hvis man kunne sige at det var muligt fra hendes tilstand hvor fødderne ikke nåede jorden, og hun udelukkende holdte fast om mandens hænder i et forsøg på at tilkæmpe sig luft til lungerne. Men hendes øjne fæsnede sig ved den fremmede der blandede sig. Efter et par sekunder begyndte hun at vrikke sig igen, i et forsøg på at slippe fri. En frihed der kom meget pludseligt, som hun ikke blev sat ned, men blot sluppet. En smule forskrækket og med et hvin landede hun usikkert på fødderne og måtte kæmpe en smule for at holde balancen.
Ganske korrekt havde manden vidst ikke helt nosser til at vove sit eget liv for at kunne skade Anastasia, mens hans blik afslørede andet end frygt. "Okay, jeg lader hende være.. Bare lad mig gå, og jeg lover ikke at røre hende igen" Anastasia skulede på ham med stærkt mistro, men han virkede nogenlunde oprigtig, han lød i hvert fald påvirket og nervøs omkring situationen. Hvis så bare redningsmanden ikke vidste sig at havde et problem med hende og et ønske om selv at gøre det af med hende, ville det være en meget rar situation at stå i nu.

Alexander Black

Alexander Black

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Varulv

Lokation / Medanien

Alder / 37 år

Højde / 186 cm

Nyxx 13.06.2017 23:02
Han knurrede dybt og holdt blikket på manden, men da han slap kvinden fik hans blik kort rettet sig mod hende, for at forsikre at hun ikke var nået at besvime eller noget. som manden han hold begyndte at tale, blev grebet svagt løsnet så han rent faktisk kunne høre hvad han sagde. Det var ikke fordi han var synderligt overbevist over mandens ord greb han igen hårdt fat omkring hans hals ”Jeg lover dig… Hvis jeg finder dig igen i nærheden af denne kvinde er det ikke blot negle du kommer til at mærke.. Jeg vil jage dig som et dyr og nedlægge dig uden så meget som at tænke over eventuelle konsekvenser det kunne have for mig… Er du med?” knurrede han og borede kort neglene i mandens hals og slap ham så, eller rettere skubbede ham væk fra sig, som tegn på han skulle smutte og når han så var væk, ville han vende sig mod kvinden.
 

Han så på kvinden og knyttede sine næver, forsøgte at finde selvkontrol og han tog så en dyb indånding ”Jeg beklager… Er du okay?” spurgte han og så bekymrende på hende. Hun skulle være sikker på han ikke havde intentioner om at skade hende, hvilket hun sikkert også kunne regne ud, efter han netop havde reddet hende, men det kunne jo være hun så ham som en trussel også? Han håbede ikke, men i så fald, så tog han nogle skridt fra hende og forsøgte at komme til sig selv igen.
Anastasia Reiley

Anastasia Reiley

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 23 år

Højde / 163 cm

Hobbit 22.06.2017 20:17
Anastasia holdte sig stadig beskyttende om halsen og hostede med jævne mellemrum, da alt følte sig stærkt irriteret. Det var heller intet under at blodsamlingerne begyndte at farve hendes hud blålig på de områder han havde presset til. Det var altid så svært at bortforklare. Manden syntes dog at få en smule af hvad han fortjente som han krøb sammen til ingenting, som hendes redningsmand knurrede arrigt af ham med en trussel Anastasia personligt ville havde taget dybt alvorlig. Man skulle helt ikke ligge sig ud med folk der kunne flå halsen åben på en, uden mange anstrengelser.

Anastasia rettede sig op, stadig med en hånd på den ømme hals, og så efter mandslingen der spænede afsted, bange for at miste livet. Det skulle ikke undre hende hvis han pissede i bukserne på vejen. "Beklager?" kom der en smule hæst fra hende, inden hun fik rømmet sig. "Du er lige reddet mit liv.. Det beklager jeg i hvert fald ikke" svarede hun med mere liv i stemmen, og besluttede sig for at lade hånden falde, så halsen ikke følte sig så indfanget ud. "Tak for hjælpen.. hvem ved hvor det var endt hvis du ikke var kommet" nok var hun taknemmelig for at han kom, men hun havde også lige set hvad han var i stand til at gøre. Hun kunne ikke undgå at være en smule mistroisk, selvom han gjorde situationen bedre ved ikke at presse hende og ligge en smule afstand. Hun følte sig i hvert fald ikke truet.

Alexander Black

Alexander Black

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Varulv

Lokation / Medanien

Alder / 37 år

Højde / 186 cm

Nyxx 28.06.2017 18:22
Han så hvordan hun stadig beskyttede sin hals og hørte hendes host, men efter lidt tid ville det gå væk og hun ville ikke have den irriterende hoste. Hans indre boblede stadig, men han gjorde alt hvad han kunne for at dræbe vreden, hvilket sikkert også ville komme til at tage lidt tid. Hans blik var rettet mod manden der løb af sted, væk fra "monstret" der havde truet ham med at slå ham ihjel, ikke han inderst inde havde tænkt sig at gøre det, da det ikke lagde i hans natur, men når han blev vred, truede han med det. Det fik et skævt smil frem på hans læber som manden forsvandt og han hørte kvinden tale til ham og trak blot på hans skuldre "Man må hjælpe hvor man kan.. Og jeg kan ikke fordrage mænd der skader kvinder på den måde, om de så har gjort noget forkert eller ej" sagde han og så på hende med et kækt smil. Om denne kvinde havde gjort noget, vidste han ikke og et eller andet sted var han også ligeglad, for sådan behandlede man bestemt ikke en kvinde.  

Som han lyttede til hvordan hendes stemme næsten var blevet normal igen sukkede han "Det skal du ikke tænke over... For jeg havde været lige om hjørnet alligevel" sagde han og blinkede til hende. Ikke noget flirtende over det overhovedet, men blot en form for gestus. Svagt lænede han sig op af husmuren og betragtede hende "Men i så fald.. Hvad navn bærer den kvinde jeg har reddet?" spurgte han og sendte hende et smil og så afventende på hende.
Anastasia Reiley

Anastasia Reiley

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 23 år

Højde / 163 cm

Hobbit 07.07.2017 23:30

Hosten ville nok være det første til at forsvinde, de røde mærker, der tog mere farve jo længere tid der gik ville tage sin tid om at forsvinde. Det ville være frit synligt for enhver i lang tid, specielt i denne varme hvor hun ikke orkede at pakke sig ind. Fanden tage den idiot der mente at kvælertag var vejen frem. Hvis ikke denne mand havde blandet sig, var hun ikke sikker på at hun havde overlevet til at kunne fortælle historien. Skræmmende nok. Anastasia surmulede en smule over det, men ville ikke lade sig skræmme. Det gik galt hvis hun gjorde det.
Anastasia hævede let et øjenbryn af ham og lod en hånd hvile på hoften. ”Jeg har nok ikke været helt uskyldig, men ikke nok til at slå mig ihjel i hvert fald..” svarede hun dystert. Hun var svindler, og det vidste hun udmærket godt, men hun havde faktisk ikke foretaget sig noget ulovligt denne gang, det var bare ikke velset. Samtidigmed havde den kære lille mand følt sig snydt for en omgang i kanen.

Anastasia kom med et let grin og beholdte et skævt smil på sine læber. ”Helten i natten, der lige befandt sig rundt om hjørnet. Hvor ofte har du det?” Det var ikke noget hun havde imod, faktisk behøvede denne verden flere der var lige om hjørnet, til at assistere når pigerne ikke blev ladt i fred. Anastasia så ikke sig selv som et af de største ofre i denne sammenhæng. Hun kendte andre piger der havde lidt værre skæbne. ”Anastasia, og min redningsmand?”

Alexander Black

Alexander Black

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Varulv

Lokation / Medanien

Alder / 37 år

Højde / 186 cm

Nyxx 19.07.2017 22:26
Hendes hoste ville uden tvivl gå væk efter lidt tid, værre var nok de røde mærker der var blevet efterladt omkring på den sarte hud på kvindens hals. Den røde farve ville tage til, gå over i blå og violet og til sidst forsvinde, men det kom til at se voldsomt ud. Han havde aldrig forstået folk der syntes at kvælertag var en måde at få kontrol, da der var mange andre morbide måder at gøre det på, hvor personen ville kunne lide mere end blot at blive kvalt, trods det også var ubehageligt nok. Han så på hende og trak på skulderen ” Om du har været uskyldig eller ej er ikke mit problem… Hvad end der er sket så er der aldrig grund til at slå folk ihjel.. Måske lade dem lide jo, men døden er for nemt” sagde han og smilet på hans læber fortrak sig og blev lettere dystert. Han havde selv sine skygge sider, en hvem havde ikke det? Han var efterhånden bare så god til at skjule den, men af og til, så som nu, kom den frem i ham.

Han så på hende med et hævet øjenbryn og sukkede kort over hendes ord ”Jeg kunne som sådan godt stå og se på… Se hvordan du langsomt ville miste livet..” sagde han og returnerede det dystre smil fra før inden han fortsatte ”Men det er ikke min stil” sagde han og holdt smilet. Der var ikke nogen tvivl om at denne kvinde havde et spil i gang, men han faldt ikke for det, specielt ikke med hendes attitude overfor ham, om hun var uskyldig eller ej, så havde han lige redet hende fra døden. Han nikkede kort som hilsen da hun præsenterede sig selv ”Anastasia… Smukt navn. Mit navn er Alexander” sagde han og betragtede hende kort. Redningsmand… Ja det var ikke tit han var blevet kaldt det, men han havde nu ikke noget i mod det og kunne måske vænne sig til det med tiden. 
Anastasia Reiley

Anastasia Reiley

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 23 år

Højde / 163 cm

Hobbit 22.07.2017 16:42

Det var ikke første gang at Anastasia kunne fremvise blå mærker på sin krop. Halsen havde også prøvet det et par gange efterhånden, men det gjorde det naturligvis ikke mere smertefrit af den grund. Desværre. Mange af de mænd hun havde været oppe at toppes med, fandt det åbenbart beroligende og afstressende at tage kontrollen ved at klemme luften ud af halsen på hende. Vidunderlige personer hun omgik, måtte hun alligevel indrømme. Anastasia formede et skævt smil på sine læber. Hun burde ikke tænke så morbidt selv, men det bragte en hvis tilfredsstillelse, og alligevel også morskab over situationen. ”Det skal jeg prøve ikke at tage alt for personligt” Hendes første tanke havde været på at det havde været meningen at manden hun blev reddet fra skulle lide, men det tog ikke mange sekunder at vende den 180 grader. Anastasia skulle måske lide lidt for sin ulydighed og manglende uskyld, men ikke dø for det. Et eller andet sted kunne hun sagtens leve med det – men man foretrak jo at blive behandlet som en uskyldig hvis man kunne komme afsted med det.

”Det kan vi vidst roligt sige, at jeg er ganske tilfreds med! Hvis din stil havde været, kig på og intet gøre, var jeg nok ikke så energisk længere” svarede hun kækt tilbage. Det dystre smil var indtagende. Spændende på sin helt egen måde, og det ville da være synd at sige at Anastasia ikke blev påvirket af det. Hun måtte simpelthen havde den største svaghed i verden, for de mænd der ikke var helt rene i kanten. Noget hun faktisk betvivlede at denne mand var. Ikke at hun skulle til at have halen i klemme og udfordre områder. Næh tak, det havde hun rigeligt andre scenarier til. ”Tak – i lige måde” svarede hun sandfærdigt og lagde hovedet på skrå. En speciel mand måtte han være. Vandre i gaderne og komme folk til undsætning. Nysgerrigheden var bestemt vagt.

Alexander Black

Alexander Black

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Varulv

Lokation / Medanien

Alder / 37 år

Højde / 186 cm

Nyxx 23.07.2017 23:28
Han så på hende og trak på skuldrene ”Det er skam op til dig selv” sagde han og blinkede kort til hende. Det var ikke meningen at hun skulle tage det personligt, men hvis hun gjorde måtte han tage det som det kom. Han havde det underligt, som om det ikke var ham selv der var til stede, men i stedet hvad end det var, som boede inde i ham. Det var en ubehagelig følelse, men det var nok ikke noget han kunne gøre så meget ved, eftersom det skete af og til at den anden side af ham tog over og skulle han stoppe det fra at ske, ville det sikkert ende med han fik hovedpine og så blev han blot mere irritabel.
 

Hendes ord fik ham til at få et smil frem på læberne ”Nej, så havde du nok lagt på jorden under os lige nu, men så ville jeg alligevel have været rundt om hjørnet så kunne du måske alligevel have en chance” sagde han og blinkede til hende ganske kort. Han havde da redet et par stykker i de år han havde levet og han regnede ikke med at det var sidste gang heller. Han så på hende og smilede skævt ”Tak” sagde han og bukkede kort hovedet og skævede til hende som hun lagde hovedet på skrå. Hun måtte have nogle underlige tanker omkring ham, for lige nu, var der ikke nogen tvivl om han var lettere ustabil og han kunne allerede mærke hovedpinen.
Anastasia Reiley

Anastasia Reiley

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 23 år

Højde / 163 cm

Hobbit 06.08.2017 13:48
Det morede hende. Anastasia var en munter person og hun rystede smilende på hovedet af ham. Hun havde måtte lidt en smule før hjælpen var kommet, om det var bevidst eller blot fordi han først var nået frem der, kunne hun jo så tænke over hvis hun ville. Og det gad hun ærlig talt ikke. Sket var sket, hun kunne vælge at lærer fra det, eller blot lade det forsvinde fuldstændig fra hendes hoved - den del havde hun ikke bestemt sig for endnu.

"Jeg er ganske glad for chancer. De kan tale i min fordel" chancen for at overleve de forskellige scenarier hun valgte at kaste sig selv ud i var ikke så få. Hun havde en tendens til at leve på kanten, men hvad havde hun også ellers at lave? Det var ikke ligefrem fordi hun havde haft held med sig at finde andet hæderligt arbejde, og selvom hun nogle gange havde et erhverv der mindede ganske tydeligt om prostitution, var det på egne præmisser og ikke under en eller anden alfons der ville have hendes penge.
Anastasia fortsatte med at kigge på ham med hovedet let på skrå og blinkede et par gange. "Er du okay? Du ser ikke ud til at have det helt godt" lige ud af posen, men hun var bekymret. Det kunne man se på hende.

Alexander Black

Alexander Black

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Varulv

Lokation / Medanien

Alder / 37 år

Højde / 186 cm

Nyxx 10.08.2017 18:30
 Han havde ikke stået længe, måske handlede det om sekunder han blot stod og så på hende og manden tidligere. Et suk undslap ham og han hævede da et øjenbryn da hun begyndte at tale ”Tale i din fordel? Hvad skulle jeg få ud af det?” spurgte han og smilede kækt. Ikke fordi han regnede med at få noget ud af det, jo måske et krus øl eller noget? Han ville ikke klage, men så vidste han også at stemmerne blot ville tage overhånd og det ville ende med at gå galt og det ønskede han ikke hverken hun eller andre så. Det var som regel bedst for ham at være alene når det skete, for så var han sikker på han ikke havde mulighed for at skade andre, hvilket han havde en gang for meget.

Hovedpinen var slem, men så vidt muligt forsøgte han at skjule det, dog var det ene øje begyndt at hænge lidt, som om det ville lukke i, men det var blot et tydeligt tegn på ham at han havde hovedpine. Han så på hende og skar tænder ganske kort. Stemmerne sagde en masse lige nu, hvilket var skyld i hovedpinen, men han kunne ikke gøre noget, med mindre han kom hjem hvor hans såkaldte medicin var. Han nikkede svagt ”Jeg… Overlever…” sagde han svagt og så da på hende med et smil. Det var en tydelig løgn, for det var ikke løgne han var bedst til… Tvært imod. Han trak kort på skuldrene ”Blot en hovedpine..” sagde han og skar en grimasse. Det var ulideligt, men han var så vandt til det og vidste det nok skulle gå over, før eller siden.
Anastasia Reiley

Anastasia Reiley

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 23 år

Højde / 163 cm

Hobbit 17.08.2017 19:38

Anastasia grinte, hun kunne ikke lade være og lagde hovedet på skrå mens hun fortsat smilte af ham. "Jeg mente nu chancerne ville tale til min fordel - men du må nu også gerne" svarede hun med et drillende smil og blinkede til ham. "Men hey, jeg har mange måder at takke folk på! En øl, noget mad, eller andet der kunne falde dig ind" Om det bare var en gåtur hvor hun lyttede eller talte om alt og ingenting. Men hun kendte ikke denne mand godt nok til at vide hvad han ville synes var rart at få ud af at have hjulpet hende - ud over generelt bare at have hjulpet hende og hun slap levende fra sammenstødet med manden. Om hun fortjente hans opførsel eller ej, mååte manden virkelig selv om hvad han tænkte om.

Anastasia rynkede brynende og så en smule mistroisk på ham. Hun kunne se han var i smerte, hvor meget han end forsøgte at skjule det - hvilket hun måtte sige at han var god til. Hun lagde armene over kors og kiggede på ham lidt tid inden hun nikkede. "Aah okay.. Hvad plejer du at gøre for at få hovedpine på afstand?" spurgte hun og gættede sig frem til at det nok ikke var den larmende krostue der var hans svar.

Alexander Black

Alexander Black

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Varulv

Lokation / Medanien

Alder / 37 år

Højde / 186 cm

Nyxx 07.09.2017 20:12
Han så på hende med et hævet øjenbryn. Var han blevet så gammel at han ikke forstod kvinder mere? Han sukkede og så på hende ”Du behøver ikke takke mig… Jeg er hverken sulten eller noget.. Og alkohol holder jeg mig fra” sagde han nærmest opgivende. Det var ved at være noget tid siden sidst han overhovedet havde sat et krus øl til munden, men det kunne han vel takke sin paranoia for? Hver gang han havde drukket var det som om det blev forstærket, hvilket blot gjorde ham mere ustabil i hans hoved, mens andre godt kunne lide en stærk mand der ville beskytte folk, dette var dog ikke hans tilfælde, for når han blev fuld, var han modbydelig. Personligt behøvede han ikke nogen form for betaling, jo måske venskab, et par møder hvor han ikke skulle rede hende fra en eller anden mand der var ved at klemme liver ud af hende, men andet, det kunne han selv sørge for.

Han hævede et øjenbryn mod hende og grinede ”Lader den blive der og forsøger at overleve, hvilket til tider er svært” sagde han og trak da på skulderen. Han havde ikke mulighed for at kunne tage noget mod hovedpinen, eftersom han var langt fra sit såkaldte hjem og krostuen, ville bestemt ikke være et af de bedste steder at tage hen, specielt ikke nu, men folk ville sikkert også se underligt på ham når han blev nødt til at bestille et krus vand. Han sukkede og så da på hende ”Var du på vej der ind?” spurgte han og nikkede kort over mod krostuen. Han kunne som nok overtales til at joine hende der inde, men på præmisser af hun købte vandt til ham, blot for han kunne dulme hovedpinen bare lidt.
Anastasia Reiley

Anastasia Reiley

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 23 år

Højde / 163 cm

Hobbit 19.09.2017 16:26

Han fremstod ikke ligefrem som nogen vildt munter herre. Faktisk virkede han generelt ret træt af livet. På nogle punkter kunne Anastasia nok godt forstå hvorfor, men det virkede alligevel som om han rent faktisk var deprimeret. Ikke noget hun var direkte vant til at se, men hun kommenterede heller ikke på det andet end et oh og ellers bare et let hovednik.
Anastasia skar en let grimasse. ”Se det kan jeg godt forestille mig. Priser mig lykkelig for at hovedpine sjældent plager mit liv!” svarede hun ærligt og smilede fra ham. Det var faktisk ganske rart at høre ham grine, om end det var over hans egen ulykke med den forbandede hovedpine. ”Ja, selvom lysten til at gå derind og have flere der vil kvæle mig på nakken, ikke ligefrem huer mig” svarede hun med en drillende undertone. ”Vil du med? Jeg skal nok lade være med at give dig alkohol. En sludder for en sladder måske, noget til at distrahere din hovedpine. Eventuelt noget vand. Det plejer at hjælpe” tilbød hun med et let smil på læben. Hun havde ikke tænkt sig at udnytte ham som hun normalvis udnyttede mænd. Han havde lige reddet hendes skind, det ville være en ubehøvlet måde at betale tilbage ved at udnytte ham. Dertil, byggede venskaber sig sjældent på udnyttelse! Hun holdte døren og så afventende på om han ville med ind, eller foretrak at tage hjem til sig selv og sove.

Alexander Black

Alexander Black

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Varulv

Lokation / Medanien

Alder / 37 år

Højde / 186 cm

Nyxx 22.09.2017 19:31
Der var ikke nogen tvivl om at denne kvinde skulle prise sig lykkelig for at hovedpine ikke var noget der ramte hende tit, men hans hovedpine kom også kun når han havde været oppe i det røde felt, eller sådan var det som regel. Han så på hende og sendte hende et smil "Du skal blot prise dig lykkelig.. Det skal nok komme med alderen" sagde han og grinede ganske kort. Han vidste godt han havde en tendes til at male fanden på væggen før den hornede idiot overhovedet var dukket op.  Hun var flabet og det kunne han egentlig godt lide på en måde. Han hævede et øjenbryn som hun talte og grinede kort igen " Tror du de er hjernedøde nok til at komme op til dig, hvis du holder dig i nærheden af mig? For i så fald, så skal jeg nok være dit skjold" sagde han og blinkede kort til hende og fik et kækt smil frem på læberne. Ikke at der var nogen flirtende undertone gemt, men han mente det han sagde. Hvis der var folk er var dumme nok til at stille sig op og forsøge at gøre det selv samme som manden tidligere havde forsøgt, så ville Alexander trods alt ved hendes side til at stoppe det fra at ske. 

Kort trak han på skulderen "Hvorfor ikke.. Det skader jo ikke at få tankerne et andet sted hen og måske et glas rom eller sådan noget ikke ville ligge en lille dæmper.. Jeg har hørt fra de unge at det skulle virke" sagde han og grinede. Han var en mand der havde haft et alkoholproblem og fra tid til anden kunne det stadig overrumple ham og han drak igen. Ikke at det fortsatte over længere periode, men det var blot en enkelt dag og så måtte han jo tage til takke med at have det dårligt dagen efter. han gik roligt mod indgangen og sendte hende et smil som han åbnede døren og lod hende gå indenfor inden han selv gjorde, han har trods alt lidt gentleman.
Anastasia Reiley

Anastasia Reiley

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 23 år

Højde / 163 cm

Hobbit 04.10.2017 01:33
Hovedpine ville hun da egentlig gerne for alt i verden undgå at få mere af. Specielt fordi hun havde prøvet at være svimmel og træt i kraniet før, men det gik heldigvis så hurtigt over igen, fordi hun hurtigt healede sig selv. Det måtte være forklaringen. At hun skulle få mere af smerten senere i livet huede hende derfor overhovedet ikke. ”Puha det håber jeg ellers ikke” svarede hun tilbage med et let grin. Nej, hvis hun kunne undgå at få hovedpine på noget tidspunkt ville det bestemt være at foretrække. ”Tak, det sætter jeg pris på!” svarede hun helt og aldeles ærligt med et glimt i øjet. At have et skjold eller blot en forhindring frem til kvælertag omkring hendes hals, var bestemt en fordel! Der var også noget ganske charmerende ved det! At hun kunne føle sig en smule mere sikker, nu hun havde en gentleman med sig – og det bedste var, at hun ikke fik følelsen af at han kun gjorde det for at jage hende med i kanen. Stor fordel.

”Tror de unge har fat i noget” svarede hun muntert tilbage og blinkede drilsk til ham. Hun gik mod kroens indgang og smilede en smule bredere som Alexander holdte døren for hende så hun kunne komme ind. Ja, han opførte sig bestemt stadig som en gentleman overfor hende, hvilket var en sjældenhed blandt dem hun gik sammen med. En opdagelse hun måske skulle tage op til overvejelse. ”To glas rom” meddelte hun smilende oppe ved baren, som krofatteren villigt hentede til hende som betalingen kom på bordet. ”Kom, lad os finde et bord” ikke at der var proppet derinde, så de kunne vælge eller vrage mellem et par stykker. Anastasia ville nok foretrække ikke at side alt for meget i midten – de mørke mærker på halsen var begyndt at blive synlige, selvom den healende evne gjorde at de blev mere grøn-gulige som tiden gik.

Alexander Black

Alexander Black

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Varulv

Lokation / Medanien

Alder / 37 år

Højde / 186 cm

Nyxx 01.12.2017 13:38
Han sendte hende et kækt smil ”Så start med at kryds fingre allerede nu” sagde han og grinede ganske kort inden han lyttede til hendes følgende ord ” Du skal ikke takke mig... Jeg skal nok sætte de idioter på plads” sagde han og blinkede ganske kort til hende. Han havde på ingen måder nogle skumle bagtanker ved dette.. Han regnede ikke med betaling, ikke en tur i kanen, intet! Han var blot ved at være træt af at se hvordan nogle kvinder blev behandlet, om de selv havde lagt op til at få en på hovedet eller ej, sådan lagde man IKKE hånden på en kvinde.

Han smilede kort til hende og trak på skulderen ”Man må håbe” sagde han med kæk undertone. Som hun trådte indenfor fulgte han hende op til baren og så rundt i lokalet. Blikkene var rettet mod dem, eller mere Alexander end hende, men han var ligeglad. Han rettede blikket mod hende som hun fik bestilt to glas rom og sendte krofatter et skævt smil, inden han rakte ud efter det ene glas og lod hende tage det andet. Hans blik ledte efter et godt spot, ikke for meget i midten, ikke for langt væk fra udgangen, men sådan en gylden mellemting. Han så på hende og lagde mærke til hvordan mærkerne på hendes hals var begyndt at komme frem, men det ville gå væk med tiden. Han spottede et bord ”Hvad med det der? Ikke i midten og ikke for langt fra udgangen” sagde hun og pegede over mod et bord, hvor der nok var omkring to til tre meter til udgangen og der var cirka det samme til midten, hvis ikke lidt mere.  
0 0 0


Chatboks
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben IC-chatten]
Gæst
[smilies]
IC-chat▽
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben almindelig chatboks]
Online nu: Lux , Echo
Lige nu: 2 | I dag: 12