Krystallandet
Wimse 12.04.2011 09:01
Amora sad og ventede. Hun ventede på en hun skulle mødes med. Hun var altid i god tid, så det gjorde hende intet at vente.Hun havde haft travlt på det sidste, så hun havde ikke rigtigt haft tid til at være sammen med sine venner. Lige denne dag havde hun dog tid, og det glædede hende.
Mens hun ventede, legede hun med fløjten. Hun havde den altid med sig, og hun blev altid beroliget når hun følte det glatte træ mellem sine fingre. Hun ville ikke give den fra sig for alverdens rigdomme. Det var en fantastisk fløjte, og den kunne mere end de fleste vidste. Den var mere værd end noget andet hun ejede, måske endda mere væd end det sværd hun havde.
Hun kiggede rundt i skoven. Der herskede en slags fred, som man ikke oplevede andre steder. Lydende i skoven kunne man ikke høre andre steder, og skovens dyr så man ikke, medmindre man var helt stille.
Amora havde fundet end solplet i skoven, og havde sat sig på sin kappe på græsset.
