☰
Index « Det Centrale Krystalland « Dianthos « Dianthos: Centrale By « Beboelseskvarteret

Dannelse lummer det nye sort.

Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 14.11.2020 18:59
"Nej, fokuser nu Fabian" 
Aldamar's rettende stemme havde en overraskende streng klang, idet at han insisterende prikkede på papiret foran den blonde mand. Nedfældet var det alfabat de fleste mennesker i midterlandet brugte når de skulle læse og skrive, og fyrstesønnen pegede på det første bogstav, og forklarede dets lyd. Igen. 

Det var ikke nemt, at lærer en gammel hund nye tricks. Desto ældre man blev, desto sværere blev det. Det var i hvert fald hvad han havde hørt mange sige, men ikke desto mindre var det en opgave han med glæde havde taget på sig da Fabian (endelig) var kommet med ønsket. At lære at læse og skrive. Aldamar havde lyst helt op, interesserede... nej, betagede øjne - mere end de plejede at være - havde studeret ham intenst i sekunderne efter; næsten på samme måde som første gang han så ham i det fine undertøj de havde købt sammen. En uddannet mand var sexet. 

Skulle han være ærlig, så havde det også frustreret Arys prinsen at skøgen aldrig havde fået den skolegang de fleste af hans nærmeste og bekendte havde - det satte mange hindringer op, da det sidste han ønskede var at en fremmed skulle begynde at læse, hvad end han kunne ønske at have af brevudveksling med Fabian. Men nu fandt han - ham der havde rystet afværgende på hovedet over den boglige dannelses nødvendighed - det selv vigtigt, og med den motivation bagved sig, var Aldamar sikker på at det nok skulle lykkedes - og monstro ikke han ville blive overrasket over for helt igennem fabelagtige bøger kunne være? Hvor opslugende det kunne være?
Lænet ind over hans skulder, fulgte han med da Fabian skulle begynde at skrive bogstavet ned, men kommenterede ikke yderligere på det. De kunne altid arbejde på hvor kønt det så ud, senere. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 14.11.2020 19:39
Det var frustrerende. Det var den nemmeste måde han kunne beskrive det på, som han sad her og kiggede på nogle bogstaver der ingen mening gav, og hans øjne blev ved med at tvinge sig selv væk. Over mod Arys-prinsen, og så over mod reolerne, og virkelig bare alt andet end krussedullerne på papiret.
”Jeg prøver,” kom det fra Fabian, der næsten lignede end yngre end sine år, som han sad her og næsten surmulede over bogstaverne. Det havde virket som en god idé da han endeilg havde krøbet til kors og spurgt Aldamar, til trods for hvor meget det stak i hans stolthed. Problemet med at de ikke kunne kommunikere når en af dem var forsinket, var bare et problem, og det var den eneste grund til at han havde tilbudt det, da han ellers ikke havde haft det som en plan. Han kunne godt leve resten af sit liv uden at læse.

I stedet for sneg en hånd sig mod Aldamars lår, og hans blågrønne øjne mødte Aldamars blå. ”Vi kunne dog også lave noget andet.” Hentydningen med Fabian var altid tydelig. Når han ikke helt vidste hvordan han skulle håndtere en situation eller han blev frustreret, så var sex altid vejen frem for ham, og det var decideret pinligt, hvor svært han havde ved at fokusere lige nu, selv med fjerpennen i den ene hånd, og det faktum at han kun skulle skrive efter det første bogstav. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 14.11.2020 20:31
Selvom han sagde at han prøvede, jah så virkede det overhovedet ikke sådan. Aldamar var ikke blind for hvordan hans blik syntes at finde alt andet end papiret foran sig, hvilket der for den boglige adelsmand slet ikke gav mening - det var det stik modsatte end at fokusere! Og hvorfor var reolerne mere spændende? Han havde hjulpet sine yngre søskende, han havde sågar hjulpet nogle af sine jævnaldrende venner, når hjernen ikke ville samarbejde med deres ihærdige forsøg på at forbedre sig. Men de havde alle haft et større fokusspand end der blev vist nu. 

Aldamar skulle til endnu engang at pege insisterende ned imod det første bogstav som han skulle skrive, men blev afbrudt af en prøvende hånd på låret; fyrstesønnens blik flakkede tilbage til Fabian's småsmilende ansigt i et ryk. Oh? Det var dog et leende smil der trak både Aldamar's ene mundvig og øjenbryn spørgende op, og hånden stoppede med at svæve over papiret, for i stedet at falde ned omkring skøgens skulder. "Det kunne vi..." mumlede han, og gav musklen et lille klem idet at han lænede sig mere ned i øjenhøjde med ham. 
Med hans fulde opmærksomhed, var det at Aldamar søgende lænede sig fremad, i et noget drilskt sindelag over det dårlige forsøg på at få ham ud af fokus. Det var meget sødt. Men det drillende var ikke noget der kom til syne førhen at han ud af det blå, stoppede milimeter fra Fabian's ansigt -
- "Hvis du kan fortælle mig hvad der står her" 
Aldamar drejede hovedet tilbage imod bordet i et ryk, greb en fjerpen og skriblede en sætning ned på pergamentet foran Fabian. Øjnene gled muntert til siden idet at han satte fjerpennen fra sig, og gav ham endnu et lille, opmuntrende klem på hans skulder. 



-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 14.11.2020 20:44
Det var næsten for nemt. Så langt kunne Fabian i hvert fald tænke, da han virkede til at få den opmærksomhed han hellere ville have i det her øjeblik, men det stoppede ham dog ikke fra at søge længere ind mod det, og håbe. Han lænede sig lidt ind, da Aldamar kom tættere ind, og øjnene flakkede ned på prinsens læber, og han var lige ved at lade deres læber mødtes, da Aldamar valgte at droppe det for at gå tilbage til undervisningen. Han skulle aldrig have bedt om den.

Det var også et meget desperat suk der undslap skøgen, som han lagde panden mod Aldamars skulder. Han ville nok hellere have banket den ned mod bordet, men det våde blæk havde trods alt stoppet ham.

Det tog ham et par øjeblikke, men lidt surmulende løftede han dog hovedet, kiggede forrådt på Aldamar, inden han kiggede ned på teksten der var foran ham.
”Det er et par streger,” sagde Fabian først opgivende, og man kunne næsten se hvordan skøgens øjne trak lidt væk fra papiret igen, som om det var fysisk umuligt for ham at koncentrere sig om det. ”Måske et kys ville hjælpe?” kom det så fra ham, og til trods for det ellers lidt barnesure humør han var i, så trak det lidt i mundvigen med et smil. Man blev i hvert fald nok nødt til at belønne ham en smule, hvis man skulle have ham igennem det første stykke af undervisningen. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 14.11.2020 21:09
En munter kluklatter forlod fyrstesønnen ved det opgivende suk der kom fra Fabian, og han kunne ikke lade værd med at smile, da det yderligere blev understreget af det jo bare var streger der var foran ham lige nu. Aldamar's skrift var svungen og elegant - en blanding af års træning fra en tidlig alder, såvel som en perfektionisme for at få det til at stå flot - men den var læsbar for enhver der kunne; noget som Fabian ville ende med at kunne tyde, desto mere de arbejdede på det. 
Hånden omkring skulderen gled op til nakken på den blonde mand, og Aldamar nikkede. "Streger med betydning" tilføjede han, og fangede de blågrønne øjne der emmede af en barnlig irritation imod opgaven foran ham. Han fornemmede dog ikke direkte modvilje, og et mere forbarmende smil trak op ved de næste ord. 

"Måske?" gentog han overvejende, førhen at han blidt skubbede ham tættere til i hvert fald noget af belønningen, og lod deres læber mødes. Den genkendelig smag vækkede en summende fornemmelse i Arysprinsens krop, og de slanke fingre gled ned omkring hans kæbe, med tommelfingeren cirklende omkring de mere ru skægstubbe. Han vidste godt at det ikke var ligetil. Da Aldamar med et lille suk trak sig, bankede hånden der hvilede på bordet tre gange rytmisk ned, og han grinte. "Lige pludselig skal det nok falde i hak - du er et naturtalent til så mange ting..." endnu et kys blev hurtigt tilføjet, inden at hånden omkring hans kæbe, blidt skubbede fokusset tilbage på papiret ved at dreje hovedet en smule bestemt. Aldamar drejede med, og lod den anden hånds fingre glide over det tørrer pergament. "... så det her, kan kun være sundt for dig" 

Aldamar rejste sig derpå, og bevægede sig hen imod et skrivebord i nærheden, hvor at han fiskede flere pergamentruller frem fra skuffen, samt endnu et blækhus. Da han foldede det ud på bordet, var det en samling af korte, simple og enstavelsesord - noget han ikke havde brugt siden at Norianna var... 7 år. Ikke at Fabian behøvede at vide det. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 14.11.2020 21:25
Hvad der virkede som læsbar for nogen, virkede langt mindre for andre. Den snørklede skrift gjorde det næsten mere ulæsbar, sagde Fabian til sig selv, fordi de alle sammen lignede hinanden. Han havde nok også fundet noget galt i blokbogstaver, eller andre ting der burde være letlæselige. Han havde bare ikke skulle anstrenge sig så meget om noget, siden han havde lært at tilfredsstille en kvinde, ikke noget han behøvede at nævne overfor Aldamar godt nok.

Det havde været lidt en undskyldning for at kysse Aldamar, men han følte sig lidt mere villig, da han mødte Aldamars læber i et simpelt kys. Hans hånd forsatte sin nusning af Aldamars lår, men selve kysset stoppede langt tidligere end hvad Fabian selv havde ønsket, et lille suk undslap ham, men han havde sagt han ville. Det tog bare noget ud af den ældre mand, når han faktisk skulle forsøge at lære noget, som normalvis børn lærte. De havde en hjerne langt mere formbar, end en der havde været brugt i snart 30 år.

”Du får det til at lyde som om at jeg har for meget selvtillid,” kom det lidt drillende fra Fabian, og han lod også sine øjne glide drillende mod Aldamar kortvarigt, inden at han rettede øjnene mod alfabetet og sætningen der var blevet skrevet.
Et par af bogstaverne havde han i det mindste styr på hvordan man sagde, men at sætte bogstaverne sammen til ord, det var lidt sværere, for ikke at nævne at han ikke var helt enig i hvordan ordene blev stavet. ”Hvordan var det man sagde det der?” spurgte han og tog fjerpennen op for at pege ned på et af bogstaverne der var i det første af ordene, mens han kiggede sig over skulderen på at Aldamar kom tilbage over til ham, efter han havde hentet... noget. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 14.11.2020 21:45
Pergamenterne blev foldet ud, blækhuset sat ordentligt op og Aldamar skulle til at hente en stol mere, inden at han ombestemte sig og i stedet blev stående overfor ham. De mørkeblå øjne glimtede muntert - han fandt tydeligvis det her langt mere hygsomt end Fabian - og med et lille nik undlod han at kommentere på selvtilliden. Han havde aldrig for meget selvtillid, nok nærmere den helt perfekte mængde der gang på gang drog Aldamar ind. I den her situation var det omvendt, og fyrstesønnens havblå øjne gled undersøgende over det bogstav han valgte at pege på. 
Hænderne lagde sig flat ned imod bordet, idet at han lænede sig en anelse frem. "D" smilede han, og nikkede opmuntrende til manden der sad ned overfor ham. Sætingen, 'Det er nemt', var ironisk men stadigvæk simpel at tyde når noget af det begyndte at sætte sig mere fast. En del af Aldamar tvivlede ikke på, at hans overlegenhed ville komme tilbage imod ham selv når først Fabian fik tydet det ordentligt. 

Et kort blik på nogle af rækken af ord der var listet på den ene af de udrullede ruller, fik ham til at pege derhen. "Det her er en samling af ord der begynder med D. Almindelige ord, når du taler bruger du det hele tiden" smilede han, og begyndte at læse dem op. 
Han ville nok sagtens kunne sammenligne dem med hinanden, og finde hvilket ord sætningen startede med. 

Aldamar bevægede sig rundt om bordet, og stillede sig bagved ham igen, med hænder der roligt begyndte at masserer ryggen en anelse. Nok mest for at give dem noget at lave, imens at den blonde mand fik lov til at fordybe sig. Hen ad vejen, bukkede Aldamar sig dog ned, med munden til det ene af hans øre. "Det er smukt at se dig studere" mumlede han, men mente det faktisk. Det gav noget ekstra at se ham så koncentreret. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 14.11.2020 22:04
Fabian følte sig en smule overvåget som Aldamar havde stillet sig foran ham, og han kiggede op på ham. I det mindste var Aldamar støttende omkring det her lille projekt, i stedet for at drille ham med hvor svært det var for skøgen. Det havde nok været den hurtigste måde at få Fabian til at droppe det fuldstændig, og finde en anden måde at lære det på. Aldamars attitude var også den primære grund til at han stadig sad her, og ikke havde helt givet op. Det var mere for prinsens skyld og deres forhold end ham selv.

”D,” mumlede han for sig selv, og kiggede ned på bogstavet. Før han gentog et par gange mere og koncentrerede sig om formen på det, i håb om at han kunne huske det. Hans hukommelse blev normalvis brugt til ansigter og navne, og ikke krusseduller på et papir, men for Aldamar. Nu havde han fået kysset.
Hans øjne gled dog med over til papiret med ord, hvor han godt kunne se det samme bogstav gik igen. Det hjalp dog også at Aldamar lige læste dem op til at starte med, og et bogstav af gangen, var nok nemmere at håndtere for nu.

Hans øjne gled lidt i da hænderne begyndte at massere, bare til at starte med, inden han rettede sig lidt mere op, og begyndte at koncentrere sig igen. Han gjorde præcis hvad Aldamar selv havde tænkt, med at sammenligne ordene, selvom det ikke var perfekt, men han så faktisk ud til at koncentrere sig.

Et lille gys gik igennem ham, som han et stykke hen af vejen, han manglede kun to bogstaver, hørte det fine kompliment i hans øre. ”Prøver du at distrahere mig nu?” spurgte han og kiggede op på Aldamar, men der var lidt mere morskab i øjnene nu end der havde været tidligere. Han forstod ikke at Aldamar fandt det smukt, men han tog det gerne til sig. Der var jo nogen der kunne lide uddannede mænd, selvom Fabian aldrig havde været i den kategori før. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 14.11.2020 22:25
Han ville ikke kunne forklare helt præcis hvad der var tiltrækkende ved at se Fabian svede på en lidt anden måde end han almindeligvis gjorde, men der var noget, og det noget gjorde det svært for Aldamar at holde fingrene helt for sig selv. I takt med at han blev mere og mere opslugt af det, betragtede han ham bare stilfærdigt over skulderen, hænderne stadigvæk igang med deres lille... massage (eller generelt undskyldning for bare at røre). 
Ikke fordi at han ønskede at distrahere ham, men han kunne godt se at det havde været en anelse.. impulsdrevet, med den kommentar. Ikke at han fortrød, og Aldamar nynnede en anelse tænksomt, inden at han lige nev lidt hårdere. 

Den ene hånd gled ned til siden af hans ansigt, for at skubbe det 'på plads' igen, så han ikke kiggede på Arysprinsen. Bare så han holdt fokusset på projektet foran sig, selvom det indvendigt frydede ham at han var stoppet op. "Nej da" mumlede han, og smilede bagved ryggen på ham, lidt for bredt. 
"Jeg prøver at... motiverer dig!" tilføjede han en anelse forsinket, og bekæmpede den instinktive trang til at lade fingrene vandre videre ned. Forbandet den her konflikt imellem at ville hjælpe ham med det her, men samtidigt føle sig som en større distraktion end Fabian's eget sind var lige nu. Det havde bare været så nemt at være målrettet, da Fabian ikke havde været det. 

Aldamar skævede imod papiret. "... har du fundet ud af hvad der står?" eller med andre ord, begyndte det at give en smule mening? 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 14.11.2020 22:47
En kæmpe motivation for Fabian ville nok have været at vide præcis hvor meget Aldamar virkede til at tænde på deres nuværende situation. Han ville næppe bebrejde ham, mest fordi det betød at han havde endnu en måde at få ham interesseret på, og det var en zalans god motivator. For nu var det kun opmærksomheden han fik fra Aldamar, som var en smule distraherende men ikke ubehagelig. Han havde alt tid i verdenen at lære alle de her ting, selvom han nu foretrak at være god til ting så hurtigt som muligt.

”Jeg er meget belønningsorienteret,” indrømmede han drillende op til ham, men lod dog sine øjne blive tilbage på papiret, for at koncentrere sig tilbage mod ordene som han stadig ikke var helt enig i.
Hans tommelfinger bankede lidt mod bordet, inden han svarede på det mere presserende spørgsmål. ”Jeg har næsten regnet alle bogstaverne ud,” sagde han. Heldigvis var sekvensen nem at huske. ”Jeg mangler kun det sidste ord.” Eller nærmere de to bogstaver der mindede lidt om hinanden.
Han lænede sig lidt tilbage, hvilket blot betød længere mod Aldamar, inden han begyndte at forme nogle af ordene, han kunne huske Aldamar havde sagt og hvilke der hørte til dem. ”De-Te... Det Ær... Er... nemt?” sagde han endelig. Han var ikke helt sikker på at han var enig i hvordan man stavede til de forskellige ord, men sætningen lød rigtig nok, og det ville have været typisk Aldamar at skrive sådan noget. ”Virkelig?” Han vendte sig lidt om i stolen for at kigge bag om og op mod Aldamar. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 14.11.2020 23:17
Det var svært for fyrstesønnen at skjule sin begejstring, idet at Fabian - tøvende godt nok - men stadigvæk korrekt, fik formuleret sætningen der stod på papiret. Svært, og om noget nær umuligt da han tilmed lænede sig tilbage imod hans mave, og Aldamar's fingre instinktivt søgte omkring hans hals, og den kølige håndflade fik lagt sig op af hans kinder, gled ned imod hans hage. De mørke øjne glimtede i deres stiltiende begejstring - han havde gjort det - og da han tilmed vendte sig en anelse om, var det tydeligt at Aldamar var.... fornøjet over hvad der skete. Fordi han prøvede ikke at skjule det. 

Derpå bevægede han sig (overraskende) roligt om til siden af stolen, og satte sig ned på hug halvt foran ham, halvt ved siden af ham, den ene hånd stadigvæk hvilende på hans skulder og så vidt som muligt i et hemmeligt forsøg på at skubbe den summende energi fra sig - ikke nu. Øjnene talte dog ofte tydeligere end munden gjorde. "Det er det nemlig" lo han sagte, og lod den anden hånd finde vej til hans knæ. "... virkelig" gentog han, som et ekko af Fabian's ord; men dog meget mere fast og muntert. 
Det var dog svært at holde den fuldkommen i ro, og hånden på hans knæ begyndte stille og roligt at nusse ham en anelse, imens at den anden gled ned af skulderen - fangede hånden for enden af den, og flettede sine fingre ind imellem dem. "Du lære hurtigt" mumlede han. Der blev - imellem alt det andet - heller ikke lagt skjul på at Aldamar faktisk var blot en anelse imponeret af hvordan han havde samlet op på det, hvilket han dog fortjente at vide. 



-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 15.11.2020 10:26
Hvis det her var sådan deres undervisning altid ville gå, så ville Fabian kun få det sværere ved at koncentrere sig, især på de dage hvor han ikke rigtig gad. Han var heldigvis ikke naiv nok til at tro at det her ville være en dags forestilling. Uddannelse var svært, og det var nok også derfor at der aldrig var blevet lagt meget vægt i det hvor han kom fra. Tiden kunne bruges på langt mere brugbare ting.

Da Fabian endelig fik muligheden for at se på Aldamar, som han kom lidt mere ned i hovedhøjde, så kunne han dog godt mærke at der var noget anderledes over ham. I hvert fald i den forstand med hvorfor de sad her. Han virkede interesseret på en lidt... anden måde end Fabian havde forudset.
I et øjeblik var han derfor også lidt betaget af Aldamar og stirrede ind i hans blå øjne, inden han fik mimikken under kontrol igen, og han grinte  lidt mere. ”Jeg har den rette grund til at gøre det,” sagde han. Han vidste han havde et kløgtigt hoved på skuldrene, men faktisk at bruge det til sådan noget, var underligt. Hans tommelfinger nussede den af  Aldamars hænder der var flettet ind i hans egen. ”Men jeg tror ikke jeg er enig i hvordan tingene staves,” mumlede han, allerede ligeglad med materialet der lå på bordet. Nu havde han kun øjne for Aldamar. Han var blevet lovet en belønning. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 15.11.2020 18:40
Han kunne ikke holde det tilbage. En varm latter boblede på Aldamar's tunge ved de ord, og stadigvæk småleende rejste han sig op, for i stedet at støde røven imod bordets kant, fingrene stadigvæk sammenflettet imellem hans. Enig med ordene om hvordan de skulle staves? Det var et problem han ikke var alene om, og fyrstesønnens øjne glimtede muntert ved den formulering. "Det er også træls, er det ikke.." smilende trak han en anelse i hans hånd for at se om han kunne få ham op af stolen, og registrerede samtidig vagt at der ikke var noget bagved ham der kunne vælte, da han lænede sig op af bordkanten.

"... alle de regler der følger med sproget. Stumme bogstaver, der skal være nexus  hvis du ønsker at skrive en 'rigtig' sætning, hvornår man skal bruge konjuktioner eller ej" Aldamar listede med en lavmælt stemme nogle af tingene han (med tiden) ville lære, op, og sukkede med en påtaget overdrevenhed over hvor hårdt det simpelthen lød, når man skulle lære at skrive eller læse - de havblå øjne glimtede med milde drillerier, men samtidig også en underliggende respekt for at han faktisk gad at gøre det - og tilmed gjorde det godt. 
Han vidste udemærket at det ikke var alle der så det smukke i grammatikken. Selvom han aldrig ville indrømme det, kunne Aldamar blive helt saglig af notesbøger med skøn opsætning og struktur.. og det samme gjaldt den indsats han så Fabian lagde i det - det gjorde ham utrolig meget mere tiltrækkende, for den yngre Arysprins. 
Havde han fået Fabian til at rejse sig, ville  den frie hånd smyge sig ind omkring livet på den anden, for at trække ham tæt i et ryk, med ryggen en svajende en anelse ind over bordet han lænede sig op af. "Ærgerligt at du ikke sætte dagsordenen for, hvordan ord skal staves. Du ville sikkert være ret god til det" hviskedes der. Hvorvidt Aldamar opdagede at han brugte en snak om grammatik til at flirte, eller ikke opdagede det, det var ikke til at sige. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 15.11.2020 19:17
”Mmmhh... meget,” kom det mumlende fra Fabian, dog stadig lidt grinende, for han vidste godt at han næppe havde noget at sige til sprogets udvikling. Han var ikke ligefrem en der gik meget op i sproget, så det var næppe hans plads at vælge. Desuden var der vel en grund til at ordene ikke bare blev stavet som de blev sagt, selvom han nok aldrig rigtig kom til at forstå det.

Han lod sig dog blevet hevet op af sin position i stolen, som skrabede lidt mod gulvet, som den blev skubbet tilbage, så Fabian i stedet for kunne tårne over Aldamar, som var presset mod bordet.
En hånd blev lagt på bordet, for at støtte hans egen balance, mens han kiggede morende ind i Aldamars øjne, for Fabian opdagede absolut hvordan tonen var blevet anderledes, og at det her ikke blot var Aldamar der var kæk. Han flirtede.
”Oh?” han lo lidt og hans frie hånd listede op og lagde sig mod Aldamars kæbeparti. ”Det virker ellers lidt mere som dit hjørne. Grammatik, bøger, alt det der.” Det var lavmælt, og hans toneleje var faldet en smule.

Han lænede sig ind mod Aldamar, og med mindre han forsøgte at sætte sig imod, så kyssede han Aldamar blidt på læberne. Det var lidt en belønning han selv godt nok ville tage, men han var heller ikke sikker på hvor meget Aldamar ville give ham, nu når han havde ordnet første sætning. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 15.11.2020 20:03
Når han endelig kom op og stå, var det at Aldamar med et sus endnu engang mindedes hvor høj Fabian faktisk var - et faktum han nogle gange kunne glemme når de var sammen. Generelt i sin dagligdag var han så vant til at overse det, og enhver der kendte Aldamar, ville påpege at han ikke opførte sig som en der var mindre end resten af landets gennemsnit. Men da han blev nød til at vippe hovedet opad for at kunne låse blikket fat i hans, følte han sig en tand mindre. 
Og lige nu gjorde det kun gode ting, da hjerterytmens dovne pulsslag blev en anelse hurtigere ved den intime kontakt. 

Hans ene hånd fandt bordet bagved ham idet at Fabian lagde hånden om hans kæbe, og læberne skiltes en anelse tøvende, men intet kom ud; han vidste godt hvad han ville sige, men havde en anelse svært ved få... tid til det. Pulsen blev nemlig endnu engang en smule mere insisterende i sine høje hjerteslag, han ville have svoret på at Fabian kunne høre det, hvis han lyttede. 
"Jeg er også god til det m-" nåede han at hviske førhen at Fabian lukkede afstanden imellem deres læber, og Aldamar lykkeligt tog imod det blide kys. Hånden gled længere op - fulgte den muskuløse rygs linjer og buer, og ubevidst for ham selv kom han næsten... næsten en anelse op på tæer og stå i den elekstriske fornemmelse der rislede igennem ham. 
Man kunne i hvert fald fornemme iveren i at møde ham der måske fik ham til at vippe en anelse frem på fodballerne; skulle Fabian dog spørge eller tjekke efter ville han pure benægte at det nogensinde var sket, og hurtigt få begge fødder fladt ned på jorden igen. 





-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 15.11.2020 20:10
Hvad der gik igennem Aldamar lige nu var et mysterium for Fabian. Han havde ikke oplevet Aldamar så lydig og tændt ud af det blå på denne her måde før. Han var både interesseret, og så ligeglad med hvad der havde forsaget det, nu når de endelig var i gang.
Han kunne mærke Aldamars krop rykke sig, og nærmest forme sig efter den bue han selv stod i, som han stod over Aldamar. Hans eget hjerte slag var dog næsten mere dovent, selvom han godt kunne mærke lysten lige under huden på sig selv. Den vante summen der altid kom omkring Aldamar når de rørte hinanden.

Han slap kysset, en smule grinende. ”Du sagde?” hviskede han, og hans mund begyndte at bevæge sig fra munden og ned af halsen, hvor han kortvarigt stoppede, dog kun for at tage fat i Aldamar, og få ham resten af vejen op på skrivebordet med røven, så han kunne træde helt ind mellem hans ben, inden han forsatte kyssene ned af halsen. Aldamar havde måske startet det, men Fabian var ikke en til at stoppe det.
Han kunne næsten mærke Aldamars hjerteslag som hans mund bevægede sig over Aldamars pulsåre, og endnu engang måtte han undre sig i sit stille sind, hvad der havde fået Aldamar startet på denne her måde. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 15.11.2020 20:43
Lige i det her øjeblik, følte Aldamar at han næsten smeltede ind imod den blonde mand, så villigt som han formede sig efter hans krop og nærvær. Ingen ryggrad til at sige nej, og selv hvis han havde haft muligheden for at få afstivet den ikke eksisterende ryggrad lidt, var det et ønske der lå meget fjernt fra hans tanker - smagen af ham var bare så overvældende. 
Kysset blev med et frydefuldt suk sluppet, og Aldamar åbnede øjnene en anelse på klem ved det grinende spørgsmål som fulgte med, skyggen af et fjoget smil i mundvigerne. Fordi han skulle lige minde sig selv om hvor den sætning ville være gået hen.. 

... og det var svært, når hans tanker blev hvisket væk af de kys Fabian nu lod følge halsen, som kunne de ikke holde bedre fast end bladende på træerne, en sen efterårsdag. "Jeg er også -" hænder greb fat i ham for at løfte ham op på skrivebordet og Aldamar gyste i den stærke bevægels - han var så stærk, en nydende lille trækning omkring læberne. "Jeg er også god til det meste.... d-det er ikke en fair sammenligning imod dig selv" forsatte han endelig, pinligt bevidst over at det havde taget en god del vilje for at ordene ikke skulle komme ud i en vilkårlig rækkefølge der ikke havde givet mening. Tonen var drilsk, jah næsten ene anelse flabet, og det ene ben svang sig omkring hoften på Fabian. Selvom han ikke kunne komme meget tættere på, var Aldamar ikke subtil med sit behov for at have ham helt tæt. 
Som han forsatte omkring halsen, lænede Aldamar sig en anelse frem så den tungere vejrtrækning kunne høres tydeligere.

... hånden der støttede hans ryg vandrede samtidigt en anelse længere ind over bordpladen, og fingrene strejfede noget blødt. Blødt? I det skjulte greb Aldamar fingerfærdigt fat omkring fjerpennen, varsom med at Fabian ikke opdagede hans lille, potentielle våben. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 15.11.2020 21:06
Det var lidt morsomt at se Aldamar fumle så meget efter ordene. Han kunne ikke engang fuldføre en sætning, ikke rigtig i hvert fald, hvilket bare fik Fabian til at give ham endnu mere opmærksomhed ned langs halsen, og hans ene hånd begyndt at pille ved skjorte åbningen, for også at åbne lidt op, så han kunne gå længere ned. Det var ikke så smart at efterlade mærker på halsen, men længere nede, hvor tøjet skjulte? Der var intet problem.

Han pressede blot deres kroppe tættere på hinanden, som han også kunne mærke benet der pressede ham tættere på. ”Hvad er du ellers god til, Baldric?” spurgte han hviskende mellem nogle af kyssene, som munden havde bevæget sig ned til kravebenet på den yngre mand.
Hans hænder forblev dog nede ved hofterne på Aldamar, der var ingen hast, og han forventede ikke at de havde tænkt sig at gå hele vejen her på skrivebordet. Mest fordi at han godt havde set blækhuset der blot var en håndrækning fra hvor han havde fået placeret Aldamar, og tingene blev hurtige voldsomme.
Selvom blækhuset var opdaget, så var fjerpenne væk fra hans øjne, og han opdagede absolut ikke hvad Aldamar kunne have af planer, især ikke som han nærmere sig Aldamars hjerte og lunger, hvor han kunne høre at det gik derud af. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 15.11.2020 21:29
Det var en anelse uvant for fyrstesønnen, der ellers som udgangspunkt havde et ret fantastisk overblik over tingene. Faktisk var det flere måneder siden at Fabian havde kunne få den her form for verbal tøven fra Aldamar, men han derimod med sin dybere, mere påvirkede vejrtrækning og hurtigt bankende hjerte, måtte lægge et decideret fokus i at tale sammenhængende. Tale forståeligt. 
Han legede med ham, og Aldamar lagde lige nu og her, gerne krop til det. Skjorten blev åbnet, og munden gled kærtegnende ned til kravebenet i stedet, hvorimod hænderne var passive omkring hofterne. Ikke at de var behøvede lige nu, heller. 

Fordi Aldamar var godt kørende, og lod den behagelige summen i hans krop sprede sig. Som en iøbeild sprang den fra den blonde mands kys over huden, og strakte sin varme igennem nervebanerne og ud til fingerspidserne. Aldamar's hånd på ryggen knyttedes sammen - samlede skjortens stof under sig da en behagelig brummen forlod ham - og den imod bordpladen gjorde det samme, den spidse ende af fjerpennen gemt i hånden. "Distrahering?"
Da Fabian pressede deres kroppe tættere sammen var det dog endelig at Aldamar ikke kunne holde det halve støn tilbage, da det havde sine fordele for Aldamar at have ham imellem benene. I hvert fald når han skubbede med. "Jeg tror..." Aldamar's ansigt vendtes opad imod loftet, brystet skubbedes frem og ryggen svajede, så krøllerne faldt i en kaskade, og kildede en anelse langs halsen. Præcis. 
"... mmh, jeg tror - " gentog han lige igen, og åbnede øjnene en anelse. " - at jeg ville kunne distrahere dig fra alt det h-her, uden at bruge mine ord eller fingre" smilede han udfordrende, men lukkede øjnene behageligt igen i slutningen af sætningen. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 15.11.2020 21:35
Deres tæthed gjorde også at Fabian kunne mærke alt hvad der foregik med Aldamars krop, i hvert fald alt det vigtige. Det fik en varme sprede sig i hans egen krop, og et gys gik igennem ham, som han hørte det halve støn, som Aldamar ikke havde kunne holde inde mere. Det føltes ikke helt retfærdigt at fyrstesønnen havde den slags magt over skøgen. Han var vant til så mange andre mænd, og alligevel var det Aldamar der kunne få ham op og køre over ingenting.

Det her var dog en ganske god distrahering fra hvad de egentlig var her for at lave. Langt mere noget i Fabians eget tempo.
Han brummede lidt mod kravebenet, da Aldamar satte en udfordring op, og han hævede lidt af et øjenbryn som han kiggede op på Aldamars ansigt, før han grinte, stadig så tæt at Aldamar nok kunne mærke det mere end han kunne høre det. ”Men har du lyst til det,” hviskede han i stedet for, ikke helt villig til at bide på krogen. ”Er det her ikke langt... dejligere.” Hans læber lagde sig mod huden igen, denne gang med planen om at lave et mærke på den lyse hud. Så med mindre at Aldamar ville forsætte med at forsøge at distrahere ham, så ville han absolut gøre hvad han gjorde bedst.
2 2 0 0 0


Chatboks
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben IC-chatten]
Gæst
[smilies]
IC-chat▽
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben almindelig chatboks]
Online nu: Lux , Echo
Lige nu: 2 | I dag: 12