☰
Index « Det Centrale Krystalland « Dianthos « Dianthos: Centrale By « Markedspladsen « Ønskespringvandet

Den aldrende... og Aldamar

Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 03.07.2021 10:51
Det var med et slet skjult smil, at Aldamar betragtede det glimtende vands forskellige, næsten farverige lag. I sit flakkede, dansende mønster af krystaller og reflekterede gadelamper var både bunden og overfladen skønne at observere, og måtte næsten være en hver forfængelig sjæls lille drøm, så øjekært som det var. Men alt det var kun tidsfordriv, indtil at selskabet på en, blev til et selskab på to. 
Han burde snart dukke op. 

Det havde været med et overraskelses element i sinde, at Aldamar havde taget turen ind til Dianthos igen. Se det var efterhånden et par... uger, hvis ikke nærmere et par måneder siden han havde været her - altså i mere end de små korte visits som møder kunne kræve. Og arbejdet lå ham idag utroligt langt fra sinde, med tanke om hvad han havde planlagt for aftenen. 
Det var vel bare et spørgsmål om tid, førhen at Fabian havde fået stavet sig igennem brevet der bad ham møde op her. Aldamar pillede distræt ved krystallen i hans lomme, ganske magen til mange af dem man fandt på ønskespringvandets marmorbund. Han håbede ikke at skriften havde afsløret ham, han havde gjort sig umage for at bibeholde overraskelsesmomentet.  
Og han havde virkelig gjort sig umage, da han første gang havde fået idéen til det her, for riiimelig lang tid siden. 

Hvorvidt Fabian vidste at han havde fødselsdag idag, se det vidste han ikke. Og om han ville fejre den, var sådan set underordnet. 
Aldamar's smil fik en drillende kant, skønt han stod alene i sin mørke kappe og mere simple, kamuflerende klæder. Det var trods alt ikke hver dag, at man fyldte rundt. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 03.07.2021 11:22
Der var ikke mange der sendte breve til Fabian, mest af alt fordi han ikke havde fortalt rigtig nogen at han havde lært at skrive og læse. Det var stadig ikke ligefrem nemt for ham, men han kunne i de fleste breve få stavet sig igennem det, og det hjalp gevaldigt allerede at kunne sproget, så han kunne gætte sig til resten.
Det var dog ikke ligeså overraskende disse dage at få et brev, og da han var blevet stukket det i hånden, havde han sat sig ned og læst det igennem. Til trods for at der intet navn stod på det, så var han allerede fra starten næsten sikker på at det måtte være Aldamar, af flere tydelige grunde. Det var dog det første han havde hørt noget om at Aldamar var tilbage i byen.

Heldigt for Aldamar, så havde Fabian dog ikke planlagt noget for sin fødselsdag. Det sidste han ønskede var at minde sig selv om at han var blevet gammel, og som dagene hurtig gik fra den ene dag til den anden, så var det ikke ligefrem fordi der var nogen anden til at holde styr på datoerne heller.
Faktisk var idéen om at Aldamar potentielt kunne vide hans fødselsdag et helt andet sted. De havde aldrig talt om alder eller fødselsdage og det havde Fabian haft det fint med hidtil.

Der var dog ikke så meget han kunne gøre med sig selv på den korte notits, og derfor begyndte han bare turen ned til Ønskespringvandet. Et sted der kunne være frygtelig befolket på visse tidspunkter.

Det var heldigvis ikke alt for galt i dag, som Fabian kom ned til springvandet, begyndte hans øjen at glide rundt for at se om han kunne finde den bekendte lave skikkelse, og snart så han de bløde mørke krøller han kendte alt for godt, og hans trin rettede sig mod ham, med et smil på læberne. Det havde været et stykke tid siden sidst. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 04.07.2021 15:27
Sammen med gadens eget lys, reflekterede den lyse krystal den lavthængende sols aftenstråler i et fascinerende farvespil. Inde omkring kanterne kunne man ane hvordan at det igennem prismen havde en snert af regnbuens mange andre farver i sig, og en anden dag kunne man nok også sidde og undre sig længe og godt, hvad det kunne betyde. Men ikke i dag.
Han havde hverken tiden eller interessen i at lade sådan et studie overtage hans sind.

I stedet lod han sig vente, og blev snart belønnet da en genkendelig skikkelse nærmede sig ude i øjenkrogen. Fabian. Mundvigen krøllede sig op i et imødekommende smil, og han vinkede en enkelt diskret gang, for at få ham nærmere. Et stik af savn meldte sig; det føltes som virkelig lang tid siden..

Mørkeblå øjne lod ham tavst komme nærmere, og først inde for en armslængde var det at han rettede sig op fra at have støttet sig hvilende op af springvandets kant. ”Godt at se dig igen – her, grib!”  lød det snart fra adelsmanden, der med et lille kast fik givet den halvgennemsigtige krystal hen imod ham, med et håb om at han ikke helt lod den glide imellem fingrene. ”Og ønsk så noget, uden at sige det højt” [/b]. Aldamar’s hoved tippede henkastet imod vandet, inden at det fandt ham igen – noget næsten hemmelighedsfuldt bagved den indre tilfredshed over at endelig have ham indenfor rækkevidde.
Impulsen til bare at trække ham ind i en tættere omfavnelse end den venskabelige distance, trak insisterende i både fingerspidser og følelser. Men på trods af de få mennesker der var omkring, kunne han ikke helt stå inde for det. Ikke endnu..


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 04.07.2021 15:55
Det var en lignende følelse der meldte sig i skøgens krop, da han kom tættere på, og Aldamar var indenfor rækkevidde endnu engang. De blågrønne øjne blev næsten lidt blidere, selvom smilet der var på læberne var frisk og lidt smørret, som han bedst var kendt for. De blidere sider var trods alt noget der var forbeholdt dem han var tæt på, og det var for det meste når de ikke var ude i offentligheden.

”I lige måde,” sagde han med et grin, som han greb krystallen og kiggede på den, og så over på Aldamar igen med et hævet øjenbryn, selvom han snart fik at vide hvad der var planen med den. Aldamar var trods alt ikke så åbenlys med at snige pengene til Fabian disse dage, fordi det altid føltes lidt underligt. Ikke at Fabian kunne overse alle de ekstra krystaller han altid havde når han forlod Aldamar.
”Tror du virkelig på det?” spurgte han og nikkede mod ønskespringvandet, med et lille ryst på hovedet. Så generøs havde Chance nu aldrig været men alligevel gled hans blik ned på krystallen i sin hånd, som han vendte og drejede den lidt i overvejelse. Der var mange ting man kunne ønske sig til, og der var absolut nogen han var villig til at sige højere end andre. Men et der kun var for hans ører, og hans alene? Det var lidt sværere. En i hans erhverv havde sjældent den luksus.

Han samlede dog alligevel hænderne om krystallen, og tænkte på det han i hvert fald i det her øjeblik mente ville være rart, et nemt liv, inden han tog hænderne fra hinanden og kastede krystallen i springvandet, så den landte sammen med alle de andre mønter der allerede lå der. Hans ønske var måske vagt, og passede ikke så godt ind i at han var sammen med Aldamar, men sandsynligheden for at det gik i opfyldelse var alligevel ikke særlig stor. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 04.07.2021 16:32
Sammen med selskabet fulgte et pust af energi ind omkring fyrstesønnens, hvis skeptiske lille øjenbrynsløft sneg en lavmælt klukken over Aldamar’s læber. Om han troede på det? Det var lang tid siden at arysprinsen havde troet på det, at ønske over springvand eller faldende stjerner, ville fører noget praktisk med sig. At det havde ændret sig over årene, var virkelig ikke sandsynligt.
Så med et lille hovedrøst, var det at han svarede. ”Selvfølgelig ikke” det var i den grad sandheden, men det blev ikke sagt andet end afklaret. Fordi det var naivt, ikke?

”Men i dagens gode ånd, virkede det passende” sagt med et glimt i øjet, da han tavst betragtede Fabian finde frem til hvad han ønskede sig allermest, og et indre håb for at han måske kunne få det halvvejs i land, hvis det ikke var for stort.

Den landede med et dæmpet plask i vandkarret, og sluttede sig hurtigt til alle de andre der svømmede rundt dernede. Kom de tilbage en anden dag, var Aldamar ikke i tvivl om at de næppe kunne finde Fabian’s ønske imellem alle de andre byens borgere havde kastet afsted.
Ikke at det var vigtigt. Fyrstesønnen lod en hånd falde hen imod skøgens skulder, og gav den et sigende, lidt drillende klem, med øjne der afspejlede den energi hans nærvær medbragte. ”Så, hvordan var din morgen? Har du noget planlagt for i dag? Jeg håber ikke at jeg afbryder noget vigtigt” han håbede et eller andet sted også, at han ikke afbrød alt for store planer, om Fabian havde fået lagt sig nogle. Det var så lidt han kendte til hans liv, at han ikke engang vidste om han skulle fejres af venner på Svinet, eller noget helt andet.
Men han regnede næsten ikke med det, nu hvor at han (heldigvis) var dukket op.


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 04.07.2021 16:51
Det var som om at varmen spredte sig fra Fabians skulder, da hånden fra Arys prinsen fandt plads der, og Fabian mødte Aldamars blik med hans eget. Han lignede sig selv, også selvom han var iklædt meget mere simpelt tøj end Fabian vidste at han foretrak at gå i, men det betød også at Aldamar vel havde en plan om at de ikke bare skulle tilbage til Arys palæet og være helt alene, så ingen kunne genkende ham. De fleste havde vel også efterhånden glemt prinsen på disse kanter. Der var så mange der kom og gik.
Selvom fingrene kriblede efter at røre ved Aldamar, så tog han dog ikke det skridt endnu, men i stedet for nød synet og tog alle de små ikke særlig tydelige ændringer ind.

Han kunne dog ikke lade vær med at grine lidt, som et spørgsmål kom efter det andet fra Aldamar og han rystede på hovedet endnu engang. ”Man skulle næsten tro du har savnet mig,” kom det mumlende, en anelse drillende, inden han faktisk svarede på spørgsmålene. ”Du har nok egentlig ikke lyst til at høre om min morgen, og det er vel begrænset hvor store planer jeg generelt har.” For der var noget sandhed i at Fabian ikke ville have været her, skulle der havde været andre planer der trykkede. En fødselsdag virkede bare så sjældent så vigtig. Det var ikke fordi han fik gaver eller god mad. Han arbejdede som alle andre dage, og så ville tiden ligeså stille forsvinde ud af hans hænder. Han havde heller ikke lyst til at tænke på hvor gammel han egentlig blev. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 05.07.2021 09:21
Det var svært ikke at stoppe begejstringen, der fik møvet først det ene spørgsmål, efter det andet ud. Det var nok ingen decideret hemmelighed at Aldamar trods alt havde savnet ham… han kunne mærke det i blikket, som lige hvilede et ekstra sekund over ham – han kunne mærke det på humøret,  og smilet der blev hængende i mundvigens kurve. Han kunne mærke det i iveren efter at komme videre herfra.
Nogle himmelvendte øjne blev sendt tilbage, men han afviste bestemt ikke at Fabian havde ret.

Men han havde ingen planer? Perfekt. Fyrstesønnens hånd gav ham endnu et opfordrende klem, tænder glimtende i et tilfreds smil. ”Så tillader du mig, at holde på dig resten af aftenen?” det var mere en konstatering end et reelt spørgsmål, og han drejede dem begge blidt omkring, for at kunne vise vej ned igennem de aftenbefærdede gader. Det var kun få mennesker som der tøffede forbi her, enkelte berusede af en hel dags drikkeri på de lokale kroer, omend langt de fleste virkede til blot at nyde den lidt mere behagelige temperatur som ned nedadgående sol spillede op til.

”Jeg håber at du kom godt hjem fra Zircon…” det havde været underligt ikke at kunne sige farvel, ordentligt. Det havde været et mere abrupt farvel, end han havde brudt sig om - men hvem havde overhovedet regnet med alle de ekstra ting der skulle ordnes, da først gæsterne var gået? ”Jeg ville gerne have sagt ordentligt farvel, men der var ikke tid..” Ordene blev sagt lavmælt idet at de bevægede sig fremad, for hverken at trække opmærksomme eller nysgerrige øjne til sig. I forvejen var noget af ansigtet skærmet af den hat der skyggede for både øjne og næseryg, men man behøvede ikke at udfordre skæbnen unødvendigt.
Aldamar’s havblå blik gled dog opad, et lidt undskyldende glimt i sig. Det var desværre ikke noget han kunne styre, vel?


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 05.07.2021 11:22
Nogle gange burde Fabian virkelig få Aldamar til at arbejde lidt mere for det, men der var gået så lang tid, så var det svært for Fabian ikke bare at lade prinsen få sin vilje. Det var trods alt svært at lade som om at han ikke havde savnet nærværet af den anden, og bare hans stemme. Nogle gange hadede han virkelig var dybt han var faldet for prinsen, for det virkede så ukarakteristisk af ham.
Selvom hans krop var mere end villig til at følge med, så var den eneste form for protest, en kæk kommentar. ”Hvis du kan gøre det min tid værd.” For der havde han nu ingen tvivl om at Aldamar godt kunne gøre det. Det her var trods alt manden han havde brugt de første mange møder med, ved bare at snakke om alt og intet.

Han fulgte med Aldamar væk fra springvandet, og lod ham vise vejen, uvidende om hvad han havde planlagt. Noget tydede på at det ikke var helt så impulsivt som Fabian havde regnet med i starten, hvis han havde noget planlagt.

Det lille stik af ubehag som Fabian blev mindet om deres farvel, forsøgte han at smide af sig igen, ikke villig til at dvæle i de lidt værre af følelserne der alligevel havde været der under opholdet. Mindet om at de ikke ligefrem var fra samme kår. ”Det er jo det der sker,” sagde han afvigende, men lænede sig alligevel lidt ind mod Aldamars krop som de gik, så han kunne tale lidt mere lavmælt. ”Du må jo bare gøre op for det denne her gang.”
Turen hjem havde heller ikke ligefrem været noget at tale højt om trods alt, men det mindede i hvert fald Fabian om hvorfor han ikke gad at rejse hvis han kunne slippe for det. Endnu en grund til hvorfor han ikke besøgte sin familie så ofte. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 08.07.2021 13:47
En varm latter møvede sig frem fra hans indre, imens at han med overraskende selvsikre skridt fik dem ledt igennem den labyrint af uendelige gader, som Dianthos nogle gange kunne føles som. Det var en genkendt kommentar, når Fabian bad ham om at gøre det hans tid værd. Jah han havde hørt det mange gange før, og hver eneste gang ville han da mene at han levede op til det - i hvert fald sådan nogenlunde. 
Og heldigvis mente Fabian nok det samme, når han blev ved med at møde op. Til hans held. 

Deres skridt bar dem snart ned i nærheden af de mere madprægede områder af hovedstadens midterby, hvor at liflige dufte blandede sig med aftenens varme stemning. Fra gadeboderne kunne man se gril-spyd og andet spiseligt blive vendt over både magisk (og ikke magisk) ild, imens at en stemme der tydeligvis var vandt til at stå ude en hel dag (og råbe en hel dag) reklamerede for det begrænsede udvalg. Aldamar styrede dog ikke imod dem; det ville være atypisk af ham. 
Med Fabian lænet en smule tættere ind, sænkede han stemmen en anelse. "Jeg tror ikke du bliver skuffet" smilet i stemmen kunne næsten høres, og hånden ved hans skulder, gled ned omkring skulderbladene i stedet. "Selvom jeg godt kunne have brugt lidt mere forberedelsestid, nu hvor at jeg skulle finde en gave til dig" 

Et drillende glimt lyste op i alt det mørkeblå, med et sigende øjenbryn løftet. Åh jah, han vidste godt hvilken dag det var. Hvorvidt dét var gået op for Fabian, endnu, det vidste han til gengæld ikke. Men alt efter hvordan han så ud i ansigtet nu, ville han vel få svaret. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 13.07.2021 10:48
Der var aldrig nogen tvivl i Fabians sind om at Aldamar nok skulle sørge for at gøre hans tid det værd. Der skulle trods alt ikke meget til for, og det vidste de begge to godt. Selv når han en sjælden gang blev puttet i kjoler og taget med til arrangementer for adelige. Det med at have en anden maske på, virkede dog ofte til at være dage der var passeret efterhånden.
Selvom Fabian ikke vidste hvor de var på vej hen, så fulgte han troligt med Aldamar, og holdt selv i ménte hvor det var de gik hen ad. Han kendte trods alt Dianthos som sin egen lomme, og der skulle meget til for at han farede vild i den ellers store by. Selvom de finere steder selvfølgelig altid var lidt sværere at huske.

En undrende rynke fandt dog vej til Fabian ansigt alligevel, som Aldamar pointerede noget med en gave. ”En gave?” lød det undrende fra Fabian. Han fik selvfølgelig gaver i stor stil af prinsen, men det var ikke et ord de nødvendigvis brugte til at beskrive det. ”Jeg troede gaven i sig selv er at du er her?” sagde han og puffede til Aldamar, og selvom hans hoved på ingen måde havde forbundet hans fødselsdag med at Arysprinsen var her, så var det dog alligevel begyndt at snige sig ind. Somom at der var noget andet der alligevel stak under, hvorfor Aldamar var her i dag af alle dage. Men der var selvfølgelig en grund til at Fabians alder og fødselsdag aldrig havde været på tale mellem de to af dem. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 04.08.2021 18:58
En undrende rynke gav ham hans svar, da Fabian's livlige øjne fik noget der mindede om et spørgende glimt til sig. En undren, og senere også et svar der fik arysprinsens læber til at krølles opad i et muntert, men underliggende - jah næsten hemmeligt lille smil. Det smigrede at hans selskab blev sat op til at være en gave i sig selv, det varmede. Men det var joh en gave han gav så ofte som han kunne. 
"Pff, at jeg er her?" Aldamar's hånd gled med en kærtegnende lethed over ryggens flade skulderblade og underliggende muskler, inden at han lod den finde op til skulderen igen... "Jeg giver bedre gaver end det" ...for at stoppe sig selv, i at lade den glide ned omkring livet i stedet. 

Blikket der sidelæns fik fanget Fabians, bar ekkoet af gamle drillerier. Det var sjældent at han ændrede så meget adfærd om nogen, som han gjorde med Fabian - i disse tider føltes det næsten mere naturligt end hans offentlige persona lod ham fremstå. Og med ekkoet over sig, fandt det også ind i stemmebåndet. "Det er ikke hver dag man fylder rundt" 
Hvordan adelsmanden havde fået tillusket sig lige præcis den information, det var ikke til at sige eller vide. Arysprinsen var ikke ligefrem kendt for sine lyssky kontakter, og det var de færreste der overhovedet vidste at der var en relation imellem prins og skøge - noget han foretrak at holde i 'de færreste'. Men vidste det, det gjorde han. 
Og han ville ikke lade ham slippe, idet at han drejede dem ned af en lidt finere gade, og imod de lidt mere kostelige beværtninger. Forhåbentligt nogle af de steder, som skøgen ikke havde brugt så flittigt som Svinet. Han ville virkelig foretrække, at stedet ikke kendte Fabian, og Fabian ikke kendte stedet.


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 04.08.2021 19:37
Det var svært ikke helt at tage det som en gave i sig selv, når nu det var så lang tid siden at de sidst havde set hinanden, selvom Fabian også godt vidste at Aldamar stadig holdt af de mere ekstravagante gaver. En ting Fabian nød godt af, og måske også var blevet lidt for godt vant til efterhånden. Det var ikke hans skyld at man lidt for hurtigt blev glad for at blive forkælet, når nu man måtte give afkald på visse andre ting.
”Det må jeg jo se, før jeg tror det,” kom det mumlende, og en anelse grinende fra skøgen, som han nød de små berøringer på ryggen, velvidende om at det ikke blev til mere end det før de var alene med hinanden endnu engang.

Det var først de næste ord, hvor det virkelig gik op for Fabian hvad alt det her handlede om, og selvom han ikke gik i stå, i hvert fald fysisk, så var han mentalt lidt rundt på gulvet. Han vidste godt at han havde fødselsdag i dag, men han havde ikke lagt så meget vægt i det, og han var næsten helt sikker på at han ikke havde fortalt Aldamar det. Hvis han havde, så burde han også have vidst hvor gammel Aldamar var, og det vidste han trods alt stadig ikke.
Han var ikke længere fokuseret på vejen de gik, men de blågrønne øjne var fæstnet på Aldamar, omend han ikke var fjendtlig i sit udtryk, eller havde negative følelser blandet i det. Han var mest af alt overrasket og måske en anelse påpasselig over hvad der var planlagt. ”Hvordan ved du det?” spurgte han. Havde han virkelig behov for at blive mindet om at han med hastige skridt nærmede sig mod enden af sin karriere? Han havde selvfølgelig en evne på sin side, når det kom til udseendet, men han vidste også godt at det var et spørgsmål om tid før hans krop heller ikke kunne følge med. ”Vi har aldrig talt om det.”
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 23.08.2021 13:36
Kursen var sat imod en lidt finere kro, der med en smuk blanding af magi og inovation sørgede for at opvarte sine gæster efter de nogle af de bedste standarder, det var genialt.Men det var en, som ’almindelige’ borgere,  stadigvæk ville have råd til at besøge. At samle tjenere og kokke der alle havde en – eller flere -praktiske evner indenfor krobranchen, se det var ikke nogen dårlig idé.

Og resultatet var svævende tallerkner, blød baggrundsmusik og fantastisk mad; hvem ville ikke gerne opleve det?
Det var dog ikke meget Aldamar fik tænkt videre i det, da et overrasket blik fangede hans eget. Påpasseligheden hang som en lidt tungere kappe over overraskelsen – jah Aldamar kunne næsten høre spørgsmålet førhen at det blev stillet – hvilket dog kun fik manden smil til at blive lidt varmere. ”Jeg snublede over den lille detalje, en aften hvor jeg ventede på dig” det havde været langt tilbage, fra dengang de stadigvæk brugte Svinet mere flittigt. Og en af de få gange, hvor Aldamar havde skulle være den tålmodige.

De mørkeblå øjne, gled halvejs i til et mere selvtilfreds udtryk. ”Og heldigvis for dig, glemmer jeg sjældent ting”

Det havde dog ikke strejfet ham, at fødselsdagsfejring kunne være en mindre god ting hos skøgen. Næsten alle fødselsdage i hans familie, jah det var et større ståhej af festligheder – meget mere end Fabian ville opleve en dag som idag. Fordi hvem ønskede ikke at fejrer, hvordan at de havde levet endnu et år ud? Sådan en tanke var fuldstændig fremmed for adelsmanden, der knap nok havde overvejet hvilken krise der kunne følge med trediverne.

Hvilket nok var dobbeltmoralsk, skulle man forestille sig Aldamar om små fire år, og hvordan han i første omgang ville have det med det ’nye årti’ han trådte ind i, der.



-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 23.08.2021 14:50
Der var sjældent en grund til at snakke om Fabians alder, og derfor var der ikke mange der kendte den, men et eller andet sted var der nok alligevel et par stykker. Irriterende nok. Især fordi Fabian egentlig ikke havde nogen idé om Aldamars alder, men forskellen kunne jo ikke være så stor siden han ikke virkede til at have et problem med Fabians alder.
Hans øjne blev lidt smallere, men der kom et mere blidt blik i dem, ikke ligeså påpasselig. ”Snublede over den? Det er ret godt gået,” pointerede han, men lod Aldamar vinde denne her. Der var ingen grund til at gå helt fra hinanden når nu Aldamar faktisk var tilbage i byen. Måske betød det også bare at Aldamar ville behandle ham ekstra godt, selvom han ikke forventede meget andet. Det var trods alt den ene lille ting han fik når de var sammen. Det skulle trods alt opveje for… alt det andet.

”Men så må du vel næsten også give samme oplysning tilbage, nu når jeg ikke havde noget valg, om du skulle lære det eller ej,” sagde han, ikke så skjult en hentydning om, at nu når det var på tale, så måtte Aldamar også lige hoste op med noget. Gerne både alder og fødselsdag, selvom han ikke var sikker på at der var det store han kunne gøre for at fejre Aldamars fødselsdag. Han havde sikkert heller ikke behov for det. Fabian havde set de store fester der nogle gange foregik når adelen rigtig gik i gang, og nogle af dem var ja, fødselsdage.
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 23.08.2021 19:02
En snert af stolthed fik de mørkeblå øje til at lyse en anelse op, da der blev pointeret at det var godt gået. Det havde været mere held end forstand, og skyldtes nok hans dengang mere… opmærksomme indstilling, hver gang han besøgte Svinet. Men overhørt det havde han – nu til deres begges fornøjelse.
Et kort blik sidelæns skannede området de gik i, der forekom relativt frit lige nu. Så Aldamar lænede sig en kende tættere på, idet at han trak en smule i den højere skulder, så øret var mere i hviske-højde. ”Næsten give samme oplysning tilbage?” i stemmen hvilede overvejelsen, der fik ham til at klukke sagte. ”Næh”

Drilskt slap han trykket der havde holdt skulderen nede, og tog et skridt hurtigere frem end Fabian selv. På hælens snurrede adelsmanden omkring, men fortsatte med at gå bagud så de ikke stoppede op, begge arme slået opfordrende ud til siden. ”Du kan få lov til at gætte kan du – du har 3 forsøg” implementeret lå det deri, at han ikke ville be- eller afkræfte hvis han bare brugte dem i flæng og løb tør. Ikke at det burde være det sværeste at gætte, selvom Arysprinsen til tider følte alderen hænge tungere omkring ham end han ville. Formskiftning ville være smart, skulle man se yngre ud.

Uden at kigge sig tilbage drejede han en sidste gang til venstre. Gaden foran dem ledte over en lille bro, inden at de begge ville ramme den gade fyrstesønnen havde ledt efter indtil nu.



-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 23.08.2021 20:45
Selvfølgelig skulle Aldamar være på tværs, som han nu engang bedst var. Fabian kunne i hvert fald kun ryste på hovedet, som den varme stemme kunne mærkes mod hans øre, men han ikke fik svaret han havde håbet på. Han havde nu sine metoder, skulle han finde ud af Aldamars fødselsdag og alder, men var det ikke bedre at høre det fra manden selv? Gættelegen var dog ikke vejen frem. Der var for mange aldre at gætte på, og det hjalp ikke med fødselsdagen. Måske Aldamar havde det fint med ikke at blive fejret?

”Altså, du ligner ikke en dag over 42?” sagde Fabian, velvidende om at han skød meget forkert. ”Men hvis du ikke har lyst til at fortælle mig, så må jeg jo leve i den uvidenhed.” Han smilede lidt større til sin partner, som de drejede ned af gaden, og over mod broen. Han troede egentlig ikke på at Aldamar ville give ham oplysningen bare fordi at han ikke helt ville lege med.

Broen fik det næsten til at virke fredeligt, og som et andet sted end Dianthos. Det var som en lille oase i midten af mylderet, selvom husene stadig stod tæt omkring dem. Han endte altid med at vandre steder hen han ikke normalvis var, når han var sammen med Aldamar. Det var ofte som et frisk pust af vind. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 14.11.2021 14:31

Målløs måtte Aldamar se ud, da hans mund næsten ramte jorden. 42?! Det var et tarveligt bud på en ung mands alder, og inderst inde vidste prinsen selvfølgelig at det var sagt i gengældende dril – han kunne se det i det blågrønne blik, der i momentet havde fanget hans eget fuldkommen. Men ikke desto mindre var det et bud der gav ham lyst til rettende at slå ud efter ham, havde han ikke fået placeret sig selv et par skridt foran skøgen. En mindre taktisk beslutning. I stedet himlede Aldamar forurettet med øjnene, et lille fnys over læberne. ”Du må være en af de få mennesker i byen, som ikke har interesseret sig for min alder før nu” ordene kom med en snert af sandhed i sig, da han trods alt havde været et større samtaleemne før hans gifte tider. Men narcissismen der fulgte med, kunne ikke skjules; folk snakkede om ham, og Fabian forstod nok slet ikke hvor meget.

Og det var nok også en del af det han brød sig mest om med manden. Fabian fik ham mere ned på jorden, når han ikke altid behandlede ham som det royale blod han nu engang var af.

Med et fornøjet smil stoppede Aldamar op, en hånd rakt ud efter skøgen for rettende at prikke ham i brystet. ”Du ender med at give mig en midtvejskrise, med sådan nogle ord. Og dét ville først være et kønt syn, hmm?” Ikke at han regnede med det, men det skulle lige passe. Han så ikke selv frem til at nå de tredive. Hvert år der passerede, rykkede ham tættere på året, der en dag i fremtiden ville komme. Kroningsåret, der uden tvivl ville besværliggøre mange ting… men… fingrene bukkede sig ind til en mere knyttet hånd, fremfor insisterende at prikke ham – stadigvæk hvilende over brystet imens han kiggede op. Forhåbentligt også gøre nogle ting, nemmere.


Han ville ikke blive den første fyrste med andre end sin hustru, og nok heller ikke den sidste. Måske det også ville blive nemmere med alderen. For dem begge. 



-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 14.11.2021 15:13
Et smørret smil fandt skøgens læber, som Aldamar pointerede at Fabian var den eneste der ikke havde interesseret sig for Aldamars alder. Der var trods alt en flig af sandhed i ordene, men det var nu ikke pga. en manglende interesse for fyrstesønnen, nok tværtimod. Han havde aldrig spidset ørerne så meget når der gik snak om adelen, som han havde gjort det seneste år, hvis han skulle være helt ærlig med sig selv, men Aldamar havde trods alt altid været en privat person, så det var begrænset hvor mange rygter der gik om ham, i hvert fald de steder han selv befandt sig.

Han kiggede ned på fingeren der prikkede ham lidt i brystet, og hans hånd gled op for blidt at holde om den. ”Det kommer vel an på hvordan du ville udleve den krise… jeg kan i hvert fald godt komme i tanke om nogle ting, der ville være et kønt syn.” Hans blik gled kort ned af Aldamars krop, inden det igen fandt vej til det kønne ansigt.
”Men alder er vel ikke det afgørende mellem os?” spurgte han med et grin ”Du må i det mindste have en vis alder for at være blevet gift, eller er vi nu også begyndt på barnegomme?” Barnebrude var dårlig nok et koncept for det meste af civilisation i Krystallandet, men det kunne være. Han håbede blot at Aldamar var på den rigtige side af 20 år, hvilket han var ret sikker på. ”Ellers må du også have noget af en interessant smag for at vælge en så gammel som mig.” Selvom han selv sagde det som en joke, så kunne han nu alligevel godt mærke at det pressede lidt i brystet. Han var ikke selv begejstret for at runde de 30 år. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 14.11.2021 20:23

Varmen dansede fra hånden Fabian greb om, og spredte sig som en prikkende fornemmelse ned igennem armen, og ud i resten af kroppen. Velkommen var den, og en snert af den bevægede sig ubevidst opad til kindbenene, imens resten forsatte nedad. Nogle ting der ville være et kønt syn. ”Tshh”. Smiger for åbne, modtagelige ører; fyrstesønnen trak hånden en smule tættere ind til sig selv, og forhåbentligt også Fabian selv.

Det var som om at han fik tunnelsyn, i de her dage. En farlig form for ignoranthed, der en eller anden dag ville skabe flere konsekvenser, end dem han allerede nu var bevidst om. Snak i krogene, idéer om hvad han var og ikke var, idéer om hvad de var. Ligeså lidt som Fabian ønskede at være en del af den royale verden, ligeså lidt ønskede Aldamar at han skulle bærer konsekvenserne af det, eller af dem.

Men det var så nemt at være ligeglad, når det føltes så ligetil i det her moment. Smilet krøb længere op over mundvigerne, idet at han rystede på hovedet. ”Jeg har hørt at det ikke betyder noget” kom det lavmælt, et drillende glimt i øjet. ”Barnegomme findes” mumlede han, ikke videre bekymret for at det nogensinde skulle ske i Arys familien. Det gjorde de sig ikke i.. Men jeg er heldigvis ikke en af dem”.

Aldamar’s stadigvæk frie hånd gled ned omkring kæbens stubbede linje, og nussede med tommelfingeren det korte skæg der sneg sig frem. ”… men interessant smag har jeg vel altid haft” sagt en smule mere selvtilfreds, med glimt og minder af Fabian dansende over nethinden. Og med lidt anderledes tøj end hvad der var på lige nu.



-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 14.11.2021 20:36
Fabian lod sig frivillig trække tættere, så han bedre kunne mærke varmen fra Aldamar. Selvom sommeren var begyndt at snige sig nærmere, så var det stadig mere forårsvejr end det var sommervejr, som det typisk var på Fabians fødselsdag. En konsekvens af at være født lige mellem de to årstider, selvom det sjældent var rigtig dårlig vejr.

Det var også svært helt at holde latteren væk, da Aldamar alligevel bekræftede at han ikke var en barnegom. Latteren kom nede fra brystet af, og var hverken særlig løssluppen eller højlydt. Bare en simpel dyb latter, for at erkende at Aldamar alligevel havde ramt det behagelige sted i Fabians bryst. Han havde altid haft let til latter omkring den anden mand.
”Det er jeg glad for, for der måtte jeg alligevel have sat grænsen,” sagde han. Der var trods alt ikke mange grænser hos Fabian, men pædofili var ikke lige det han kørte med, selv for betalende kunder. Det føltes underligt.

Som hånden rørte hans kæben, var det helt naturligt hvordan han lænede sig bare en smule ind i berøringen. En brummen af enighed kom også fra skøgen. ”Men jeg har nu aldrig haft grund til at beklage mig.” Han følte sig selv læne lidt nærmere, kun for at kunne dæmpe stemmen. ”Du ved trods alt hvordan man forfører en mand.” Havde Aldamar ønsket en anden, så tvivlede Fabian nu heller ikke på at han godt kunne have fået hvem end det var. På mange punkter føltes det til tider besynderligt at det lige var de to af dem der var endt sammen. 
1 1


Chatboks
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben IC-chatten]
Gæst
[smilies]
IC-chat▽
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben almindelig chatboks]
Online nu: Lux , Echo
Lige nu: 2 | I dag: 12