Solen var på vej op over horisonten. Bagerne havde åbnede vinduerne for at lade duften af nybagt brød indfange dagens kunder, folk over på markedspladsen var i færd med at sætte deres telte op. Generelt var livet så småt ved at vågne op i landsbyen ved Medanien. Det betød også at den lille gnome ved navn Svana var godt igang med at tænde op i smedjen for at gøre klar til at fortsætte på hendes opgaver. Hun havde en stor opgave, men hun havde heldigvis også en af hendes yndlings opgaver, nemlig to vielses ringe. Hvor fantastisk det dog var, at hun, hende den lille person kunne være med til at skabe et bånd der knyttede to personer. Allerede sort i hele ansigtet, stod det i stor kontrast til hendes vilde orange hår, som flagrede uregerligt rundt omkring hendes lille hoved.

Med en del besvær fik hun bakset rundt på smedjen, det var virkelig ikke bygget til en på hendes størrelse. Men som altid klarede hun sig! Hun havde fået bygget nogle stiger hun kunne skubbe rundt, så det gik lidt nemmere for sig. Kuldet endelig var den rigtige varme, begyndte hun at smelte sølvet ned - med stål, hammer og sved begyndte hun dagens arbejde. Lige som hun havde gjort dagen for inde, og dagen efter det. Såvel som dagen i morgen. Det var efterhånden langt tid siden at hun havde været ude på en af hendes rejser, mon ikke snart det var tid? Så nu når tankerne var glædet hen på at komme ud at vandre, kom hun tanke om at der var vidst også genstande hun manglede. Med nogle briller, der forstørrede hendes øjne endnu mere end de allerede var, kiggede hun fokuseret ned på ringen hun var igang med at skabe. Selv med tankerne der fløj rundt om hende, som vinden i en storm, så var der alligevel intet der kunne bryde hendes koncentration om at lave et perfekt stykke kunst.

Da det var bliver morgen og dyr og mennesker var stået  op lå jack stadige og sov under en hule det hadet værtet koldt i nat så jack hadet søgt ly under en  hule i skoven. Han hadet rejst langt efter hånden. Helt fra amazon skoven til hovedbyen til den by han nu var ved at nærme sig ved han måtte finde en smed som kunne lave hans sværd for det var blive slit lidt ned. Jacks øje åbet sig rolige og han strække sig  for at få nogle sine led til at fungere  han kikket lidt rundt for at huske vejen frem til  Medanien jack måtte dufte sig lidt frem og sagde så til sig selv ” den vej ”  jack hadet en lang sort kappe stof bukser på som var blå og vid skjorte som sad på ham om halsen hadet jack en halskede med en våben skjold  med en ild flamme og en pote knyttet sammen  det var en del af hans fanmile som han var første son af jack levet i et hjemlige rige som ikke mange kendte til men kun få  hadet hørt historier om som måske var blevet skrevet om til bøger.

Der gik nogle timer før jack  hadet fundet vej han hadet kappen overhobet mens blikket kikket på de folk som kom gånde hen mod ham han trak sig lidt til side da han vidste  hvordan nogle mennesker.  Hadet det med halvdør. Og fik han set det han ledte efter en smed han hadet hørt hun var god til sit arbejde. Jack bankede stille på og gik ind i butikken han kikket lidt på nogle sværd og de ting som hun hadet udstillet det var i varfæl ikke som der hjemme. Jacks hale stod stille mens hans ulve øjne søgte rundt det var svært at sige om hun var god til at smede men det måtte tiden jo vise sig Stille kom jack med det ” hallo er her nogle ?? ” 

Fuldstændig optaget af sit arbejde, havde Svana ikke rigtig hørt eller opdaget at nogen var kommet ind i butikken. Som altid, når hun valgte at give sig i kast med en af sine projekter, blev hun altid helt opslugt af det. Dage kunne gå, hvo hun glemte at sove og spise. Det var først når det sortnede for øjne, at det gik op for hende at hun var nød til at lade kroppen overgive sig til dens daglige fornødenheder. Så det var ikke så mærkeligt, at det først var da stemmen ramte hendes øregang, at det gik op for hende at hun havde kunder. “Oh Gud!” udbrød hun, som hun næsten snublede over hendes egne ben. Hun trak handskerne af, som hendes små ben fik frembragt hende ud i butikken fra smedjen.

“To sekunder!” lød det, som hun møvede sig vej frem. Butikken var bygget til en fuldvoksen mand. Hendes tidligere læremester, for at være mere korrekt. Trods han ikke var hos hende længere, eller på denne jord for den sags skyld. Så havde hun ikke nænnet at ændre på noget. Hun fik det til at fungere den gang, så det gjorde hun også nu! “lad mig lige..” som så mange andre, ville de ikke kunne se hende, måske lige toppen af hendes hoved og det flammende røde hår. Trods alt soden fra kuldet, kunne det stadig ikke dæmpe den voldsomme farve hendes hår havde. Hun trak trappestien hen til disken, og med nogle hurtige hop kom hun op i øjenhøjde med hendes kunde. “Beklager ventetiden min ven! Skøn dag, skøn dag! Hvad kan jeg hjælpe dem med?” kom der fra den lille gnome, der havde et kæmpe tandsmil plastret på det helt tilsodet ansigt. Hvor hun normalt var ganske bleg i huden, var den næsten kulsort som hun stod der og smilede til manden, eller halvdyre som han nu var, foran hende.

Jack trak sig lidt tilbage da han så ting næsten flyve eller det så det ud for ham.jack vidste ikke hvad persoen var men tænke at det måtte være en sygdom af en eller anden art han  trak lidt på næsen men tog sig selv idet og sagde ” jeg ville godt ha lavet mit sværd det er ved at være lidt Slidt ” han smed det rolige op på boret det var et flot jern materiale som deres enge smed hadet lavet skaffet var som våbenskjolde rundt om hans  halskede. Jack smilte og kikket på det ” det er fra min far tror du kan lave det ?” jack var ikke så bekymret over ikke at kunne få det lavet vis det var så kunne han frem mane et sværd selv men det var svært at skulle bruge det hele tiden. Jack trak på skulderen  og kikket rundt der var mange spænde ting hætten var stadige lidt over ham han var ikke helt sikker på hvordan denne person ville tag at han var et halv dyr men han smilte dog lidt og tog hætten ned over sig så et  Flot  ulve agtit ansigt kom frem for sit Skjult. De rolige øjne stirtet atter på den fremdet kvinde som stod for an ham han vente lidt på  hva hun ville sige og levroret med ørne lidt

“Oooooh” hendes øjne lyste op, da han lagde hendes mulige opgave foran hende. Hun tog det op i begge hænder, vægtede det lidt, lod hendes fingre glide hen over den slidte æg, mens hoved lagde sig en smule på skrå. Det var tydeligt hvor fokuserede hun blev på sværdet han havde lagt på disken. Hendes næse flyttede sig lidt frem og tilbage, mens hendes mund lavede nogle lidt mærkelige trækninger. Hendes typiske tænketræk. Mange synes dog bare hun så en smule fjollet ud. “Jo vidst, det er jo et ganske fint sværd! Det slet ikke det.” sagde hun oprigtigt, det havde dog set sin storhedstid, så der var ikke meget tilbage af det egentlige instrument. Men følelserne, det var som om hun kunne mærke at det ikke bare var det hvilket som helst sværd.

Hun kiggede op, og så nysgerrigt på ham. Hun havde set halvdyr før, faktisk var der vel ikke længere noget i verden hun ikke havde set? Det håbede hun ikke, det ville være utrolig kedeligt, hvis der ikke længere var noget som kunne overraske hende. Men i dag, var ikke en af de dage. Eller jo, måske at han var begivet sig ind i landsbyen. Hun vidste at ikke mange mennesker, var lige venligsindet som hun. Især med varulvene der boede i området. Selvom der nu var en ganske fin kommunikation mellem landsbyboerne og varulvene. Så havde det jo ikke altid været sådan, og trods menneskets ganske korte leve tid. Ja så, kunne de godt nok bære den nag længe. “Jeg kan sagtens slibe det, hvis det er dét du ønsker. Vi kan også nedsmelte jernet, og lave et nyt sværd. Det er helt op til hvad du har af ønsker. Og selvfølgelig hvor mange krystaller du har i din pung. Jeg ville ønske jeg kunne gøre ting gratis. Men det kan jeg desværre hellere ikke leve af.” hun lagde sværdet ned igen, og smilede stort til ham.

Jack så efter tænk som ud og tog sig til hagen der var ikke en fremdet smed som hadet lagt hånd på det sværd før nu. Men jack rystet på hvodet, og sagde med en blande tone fald af stolt hed og lidt tristhed over for person ” der er ikke en smed som har foget lav til at lave på det i nu. Forstå du jernet som det her er svært at finde og dyrt jeg ville helst ha lavet det i min hjembys smed som smedet det for mig ” svaret jack stille og rolige men også forstående jack tog sin pote ind under jakken og fandt en lille pose fyldt med Krystaller. Han lage den på boret ” jeg håber det her rækker til dem ” svaret  han stille  og lage ørne lidt frem der var mange lyde her. Jacks blik kikket rundt og sukket lidt ” har du altid været smed ?” spurte  han stille den fremmet om. Jack vidst han måtte være forsigtig. Han lage hovedet lidt på skrå og så efter tænk som ud igen han hadet enlige brug for et sted at sove men han vidste ikke hvordan folk var her. ” um du kender vel ikke et sted hvor man kan finde et sove plads her ?” svaret jack mens hans blik kikket mod den fremdet person. hun virkede til at være sød nok måske hun kunne hælpe ham lidt  her med at kende til folk 

“Hmm” mumlede hun stille, som hun lyttede til hvad han havde at sige. Hun havde stor forståelse for, at man ønskede at den samme smed, også fik opgaven til at pudse et sværd op igen. Især hvis det havde en sentimental værdig for en. Og hun kunne næsten mærke fra manden foran hende, at det ikke var hvilket som helst sværd han havde taget med til hende i dag. Hun tog imod pungen, og begyndte at tælle hvad der var i den. “Hvordan kan det så være at du er kommet her i dag? Ikke at jeg ikke glad for du har valgt mig! Men, jeg kan godt forstå man hellere vil bruge sin egen smed.” Sagde hun med stor forståelse, som hun talte videre. “Hvor kommer du fra? Hvis man må spørger” kom der derefter.

Hun fik talt færdig, og måtte konstaterer der ikke var lige så meget, som hun normalt ville tage for en opgave. Og bestemt ikke når hun vidste det ville tage en del tid. Men dem der lagde sig vej forbi hende, havde også nogle tungere punge. Og da hun hørte han også manglede et sted at sove, tog hun nogle af krystallerne fra og puttede tilbage i pungen. “Der var mere end rigeligt.” Sagde hun med en glad stemme, ikke alle opgaver handlede om indtægt, men også for at lære noget nyt. “Kroen her lidt længere nede de har værelser, men der er godt nok lidt dyre.” Mumlede hun og kløede sig i nakken, hun var også ret sikker på de ville kigge lidt mærkeligt hvis et halvdyr kom anstigende. “Men jeg ved der er en gård omkring fem kilometer her fra, de tager pilgrimme ind. Så kan man bo på deres høloft, og få lidt mad to gange om dagen. For at man hjælper til. Så hvis du ved hvordan man arbejder på en gård, var det nok den bedste mulighed. De er også vant til anderledes folk.” Smilede hun, og betragtede hvordan hans øre bevægede sig. Det var ganske fasinerende.

“Og til dit andet spørgsmål, så har jeg været smed ganske længe! Men jeg overtog først butikken efter min læremester døde” der var stor stolthed i hendes stemme, da hun svarede. “Men har været igang siden jeg var ganske ung”

jack syntes det var underliget at hun tog en lille del af hans pose tog hun ham som en fattite jack sukket men sagde ikke  noget om det måske kunne han finde en snu måde at lægge penge til. jack nikket til det svana sage og tænke sig lidt han kunne nu godt lide stede det virkede så pænt på tros af det var en smed.jack vente sig om og smilte " mit navn er jack ..jack Choie Anniko Demon " svaret han og bukket Høfliget for kvinden  hans øre kom til syne nu og man kunne se mere af hans ulve ansiget komme frem pælsen skinde i sol lyset.  jack ville godt holde samtalen i gang mest for ikke at føle at han kendet hende. " er der Enlige god mad og go musik der ude " svaret han munter jack ville måske inviter hende ud vis det var hun lyset til det. han kunne forstille sig at hun ikke kom så meget ud som hun ønsket sig det. og på tros af hun kun gik ham til livet næsten så så hun nu sød ud jack var en meget betæk som person og kunne ikke lide at holde folk ude  eller noget i den stil. 

//afslutter igen, fordi jeg ikke kan finde karakteren og stemningen frem i tråden længere. Desværre.