Xaphan havde taget afsted fra sit lille hjem ved krystalpaldsets trykke omgivelser hen til markedspladsen denne sene eftermiddag. Solen stod højt på himlen og det var ulidelig varmt. Der var ingen skyer på himlen så at gå imod smedjen, fik Xaphan lidt dårlig samvittighed over at skulle sætte den smed i arbejde. Det var ikke en hvilken som helst smed, det var selveste Asger som han altid brugte. De var så småt ved at komme lidt ind på hinanden efter de utallige besøg hos smedjen. Det var som regel ikke fordi at hans knive skulle slibes, mest af alt var det fordi Xaphan egentlig bare ville se Asger, hvorfor vidste han ikke. Alt med Freya var glemt og den bog var lukket. Freya var som sunket i jorden efter han havde kysset halv orden for et par år siden. Nu havde xaphan sat et mål om at se Asger noget mere.

I starten havde Xaphans knive været mildest talt ødelagte fordi de aldrig var blevet slebet regelmæssigt. Æggen var totalt ødelagt for et par år siden, men nu var de knivskarpe og behøvede egentlig at blive set til. Alligevel havde Xaphan sat målet for at se Asger i dag, måske han kunne byde på en kop koldt mjød når Asger lukkede og sukkede smedjen?  Xaphan havde smidt vejen forbi marked og købt et enkelt æble som han havde i højre hånd. Med jævne mellemrum tog han en bid af æblet som særdeles var saftig da saften nærmest sprøjtende ud af æblet for hver bid. Xaphan havde gået lidt frem og tilbage foran smedjen og overvejet at gå der hen, men Asger virkede totalt optaget af et eller andet. Da der endelig virkede til at være lidt ro på kom der blot en ny kunde som Asger flittigt snakkede med, og straks arbejde Asger videre.

 Som tiden gik denne sene eftermiddag virkede der endelig til at være lidt ro på tilværelsen og Xaphan tog endelig lidt mod til sig for at gå op til smedjen og lænede sig op af pælen til halvtaget og kiggede på Asger der ihærdigt stod og lavede et eller andet. Han rømmede sig kort for at få lidt opmærksomhed. Men det var som om det ikke blev hørt, så han rømmede sig igen denne gang lidt højere. "Forstyrre jeg Aaberg?" xaphan brød sig ikke om at sige fornavne før man var virkelig tætte. Måske fordi han ikke selv havde et efternavn. Bare fordi man var halvt engel og halvt dæmon kunne man da godt have haft et efternavn, men eftersom at han stammede fra en dæmoniske mor og en far der var engel så var han bare speciel. Nogen så mere ned på ham end andre, simpelthen fordi han ikke kunne trække sine vinger ind som Alle andre kunne. Nok var han afhøringsmester i den gode sags tjeneste af lysets riddere. Men det krævede også lidt at komme så højt op. Forholdet til Baldwin Adler var blevet bedre of han havde nemmere ved at acceptere ham nu efter hans forsvinden for nogle år siden. Men havde man først mistet Xaphans tillid så skulle der meget til for at bygge det op igen.

Denne dag var så ulidelig varm, at smedens sved næsten fordampede på den bredde pande, en stor spand med vand stod fast ved hans side for, han hvert 5 minut kunne tage en slurk. Som altid stod han ved armbolten i fuld gang, med at ordne en ordre at nogle økser der skulle være perfekte, selvfølgelig var det denne dag lærlingen havde fri. Men det holdt ikke folk fra at komme konstant, hvis dette fortsatte måtte han snart finde en medarbejder mere, især nu hvor rygtet om hans særlige våben var begyndt at sprede sig ud ad byen, hvilket bare tiltrak endnu flere kunder. 

Asger brummede en smule som håndryggen strøg over den våde pande, det var varmt udenfor men prøv at bland det, med et værksted hvor to ovne var i fuld gang med at brænde. Det var et under at hans krop havde vænnet sig til at arbejde i den hede, for han var jo også selv påklædt i både lange bukser, en langærmet skjorte og et læder forstykke fordi han skulle passe på sin krop, der var rigeligt med brandskader i forvejen. Dagen fortsatte og folk blev ved med at komme og gå, men endelig virkede det til at der var længere imellem kunderene. 

Smeden måtte kort stoppe og strække sig en smule, måtte dog skære en grimasse ryggen stiv, efter mange timer i samme stillinger og alderen så småt på vej til at sætte sine spor. Begyndte han ikke at passe lidt på snart, ja så ville han ikke nå de 80 år. En stemme forstyrrede, og han drejede hovedet for at se en kendinge " Xaphan, hvad skyldes æren?" spurgte han, og lo en smule før han gik hen for at finde en klud, og tørre lidt sved og sod af fra ansigt og nakken, før han tog en stor tår af vandet fra spanden og slap et suk,. Han vendte tilbage til armbolten men lod blikket hvile imod manden, han var begyndt at se ham en del, havde en lille mistanke om at manden måske bare havde brug for en at snakke med " jeg har altid tid til dem, det er dog snart lukketid" sagde han, glæde sig faktisk allerede, han havde heldigvis fri dagen efter så han skulle klart ud og have lidt til ganen. Dog havde han også en klar ide om at han burde besøge badehuset. Han sendte ham et smil, begyndte dog at færdiggøre økserne, denne gang med sin evne så da hånden gled over metallet, formede det sig smukt efter hans berøring. 

En mindre vind dukkede op blandt gaderne og tog fat i Xaphan's tøj. Det sorte løse stof der altid hang ned over hans forside ad kroppen tog vinden med sig. Vinden var varm og det var ubehageligt at mærke, både for krop og ikke mindst ens eget helbred. Der skulle en masse vand til i denne varme og xaphan lagde mærke til den spand som Asger drak af i ny og næ. Egentlig var der ikke nogen særlig grund til at Xaphan kom, hans knive der var skjult bag det sorte stof lignede nogen der aldrig var brugt. Asger kunne i hvert fald sit kram da det kom til stykket. 

Da Asger endelig reagerede på hans spørgsmål kiggede han lidt rundt, Asger var særdeles svedig og kluden han brugte til at tørre sved og sod af var særdeles beskidt. Godt han aldrig var blevet smed, han ville skulle have et meget større sted end dette her med hans vingefang til tider når de skulle strækkes lidt. "Jeg ved det er lidt varmt, jeg tænkte at du måske.. sådan altså.. havde brug for lidt til ganen andet end vand. Måske en tur i badehuse eller det halve svin?" han trak lidt på skuldrene og kiggede lidt ned i brostenene som vinden endelig lagde sig en smule. "Altså.. hvis ikke du skal arbejde i morgen." han ville egentlig ikke at have at Asgers Lærling skulle røre hans knive, det var et yderst tyndt stål og der skulle ikke meget til før æggen blev ødelagt eller der kom ridser i. Nej der skulle en ægte smed til, en smed præcis som Asger.  Han kiggede lidt op fra brostenene og kiggede på den nydelige mand med sod og sved i hele ansigtet. 

Xsphan lod en hånd glide igennem sit hvide hår og lagde det ud til højre side så han kunne se rigtigt på Asger. Forhåbentlig havde Asger tid, eller ville. Det var jo ikke fordi han ikke ville bruge tid på Asger, han savnede bare nogen at snakke med. Selv ham han havde set sig for som sin bedste ven igennem flere år var død og begravet. Selv levede Xaphan jo i flere 1000 år endnu, hvis altså ikke han blev slået ihjel på et tidspunkt.

Asger lod sin hånd fikse øksen, et smukt snoede mønster var af finde i æggen som, han nu fjernede hånden fra det varme metal og lod øksen glide ned i et vandkar for at hærde helt. Derefter kunne han vende sig imod Xaphan og lod armene roligt glide over kors, før han trak i et let måske en smule træt smil efter mange hårde timers arbejde. 
Smed var ikke et job for hvem som helst, det var varmt, meget varmt og man blev beskidt og fik ofte brandsår var man ikke forsigtig. For ikke at forglemme at man skulle indtage meget væske fordi det hurtigt fordampede, det var klart Asger så beskidt ud og svedte som en gris, men han var van til det. 

Hovedet gled let på skrå, det lød som en god ide " jeg kunne godt bruge en tur i badehuset, så kan vi vel snuppe en øl efter?" forslog han, denne dag kunne han ikke gå på kroen sådan som han så ud, og sikkert lugtet af mand og os. Han skævede lidt over den kønne mand, der havde altid været noget tiltalende ved ham, en tur i badehuset ville jo give et endnu bedre glimt af ham " må jeg gætte? du vil have jeg fikser din kniv, inden jeg lukker ned?" spurgte han og lo en smule. 
Han ordnede altid den kniv, selv når der ikke var meget at fikse, men han gjorde det med glæde... 

Asger sørgede for lige at få lagt de to økser, hen på plads så de kunne blive afhentet dagen efter, før han roligt greb en kost for lige at feje en smule, nu hvor der kun var en halv time til han skulle lukke. På en måde håbede han de kunne starte i badehuset, det lød næsten dejligt afslappende, selvom smeden ikke kunne komme i den meget varme afdeling, det var han ikke rig nok til. 

Hvorfor Asger altid havde været en smule tiltrækkende kunne xaphan ikke svare på, måske var det bare duften af mand. Eller tanken om at ligge kærlighed på hylden. Ikke fordi han for altid ville ligge det på hylden, men når der mere eller mindre altid blev set skævt til ham på grund af hans vinger, så havde man det bare ikke altid nemt, og det kunne til tider være svært at finde en der rigtig ville ham for ham og ikke for hvad han arbejde med. For slet ikke at tale om dem som egentlig bare forduftede når de havde fået nok af hans personlighed, der lå lidt til den dæmoniske side når han var Max presset. Forhåbentlig så Asger aldrig den side af ham. Xaphan hadet inderligt at hans mor var en dæmon, en engel taget som gidsel af en dæmon fra Khaz Mora. Nej det var en rigtig lorte situation at blive behandlet som et dyr, og så bare blive slået ihjel når man havde fået hvad man kom efter. 
Xaphan kendte ikke sin mor eller far andet end ved navne, men det var mere end rigeligt for ham. Han havde ikke behov for at lære dem og kende, ej heller at møde dem. Men stærke og vrede dæmoner havde det me at få det værste frem i ham.  Han kunne virkelig ikke lide det, og som regel når han ikke kunne styre sin dæmoniske side forduftede han fra Dianthos, for at søge tilflugt i Amazonitsskoven for ikke at gøre nogen fortræd.

Da Asger lige frem indvillede i Xaphans lille ide om et badehuse og lidt til ganen kunne han ikke andet end at smile. "Jeg giver. Måske du skulle i et af de varme kilder i badehuset. Du ligner en der kunne have behov for det" det ville måske give ham en chance for at røre Asger lidt på musklerne. Ej det var en åndssvag tanke! Han vidste jo ikke engang om Asger vendte til den side! Han havde ikke engang set ham med en pige eller en mand, hvorfor skulle Asger dog også kissemisse med en når han altid var travlt beskæftiget ved den varme ild og forme udsmykninger på diverse våben eller rette skader ud på våben der var blevet brugt flittigt?
Asger nævnte knivene og kort men langsomt fandt hænderne ned til siderne inde under det løs stof og fandt knivene. De så egentlig meget pæne ud, æggen var ikke ødelagt, om end at skaftet på knivene var lidt slidte, men det blev de jo igennem århundrede båret samme sted, og trukket så mange gange. Læderbåndet der var rundt om skaftet var i hvert fald tyndslidte og ville knække på et eller andet tidspunkt. "Tjaa.. måske en omgang slipning?" han forventede ikke at Asger havde lædderbånd til et nyt sætte, faktisk havde han aldrig bedt Asger om at lave hans skæfte, mest fordi at Asger legede med metal og ikke lædder. Faktisk anede han jo ikke engang hvad en smed arbejde med andet end metal.

"Her giv mig kosten så fejer jeg lidt i mens" han lagde knivene fra sig på ambolten og tog fat i kosten hvilket resulterede at han strejfede Asger kort, og som den elektromagnet Xaphan var opstod der et lille stød imellem dem. Ikke at det ville gøre ondt, men Xaphan opsamlede altid elektriciteten fra luften konstant og hele tiden. Han vendte blikket ned på deres hænder inden xaphan rykkede hånden lidt længere ned på kosten for ikke at blive fortabt i den lille gnist der var kommet i mellem dem.

Asger var langt fra alles type, han var en stor mand på mange måder, ofte svedig og beskidt derudover var hans intense øjne, nogen der ofte skræmte folk væk. Selvom smeden var den sødeste mand i verden der ej kunne gøre en flue fortræd, han længedes efter at få et fast forhold, men folk var ofte kun sammen med ham for at krydse smed af på deres liste, eller indså han ikke var noget for dem. Han havde da en drøm om at dele en hverdag med en, en der kunne sørge for han ikke arbejde sig selv ihjel, men også kunne nyde livet, men hvor fandt man sådan en? Ofte måtte han ty til skøger for at få en stund med nærvær, hvis ikke andre blev tiltrukket af ham... 

Smeden trak i et taknemligt smil " det lyder ikke dårligt, nej det ville min ryg sikkert have godt af" erkendte han, med årene var han blevet lidt stivrygget, efter mange timer med samme arbejde stilling skulle ens krop jp blive slidt, og smeden var jo blot et menneske. Han havde fikset den kniv så mange gange at blev han ved, ville der snart ikke være en kniv tilbage, men det var ikke en snak for i dag. Han rakte kosten og mærkede den korte fornemmelse, der fik ham til at se en ekstra gang på Xaphan, det ville da være interessant at bade sammen, smeden ville have noget imod at se den andens krop nærmere. 
" jeg ser på det" svarede han roligt og vendte sig om for at inspicere kniven, betragtede hvordan den så ud og hvordan læderet så ud. Asger tøvede ikke med at lade sin evne sikre sig at kniven var perfekt skarp, før han tog den med hen til et bord og fandt et nyt stykke læder frem, for at få skiftet det på skaftet, så det kunne holde mere igen. Det hørte jo med til jobbet ofte, han arbejde med en del forskellige materialer. Inden længe lagde han kniven frem på et bord " så skulle den være så god som ny, jeg har også sat nyt læder på for dig, du kan bare betale med ved at give badehuset" sagde han roligt.  

Asger gik hen for at vende skiltet til lukket, før han kort så imod ham " jeg går lige op og finder noget skiftetøj" sagde han før han forsvandt ovenpå til sin bolig. Inden længe kom han tilbage med en stofpose hvori der var et rent sæt tøj, så han ikke tog det samme svedige på. Han sendte ham et varmt smil, var der et lille glimt af noget forførelse i smedens øjne? 
Vandre til døren for at vente på den anden ville følge med, som de kom ud ville han låse døren efter sig, før de begav sig afsted...

Drømme var til for at blive brudt, lige som troskab. Sådan havde xaphan set på det igennem århundreder. Ingen levede lige så længe som ham, og dem som gjorde… ja de ville hellere se hans mørke og hårde side fra ham. Mange prøvede endda at fremprovokere den dæmon han havde i sig og som kun få havde set. Han hadet den side, oftesthavde han den i skak, og nogen gange gik det bar galt. Hvilket som regel endte ud imod eller voldtægter. Egentlig var det lidt utroligt han ikke var blevet fanget endnu når det skete. Gudskelov for det da! Han nød at være hos lysets riddere, og han elskede sit job som afhøringsmester. Han havde sine metoder, men ofte brugte han slet ikke den mørke og onde evne han hadet til at bryde gamle ar eller sår op. Når den evne blev brugt var det dæmonen i ham, og når den kom frem kunne han dårligt huske hvad der var sket, ud over at ham selv og tøjet var fyldt med blod.

Lige så vel som Asger tog knivene og havde aflagt kosten til xaphan begyndte han at feje, han skød ikke lige Asger en tanke lige nu. Han vidste at knivene ikke behøvede noget som helst. Han plejede sine kniv som var det den pureste guld. Men da Asger erklærede at knivene var færdig OG at han lige frem havde lagt nyt læder på tog Asger ham alligevel ved næsen. Han vidste at Asger var klog og dygtig til sit arbejde. Men en dag ville han få for mange opgaver og deadlines til at kunne håndtere det hele, måske det var på tide at søge efter en nymedarbejder så Asger havde lidt mere tid for sig selv. Nu vidst xaphan ikke hvor god lærlingen var men han havde da set den unge gut stå ved blæsebælgen. ”Ny læder? Det behøvede du altså ikke, da andet var nok lidt slidt, men det fungerede.” alligevel kunne xaphan ikke lade vær med at beundre knivene og den nye læder mens Asger gik optil sin bolig. Asger var lige som ham selv, boede tæt på sit arbejde, i tilfælde af at der kom en akut opgave. De to mænd ville en dag falde død om mens de var på arbejde.

Som han løftede knivene fra det lille bord vægtede han knivene i hånden, der var ikke et gram forkert. De var stadig lige så lette som før selv med den nye læder. Asger havde formet læderet præcis som det andet, med et fast greb rundt om knivene lod han knivspidserne røre hinanden og så den lille gnist komme fra hans hænder og ud til knivene. Præcis som de skulle være!
Han stakknivene ind 8 bæltet under stoffet så de blev usynlige tids nok til at Asger kom ned igen. Han forstod hensigten og bevægede sig ud af døren og vendte til at Asger havde låst og kom op på siden af ham. Xaphan rakte en hånd ud foran for at fremvise Asger bare kunne gå. Lige så stille satte han efter Asger og smilte. ”Nå… Har du fundet nogen endnu?” egentlig kom det ud af det blå, og lige præcis det spørgsmål kunne jo betyde hvad som helst! Men han ville ikke uddybe spørgsmålet, i stedet lod han sin venstre hånd glide op af den ærmeløse højre arm.

Asger var en travl mand, selvom han havde en lærling var der stadig meget travlt i biksen, især fordi det jo kun var ham der kunne lave de særlige våben. Men tanken om en medarbejder var også lidt skræmmende, for han ville jo gerne klare ting selv, han vidste godt at når han en dag forlod denne jord, ville det være netop midt i sit arbejde fordi var igen til at stoppe ham, med mindre han fik en partner der kunne tvinge ham hjem. Smeden smilede tilfreds " det var på tide med en udskiftning" sagde han ærligt, før han lod Xaphan være alene så han selv kunne gå op, for at finde noget skiftetøj at pakke samt et par krystaller til baren senere. 

Smeden fik låst biksen af før de begyndte at gå imod badehuset, han glæde sig allerede til de varme bassiner, det ville klart lindre lidt af rygsmerten fra en lang dag på arbejde. Blikket gled imod ham ved spørgsmålet, fik ham til at rykke lidt på brynene imens, et suk lod sig slippe fri " nej det kan jeg vist ikke prale med, måske jeg bare er dømt til at være single foreviget" sagde han ærligt, og trak en smule på skulderen.  Det ville kræve en person af særlig karakter at forblive sammen med smeden, en der turde sætte en fod i, og en der kunne holde til ham. 

Som de nåde badehuset lod han Xaphan betale, før de sammen gik til omklædning og smeden fandt et skab til hans ting, før han tog et af stedet håndklæder. Blikket gled kort imod den anden, de havde ikke ligefrem set hinanden nøgne før, men det var vel ikke et problem? Selv begyndte han at fjerne sit tøj, i sandhed en stor mand på mande måder, kroppen bar en del brænd sår og ar fra gamle brandsår, enkle fra barndommen. Han var ikke ligefrem flov, så han tog det roligt med at få bundet håndklædet om livet, før det rasterende tøj blev lagt i skabet, og han kunne rette blikket imod den anden " skal vi?" spurgte han, som i om de skulle finde et sted at slå sig ned. 

Xaphan kunne ikke helt benægte at de nok havde trængt til en mindre udskiftning, normalt gjorde han den slags selv, men jan var ikke nær så professionel til at ligge nyt læder på som Asger netop havde formået at gøre. Det var i sandhed et flot stykke arbejde, men kunne man benægte Asger noget? Det var trods alt lige som at kaste om sig med en ny Lærling der skulle lære alt fra bunden, det kunne gå begge veje, helt ad helveds til eller Lærling ville være den perfekte smed. Asger var en venlig mand, men xaphan havde på fornemmelsen at under alt det venlig fandtes der en vild man der kunne nå kogepunktet på ingen tid.
Han sagde ingen ting til det nye læder om end at Asger måske ønskede det. I stedet satte han blot kosten fra sig mens Asger var væk.

Som de bevægede sig ned imod badehuse lod han blikket glide lidt rundt  og han kunne mærke de nysgerrige blikke på ham og hans vinger. Somme tider ønskede han at nogen ville skære dem af  da han ikke kunne trække dem ind i kroppen som alle andre dæmoner, eller engle kunne. Han var dømt til at være outsideren. "Ja, det kender jeg godt... jeg er vidst også bare født til at vandre rundt i evighed uden en." tanken om at Freya var skredet fra lyset efter han havde givet hende et kys smertede ham. Måske var det bare bedst sådan. Alligvel sneg han et blik over på Asger beskidte ansigt og han rettede blikket imod badehuse han kunne se i det fjerne.

Som Xaphan betalte for de to mænd og til de varme kar som kostede lidt ekstra gjorde han det uden så meget som at tænke over det. Omklædningsrummet var som et hvert andet omklædnings rum. Normalt var xaphan ikke genert, men ingen havde rigtig set hans mange ar på ryggen, de ar der var blevet lavet af hans mor Vepar. Nok var der ar på hans dæmoniske vinge, men ryggen var meget værre. De var dybe og lange, da de aldrig havde fået den rigtige behandling før. De var grimme efter at have været dybt inficeret med betændelse. 
Dog røg tøjet af lidt efter lidt og han smed 2 bælter han havde på sig og lagde i skabet i nærheden af Asger. Han var veludrustet, og selvom han måske virkede som en splejs med sit tynde ydre kunne man da tydeligt se de markeret mavemuskler. Det sidste af tøjet blev smidt og han lod håndklædet snørre sig om livet på ham, inden han kiggede på den nydelige mand der stod ved siden af ham. Han beundrede ham lige frem og måtte rømme sig lidt da Asger spurgte om noget. "Åh ja, det skal vi. Sidste dør til højre" kom det fra ham, da han ikke regnede med at Asger havde været i de helt varme kar, med piger og drenge rende rundt med øl eller mjød til dem der var der inde. Han bevægede sig ned til døren og åbnede den så den tykke damp ramte ham I ansigtet som en våd klud. Han bevægede sig ind I rummet og holdte døren for Asger. Da Asger først var kommet ind lukkede xaphan døren efter sig og bevægede sig hen til karet der var længst væk, der kunne han slippe for de mange spørgsmål, eller de mange blikke der blevet givet ham for hans vinger. Han løsnede håndklædet og lod det dumpe ned på det halvvåde gulv inden han tog et skridt tættere på karet der var sunket ned i gulvet og en fin trappe førte ned til bunden af karet. Han bevægede sig ikke usikkert men han lod de få trin fylde ham med en varme der var rar. Han nåede bunden og han bevægede sig over til kanten og samlede vingerne fladt ud til siderne så de lå langs kanten så han kunne læne sig tilbage og nyde den varme der gled igennem hans krop.

Det var i følge Asger en smule pirrende, at få lov til at se den anden nøgen, begge mænd fik smidt deres tøj og smeden nåde da også lige at få et glimt af manddomen den anden bar sig. Det virkede til de begge tjekkede hinanden lidt ud, han hørte Xaphan rømme sig før der kom et svar, imens han selv lod en hånd glide igennem det korte hår og nikkede til svaret der kom. Smeden fulgte derefter efter ham, bemærkede godt arrene men ikke noget han havde lyst til at kommentere på, det var vel en del af ens historie selv bar han jo også ar, dog mest fra arbejde, noget der ikke kunne undgås når man havde travlt. 

Som de nåede det store kar stod han kort, og betragtede den anden træde i vandet, det var langt fra et dårligt syn et skævt smil gled over læben. Selv lod han håndklædet falde, før han dog gik hen til en spand med varmt vand, og kort lod sig vaske en smule af på forhånd, for ikke at svine det andet alt for meget til med sod og sved fra en lang arbejdsdag. 
Langt om længe kunne han lade sig gå ned i vandet, et suk lød fra ham som varmen lindre ryggens smerter, han valgte at sætte sig overfor den anden. Så havde de bedre mulighed for at snakke sammen, blikket vandre imod den andens øjne og han lod sig læne afslappet tilbage imod kanten "åh du havde ret, det er dejligt at få varmet kroppen igennem" erkendte han, som han greb ud efter en slæbebar, for at kunne vaske sit hår og ansigt mere grundigt, tiden skulle jo også bruges fornuftigt og han trængte til at blive skrubbet igennem. 

Dog lagde han den fra sig igen, for at kunne slappe lidt mere af i det varme vand, blikket gled lidt over den andens krop imens han så en smule tænkende ud " mh lokkede du mig med her? for at se mig nøgen?" spurgte han og brød ud i en munter latter. For ham var det også en måde at tjekke, om den anden måske kunne være interesseret noget nærvær, smeden ville ikke have noget imod at kæle lidt og blive kælet for. 

Xaphan talte aldrig om sin fortid. Corvus og Freya var nogle af de få der kendte til den, men corvus var død for år siden, og Freya var bare skredet. Så der var ikke flere tilbage han sådan rigtig stolede på. Så arene fik lov til at forblive en hemmelighed, også selvom han hadet dem. Især når de lige blev nævnt i en eller anden small talk. Nej han hadet at snakke om si dæmoniske mor som levede et eller andet sted i Krystallandet eller i Khzar Mora, eller hvor den dæmon nu var henne. Han kendte ikke engang sin far, så han vidste ikke om han var levende eller død. Hans fortid var en hemmelighed, lige så vel som hans dæmoniske vinge og engle vinge var en del zf hm. Jo mindre folk vidste om ham jo bedre. Det var i hvert fald sådan han tænkte i øjeblikket.

Han vidste ikke helt om Asger egentlig var til mænd, men han nød tilgengæld synet a ham. Han kunne forhåbentlig nyde en lille bid af ham hvis det kom til stykkett, men det var ikke noget han ville presse ned over hovedet på Asger. Sådan noget måtte da gerne komme naturligt ikke? Man kunne ikke lige frem sige at Xaphan var jomfru med så mange år på bagen, det var bare lang tid siden han havde haft noget intimt med nogen, den sidste var dæmonen Murizz, som han ikke engang vidste levede mere. De to havde haft et hade elske kærlighed til hinanden. Bedste venner en gang, men da de gik hver sin vej, ja så blev deres venskab ødelagt. "Jeg tænkte nok det ville gøre dig godt" svarede han og betrgtede Asgerder begyndte at vaske ansigtet. Under alt det snavs skulle der nok komme en nydelig mand frem. Det handlede vel bare om hvor godt man vaskede sig, ikke at Xaphan da ikke ville hjælpe, men var de så tætte igen?

Xaphan lagde armene på kanten og nød det varme vand og lænede sig lidt tilbage med hovedet så brystkassen blev skubbet lidt frem og fremviste et  glat bryst, men særdeles et maskulint bryst. Som Asgersor lød rettede han hovedet op oig kiggede på ham. Et lidt skummelt smil voksede på hans læber og han trak kort på skuldrende. "Ærligt? Ja, men jeg tror ikke rigtig du svinger den vej" Asger lignede mere end mand der jagtede damer end mænd med det udseende. Han var hvad man kaldte en rigtig mand. Det var jo ikke fordi at Xaphan selv lignede en der svingede hen imod mænd til tider.

Asger havde også en fortid han ikke var helt stolt af, og en der havde sat sine spor i ham, men han prøvede at se fremad der var ikke andet at gøre. Men ensomheden var hvad der var hårdest for ham, den fik ham til at arbejde mere og han lavede ikke rigtig noget udover at arbejde, drikke, hore og sove... Mest af alt manglede han en at stå op til, en der kunne få ham mere hjem og en der bare ville være der lidt for ham, men hvor fandt man en der ønskede ham? 

Smeden fik da skrubbet sod og skidt af ansigt og skægget, vasket brystkassen en smule, den var dog lettere behåret selvom de hår der var øverst var en smule forbrændte. Han var uden tvivl en stærk mand selvom hans krop ikke var overdrevet muskuløs men musklerne var lige under overfladen uden tvivl. Den bredde hals blev også ren før han også kunne læne sig lidt afslappet tilbage, det varme vand fik ham til ikke at have ondt i ryggen og den kunne bøje lidt mere end normalt. " det tør siges det jo tæt på jeg føler mig helt ung igen" sagde han og lo en smule, en latter der bredte sig og varm varm selvom blikket var intenst som altid. 

Han hævede brynet en smule ved smilet den anden bar sig, før han trak let på skuldrene " jeg svinger ærligt talt til begge sider" svarede han. Blikket gled en smule over Xaphan det var ikke ligefrem et dårligt syn, langt fra og han ville da ikke have noget imod at komme tættere på, var det hvad den anden skulle ønske? Smeden rykkede på sig, gik hen for at sætte sig ved siden af den anden, sørgede dog for at passe på vingen. En bred hånd lagde sig på den andens lår, gav et let klem " de måske interesseret i mig?" lød det en smule drilsk, han kunne ej lade være med at smile en smule. Der var ikke noget forkert i at to venner hyggede sig på flere måder, det ville ikke være første eller sidste gang for smedens vedkommende. 

Ja hvis man dog bare kunne føle sig helt ung igen. Der var en gang, og den gang ville han slet ikke tænke på at have igen. Ikke at han fortrød sin barndom, men han var jo bare blevet skabt i håb om at blive et våben. Desværre for hans mor Vepar havde han valgt lysets vej. Lige så længe han kunne huske havde han tjent under lyset, men aldrig selv prøvet på at komme højere op i hierarkiet i at blive mere end afhøringsmester. Han havde ikke behov for at uddelegere opgaver eller sætte en stopper for en krig. Ja han havde da et ansvar, men det ansvar stod han selv med, og han ville sjældent have nogen under sig. Simpelthen fordi folk alligevel kiggede mærkeligt på ham.
Hvis ikke det havde været for hans tante for århundredere siden havde han nok aldrig lært om at klare sig selv når man kom til skade. Takket være hans tante havde hun givet ham ideere til miksturer og salver af forskellige arter til helbredelse. Så hvis ikke han var kommet i lyset havde han nok arbejdet på i et helbrederhus. Ikke at han fortrød sit valg den dag i dag.

"Hvis bare det var så nemt Asger" svarede han i et lille små grin. Han ville gerne mærke ungdommen igen, ikke at han havde dårlige gener eller noget, han var bare.. noget særligt som folk alligevel så skævt til. Noget han var vant til igennem de sidste mange århundreder. Hvem så ikke mærkeligt til dæmoner bare her i dianthos? Det var sjældent at et syn kunne ændre sig, nogle dæmoner gemte sig trods alt for omverden eller boede stadig i Kzar Mora  blot for at overleve. Tænk en gang hvor lidt verden egentlig havde udviklet sig?

Asgers proklamering kom lidt bag på ham faktisk. Asger lignede ikke en der svingede begge veje. Han lignede en rigtig mand der både var håndværker, og kunne bruge et stykke værktøj når noget gik i stykket i hjemmet. Han lignede lidt en mand alle piger ville sukke efter og komme nærmere på, især når han ikke havde alt det sod i ansigtet. "Du fremstår ikke lige frem som en der svinger til mænd" kom det fra ham og kiggede på Asger som han kom nærmere ham og satte sig ved siden af ham. Han havde intet imod at Asger tog interitivet og lagde en hånd på hans lår. Til gengæld lagde han armen rundt om Asger så den lå på hans skulder. "skal jeg være ærlig? Ja det må jeg hellere. Jeg har faktisk været interesseret i et stykke tid?" han var ikke engang flov over at indrømme det. Han var faktisk ganske tilfreds med den han var. Han var jo ikke bange for at sige sin mening heller. Hvis ikke man gjorde det, hvem var man så?

Asger lo en smule det lyste hans ansigt en smule mere op " det ville være fantastisk, dengang havde min krop det bedre" sagde han, det hårde arbejde var noget der sled på ham især fordi han kun var menneske, og fordi han var en arbejdshest der sjældent holdt pauser eller passede på sig selv, levede og ånde for sin forretning og at yde sit bedste. Asger havde blot indset at han var til begge køn, det var ikke noget han var flov over tværtimod stolt. Hans problem lå i at folk gerne ville ligge med en smed som ham, men var ikke villige til at ses mere end en gang eller havde planer om, at prøve at lukke ham mere ind. I sandhed havde han mest brug for en fast partner der kunne elske ham, og holde ham lidt i ørene, sikre sig han ikke arbejde sig selv ihjel eller brugte for mange aftner på kroer. 

Hans bryn rykkede sig en smule " det vel ikke noget man kan se på folk?" sagde han undrende, seksualitet var en sær ting og man kunne aldrig vide hvad folk var til, det kunne også ændre sig, selv prøvede han ikke at dømme folk for deres lyster så længe de ikke begik overgreb for den del var han meget imod. Asger mærkede armen der blev lagt omkring sig, han lod en smule til mandens ord og sendte et smil " så det måske på tide at gøre noget ved det?" svarede han en smule drilsk, og lod sin egen hånd vandre op af mandens lår. De var rimelig alene så hvorfor ikke give efter og Asger manglede altid den form for nærvær så længe de kunne forblive venner efter, ja så var det da fint med ham. "så længe dette ikke bliver sidste gang jeg ser dig, så vil jeg gerne" sagde han ærligt, som hans hånd nærmede sig under vandet den andens lem, lod de store fingre strejfe skaftet lokkende. Så var det bare et spørgsmål om hvordan, og om den anden var klar for smeden var en stor mand på mange måder og ikke let, hans hjerte begyndte at banke en smule hurtigere imens han afventede et svar, ville ikke starte før der var sammentygge. 

Hvem havde det ikke bedre i sine yngre år? Xaphan hadet godt nok sin barndom men han kunne ikke flygte fra den uanset hvor meget han prøvede. Den lå altid i baghovedet, og det var en ting der plagede ham til dagligt. Han lod kort en hånd køre igennem sit hår så det blev en smule våt. Et tydelig hvidt ar ned over hans øje kom til syne, noget han sjældent viste lige så vel som hans ar på ryggen. Han hadet sine ar, men de var desværre en del af ham. "Nuvel Asger, men du holder jo heller aldrig fri" gav han igen og kiggede på ham. Vingerne der lå hen langs brædderne af karret nød det varme vand, om end at englevingen ville tage evigheder at tørre på grund af fjerne.

En tjener dukkede op ved Asgers første sætning og rakte en bakke ned i karret og skubbede den hen imod dem. På bakken stod der to vinglas med en yderst god rødvin, de plejede i hvert fald at have god rødvin, men elvervin var jo også noget af det bedste ikke sandt? Xaphan der havde armen rundt om Asger fjernede den blot for at tage fat i det ene glas og rakte det til Asger, og løftede den anden hånd for at tage det andet glas. "Åh du skulle bare vide. Nogle kan man virkelig godt se det på, men jeg dømmer ikke, folk må være som de vil.. altså i min optik" svarede han og kiggede lidt på Asger med et halvt smørret smil. Selv hånden der gled længere op af hans lår og tættere på hans lem fik ham til at gispe kort, især fordi det kildede ved inderlår. "Asger... jeg er her ikke for at score dig og så glemme dig. Du er den bedste smed I byen for pokker. Jeg vil gerne..." han bed sig svagt I læben mens han overvejede sine ord en smule. ".. du ved.. mere.. men det er ikke derfor jeg tog dig her hen. Jeg vil faktisk gerne lære dig bedre at kende" det var jo ikke fordi hans lem ikke reagerede på berøringen fra Asger, for han ville VIRKELIG gerne, men det var bare så mange år siden han havde gjort sådan noget sidst, og han ville ikke bare være sammen med en for at være sammen med en. Han kunne godt lide der var list imellem ørerne også. Ellers kunne han luge så godt have taget på bordel i alle disse år.

Asger bemærkede arret men det var ikke noget han kommenterede på, eller fik ham til at tøve for ar var blot en del af livet, selv fik han nogle mest på grund af arbejde " men jeg har heller ikke nogen grund til at holde fri? havde jeg en at komme hjem til, ville jeg måske holde åbent færre timere" forklarede han og trak på skulderen. 
Smeden kiggede noget som vin blev serveret, det var ikke en luksus han var vant til tværtimod, var han heldig kunne han få en øl på husets regning på en kro, men så var det også fordi han havde fikset noget for ejer. Hænderne rykkede sig fra den andens krop, og han tog imod det ene glas vin " du forkæler mig" brummede han, med et varmt smil på læben. En let latter slap ham " ja en hen dårlig smed er jeg ikke" svarede han ydmygt, ikke typen der pralede selvom han vidste folk ofte kom langt for hans speciale. Han skålede før han tog sig en tår, ikke den store vinkender så han drak det men prøvede ikke at drikke for hurtigt, blikket gled imod " Xaphan jeg er heller ikke ude efter et hurtigt knald, du er min gode ven og det vil jeg gerne have vi forbliver, om så der er fordele eller ej" erkendte han, disse ord tydelig sande kunne man se i hans blik. 

Han lod sit hovedet hvile imod den andens skulder, den frie hånd let nussede den andens ben under vandet " er der noget du vil vide om mig?" spurgte han, for ville han snakke ja så var det fint med Asger, der var ingen grund til hastværk, selvom han kunne mærke sit eget lem dunke under vandet. Det var behageligt at sidde her i den anden mands selskab, hovedet let hvilende og øjnene lukkede sig en smule. 

Xaphan smilte lidt til Asger han var en umådelig flot fyr, og at det endnu ikke havde været nogen til at holde manden lidt i ørerne virkede som en drøm, men samtidig også som en  mareridt at leve og arbejde som en hel hest. Ikke at xaphan var meget bedre selv. Han arbejde mindst lige så meget som Asger. "Det er en skam at ingen har bidt sig på krogen endnu, men så er der jo lidt plads til mig" et lidt smørret smil kom frem ham inden en mild latter dukkede op imellem hans læber. Han kunne simpelthen bare spise den pæne mand nede fra og op, bid for bid. Det ville han i hvert fald nyde. Men efter hans mislykket forhold til Freya for næsten 5 år siden havde han hverken haft noget intimt eller til nærmestevis tænkt på at finde sig en og slå benene væk under ham eller hende. Dette var kommet mere naturligt, om end at han havde taget til smedjen mere end højst nødvendigt.
Xaphan kunne godt lide at forkæle folk, mere end han forkælede sig selv. Lige så vel som han tænkte på andres velbefindende end hans eget. Hellere tage deres problemer over på sig selv end at han lige tænkte på sit eget helbred og problematikker. "Ja jeg har intet at klage over smeden i hvert fald" Asger var virkelig pæn som han sad der med rent ansigt og en ren krop. Helt automatisk lod han sin hånd glide ned på Asgers bryst for at flytte sig fra kanten af karret og sætte sig foran ham. Hans øjne bevægede sig hurtigt ned imod Asgers læber men fjernede dem igen for at kigge op i Asgers øjne. Men ved Asgers ord kunne han alligevel ikke dy sig. Han lænede sig frem og lod sine læber strejfe Asgers i et stykke tid inden han fjernede sig igen.

"vide? Der er en masse. Har du noget familie tilbage?" spurgte han og lagde hovedet en anelse på skrå mens han stadig holdte sin hånd på Asgers bryst og vinen i den anden hånd.