På natbordet ved siden af sengen stod en olielampe, der ikke var tændt og ved siden af den stod to tomme flasker rødvin. Glasset der hørte til lå på gulvet, med så lille en bundsjat i, at det ikke flød ud på tæppet. Det var hen på eftermiddagen og solen var for længst stået op, men det var Spencer ikke. Han havde tydeligvis fået en del at drikke aftenen før. Alle gardiner var trukket for og mørklagde hele rummet.
Spencer lå på maven i den store seng og fyldte det meste, med en arm til den ene side og et ben til den anden. Han fik kun lov til at sove længe, fordi hans søde moster mente, at han skulle have tid til at falde til efter den lange rejse. Han var blevet advaret om tidlige morgener i den nærmeste fremtid, for han havde trods alt stadig sine studier.
Det var ikke en bekymring Spencer havde lige nu, som han lå der og snorkede videre i mørket. Han nød at kunne sove så længe hver morgen, uden at blive forstyrret. Måske lidt for meget. Det var så dejlig nemt at flygte fra alt ansvar og håbe, at det ansvar ikke ville indhente end alt for hurtigt.

Krystallandet