At bo hos Hecate havde været noget af en omvæltning for Shireen, både fra hos sin far, men også fra den periode hun havde boet hos Telma. Hun blev ikke slået over ingenting, som hun var blevet gjort af sin far, men hun fik ikke samme form for kærlighed, som der alligevel havde været fra Telma. Der havde hun næsten følt sig som en del af søskendeflokken, selvom hun ikke var det.
Hecate var streng, men så lang tid at Shireen opførte sig pænt, så fik hun ingen reprimande. En ting der nogle gange var nemmere end andre. Det havde været svært at bort forklare de få gange hun var blevet taget i at komme hjem med en beskidt kjole, fordi hun alligevel var endt i den del af byen hun ikke skulle have været. Hun havde det dog stadig ikke i sig til at gå helt imod den ældre dame. Der havde hendes far alligevel indsat nok frygt i hende, og tanken om at komme tilbage til ham. Tanken kunne være nok til at Shireen lå vågen om natten, skulle hun tænke for meget over det.

Dagen i dag startede dog også ud som så mange andre. Hun vågnede i de tidlige morgentimer, som hun skulle, og begyndte at gøre sig klar til dagen. Med det samme lidt frustreret blik på tøjet til dagen, den lange kjole, der sad anstændigt, men stadig mindede hende om hvor upraktisk de ønskede unge kvinder skulle gå iklædt. Hun savnede sine bukser. Ja, til tider savnede hun faktisk bare at være en dreng der arbejdede på kroen. Men hun tog det på.
Kjolen blev hevet over hovedet, og spændt ind, så de alligevel kvindelige kurver kunne ses, og så blev håret hurtigt redt. Hun havde formået at få sig snydt til at forholde det kort, men uden tvivl ville Hecate gerne have det langt. Det var dog nemmere at få snydt sig til at have kort hår, for først og fremmest skulle det se ordentlig ud, og Shireen var ikke bange for selv at ty til saksen.
Men endelig var hun klar, og hun forlod det lille værelse der var blevet hendes og kom ud, og så naturligvis straks Hecate, som var som et ur, når det kom til dagens morgenrutiner. "Godmorgen Grandtante Hecate."

At have en ung pige i huset havde også været lidt af en omvæltning for Hecate. Hun havde boet alene i meget lang tid, og inden for de seneste par år havde hun fået både en lærling og nu også en grandniece at se efter. Nogle ville påstå, at det var godt for den ældre kvinde - men det placerede også et stort ansvar på hendes skuldre. Et ansvar for at sørge for, at de kom godt videre i livet.

Om morgenen var Hecate umådeligt punktlig. Hun stod op på samme tidspunkt - næsten på sekundet og ikke for sent, for hendes søvn var generelt ikke fantastisk. Ikke efter hendes tid i hæren. Sengen blev redt og teen lavet før klokkerne fra Isarikatedralen ringede morgengryet ind.

Hun fandt oftest, at hun ikke havde appetit om morgenen, men der blev som regel lavet noget til Shireen. Hun var stadig en ung kvinde, der voksede hastigt. Af samme grund havde de allerede flere gange været ved skrædderen for at sørge for, at hun havde noget passende at være iklædt.

"Godmorgen, Shireen." Svarede hun og stillede tekoppen fra sig, foldende hænderne på bordet foran sig. Der var noget i hendes afventende mine, der var anderledes fra de andre morgener - noget, der viste, at hun havde et eller andet på hjerte. "Jeg tænkte, at vi skulle tale i dag." Annoncerede hun.

Alting var som det plejede, som hun kom ud i rummet, men ligeså snart ordene forlod Hecates mund, så lavede Shireen alligevel en ubehagelig kolbøtte i munden. Det havde altid lidt føltes som om at det var på lånt tid her, eller som om at noget var i horisonten, som bare ventede på at ske. Shireen var ikke sikker på at Hecate ville smide hende tilbage til sin far, hvilket trods alt ville være det værste der kunne ske, men hun hørte ikke til, og hun holdt ikke nødvendigvis af at være her. Der var Shireens rigtige personlighed bare ikke noget der passede til Hecates. Ikke at Hecate nødvendigvis havde opdaget det endnu.

Hun lagde lidt ubehageligt hænderne over maven, men trådte videre på bordet, og hvor morgenmaden allerede var klar. Hendes hals var allerede begyndt at snørre sig sammen, og hun kunne endnu engang mærke den der lille stemme i hendes hoved der bad hende om at opføre sig pænt. His hun opførte sig pænt, så skete der intet slemt.
"Selvfølgelig. Kan jeg spise imens?" spurgte hun, og satte sig ned ved bordet, for at række ud efter det. Ellers måtte det vente til at hun havde spist op vel. Der var rutiner i huset, og Hecate ville vel heller ikke ødelægge Shireens, selvom hun ikke havde så stort et behov for det.

Hecate havde ingen intentioner om at lade Shireens far blande sig i hendes liv længere. Han havde forspildt sin chance, da han havde ladet hende stikke af hjemmefra uden at underette byvagten og resten af familien. Desuden havde hun også sine anelser om, at han ikke havde været den bedste fader for hende.

Reier-familien var fyldt med rådne æbler. Hun kunne kun gøre sit bedste for at rydde op.

"Naturligvis. Så længe du tygger af munden, før du taler." Sagde Hecate formanende, mens hun selv nippede kort til teen og satte koppen fra sig igen. Hun var stille et øjeblik, mens hun tænkte over, hvordan hun bedst kunne formulere ordene så Shireen forstod nødvendigheden af det, der skulle tales om.
"Det er på tide, at vi snakker om din fremtid." Indledte hun endelig. Fingrene var igen omhyggeligt foldet og de grå øjne så alvorligt på SHireens ansigt. "Du er nået dit syttende år og hvis ikke du ønsker at starte i en profession, bør vi tale om at finde dig en passende ægtemand." Der kunne godt bruges et stykke tid på at finde et passende parti, for Hecate ville ikke finde sig i hvem som helst til at ægte sin grandniece. Det skulle være en anstændig mand. Naturligvis, hvis Shireen ønskede at starte i en form for arbejde, kunne det udskydes lidt .. som om det ville være bedst for hende i længden at blive gift. 

Shireen havde trods alt lært etikette, så hun var endnu ikke blevet taget i at tale mens hun spiste. Selv da hun var en krodreng, var det ikke ligefrem en af de ting hun bare havde formået at lægge på hylden, selv når hun gerne ville blande sig bedre i gadens drenge. Ja, selv ikke i sin børnebande, ikke at hun havde dem mere. Gad vide hvad Sofie lavede lige nu?
Hun kunne ikke dvæle ved de ting hun mistede, og ligeså stille begyndte hun at spise af morgenmaden der var blevet fremsat foran hende. Absolut kedelig og næsten smagsløst, men den var næringsrig, og hun kunne finde noget bedre at spise, hvis der var lidt fritid i løbet af dagen.

Det gik Shireen koldt ned af ryggen, da Hecate meget åbenlyst startede ud med hvad de skulle tale om. Shireen var ikke ligefrem dum. Hun havde kendt til Hecate i årevis, og havde hørt rygterne. Hecate havde meget stærke holdninger om ung adelige, og det havde altid været meningen at Shireen skulle giftes med en anden adelig.
Hun bed desværre også lidt for meget mærke i at der var mulighed for en profession. Hvilken var en god nok undskyldning til at hun kunne undgå det? Guderne måtte vide at hverken hæren eller præsteskab var vejen hun havde lyst til at gå. Hun tyggede lidt ekstra på maden hun havde i munden. "Profession? Jeg ville finde det meget interessant at arbejde for en stund," lød det blidt fra hende, efter hun havde tygget af munden, og inden hun tog noget mere ind. Det var kun et spørgsmål om tid før at hun ikke kunne undgå det her mere, og det pinte hende. Hun savnede friheden der lå i kroen, men hun havde det åbenbart ikke i sig at hive sig fri.

Hecate havde nok på fornemmelsen, at ægteskab ikke var i Shireens umiddelbare tanker. Hun havde ikke selv bragt det på banen, hvilket ville ellers ville være forventeligt, fordi Hecate ville være i stand til at hjælpe hende med at finde et passende parti. En del af hende kunne ikke helt bringe sig til at bebrejde pigen for det - hun selv havde heller ikke ligefrem haft ægteskab i tankerne i den alder.

Med en indånding gjorde hun sin mine en smule streng. Hun havde ikke selv fået noget godt ud af at udsætte ægteskabet, til det var blevet umuligt at finde en partner. Det var vigtigt, at Shireen ikke lavede den samme fejl.

"Er der noget særligt, du har tænkt på? Jeg er sikker på, at vi kan finde dig en god læreplads på et anstændigt sted." Svarede Hecate. Det var godt, at Shireen i det mindste var villig til at arbejde. Det var trods alt også en sund og vigtig lektion for et ungt menneske - at lære at tjene til dagen og vejen selv uden blot at være afhængig af familiens gunst. Og i mellem tiden kunne Hecate begyndte at lede efter et passende parti til hende..

Selvfølgelig var der stedet hvor Shireen havde tænkt ville være rare at være, men ligeså snart ordet anstændigt lød, så var Shireen også godt klar over at mulighederne var meget begrænset. Hvilke muligheder havde hun egentlig, som hun ikke ville have lyst til at dø bare en anelse over? Biblioteket var selvfølgelig en mulighed, hun tænkte i hvert fald at Hecate ville kunne forstå det, men der brugte hun også det meste af tiden, hvilket betød at Shireen ikke ville komme væk. Hofpige for en af de andre højadelige ville bare betyde at hun skulle opføre sig som en anden det meste af tiden. Kroen var desværre udelukket, uanset hvor meget hun gerne ville tilbage dertil.

Heldigvis med morgenmaden foran sig, og det faktum at hun var i gang med at tygge, gjorde at hun kunne udskyde at sige noget, selvom den mulighed ikke forblev åben, som maden til sidst alligevel forsvandt ned i halsen og hun måtte sluge resterne.
Alligevel rakte hun frem for at tage en tår af teen der også stod foran hende, inden hun endelig svarede. ”Jeg tror jeg godt kunne tænke mig at hjælpe andre,” lød det fra hende, selvom hun ikke var helt sikker på hvordan Hecate ville tage det. Den gamle dame havde jo nok gjort sig alle overvejelserne om Shireens videre liv. Det var i hvert fald hendes erfaring når hun var sammen med ældre folk der bestemte over hende.

Hecate ventede tålmodigt, mens Shireen tyggede af munden. Da hun havde sat koppen fra sig igen, rakte hun mod tepotten for at fylde begge deres kopper op. Der måtte være rigeligt, i tilfælde af at denne samtale trak ud. 

Hun rynkede panden et øjeblik og så spekulativ ud. Den unge piges intentioner var formentlig gode - og det kunne være sundt at komme ud og hjælpe lidt til på et passende sted. Ikke at alle tanker om ægteskab skulle skubbes helt i baggrunden. Måske Hecate kunne begynde selv at finde nogle passende partier, som hun diskret kunne præsentere Shireen for..

"Hvad med at hjælpe til i et af templerne?" Foreslog hun. Det var nok det mest anstændige, man kunne komme på, og altid et ædelt erhverv at tjene guderne. "Der er naturligvis også helbredelseshuset.." Selv om ordene straks fik hende til at rimpe munden en smule sammen. Der kunne man hjælpe andre, men Hecate Reier havde ikke det store til overs for healere.

Der var nok mere end en grund til at Shireen havde elsket at være krodreng og det frie liv væk fra adelen, men selv da hun havde boet hjemme, så havde det været begrænset hvor ofte hun havde tænkt på et giftemål. Desværre havde hun også hørt et vidst ry omkring Hecate, for uanset hvor meget bedre det var at bo her, modsat hos hendes rigtige familie, så vidste hun også at Hecate havde et klart blik i øjnene om hvor tingene skulle lede hen.

Shireen kunne mærke sig selv rette sig lidt op ved de to muligheder Hecate havde tilbudt. Hun tænkte lidt over mulighederne. Templerne kunne være en idé, især hvis det var en af de mind´re templer, så som Chance. Det kunne dog godt være at Hecate ikke helt ville kunne forstå det, men alt ville trods alt være bedre end Kile og Isari. Alligevel var templerne også bare lidt for ordentlige.
Modsat var der dog også helbredelseshuset. Shireen havde aldrig stiftet meget bekendtskab til stedet, men hun vidste de ofte havde travlt. Det var dog også hårdt arbejde, og hun var ikek sikker på hvor godt hun ville klare sig der.

”Måske helbredeleshuset?” endte hun alligevel med at høre sig selv sige. Hun kunne jo altid bakke ud bagefter, skulle hun ikke kunne klare jobbet alligevel, men det var noget andet, og det ville få hende ud af huset. Hun havde dog også godt lagt mærke til at Hecate nok ikke havde syntes at det var helt så godt et valg som templerne. 

Skulle Shireen tjene i et tempel, ville Hecate klart foretrække Isaris, Azurs eller noget andet anstændigt. Sharas tempel, for eksempel, var intet sted for en ung, ugift kvinde. Hecate ville ikke spotte den yngre gudinde, men de folk der tilbad hende, var sjældent .. ordentlige.

Hun gav sig tid til at sippe lidt fra koppen, mens Shireen tænkte. Det var kun godt, at hun tog sig tid til at overveje, når det var hendes fremtid, det omhandlede. Lidt lærdom inden hun fandt sig et giftemål ville bestemt heller ikke skade - men Hecate måtte sørge for, at der ikke gik for lang tid, inden der blev fundet et passende parti.

Langsomt nikkede hun, sættende koppen fra sig igen. Hun ville have foretrukket et tempel.

"Helbredelseshuset, javel." Stemmen var en anelse skarp, og hendes grandniece kendte sandsynligvis til hendes stærke modvilje mod selv at besøge stedet. Men det var et anstændigt erhverv, mere kunne hun ikke bede om. "Læren om urter og lægekunst er altid nyttigt. Også selv om man ikke selv besidder healende magi, har de utvivlsomt brug for assistance af forskellig art.. men vær forberedt på, at man kan se voldsomme ting!" Belærte hun. Synet af sår og skrammer var ikke noget for en sart adelsfrøken .. selv om hun havde en vis fornemmelse af, at det ikke ville være et problem for Shireen.

Jo mere Shireen overvejede sit valg, jo bedre lød det egentlig. Hecate ønskede sjældent at gå derned heller, så hun ville få noget fritid forhåbentlig, alt efter hvordan overhealeren var dernede. Det ville nok i hvert fald være det tætteste hun kom på det liv hun havde haft på kroen i det år hun havde været en dreng. En tid hun stadig tænkte tilbage på med næsten lidt for meget længsel. Det havde bare ikke rigtig føltes som det rigtige siden hun var kommet tilbage i sin egen krop.

”Jeg tror ikke jeg skal være med til de store operationer i hvert fald med det samme,” sagde Shireen med et næsten uskyldigt blik. Sår og skrammer var hun ikke bange for, men Hecate havde trods alt heller aldrig rigtig hørt den fulde sandhed om Shireens far. Hvis det var i omløb, så kunne det godt være at Shireens liv så markant anderledes ud. Det gjorde dog bare stadig fysisk ondt i hende, når hun tænkte på at fortælle det videre, som om at noget ville ske for hende, skulle hun sladre. Desuden, hun så ham ikke mere, så den burde var lettet.
Hun kunne snart heller ikke strække morgenmaden meget længere, som den ligeså stille var ved at blive spist op, men spørgsmålene var der stadig en del af. ”Hvor mange timer om ugen kan jeg være der? Det er jo en del af min uddannelse.” Hun håbede lidt på at det blot betød at noget af hendes anden undervisning dermed blev sløjfet, så hun ikke fik mindre tid til sig selv. 

Shireen lød til at være ganske opsat på Helbredelseshuset, og selv om Hecate godt kunne tænke sig at have presset hende mere i retning af templet, lod hun være. Hun blev jo heller ikke yngre selv, og når hun en dag ville være tvunget til at gå den vej for at få hjælp, ville det være rart at have en af hendes eget blod til at tage sig af hende!

"Naturligvis ikke." Svarede hun, tilfreds med Shireen ikke lod sig slå ud af tanken om at se blod. De havde også altid været stærke i Reier-familien, når det kom til den slags. "Så mange timer om ugen, de ønsker at have dig .. vi har jo også dine andre studier at se til, men jeg synes du er kommet ganske langt til at vi måske kan .. begrænse dem lidt." Indrømmede hun. Shireen var jo også næsten ved at være en voksen dame. Det var vigtigere, at hun brugte tid på arbejdet, hvis helbrederske skulle være hendes kommende erhverv..

Hendes tekop var næsten tom og morgenmaden spist, men hun var endnu ikke klar til at lade Shireen gå:

"Du skal naturligvis også være klar over at der på Helbredelseshuset vil være tilfælde hvor man .. kommer til at se folk i letpåklædt tilstand. Folk af det modsatte køn. Naturligvis professionelt.. men stadig.." Belærte hun. Hun var ikke helt sikker på, hvor hun ville hen med det .. man kunne næppe bede Shireen om at holde sig for øjnene for at bevare sin uskyld, når der var arbejde, der skulle gøres .. men hun måtte alligevel sige det! Hendes tonefald havde også en tydelig advarende undertone af så længe du selv opfører dig anstændigt!

Bare tanken om at have færre studier at tage sig af lettede Shireens hjerte. Egentlig brød hun sig frygtelig gerne om at lære flere ting, men det var noget så tørt med Hecate og desuden var det vågne blik fra hendes grandtante næsten så voldsomt at det føltes som om at hun var ved at kvæles til tider. Hun ville nok aldrig blive helt tilfreds med sin nye position i livet, selvom den på visse punkter var bedre end hvad hun kom fra.

”Ellers ville det være svært også at have tid til at sove og spise,” indrømmede hun, selvom hun mest var bekymret for den manglende fritid det nok nærmere ville skære ind i. Hvis der var meget mere at tage deraf.

Siden de var ved at være færdige med morgenmaden, så tænkte Shireen også at det var ved at være tid til at de kunne gå i gang med deres gøremål. Der var vel ikke så meget mere de skulle? Hun havde ikke forventet at den her samtale skulle komme på bordet.
Da hun først hørte ordene, kunne hun mærke sig selv blive lidt bleg. Hun havde altid haft lidt svært ved seksuelle relationer mellem de to køn, mest af alt fordi hun havde lidt for meget hørt om at det var noget der måtte vente til at man blev gift. Hun slugte lidt spyt. ”Selvfølgelig,” sagde hun lidt mere stift, selvom som hun vendte ordene i hovedet, så var det jo ikke så slemt. Hun havde jo været en dreng i et godt stykke tid, og hun havde set den mandlige krop i sådan grad at hun var stoppet med at blive genert over det. At se det på en anden, selvom hun var tilbage til en være en pige nu, var vel ikke så slemt? 

"Søvn og mad skal der naturligvis være plads til. Men du må forberede dig på at arbejde hårdt." Formanede Hecate. Hun skulle ikke have noget af, at hendes grandniece gik og drev den for meget af .. men det havde der næppe været mulighed for i den seneste tid med de studier, hun havde pålagt den unge kvinde.

Hun nikkede kort. Der var ingen grund til at bruge mere tid på at dvæle ved det ubehagelige emne, som letpåklædte mandfolk nu engang var, men det var vigtigt, at pigen var advaret. Langsomt rejste hun sig fra bordet og begyndte at rydde tingene fra morgenmaden væk.

"I så fald, tager vi op til helbredelseshuset i morgen og hører, om de har plads til at have dig i lære." Besluttede hun. Så ville Shireen have dagen til at vænne sig lidt til tanken .. "Når du har læst de kapitler færdig, vi kiggede på i går, kan du tage resten af eftermiddagen fri." Tilføjede hun. Det var vigtigt at hun ikke var for udkørt, når de skulle snakke med indehaveren af helbredelseshuset .. et besøg som Hecate egentlig ikke så specielt meget frem til, hendes modvillighed over for healere taget i betragtning. 

Shireen var næppe en doven person, og da hun havde et rimelig solidt hoved på skuldrene, så var det næppe heller ikke der problemet lå. Hun havde også gået til arbejdet i kroen uden skrupler, men det var selvfølgelig en del af hendes liv som var blevet holdt mere hemmelig. Hecate ville få et hjerteanfald, hvis hun havde nogen idé om alt det hendes grandniece havde fået og lavet i alt den tid.

Hun lysnede en lille smule op, da Hecate erkendte at hun ville have eftermiddagen fri, når hun var færdig med studierne. ”Selvfølgelig. Jeg ser frem til i morgen,” sagde hun en anelse mere motiveret til dagen, også selvom læsningen alligevel ville strække sig længere end hun måske håbede.
Hun rejste sig selv op og hjalp med at rydde af, og da det var gjort, så vendte hun sig mod sine studier, som alligevel det velopdragne barn hun var.  Hun var det i hvert fald når man kiggede, eller der i det mindste var en gulerod i enden af snoren. Måske hun kunne snige sig hen til Dag? Hendes hjerte slog lidt hårdere ved den tanke. 

Hecate gik og holdt en smule øje med Shireen, mens hun færdiggjorde sine studier for dagen. Hun var dog fint tilfreds med pigens villighed til at arbejde - også selv om hun ikke stolede helt så meget på helbrederne. Nuvel, hun måtte holde øje med, at tingene gik, som de burde .. og så var Shireen jo også nærmest en voksen kvinde efterhånden. Et let suk gik gennem Hecate .. de voksede så hurtigt op.

Da opvasken var klaret og Shireen havde fået fri, brugte den ældre dame resten af eftermiddagen på at gruple og smålure på de forbipassende gennem køkkenvinduet. Det ville i det mindste blive et godt og anstændigt erhverv. En god fremtid for en ung kvinde.