Krystallandet
Helli 06.09.2020 17:54
Det var efterhånden et stykke tid siden at Maximillian havde indfundet sin plads hos Kazimi'erne, og som han havde lært sin plads at kende, så var han også blevet mere komfortabel med den. Man blev aldrig glad for at blive slavebundet igen, men Fyrstinden havde i den grad sørget for at det ikke føltes så forfærdeligt. For det meste kunne han gøre som det passede ham, og ofte fik han også visse goder for at gøre et ekstra godt arbejde, så det var til at nyde.Desværre var der stadig alt det normale tjenestearbejde han også gjorde sig i, som når nogen ankom til Kazimi paladset, og der ikke var en eneste anden slave i nærheden. En lavmælt irriteret klikken kom fra hans tunge, men alligevel gik han ned for at møde skikkelsen der var kommet ind af døren. Det var trods alt ikke en af dem der holdt til på paladset, og derfor nok skulle have meldt deres ankomst. Forhåbentlig kunne han finde en anden at tørre ham af på, hvis det ikke var til Fyrstinden.
”Velkommen til, kan jeg hjælpe Dem med noget?” spurgte Maximillian, som han nærmede sig manden. Han lignede en typisk rubinsk mand, meget modsat Maximillian, som stod meget ud, med sin meget lyse hud. Maximillian var også bedre klædt end mange af de andre tjenestefolk på paladset, så selv hvis man ikke kendte ham, så var man også klar over at han nok var en af de højere stående i paladsets tjenestefolk.
Som Maximillian kom tættere på manden, så følte han dog noget. Noget der fik det næsten til at løbe ham lidt koldt ned af ryggen, hvilket gjorde at han ikke kunne lade vær med at kigge lidt mere overvejende på manden.
