Logan var efterhånden blevet en stor knægt, gammel nok til at tage ud og se verden hvis han selv skulle sige det. Han var bare aldrig helt kommet så langt i livet. Det var planen! Når de var færdige med at så. Og passe planterne.. og høste.. og så skulle vintren også overståes. Der var efterhånden gået nogle år fra første gang han snakkede om at rejse. Måske han bare skulle få det overstået og tage afsted med en vadesæk på ryggen.

Men det blev ikke denne dag. Denne skønne forårsdag var tiden til festival, hvor de bedste pølser blev stegt og man kunne snige sig et krus øl eller to. Han havde brugt morgenen på at bære sække frem og tilbage fra laden og selvom han vidste det ville forsænke ham, tog han ud til brønden og tømte flere spande kold vand ned over den bredde krop der tilhørte en nu ung mand.
Han iførte sig en af de skjorter der rent faktisk var rene og ikke fyldt med huller, og nogle bukser der kun var lidt støvet i kanten. Han var ikke god til at klæde sig pænt på, men hans mor ville flå ham levende hvis han forsøgte at gå ud i hullet tøj til en festival i byen!
Da han ankom til Killarney familien blev han meddelt at Anann allerede var gået i forvejen. Omkring ti minutter før han var kommet. Han trak smilende på skulderne. Han kunne altid indhente hende.

Hvad han indhentede satte en dæmper på dagens munterhed. Han gik med hænderne i lommen og fløjtede sorgløst for sig selv, som han hørte bagerens flommeknægt komme med håndlige påtaler. Logans fløjte døde ud, mens han rundede hjørnet til at se Anann sidde på jorden i en fin, men nu støvet kjole og de tre drenge hungrende over hende som ulve.
Han reagerede promte på den måde Logan altid reagerede. Fysisk. Anann var ikke andet end seksten år gammel, men havde flere ben i næsen end nogen anden tøs i hele byen, og han kunne godt lide hende. Logan greb fat i flomme - et øgenavn Logan havde givet bagerknægten for mange år siden - og trak ham væk fra Anann og skubbede ham hårdt nok til han var faldet på halen, havde hans tro køtere ikke grebet ham. "Hvad i Zaladins rådne nakkeost tror du lige du har gang i?!" Logan var højere og også et par år ældre end de andre drenge, og de så ud til at nære en hvis ærefrygt for ham. Men de var stadig tre mod halvanden. Anann var trods alt i fin kjole og ikke nær så kampdygtig som hun plejede. En til udtalelse omkring hendes kvindelighed og den tætteste brækkede næsen.

Hun nåede lige at se hvordan at Sigurd greb ud efter hende, før at en stor muskuløs dreng pludselig stod foran hende og skubbede ham væk. Med store øjne kiggede hun på Logan, røvhul! Se nu kunne han dukke op, hun skubbede irritabelt hendes underlæbe frem. Han skulle nok få af samme skuffe, så snart de var færdig med de tre der kiggede forvirret rundt. 
“Også dukkede han alligevel op? Man skulle tro, at hun havde gemt dine kugler et sted i hendes hule hånd. Hvad er hun så god i sengen?” hun kunne allerede forudsige den brækkede næse, før at hun hørte det næsten tilfredsstillende knæk. 
Hendes øjne blev smalle, som hun lige så stille rejste sig op. De andre to, stod lidt mellem at slå den noget større fyr foran dem, eller hjælpe deres skrigende leder. I tumulten af det hele, havde Anann i mellem tiden fundet en stor kæp. Ingen prøvede at fortælle, at hun ikke var kvindelig!
Et ordentligt twack lød, da hun slog kæppen over den tætteste af Sigurds klæberige lille undersåt. “ja hvordan smager det så, når man bliver slået af en pige!” skreg hun arrigt af dem, med næsebor der vibrerede voldsomt da hun trak vejret meget tungt. 
En af drengene skulle til at lægge an til at slå noget mere, men både det at Logan og Anann lignede to tyre der ville trampe ham ned, skulle han prøve noget. Gjorde at den sidste knægt tog benene på nakken og forlod hans frygtløse leder og den anden fyr bag sig. Hun smadrede kæppen i gulvet, og kiggede med eksplosiv vrede på de to fyre der lå og krøb foran dem i smerte. Hun blev overvældet af trangen til at sparke dem begge i hoved. Men det ville bare gøre der ville komme blod på kjolen, og det kunne hun næppe have. For hvis der var nogens vrede som Anann frygtede - så var det hendes mor.

Logan var ligeglad med ordene om hans egne manglede nosser. Han var fuldstændig fløjtende ligeglad med hvad flomme mente om ham og ellers skulle antyde. Men han var ikke ligeglad med hvad han antydede om Anann. Han øjne var arrige som knytnæven fløj igennem luften og brækkede den fede næse som var den en tør kvist. Det gjorde ondt i fingrene, men Logan var ligeglad. Var Sigurd ikke faldet sammen af sig selv var slagene blevet ved med at flyve til han gjorde.
Hans blik flyttede sig til de to andre der ikke helt kunne beslutte sig til om de ville gå frem eller tilbage, da Anann kom frem.

Logan kiggede til siden et let overraskelse men ellers ikke spor overrasket over at hun var gået ind i kampen. Men det blev ikke til et smil, selvom han under andre omstændigheder nok havde smilt over hendes arrige skrigeri og tydelige vrede. Han drejede blikket tilbage og så den sidste trække sig som en bange hundehvalp, efterladende de to andre alene tilbage, trillende på jorden i deres smerte.
Logan satte sig på hug foran Sigurd som holdte om sin blødende næse med sine store fede fingre. Deres blik mødte hinanden og Logan rynkede næsen af ham i en vred grimasse. "Hvis du taler sådan til hende igen, brækker jeg mere end din næse. Hvis du røre hende igen, skære jeg din pik af dig og tvinger dig til at æde den" hans stemme var lavmældt, men faretruende tydelig. Logan rejste sig igen og kiggede på Ananns eksplosive og tydelige vrede. Roligt gik han forbi hende, men ventede på at hun var klar til at følge med - det kunne være hun havde nogle sidste tilføjelser at dele.

Hun betragtede hvordan at Logan gik i knæ for at sige noget til drengen der med arrige blå øjne betragtede dem begge. Dog havde han for travlt med at holde sig for næsen, hvor blodet fossede ud igennem de samlede fingre. Hun hørte ikke alt hvad han sagde, hvilket måske var meget godt. Da det var et utrolig farverigt sprog som blev brugt. Selvom at Anann på nuværende tidspunkt var en ganske hårdfør ung pige, var der stadig ting hun ikke kendte så meget til.
Hendes øjne lagde sig på hans skikkelse, som han trak sig væk men alligevel ventede på at hun fulgte efter. Hun skulle lige til det, da hun i stedet valgte at samle op i morens kjole. Så den var samlet godt over hendes knæ. Nu turer hun at sparke fedbjerget. Med et ordentligt los, ramte hendes fod lige ind imellem hans ben. Et halvkvalt skrig forlod hans læber, noget hun næsten kunne sammenligne med pattegrisene når de blev født. Som han prøvede at holde sig for næsen, men også gribe fat omkring hans ædledele.
hun glattede pænt kjolen ud igen, og skulle lige til vende rundt og roede ind i høet, som i det helet taget var grunden til at hun var gået hen til de tre drenge. Da hun havde hørt ordet brændevin. Og minsandten der var der noget koldt glas som hendes fingre rørte ved. Få sekunder efter, trak hun en brun flaske frem, stadig forsejlet. “Tak for flasken, det skulle i ikke have gjort.” halv lo hun, som hun gik hen til Logan og slog ham på armen. “Du var forsinket.. igen” brummede hun surt, men hun kunne vel også godt tilgive ham den her gang. Nu når han havde brækket næsen på Sigurd. “Dele den her senere?” spurgte hun mens hendes blik gled ned over drengen ved hendes side. Han så næsten pæn ud for en gangs skyld? En svag lyserød farve dansede op i hendes kinder, pludselig kunne hun forstå hvad Signe havde snakket om. Logan var egentlig - ret pæn at se på.

Logan kiggede en smule undrende efter hende som Anann valgte a tgå tilbage af, men det var umuligt ikke at lukke et let grinende fnys ud af sin næse som hun sparkede direkte ind mellem benene på fedtbjerget og Logan bibeholdte et stort smil på læben som hun gik derfra ingen.
Han var dog ikke helt sikker på hvad filan hun dog lavede over ved høet før en flaske kom til syne og de kunne gå derfra.
Med et skævt smil lod han hende slå til hans arm og kiggede ned på hende. "Undskyld, det kommer dog til at ske igen" bekendtgjorde han ærligt som de forlod den sammenrullede pattegris bag dem. "Kan jeg gøre det godt igen?" spurgte han, selvom han nok syntes at han alligevel var nået frem i tide da det galt! Han nægtede at tænke på hvad der var sket hvis han havde været mere forsinket.

"Tror du at du kan tåle det?" Drillede han hende muntert og puffede ganske let til hende med sin albue. Han bemærkede ikke den lyserøde farve der svagt begyndte at pynte hendes kinder. Ikke lige med det samme i hvert fald. Han mente ikke han havde gjort noget som fortjente at han fik hende til at rødme i hvert fald. "Hvis du deler, siger jeg absolut ikke nej" alkohol var en af de ting han havde prøvet og egentlig også fundet stor nydelse ved. Han nåede næsten at tænke tanken at han selvfølgelig også var en dreng så naturligvis havde han prøvet sådan noget. Men selvom drengene ikke havde sagt det på en pæn måde, var Anann ikke som de andre tøser. Han så det bare som en langt mere positiv del af hende end andre, deriblandt hendes mor, gjorde.

Hun vidste det var sandt, for det var hellere ikke første gang det var sket. Hvilket også var grunden til hun var gået i forvejen, hun ville nødig miste oplevelsen af festivalen. Men igen, han havde formået lige som alle de andre gange, at dukke op når hun havde mest brug for det.
Hun trak på skuldrene, og legede lidt med proppen på flasken, mens de gik fremad. “hmm, det må jeg tænke over” mumlede hun drillende, hvor efter hendes øjne kiggede op imod ham med et stort smil. Dog falmede det lige så hurtigt som det var dukket op, hendes bryn knyttede sig imod hinanden. 
“Selvfølgelig jeg har prøvet at drikke før!” den hidsige stemmeleje var lige så hurigt tilbage, som den var forsvundet. Han var altid sådan et stort irriterende, øv! Det værste ved det var, at han jo egentlig var ganske oprigtig i hans spørgsmål, for hun havde jo løget. Hun havde aldrig prøvet at drikke før, ud over de øl som hendes bror og hende havde sneget sig væk for at drikke. Men nu havde han jo en eller anden ung pige han hellere ville bruge sin tid med.
Hun vrissede af ham, som hun begyndte at stampe i forvejen, og her som hun lige havde kigget drømmende på ham. “Nu er jeg slet ikke sikker på jeg vil dele noget som helst med dig!” råbte hun tvært over skulderen, og vadet med beslutsomme skridt imod festivalpladsen hvor den store begivenhed ville finde sted.

Det var rart at det blev en mere munter stemning efter noget der havde været så alvorlig en situation. Faktisk var han nervøs for at hun slet ikke forstod alvoren af hvad hun havde stået i, men han ville heller ikke snakke om det og belærer hende. Det var ved gud ikke hans ansvar at belærer hende, desuden hun var kvik, hun skulle nok regne det ud hvis hun ikke allerede vidste det. I stedet var det langt mere behageligt at fokusere på det sjove, nemlig festivalen de skulle til.

Logan kunne simpelthen ikke lade være med at grine over at den hidsige tøs var tilbage i felten igen. Han vidste at hun ville hade ham for det, men han kunne ikke lade være. Han måtte indrømme at hun så noget sød ud når hun var sur. "Oh, Selvfølgelig" drillede han fortsat som han kiggede hen på hende ved siden af sig. Hans hænder var tilbage i lommerne som han gik afsted en smule traskende. Som han mere eller mindre alle dage havde gjort.
"Nu ikke så nærtagende, Anann! Jeg drillede dig jo bare!" råbte han grinende fremefter som han så hende stampe afsted i forvejen med den fine kjole flagrende om sine ankler og en flaske i hånden som ikke burde være at finde hos en sekstenårig. Trods hun var tynd og nok det nogen ville kalde skravlet, kunne han ikke undgå at lade blikket glide ned og følge hendes bevægelser. Ikke før noget stak i ham til at løfte blikket igen. Ikke fordi Logan på daværende tidspunkt havde ret meget hæder at gøre med i forvejen, men han følte alligevel ikke at han kunne tillade sig at kigge sådan på hende. For ham var hun jo stadig den lille tøs der løb i hælende af ham og hendes storebror. Det bildte han i hvert fald sig selv ind at hun var.

Hun vendte sig rundt, som han råbte efter hende, og lod nogle smalle øjne sende lyn efter ham. Han sagde det kun, for at sikre sig hun delte med ham senere. “Du kan selv være nærtagende!” råbte hun tilbage, og rakte en ganske uhøflig gestus med sin finger imod Logan. 
“Anann var er det dog du gør!” en ældre kvinde stemme brød igennem Ananns irritabel udtryk, og blev erstattet med ren skræk. Den yngre kvinde næsten hoppede op i luften, og vente sig imod kvinden der kiggede forfærdet på hende. Dog var Anann hurtig nok til at gemme flasken bag hendes ryg. Det skulle lige passe at den blev taget så hurtigt fra hende, som hun havde fundet den igen.
“Fie!” sagde hun hurtigt, og kastede nogle øjne imod Logan der skreg på hjælp. Dette var en af de kvinder, som altid fandt tid til at stikke næsen i alt, der altid ikke vedkom dem. 
Og det sidste hun havde brug for var en lektion i hvordan en kvinde skulle opføre sig. Men mest af alt, ønskede hun bare at Logan tog flasken. Selvom det selvfølgelig betød at hun stod i gæld til ham - igen. 
Hun pressede læberne imod hinanden, som hun kiggede på kvinden foran sig med store øjne. 
Også kom den, smøren hvordan en ung kvinde som hende, da ikke kunne gå og gestikulere som hun havde gjort, og hvordan var det dog hun så ud! hun kunne da have brug tid på at sætte hendes hår ordentligt.
Anann smilede det bedste hun havde lært, og kastede igen hoved over skulderen. 

Det var det han altid holdte af at se. De fandens stærke ben hun havde i næsen. Han smilede af fingerens noget uhøflige gestus, men blev forstyrret i at more sig da en alt for velkendt ældre kvindestemme brød ind. Den var fokuseret på Anann, for drenge var jo drenge. Især ifølge de gamle i byen. Desuden var Logan mere fint i tøjet end han plejede at være. Eller det var i hvert fald rent, så ham blev der ikke holdt øje med. Derimod startede opsangen om og Logan sagtnede langsomt farten som han kiggede morende på scenariet.

Især Ananns desperate blik havde været af høj underholdningsværdig. Men han så ingen grund til at trække det for langt ud, så han startede bentøjet op igen, stilte sig ved siden af Anann, førte diskret hånden om bag hende og lagde den mod hendes øvre ryg. "Ah Fie, hvor er det dejligt at se Dem igen" Han sendte sit bedste og mest charmerende drengesmil han kunne mønstre efter at teenageårene havde fået fat i ham. Heldigvis syntes mange at han var en charmerende ung knægt, specielt når han opførte sig ordentligt.
Hånden mod Ananns ryg gled ned af hendes rygsøjle ganske roligt, løftede sig væk lige efter lænden og tog fat om flasken. De vidste begge to godt hvilken ballade hun ville være i med sådan en flaske i hånden, hvorimod Logan var gammel nok til at gå rundt med de stærke sager og desuden havde det rette køn hvad det angik.
Logan lod Fie tale videre et par øjeblikke mere om korrekt håropsætning og at kjolen ikke så ud til at være blevet presset ordentligt - nok fordi hun havde været nede på jorden at ligge, tænkte Logan men forholdte sig tavs lidt endnu før han afbrød. "Kommer De nede fra Festivalen? Anann og jeg var på vej derned for at kigge os omkring. Jeg har lovet at hun er hjemme i ordentlig tid, så vi har en smule travlt hvis vi skal nå at se det hele" Logan løj som var han født til det, og Fie smilede skam også til ham - men om hun købte den eller lige skulle af med et par sidste bemærkninger var aldrig helt til at vide.

Anann blev rød i hoved, lige som tomaterne på en smuk sommer dag. 
Hun fik et gevaldigt sug i maven, som han pludselig lagde sin hånd imod hendes ryg. Faktisk hørte hun slet ikke efter hvilken prædike der blev sendt afsted efter hende. Nej hun var umådeligt optaget af hånden der lige så stille bevægede sig ned af hendes ryg. Det var da ikke behøvet for at tage flasken, det var hun ret sikker på! 
Men det at han tog flasken, fik hende alligevel til at at ånde lettet ud, og da han også fandt en undskyldning for at slippe for den gamle krage. Kunne hun ikke andet end at smile taknemmeligt. Hun nikkede hurtigt for at understrege hvad han sagde. “Ja, jeg ved jo godt jeg ikke helt gør mig så godt i at være en ordentlig pige... men man må trods alt lytte til hvad ens forældre beder en om.” hvilket så ud til at sælge deres lille løgn endnu bedre. Fie nikkede og bød dem begge på en behagelig aften. 
Hun trak Logan væk i armen, som de endelig nåede til festlighederne. 
“Og du synes det var nødvendigt, at næsten tage mig på røven for at tage flasken?” brummede hun utilfreds og lagde armene over kors. Det at hun stadig var meget rød i kinderne, prøvede hun at skjule med hendes hårde tone, men selv tonen forrådte hende og gav ikke samme klang hun havde ønsket. Det var tydeligt at den unge mand, havde haft en ganske hård effekt på hende.

Det var ikke svært at mærke hun spændte op i kroppen som han lod hånden glide ned af hende. Han tog ingen synlig effekt af den opdagelse, men fortsatte med at smile venligt til gamle Fie og lade hende godkende deres undskyldning og gå videre for selv at komme hjem. Logan fjernede flasken fra bag ryggen så snart Fie var på den anden side af dem, og holdte den derfor bare roligt ned langs siden, mens Anann trak ham i armen videre. Så snart de var nået et par skridt længere hen brød det store drillende smil frem igen som syntes at more sig umådelig gevaldigt over hele situationen.

Logan kiggede ned til siden på hende og hendes sure mine og de tomatrøde kinder der gav hende et helt sødt udtryk. Smilende lagde han sin arm over hendes skulder og morede sig trods alt i det skjulte over den effekt den lille gestus havde haft på hendes farverige kinder. "Jeg synes det var nødvendigt. Hvorfor, kunne du da ikke lide det?" Han følte sig kun ganske lidt som et skarn for at drille hende med det. Han prøvede jo ikke på noget der kunne sætte hende i unode! I hvert fald ikke endnu. "Desuden, med røde kinder ser du langt mere sød og uskyldig ud end ellers" han forberedte sig mentalt på at blive slået eller i hvert fald puffet til ved den bemærkning.

Hendes øjne blev store, som hun hørte hans ord. Også spruttede hun, hvad var det han sagde!? 
Desværre, gjorde det også ganske tydeligt, hun måske ikke var så erfaren i det område, de havde begivet sig ud. Men da hans arm nu var omkring hendes skuldre, og de havde bevæget sig ind blandt mennesker. Kunne hun alligevel ikke få sig selv til at stampe afsted igen, som hun nok havde gjort havde de været ude på landet. 
Måske var der også noget i, at armen omkring hendes skuldre var rar og komfortabel. Hun kiggede surt op på ham, med et næsten barnligt udtryk, der nok mere ville få ham til at grine end at tage hende seriøst. Da det næsten kom ud af hans mund, uskyldig! Ha! 
Hun lagde armene tætter omkring hendes krop. “jaja, bare tro på det kammerat.” mumlede hun, og kunne krumme tær over hendes ganske ynkelige forsøg på at svare igen.
Dog blev hendes tanker ganske optaget af noget helt andet, nemlig glaseret æbler, hendes øjne blev store, nu huskede hun grunden til at hun havde været så sparsom med hendes krystaller på et sidste. Nemlig dem! Med lysende øjne kiggede hun op på Logan “Vi må have nogen!” udbrød hun glædesfyldt og sprang hen imod boden.

Logan havde ikke forventet en særlig anderledes reaktion på hans ord og det fik ham til at grine hjerteligt. Hun var stadig bare et barn, trods hendes krop havde ændret sig. Men det gjorde det ikke mindre sjovt for ham at drille hende som han altid havde gjort. Han gav hende et klem med armen som de gik afsted hen af den mere og mere fyldte grusvej hvor boderne for alvor begyndte at komme til syne.
Han lavede en grimasse af falsk surhed ned til hende, men brød hurtigt ud i et grin igen. Han havde ret svært ved at tage hende seriøst når hun havde det udtryk over sig. Hendes kommentar var heller ikke synderligt stærk til at forsvare sig selv. Hun var stadig en uskyldig lille pige.

Logan slap hende fri fra sin arm som hun med store øjne sprang afsted hen af vejen for at nå hen til de eftertragtede glaserede æbler. Bestemt en eftertragtet vare og at dømme ud fra Ananns glædestrålende udbrud, også noget hun havde glædet sig til. Logan kom traskende bag hende til boden og kiggede på udvalget af sukkerholdige vare. Han var ikke en sukkertand, men selv han huskede tiden men glaserede æbler med stor glæde og valgte at købe en til sig selv også Mens han ventede på at få sin udleveret løb hans blik rundt om de andre boder. Der var så meget at kigge på, og så få krystaller i hans lommer. En let bittert glimt var at spotte i hans øjne og smil som han kiggede omkring, og vendte tilbage til at få udleveret sit æble på pind. Hans familie havde aldrig haft mange penge, og selvom han arbejdede røven ud af bukserne, syntes han aldrig rigtig at få noget ud af det. Det irriterede ham.

Anann betalte selv for hendes kandiserede æble, som hun hun spændt ventede på det, fulgte nøje med hvordan det blev lavet, gik det ikke helt op for hende hvordan Logan kiggede rundt. 
Hun var selv i samme situation som ham, familien havde ikke mange penge. Det i sig selv var ganske tydeligt, når hun aldrig havde fået nyt tøj. Kun nye sko og det var kun når de andre var skidtet helt ned. I sommerperioden havde hun tit været nød til at tage takke med at gå med bare fødder. 
Men hun skulle nok blive noget en dag! Hvis hun bare vidste, at om få måneder ville tiderne skifte og hun ville være på vej væk her fra. Fået nok af det hele, og ville slutte sig til lysetsrækker. I disse tider, var håbet i det lille pige hjerte da stadig at hun ville finde prinsen på den hvide hest, og hun ville få det hus og de børn som hun inderst inde ønskede.
Blikket lagde sig på Logan som var ved hendes side. Men hun vidste han aldrig ville blive det hun ønskede. Hendes blik fangede hans ansigt, og et smil spredte sig hen over hendes læber. Man kunne have lov at håbe? Selvom alt i hende fortalte at han ville ud og se verden; opleve det helt store eventyr.

Resten af tiden gik da også ganske som man forventede, de så på ting snakkede og morede sig. De mødte hendes bror for en kort bemærkning, der dog ganske hurtigt stak afsted med hende pigen igen. Dog med et surt udtryk i hendes ansigt, han ville snart ikke være der hjemme længere vel? Han var voksen nu.
Det var også omkring dette tidspunkt, at Anann havde stjålet flasken tilbage og erklæret de skulle finde et sted at drikke den. Hvilket var endt med at være i hendes families æbleplantage. 

“Hov hov - vi skulle dele du har snart drukket mere end mig!” hun kunne mærke hvordan hendes fingre snurrede, og tankerne var en smule omtumlet. Men derfor afholdte det hende ikke fra, at kravle oven på Logan for at få fat i flasken han synes at holde fra væk fra hende!

Ingen på disse kanter havde penge. Det var den bitre sandhed de alle sammen levede med, men det var ikke fordi nogen af dem led voldsomt overlast. Der var visse ting man ikke fik, og mange ting man skulle arbejde hårdt for. Men Logan drømte om et andet liv end konstant hårdt arbejde. Han ville nyde livet, og ikke bare blive en del af en række af bønder. Ingen ville huske ham alligevel når han skulle i jorden, så hvorfor ikke tage ud og se verden som man selv vil uden at bekymre sig om hvem der græder over en i de sidste timer.
Logan bemærkede ikke måde Anann syntes at kigge på ham, mens hans eget blik var på opdagelse omkring dem. Det faldte ham slet ikke ind at hun ville se sådan på ham, selvom han ikke ville påstå han havde problemer med tøserne i byen.

Aftenen gik som forventet, med at kigge på boder, grine og snakke. Han havde taget sig selv i at ville rode Anann i håret da hun fik det sure udtryk i ansigtet over at se sin bror vimse omkring med en tøs og se at hans fremtid ikke var langt fra ham. Han endte med blot at puffe til hende i stedet, hvilket åbenbart også gjorde anlæg til at Anann fik stjålet den fine brændevinsflaske tilbage og spankulerede rundt med den i triumf som de fandt sig et alsidigt sted at drikke den.

Logan lod slurken falde ned igennem halsen, fjernede flasken fra sine læber og løftede den ud af Ananns rækkevide. "Jeg kan også holde til det, stump" kom der morende fra ham. Logan begyndte at grine muntert som Anann gav sig til at kravle hen over ham i et forsøg på at få fat i flasken. Han strak sig for at få den længere væk, til de var ved at miste balancen og han var nødt til at tage fat om livet på hende med den ene arm for at hun ikke væltede. "Har du ikke fået rigeligt?" han så op på hende med et hævet øjenbryn og holdte op med at strække armen længere ud, nåede hun den, så var det bare sådan. Der var stadig en god sjat tilbage.

“jeg er ikke en stump længere!” svarede hun en smule slørede igen, og strakte sig yderligere for at få fat i den igen, men selv som de sad der under en af æbletræerne så var han alligevel bredere og længere end hende. Og hun endte med at sidde på hans skød og surmule, ikke helt overvejende over stillingen i de fandt sig i, før at hendes blik landede på hans læber. 
En let kulør fandt hendes læber, måske, hun havde godt set hvordan pigerne nede i landsbyen brugte det til at få deres vilje. Hun lænede sig frem ad, og bag halv lukkede øjne betragtede hun ham foran sig. “Jeg synes ikke helt det fair, at jeg ikke må få mere.” mumlede hun imod hans læber, som hun læende sig tættere på ham, hun fjernede hendes blik fra læberne til hans øjne og hævede et øjenbryn.
Virkede det overhoved på den måde? 
Hun mærkede et sug i maven, som hendes blik mødte hans. Et hun prøvede at ryste af sig, som hun gjorde sig klar til at snuppe flasken skulle han sænke sit forsvar.

Se det kunne der være noget om. Hun var ikke længere den lille rolling han plejede at kende, men hun var stadig væk ikke spor voksen. Og den slørede måde hun talte på afslørede at hun formentlig ikke behøvede flere genstande indenbords. Han selv kunne også sagtens mærke alkoholens sløvende effekt på hans sanser og ikke mindst fornuft, men han vidste trods alt at det var bedre at undgå hun gav sig til at ørle og blev syg.

Stillingen hun derimod havde sat sig i, var af den mere udfordrende slags for hans vedkommende. Han kunne mærke præcis hvor hun sad og præcis hvad effekt det havde, selvom han mentalt talte den ned i afslappet tilstand igen. Så godt han nu engang formåede det.
Hendes fulde forsøg på at nare sprutten fra ham fik ham til at smile en smule. Det var ikke sådan man kyssede nogen. Ikke sådan rigtigt. Havde han været yngre havde han slugt maddingen med det samme, men han var ikke uerfaren. "Verden er ikke fair" svarede han roligt tilbage og bemærkede godt at hendes læber stadig var utrolig tæt på hans. Imponerende nok, forsøgte han stadig at holde sig selv i skindet. Hun var fuld. "Ah ah - Hvad laver du?" han trak armen lidt længere bagud og hævede øjenbrynene af hende. Armen der havde taget rundt om hende tidligere havde lagt sig til at hvile mod hendes hofte i stedet - både klar til at gribe fat skulle hun til at vælte rundt i skødet af ham igen, men også fordi at der lå den sgu egentlig meget godt.

Hun sukkede opgivende, da det tydeligvis ikke havde virket!
“Skulle have vidst, at Signe snakkede sludder når hun sagde det var sådan man fik fyre til at kysse en.” brummede hun opgivende, da hun tænkte tilbage på de lektioner som veninden havde ment Anann bestemt skulle lære! Noget med, at piger i hendes alder, på landet bestemt burde have noget erfaring under bæltet. Ikke at hun vidste hvad de begreb egentlig betød.
Rigtig nok, så var det at være sammen med fyre ikke af helt samme konsekvens som var man i byerne. Det var da klar at man bare skulle sørger for at man ikke blev gravid uden for ægteskabet, og skulle det ske være med den mand man ønskede at ægteskabet skulle stå med. 
Men det var hun alt for ung at tænke på, hun havde ting hun skulle ud og se, opleve! Måske hvis skæbnen ville det anderledes, var hun endt lige som Logan, en eventyrer der nød det gode ved at være på den modsatte side af loven. Hvordan skæbne altid var pudsig i den måde, folk nu en gang endte op. 

Hun kastede sig frem imod hans arm og flasken, i håb om at overraskelse angreb havde en bedre effekt end hendes katastrofale måde at flirte på. 
Men det endte bare med at hun greb omkring armen, og tabte balancen, havde det ikke været for hans arm der pludselig havde lagt sig rundt omkring hendes hofte. Vent, hvornår var den endt der? 
Hendes blik drejede sig forvirret imod manden hun stadig sad overskrævs på. Hun sank, og lagde hoved på skrå. Den spøgende side af hvad der var sket før, var væk fra hendes side. Noget elektrisk fandt sted fra hendes indre i stedet, hun kunne mærke hvordan hun blev varm i hele kroppen. Hun fugtede langsomt læberne, og slog blikket ned, hvad var det hun havde gang i?

Signe havde sådan set haft fuldstændig ret. Logan havde bare ikke drukket nok til at udnytte situationen som han regnede med at det ville være. Desuden, noget i ham havde ikke lyst til kun at kysse hende fordi hun forsøgte at snyde alkohol fra ham. "Vil du gerne kysse mig, eller vil du gerne have alkoholen?" Logan havde aldrig været kendt for at pakke tingene ind og hans spørgsmål var også ganske direkte.
Han kiggede undersøgende på hendes reaktion. Søgende efter hvad det helt i bunden var hun ville - for hvis det virkelig bare var alkoholen, så måtte hun finde en anden metode at lokke den fra ham.

Han grinede igen som hun kastede sig frem, men igen ikke fit fat i det hun gerne ville have. Han kunne dog høre resten af brændevinen skvulpe i bunden af flasken.
Logan flyttede ikke hånden på hendes hofte, da det var hans eneste anker for at sikre sig at hun ikke væltede rundt når hun angreb. Men han sank langsomt den anden arm, tog flasken til munden for at få den brændende fornemmelse ned igennem halsen mens han lige selv skulle overveje hvad der gik igennem kraniet på tøsen. Normalvis havde han ikke haft nogen problemer med at ligge sig op til mere, men det her var Anann. Det var simpelthen bare ikke frøken hvem som helst. Hun betød faktisk noget for ham. Da han var færdigt ragte han flasken de få centimeter frem til hende. "Her - med måde" han havde stadig et smil på sine læber, men han mente det også når han sagde at hun ikke bare skulle hælde det hele i sig, for så blev hun bare syg.