Det var skæbnen der ville have os her

Clara af Erneyll

Clara af Erneyll

Krystalisianer

Sand Forvirret

Race / Menneske/Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 162 cm

Helli 12.11.2020 13:01
Det var ikke ofte Clara var i Juvelen, faktisk havde hun ikke været der siden sidste år, hvor hun havde mødt Baron Beck og Jonatan. En dag hun stadig tænkte meget på, men tiden var ovre med pludselige forelskelser og en mand hun ikke havde set i et år. Hun skulle tilbage til at være voksen og fornuftig. Fornuftig og logisk var ellers hvad hun normalvis kaldte sig selv, men selv den mest logiske person blev jo ramt til tider.

Denne her dag, havde hun taget turen til Juvelen, mens hun ignorerede en underlig forhåbning om at se Jonatan, sammen med sin mor, Allaster, og hendes grandfætter, som havde været besøg i Dianthos. De skulle til Juvelen, for at sige ordentlig farvel til ham, inden han skulle ud med et handelsskib. Det var ikke ofte Isabel og Clara gjorde ting som disse, men lige ham her, havde de haft et tæt forhold med det meste af livet, og han havde lige brugt et par uger med dem.

Selve afskeden var gået nemt, men turen tilbage, blev ikke taget med det samme. Isabel tog Allaster med for 'nogle ærinder', nu når de endelig var i Juvelen, og med en lidt bekymret mine, gav Isabel et par krystaller til Clara, og overlod halv minotauren til sig selv, og fik hende til at love sig, at hun ikke ville blive her i området, hvor der var åbent, og der ikke foregik mere lyssky ting. Clara havde trods alt begået sig i Dianthos ofte uden en eskort, især på det seneste, og det var ikke som om at hun var et oplagt mål, til trods for den fine lange kjole hun bar.

Det havde ikke varet lang tid, før at hun var blevet interesseret i et smykke der lå hos en de handlende. Det var et simpelt armbånd, lavet ud af træfibre, virkede det til. Hun kunne godt mærke et par påpasselige og mistroiske blikke hendes vej, men ånderne omkring hende så ikke ud til at være oprørte, og hun regnede med at de ville gøre antræk til  noget, skulle der ske noget.

Signatur lavet af Lux
Jonatan

Jonatan

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 27 år

Højde / 185 cm

Dragonflower 17.11.2020 22:31
Det havde været en hektisk år for den tidligere hushovmester-nu-pirat. Indtagelsen af en ø var noget der krævede en utrolig mængde logistik, og det var trods alt en af Jonatans spidskompetencer.
Det føltes som en evighed siden Jonatan sidt havde stået på Juvelens kaj, og stirret udover havet. Det ville have været nostalgisk, hvis det ikke var fordi han stod der alene..

Det havde i stedet været en melankolsk oplevelse. Hvor mange gange var Jonatans tanker ikke vandret tilbage til den kolde nat? Hvor mange gange havde han ikke forestillet sig at gå i land her igen, kun for at finde hende der, ventende på ham? Clara... Hans Clara
Det var en lille løgn han havde fortalt sig selv, om og om igen, til han næsten havde troet på ham. Men virkeligheden var en kold og voldsom opvågning. Baron Becks Clara. Nok havde det ikke lydt på hende som om deres møde havde været en succes, men havde hun reelt et valg? Var det ikke naivt at tror at hun så meget som skænkede en tanke til ham?

Med magt et tungt suk havde Jonatan forladt kajfronten, og havde ladt sine ben lede sig hvor end de ønskede. Han endte ved en bod med smykker, hvor hans blik gled fraværende over varerne. Kvinden ved siden af ham rakte ud efter et armbånd.
"Det ville passe glimrende til din hud-" ordrene døde i hans mund som hendes ærme gled en smule tilbage. Hvad han havde troet var en stærkt solbrun hud, var.. broget.
Han blik fulgte armen op, til det endelig faldt på et ansigt han snart kendte bedst fra sine drømme.
"Clara" sagde han åndeløst. Han troede ikke sine egne øjne. 
Clara af Erneyll

Clara af Erneyll

Krystalisianer

Sand Forvirret

Race / Menneske/Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 162 cm

Helli 18.11.2020 09:35
Stemmen der lød fra Claras side var bekendt, og lige med det samme kunne hun mærke hvordan hendes hjerte begyndte at slå lidt hårdere. Hun var sikker på at hun havde glemt stemmen, men selv efter så lang tid, så var hun ikke et øjeblik i tvivl, men det stoppede ikke nervøsiteten fra at sprede sig i hendes krop, og måske angsten om at hun forstillede sig det, bare fordi hun var i nærheden af hvor hun sidst havde set ham.
Hendes hoved drejede sig ligeså forsigtig, og hendes hjerte sprang et slag over da hun hørte sit navn falde fra mandens læber, og ganske rigtigt. Brune øjne mødte hinanden.

Det kom ligeså åndeløst, og næsten lydløst, som folkene omkring dem blev ved med at larme, fra Clara af. Jonatan.” Hun havde kun turde at drømme om det her, og havde forsøgt at lægge deres møde bag sig, og det var også lykkedes. Endelig havde hun givet op på den fjollede drøm om at han ville være den der kom og bad om hendes hånd i ægteskab, og i stedet for havde hun forsøgt at fokusere på faktisk at finde en til sig selv, nu når Baron Beck ikke ville ske.

Armbåndet var stadig i hendes hånd, men det virkede fjollet og ligegyldig lige nu. Hun vidste slet ikke hvad hun skulle af sig selv. ”Hvad... hvad laver du her?” spurgte hun, hvilket virkede dumt. Han var en sømand, så naturligvis holdt han også til i havnen. Hendes kinder brændte dog rødt, og selvom forvirringen og overraskelsen var tydelig på komtessen, så var der et svagt smil på læberne, som hun alligevel ikke kunne holde tilbage. 

Signatur lavet af Lux
Jonatan

Jonatan

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 27 år

Højde / 185 cm

Dragonflower 08.12.2020 16:35
At se Claras læber forme hans navn, så åndeløst han kun hørte essensen af det over larmen omkring dem, gav hans hjerte vinger. Det føltes som en drøm. Det kunne kun være en drøm, men det var ikke en han ønskede at vågne fra nogensinde. Den var så virkelig, det var som om han kunne dufte hende. Han kunne dufte hende!?
"Jeg.." hans knæ blev bløde ved lyden af hendes stemme, og hans hånd fandt bodens kant som støtte. "Jeg tænker på dig" faldt svaret ud af munden på ham, inden hans hjerne nåde at komme sig ovenpå chokket af at se hende.

Knap havde ordrene dog forladt hans mund, før hjernen vågnede op til dåd, og Jonatan blev straks ildrød i hoved "J-jeg mener, på da vi mødtes, her.. Der!" han pegede lidt fribrilsk i den retning han var kommet fra, mod havnekajen. Det havde ikke virket muligt, men han lod til at blive endnu mere rød i hoved end han var i forvejen.
"H-hvad jeg mener er.." han rømmede sig kraftigt, og rettede ryggen en anelse som han forsøgte at redde hvad end han kunne af situationen og sin værdighed.
"Det glæder mig umådeligt at se Dem igen.. Jeg havde ikke.. forventet at støde på Dem igen her.." der var en spørgende tone i den sidste del. At han var i en havn gav mening.. Men hvad pokker lavede hun her? Han ville takke guderne for det til sine dages ende, men en ung frøken som hende havde da intet at gøre på en havnekaj!
Clara af Erneyll

Clara af Erneyll

Krystalisianer

Sand Forvirret

Race / Menneske/Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 162 cm

Helli 08.12.2020 17:44
Clara kunne slet ikke rive øjnene væk fra ham. Hun var alt hvad hun mindede ham til at være. Han var måske lidt kejtet på punkter, men i hendes øjne var han som en prins fra et eventyr. En hun aldrig havde regnet med at se igen, og nu hvor hun havde, så ville hun ikke have at han skulle gå ombord sit skib igen. En umulig tanke, men det var uretfærdigt at se ham så sjældent, og at han så stadig kom tilbage ind og tog hele hendes hjerte med sig.

De mørke og lyse kinder blussede blot mere rødt op, som Jonatan nævnte at han havde tænkt på hende. Hvor dristigt. Hvilket også blot fik hendes stakkels hjerte til at slå endnu hurtigere, og en nervøs hånd gled op for at køre noget hår bag øret. Åh, måske det ikke var så godt at fremhæve hendes mindre menneskelige træk? Det var dog lidt for sent, og Jonatan havde virket ligeglad med dem sidste gang.
Hans forfjamskede tilgang til samtalen, fik dog ikke Clara til at rødme mindre nok tvært imod, og hun kunne ikke engang få åbnet munden for selv at sige noget, som hun blot følte varmen mere og mere intens i hovedet, mens han prøvede at få kontrol over samtalen.

Hun åbnede munden en lille smule for at sige noget, men lukkede den så lidt igen, mens hendes ene hånd fandt kjolens skørt, og hun lige måtte tage en ustabil vejrtrækning. ”Det... det glæder mig at se Dem igen,” kom det lidt mere formelt fra hende, selvom hun også kunne føle sig selv snuble over ordene, og det var mere fordi det sad på rygraden af hende. Var det sådan de andre komtesser havde det, når de så dem de kunne lide? Det var næsten ubehageligt, men inden i så var glæden også bare blusset op i uanede mængder. ”Jeg er her for...” Oh, hvad var nu grunden til at hun var her? Hendes mor! ”Jeg er her med min moder... hvad med Dem?” Der var så mange andre ting der brændte inde hos hende, men hun måtte starte med noget... også selvom hun næppe havde svaret helt på spørgsmålet han havde stillet. 

Signatur lavet af Lux
Jonatan

Jonatan

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 27 år

Højde / 185 cm

Dragonflower 23.12.2020 20:54
At fjerne blikket fra Clara havde nok være at gøre hende en tjeneste, især som hun glødede op i kinder og ansigt. Men der var næppe nogen kraft i Krystallandet, stærk nok til at trække Jonatans blik fra kvinden foran sig.
Alt fra dybten af hendes øjne, til måden hendes ører vippede på som hun førte håret om bag det var fantastisk. Enestående. Uimodståeligt!

Den lille skælven i hendes vejrtrækning fik ham næsten til at fortabe sig igen, og hendes ord forvandlede hans knæ til gele. Selv den formelle tone var ikke nok til at stoppe hans bankende hjerte fra at hamre en smule hårdere endnu.
"Jeg-... ehm, vi er i land, for at proviantere" svarede han kort, og langsomt sivede hendes ord ordenligt ind. Mor. Det var med ingen lille uvilje at Jonatans blik kort flakkede ud mod menneskemængden, før det igen blev trukket tilbage til Clara.
Han viste han burde træde en smule tilbage. At de stod langt tættere end var passende. Men han stolede ikke på at hans ben ville øge afstanden mellem dem, hvis han tillod dem at flytte sig... tværtimod.
"Jeg håber De har været vel alt denne tid.. og er vel?" spurgte han, hans stemme en smule for intens for formalitet, hans blik for direkte for anstændighed. 
Clara af Erneyll

Clara af Erneyll

Krystalisianer

Sand Forvirret

Race / Menneske/Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 162 cm

Helli 08.01.2021 14:15
Blikket brændte sig ind i Claras hud, næsten som var der noget overnaturligt ved det, og ikke bare hendes fantasi der ikke helt var forberedt på at mærke hvordan hjertet bankede, og opmærksomheden som kun Jonatan kunne give hende. Han var den første der nogensinde havde fået hende til at føle sådan her. Den mere rationelle del af hendes hjerne fortalte hende hvor dumt det var, men blodets brusen var nok til at overdøve det meste af det.

Man kunne næsten se hvordan Clara blev hevet ind i de simple ord, som han prøvede at forklare sig. Hendes hals strakte sig lidt, så hun kom bare lige det tættere på hans hoved, med sit eget, selvom det næppe var det mest interessante emne de havde gang i. Hun måtte bide det i sig for ikke bare at gentage hvad det var han havde sagt, som om at hun ikke forstod det. Selvfølgelig var de i land.

”Ja, det har været... ganske vel,” sagde hun, en anelse genert næsten, og hun havde lidt lyst til at stampe sig selv over hovene, uanset hvor lidt behjælpeligt det egentlig ville være. Selvom hun nok burde have gjort det inden hun sagde det næste. ”Baron Beck var dog ikke interesseret i sidste ende.” Hvorfor havde han behov for at vide det? Selvom kinderne bare blev endnu mere dybt røde, og man skulle tro at hun trods alt havde ønsket at finde en at gifte sig med, så blev smilet også lidt bredere. Hun var glad for at han ikke havde været den hun skulle gifte sig med. ”Hvad med dem? Jeg mener går alt... vel?” 

Signatur lavet af Lux
Jonatan

Jonatan

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 27 år

Højde / 185 cm

Dragonflower 17.01.2021 18:26
Jonatans smil varmede som Clara fortalte hun havde været vel. Det glædede ham mere end han kunne beskrive.
Dog ikke så meget som hendes næste ord. Baronen havde ikke lagt sin klamme hånd på hendes? Om det var manglende interesse eller politisk spil ragede Jonatan en høstblomst, så længe Clara ikke blev tunget til at ægte den klaphat!
"Det er jo fantastisk nyt!" fløj det ud af ham, inden han kunne stoppe sig selv. Et langt øjeblik gik, hvor hans blik stålede med positiv overraskelse og lettelse.. Indtil det gik op for ham, hvad han lige havde sagt.. og til hvem..

Alt blod drænede fra Jonatans ansigt. Han havde klokket i det, royalt! "J-jeg mener.." fandtes der nogen som helst elegant måde at redde den på? "Han virkede ikke så interesseret dengang alligevel" fik han fremstammet. Smukt Jonatan, det skulle helt sikkert nok hjælpe at fornærme hende og hvad der må have været hendes potientille trolovede! Men han kunne ikke skjule sin lettelse over at de ikke var fundet sammen. Jonatan havde bestemt ikke fået noget godt indtryk af baron Beck, og han var sikker på Clara ville være blevet ulykkelig sammen med ham. En hjerteskærende tanke.
Clara af Erneyll

Clara af Erneyll

Krystalisianer

Sand Forvirret

Race / Menneske/Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 162 cm

Helli 23.01.2021 16:58
Clara kunne mærke hvordan hendes hjerte lige hoppede et slag over, og hendes øjne blev større, som Jonatan udbrød at han var begejstret over det. Var det for meget at læse ind i det, hvis det var andre grunde end kun Baron Beck? Hun kunne i hvert fald mærke sig selv blive varmere, selvom hun tvivlede på at hun overhoved kunne rødme mere, og smilet var det ikke at slippe af med.
”Interessen fra ham var der dog,” sagde hun blidt og kiggede lidt ned. ”I hvert fald i starten, men... det ville aldrig have fungeret alligevel.” Det tog ikke et geni at se at hun selv var begejstret over det. Hun havde ikke brudt sig om ham fra det første øjeblik, og ligeså snart han havde fundet ud af at hun desværre ikke ville rulle over på den anden side og bare gøre som han ville have, og da hendes mor først havde hørt hvordan han omtalte halvdyr, så var det noget der bundet til at falde igennem, heldigvis. Også selvom der ikke var mange der sloges om hendes hånd.

”Men, jeg vil hellere høre om Dem,” sagde hun. Hvis hun da kunne høre det over hendes hjerteslag. Hun vidste dog også at hun havde begrænset mængder af tid med Jonatan i det her øjeblik, hvis ikke det var så vel. ”Har... rejserne behandlet dem vel?” Åh, hvis hun bare kunne finde på noget bedre at spørge om. Måske hun skulle spørge om han havde fundet ud af det med sin far? Selvom hun følte at det vidst mere var for hendes egne interesser. 

Signatur lavet af Lux
Jonatan

Jonatan

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 27 år

Højde / 185 cm

Dragonflower 25.01.2021 13:10
Jonatans blik gled ud til siden som Clara fortalte om Baron Beck og hendes kort relation. Det var svært ikke at hører lettelsen i hendes stemme, og hvordan hun lagde vægten på hans interesse. Ikke hendes. Hun havde aldrig haft nogen interesse i manden, men så igen, det lod til hendes moder var mere end aktiv i hendes liv.
Tanken om Claras moder fik Jonatans blik til at flakke mod omgivelserne igen, vagtsomt på udkig efter hendes livvagt. Jonatan frygtede en anelse for sit gode helbred hvis han fandt dem, men som den unge sømands blik faldt på Clara igen, havde han ikke skyggen af tvivl om, at hun var det værd. For bare et øjeblik af hendes tid, ville han risikere... hvad som helst?
Det synes tosset, og slet ikke som den ellers forsigtige Jonatan, men han viste det var sandt.

Det var overraskelse der greb Jonatan, som Clara skiftede emne, og erklærede ret så direkte, at hun ville høre om ham. "Om. mig?" lød det forbløffet fra ham, inden han hurtigt rømmede sig.
"Ehm, vi har haft godt vejr for det meste, og vi har ikke haft sammenstød med.. nogen" han var ved at sige Mørket, men han ønskede ikke at bekymre hende. Desuden, var de nok lige så sandsynlige til at få sammenstød med Lyset.
"Vi besøgte også Toropolis Øen, og udforskede den, men det viste sig den gamle borg der ikke var helt forladt" fortalte han efterfølgende, og skar en lille grimasse. Det var alt sammen endt godt, men at sige han slap helskinnet fra det, ville være løgn.
Clara af Erneyll

Clara af Erneyll

Krystalisianer

Sand Forvirret

Race / Menneske/Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 162 cm

Helli 29.01.2021 17:06
Hvor Jonatan måske var bekymret for Claras mor ville komme forbi, så var Clara lidt mindre bekymret for det aspekt. Nok mere fordi hun havde glemt at det var en mulighed, især som tingene havde forløbet sidste gang. De var ganske vidst blevet forstyrret første gang, men anden gang, deres aftenstur, der var der ingen der egentlig havde stoppet dem fra at forsætte med at gå videre med hinanden.

Hun nikkede bekræftende, da emnet skiftede til ham, for selvom hun var glad for interessen, så var hun ligeså nysgerrig omkring hvordan hans liv havde været siden de sidst sås. Det var så lang tid siden.
”Toropolis?” var dog de første ord der brød fra hende, for selvom hun var glad for at de ikke havde problemet med Mørket eller pirater, så var det mere udforskningen af Toropolis Øen der var først og fremmest undrende men også lidt skræmmende. ”Var det ikke....” hun tøvede lidt, hun havde kun hørt rygter om Rutilus banden og Samson. ”Og hvordan ikke helt forladt? De kom vel ikke noget til?” Bekymringen var stor hos den unge komtesse og hun kiggede bekymret på Jonatans krop, for at se om han måske manglede en arm eller ben, men det så ud til alt sammen at være der. 

Signatur lavet af Lux
Jonatan

Jonatan

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 27 år

Højde / 185 cm

Dragonflower 30.01.2021 17:18
Jonatan smilede skævt, og kørte en hånd igennem sit hår. "Ja. Smukt sted faktisk, og ingen spor af dens tidligere beboere" kommenterede han, som han lagde mærke til hendes tøvende ubehag. Det var lidt en halv sandhed, for der var masser af beboere på øen, folk der havde levet der før Rutilus banden kom, og som nok ville være der længe efter piraterne engang var døde og borte også.

Claras bekymring fik Jonatans kinder til at blusse op igen, og hånden der havde ligget i håret, gled om til nakken i stedet. "Ehm, ikke noget alvorligt. Der var nogle udsultede kræ der havde taget bolig i den gamle borg på øen, men de havde en unge, så da vi mødte dem havde vi lidt af et sammenstød" forklarede han, og sænkede hånden fra nakken, og tog sig lidt den den anden underarm i stedet. Det havde ikke været helt ufarligt, og han var ikke slubbet fra det uskadet - mest af alt grundet hans egen idioti - men sårene var healet pænt, og der var ikke gået betændelse i noget af det. Det var en anden type arbejdsskade end han var vant til, men det ville være løgn hvis han påstod han ikke ville gå med næste gang damerne besluttede de skulle undersøge en forladt, potentiel hjemsøgt, ruin.
Clara af Erneyll

Clara af Erneyll

Krystalisianer

Sand Forvirret

Race / Menneske/Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 162 cm

Helli 06.02.2021 11:13
Clara virkede til i det mindste at tage et lidt mere lettet åndedrag, som han bekræftede at de tidligere beboere ikke var der mere. Hun var ikke naiv, og vidste at der nok stadig var nogen der boede der, men det var ofte ikke dem der var de vigtige, men mere dem der var farlige. Hun var måske en anelse naiv på visse punkter, men hun håbede da at de havde ret i at Rutilus banden helt og holdent var gået i opløsning, især hvis Jonatan tog til Toropolis.
Ikke at hans fortælling omkring at han havde et sammenstød med nogle udsultede kræ, fik Clara til at blive mindre bekymret. ”Det lyder ikke helt ufarligt,” sagde hun tøvende, selvom hun burde vide bedre end de fleste komtesser at nogle gange så gik man steder hen der ikke var helt ufarlige.

Ikke at hun fik mulighed for at spørge mere ind til det, som smykkehandleren de stod ved, var ved at få nok af at de stop der. ”Hvis I ikke skal købe noget, så kan I godt smutte videre,” kom det lidt mere tvært fra ham, for lige nu stod de og blokerede godt halvdelen af boden ved bare at snakke.

Claras kinder blussede bare op, som om at hun faktisk kunne blive mere forlegen, som hun kiggede først hende på den handlende og så på Jonatan. Måske de skulle gå et andet sted hen og snakke

Signatur lavet af Lux
Jonatan

Jonatan

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 27 år

Højde / 185 cm

Dragonflower 13.02.2021 19:24
Jonatan skar en lille grimasse som Clara fastholdt sin bekymring. Det var ikke fordi han ønskede at underspille hvad der var hent, men de var trods alt alle kommet godt ud af det, selv hundene! Måske især hundene.
Jonatan nåde dog kun at åbne munden, for inden et ord kunne komme over hans læber, brød smykkehandleren ind. Jonatan rømmede sig hurtigt, som en smule farve lagde sig over hans kinder, der ellers kun lige synes at være vendt tilbage til normal igen. "Armbåndet her, tak" sagde Jonatan efter kun et øjebliks tøven, og samlede det armbånd på Clara havde haft kig på.
"Skibet ved kaj 4, plads 2 vil have din betaling" tilføjede han hurtigt og fast. Det ville være Jonatan selv der kom til at tage imod ordren i den anden ende, så han var ikke bekymret for besætningen stak næsen i det.
Han viste dog også kun alt for godt, at prisen på armbåndet lige var gået markant op, at dømme efter sælgerens smil. At diskutere prisen foran damen var en uskik, men det betød også at sælgeren kunne sætte prisen som han ville, for Jonatan kunne næppe bringe armbåndet tilbage heller, når det først var givet.

Det var en kalkuleret risiko Jonatan var villig til at tage, som han blidt rakte ud, for at give Clara armbåndet på, hvis hun lod ham. Dernæst tilbød han sin arm, så de kunne fortrække sig...et eller andet sted hen.
Clara af Erneyll

Clara af Erneyll

Krystalisianer

Sand Forvirret

Race / Menneske/Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 162 cm

Helli 20.02.2021 11:36
Clara havde i forvejen følt sig forlegen over at de havde stået i vejen, og havde ærligt gjort sig klar til bare at træde væk fra boden uden at købe noget, armbåndet var for længst glemt i hovedet, som var fyldt op med mere presserende ting. Hun følte sig virkelig som en tåbelig lille pige, som hun stod lige nu, men hun havde ikke det i sig til at gøre noget ved det.

Hendes blik blev dog rettet mod armbåndet som Jonatan gav antræk til at betale for det ”Oh... det behøver du altså ikke,” sagde hun ligeså stille, men hun gav frivilligt sin arm, så Jonatan kunne lægge det om håndledet på hende. Det passede virkelig godt, og selvom Clara godt vidste at hun selv havde udvalgt det, så føltes det ligeså meget som at Jonatan havde.
Herefter fandt hendes hånd Jonatans arm, som hun lod ham trække væk. Alle tanker om at hendes mor og Allaster på et tidspunkt ville komme tilbage og lede efter hende var fuldstændig væk. ”Er i Juvelen i lang tid?” spurgte hun, som hun blev taget igennem menneskemængden, og kiggede nysgerrigt op på ham. Hun havde glemt hvor høj han var

Signatur lavet af Lux
Jonatan

Jonatan

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 27 år

Højde / 185 cm

Dragonflower 07.03.2021 11:51
Jonatans smil strækte sig op mod begge øre, og hans øjne funklede som han satte armbåndet om hendes håndled, og hun tog hans arm. "Men jeg synes du skulle have den" insisterede han mildt som de i et roligt tempo spadserede videre.
Vejret føltes mildt og den konstante larm ved havnen, synes en fjern summen. Det var som om verden høfligt havde trådt et skridt tilbage, for at lade Jonatan fokusere på intet andet end Clara. Han var dog, til sin store fortrydelse, nød til at dele sin opmærksomhed med vejen foran dem, så de ikke gik ind i noget eller nogen, men hans blik flakkede til Clara oftere end ikke, som de gik.

Hendes spørgsmål trak et lille suk fra Jonatans læber. "Desværre ikke. Et par dage, måske en uge, mens vi proviantere og des lige" svarede han "Hvem med jer selv?" spurgte han så håbefuldt, og hans øjne synes nærmest at vokse sammen med håbet. Skønt han ville give meget bare for en time af hendes tid, så var tanken om flere tillokkende, og håbet om måske at kunne se hende igen måske allerede dagen efter, synes som et mirakel han næppe havde gjort sig fortjent til!
Clara af Erneyll

Clara af Erneyll

Krystalisianer

Sand Forvirret

Race / Menneske/Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 162 cm

Helli 16.03.2021 14:08
Clara kunne ikke helt lade vær med at lade sin ene hånd gribe om håndledet hvor armbåndet nu sad. Det var simpelt, men det var som om at det var blevet væsentlig smukkere efter at det var Jonatan der havde købt det til hende, især med de ord også.
”Mange tak så,” lød det derfor også blidt fra hende, som hun sørgerede for at træde lidt nærmere ham, så der ikke var nogen der gik ind i hende, hvilket selvfølgelig også bare gjorde at hun kunne mærke varmen fra Jonatan mod sig. Det hele føltes lidt som en drøm.

Det var næsten et matchende suk der forlod Claras egne læber. Ikke nok med at han ikke var her lang tid, så var hun heller ikke, men det gjorde det vel bare mere utroligt at de var stødt på hinanden. ”Ikke forfærdelig lang tid. Måske vi tager tilbage mod Dianthos i morgen, eller måske vi er her en ekstra dag, men det var i forvejen meningen at det kun var en hurtig tur, så… ikke længe.” Hvis hun havde et par dage, så kunne hun nok godt snige sig ud for at finde noget tid med Jonatan, men potentialet for at de tog afsted allerede i morgen, hvis ikke i dag, var alligevel stort nok til at hun ikke kunne love noget. 

Signatur lavet af Lux
Jonatan

Jonatan

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 27 år

Højde / 185 cm

Dragonflower 06.04.2021 09:40
Clara havde ikke været Jonatan nærmere længe, før et lavmælt, tilfredst suk undslap hans læber. Han have Clara ved sin arm, en let brise i sit hår, tøj på kroppen og mad i maven. Var der mere en mand kunne ønske sig her i livet?

Tid.

Claras svar fik hans hjerte til at synke en anelse, men som han vendte blikket mod hende igen, var det med en forsigtig optimisme i blikket.
"Så må vi vel blot udnytte den tid vi har til det fuldeste".
Det var dristige ord der antog meget om hendes ønsker til hans selskab, men Jonatan ønskede ikke at spilde den korte tid de potentielt havde sammen. Hun måtte afvise ham nu og få det overstået, og ellers måtte de bruge den korte tid som de bedste kunne!
Clara af Erneyll

Clara af Erneyll

Krystalisianer

Sand Forvirret

Race / Menneske/Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 162 cm

Helli 15.04.2021 11:33
Tid ville de aldrig have nok af, men Claras hjerte bankede lidt kraftigere, som Jonatan erkendte at de måtte udnytte den tid de nu engang havde til det fuldeste. For nu lød ordene fantastisk, men senere var Clara godt klar over at det ville være en sølle trøst. På et tidspunkt skulle hun tilbage til sit liv, og det var et liv uden Jonatan, uanset hvor meget hendes sjæl og hjerte længtes efter ham. Hvordan kunne det være?

Hendes mørke øjne funklede i solskinnen, og smilet strakte sig over hendes fyldige læber. Kinderne var varme, men når han så åbenlyst lagde op til det, så havde hun ikke sinde at gemme, at det også var det hun ville. ”Det må vi hellere,” sagde hun med et nik. Hendes mor ville nok finde hende senere, men forhåbentlig blev hun ikke bekymret alt for hurtigt. ”Har du noget i tankerne?” Jonatan måtte kende Juvelen godt, eller måske var det bare at udnytte tiden, så de kunne snakke sammen. Og hvis Claras hjerne måske også supplerede nogle mindre anstændige billeder, de havde jo kysset sidste gang, så gemte hun dem i sig selv. 

Signatur lavet af Lux
Jonatan

Jonatan

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 27 år

Højde / 185 cm

Dragonflower 03.06.2021 15:51
At have Clara ved sin side føltes rigtigt for Jonatan. Der var ingen anden måde han kunne beskrive følelsen på. Hans skridt føltes lettere, vinden mindre harsk og selv den salte smag i luften fyldte ham med søde minder fra deres første møde. Og den salte smag fra hendes læber.

"Ehm..." lød det ganske uelegant fra ham. Han rømmede sig en smule, mens hans blik flakkede, søgende efter en plan. Der gik dog ikke mange øjeblikke, inden hans blik faldt til ro ved hende igen, og han smilede undskyldende "Ikke noget specifikt, nej... Tilgiv mig, men jeg er stadig lidt paf over at du er her, lige nu! Det... Det er næsten for godt til at være virkeligt, jeg havde frygtet jeg aldrig ville se Dem igen!" plaprede han løs, da der endelig kom en smule hul på talestrømmen.

Han sænkede blikket i forlegenhed, da hans hjerne indhentede hans mund, men slog det hurtigt op igen for ikke at misse den mindste smule af hendes reaktion. En undskyldning lå klar på tungen, men Jonatan holdt den tilbage, sæt nu hun ikke blev fornærmet over de ligefremme ord. Sæt nu, hvis guderne var nådige, at hun havde haft det på samme måde?
2 2 0 0 1


Trådnomineringer:



Nomineret af: Helli
Nomineringsårsag:
“de to er så ufattelige søde, at det næsten til at brække sig over, men de er fantastiske at skrive med hver gang, og selvom vi var lang tid om at færddiggøre tråden, så var det en fryd hver gang jeg læste et nyt svar og fik svaret <3 ”

Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Lux , Echo
Lige nu: 2 | I dag: 12