Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Hîrion Levanor
Kaldet: Han bruger som regel sit efternavn
Køn: Mand
Alder: 1085
Fødselsdag: Marts
Tilhørsforhold: Retmæssig Neutral
Tro: Når han endelig beder en bøn, er den rettet mod Avanya og det er mere af tradition end tro
Erhverv: Spejder/Spion og snigmorder for hyre, kriger af Elverly
Nuværende levested: Dianthos - Skifter mellem Dianthos og Elverly og er ellers omstrejfende.
Race: Skovelver

Udseende

Højde: 192 cm
Vægt: 75 kg
Til dagligt
Det første de fleste mærker når de ser Levanor er typisk det lange røde hår, der går ham til lidt over lænden. Når solen skinner på det er det helt kobberfarvet, men ellers fremstår det ofte som en dæmpet rødbrun farve. Det er tykt og har det med at bølge en smule. Som udgangspunkt hænger det frit, hvor han dog ofte har sat små totter op, så det ikke falder ned i hans ansigt. Disse sættes med stor forfængelighed og er også ofte flettede. Til tider bærer han også hovedsmykker, der har samme formål.

Han har ingen stor kampvægt og undervurderes ofte af fjenden, fordi hans veltrænethed ikke ses tydeligt gennem hans tøj. Ser man ham uden klæder vil man dog se en veltrænet krop, der besidder overraskende få ar i forhold til mange års omgang med våben og voldelige episoder.

Hans øjne er lyseblå og skifter farve til helt hvide, når han gør brug af sin ene evne (se evne 1) og hans hud er lys, trods den også ofte er en smule farvet af solen. Af tøj bærer han kun klæder af høj kvalitet og her kan man også se en hvis forfængelighed hos ham, da han sætter meget pris på smukke syninger og broderinger. Det er ikke unormalt at se ham i klæder med indbroderede mønstre i guld og sølv.


Som spion og snigmorder
Hvad Levanor blandt sine allierede er kendt for, er hans evner som spejder og spion, sågar snigmorder. I dette job har han en bestemt uniform han bærer. Det er en form for tætsiddende armor i mørke farver, som lader ham falde i ét med skyggerne om natten. Håret er nøje gemt væk under en hætte og hans ansigt er også skjult bag et klæde. Uniformen bærer han kun når han er ude og udføre et arbejde, for ikke at blive genkendt mens han gør det. Når han laver aftaler og forhandler gør han intet for at skjule sin identitet.

Magi

Magisk evne (1): Dyresyn: Hîrion kan se gennem øjnene på bestemte dyr, han har knyttet bånd til. Han kan gøre det når som helst og det kræver som sådan ikke meget af hans chakra at gøre det, men han kan til gengæld heller ikke styre andet end hvor dyret kigger hen.
Båndet han knytter kan han kun knytte til 3 dyr af gangen og båndet varer dyrets livstid før han kan knytte et nyt. Han kan kun se gennem ét af dyrene af gangen og medmindre han af andre grunde ved det eller kan genkende hvad han ser, ved han ikke hvor dyret er, når han ser gennem dets øjne. Selve det at knytte båndet dræner ham fuldstændigt for chakra og han har ofte brug for en hel dags hvile efter det er gjort. En anden ulempe ved båndet er også, at når dyret dør oplever han ofte at få høj feber og have brug for en dag eller tos hvile.
For tiden har han knyttet bånd til en ulv, en hest og en ravn.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Magisk evne (2): "Skyggedans": Evnen har fået sit navn, fordi den lader Hîrion gå i ét med skygger. Forskellen fra evnen og usynlighed er, at han praktisk talt bliver en del af skyggerne når han benytter evnen og kan bevæge sig fra én skygge til en anden, andre levende væsners skygger inkluderet.
Med den træning han har nu kræver det ikke meget chakra at tage skyggeformen og bevæge sig i den, så længe det er kortvarigt. Han har endnu ikke formået at lære hvordan han undgår at den dræner ham, hvis først han overstiger de første 5-10 minutters brug af evnen og hvis først han har sprunget mellem mere end 3-4 skygger.

Dygtighed til at kontrollere evne: Middel

Personlighed

For langt de fleste bekendtskaber er Hîrion Levanor en kæk person, der trods de efterhånden mange livsår stadig har det med at opfører sig som en anden ungelver. Der ligger som regel en spids bemærkning klar på tungen og til tider kan det føles som om det eneste sprog han taler er sarkasme. Han har en legende persona og det er meget få der får fred for hans verbale drillerier, der dog som udgangspunkt er ment kærligt. Han er ikke typen til at pakke tingene ind og er der noget han er utilfreds med, så skal han nok sige det og ikke altid på pæneste vis, hvis det er noget der irriterer ham nok.

Han er selvsikker og nogle vil nok også sige arrogant, og selvom det er noget han udmærket er klar over, er det ikke noget han har planer om at lægge skjul på. Trods sin levevej er han ikke typen, man kan betale for at tage en udfordring op, men synes han udfordringen er spændende nok er han ikke til at stoppe. Han er festlig, måske også nogle gange til den gode side, og er bestemt typen, man bør holde øje med til festlige arrangementer. Han nyder godt af at sætte gang i skandaler, enten ved at puste ild til de helt rette rygter eller ved selv at indblande sig diskret i adelsaffære. Det er da også sket mere end en håndfuld gange at han har forført en adelsdatter eller -søn for en nat eller to. På den front har han virkelig ingen grænser, så længe kemien er der og spændingen følger med. Det sagt, kan han faktisk være en meget romantisk mand, selv hvis forholdet kun er ment til at vare en enkelt nat.

Under den kække og festlige overfalde bør man dog vide, at der lurer et dybt, dybt mørke, som stammer tilbage fra mange år siden. Han er en mand, der stadig er i sorg over de store tab han har lidt i sin familie og som hver eneste dag har en række gerninger han grubler over. Hans sjæl er ikke ren og det tynger ham mere end han vil indrømme til alle og enhver. Det sker, at han kommer ind i perioder hvor det står helt slemt til og da trækker han sig væk og forsvinder i nogle dage uden at fortælle nogen hvor han tager hen. Det er meget få personer der kender denne side af ham og han stoler på, at de ikke dømmer ham for det.

Styrker

Er god til at anskue sager fra et neutralt synspunkt og tage beslutninger, der ikke er vægtet af følelser

Er god til at tænke og handle hurtigt

Er naturligt meget opmærksom på sine omgivelser og på hvad der tales om omkring ham

Svagheder

Bliver i perioder ramt af hvad man i dag ville diagnosticere som kritisk depressive tendenser

Har det med at overvurdere sig selv og undervurdere sin modstander i kamp

Er afhængig af spænding og drama som distraktion mod sine depressive tanker

Baggrundshistorie

Året var 945 da Hîrion blev født. "Søn af en helt" betyder navnet han blev givet, opkaldt efter hans far, der udviste stort heltemod tilbage i den Første store krig. Hans mor var også en del af elvernes hær og de var begge anerkendt blandt andre elvere. De kæmpede også begge i den Anden store krig og gjorde også sidenhen hvad de kunne for at undgå fordrivelsen af elverne fra Amazonitskoven. Godt nok fik de først deres søn længe efter, men deres bedrifter stod stadig klart i de flestes erindringer. Derfor voksede Hîrion også op med et stort pres på sine skuldre, som han dog tog til sig og brugte som en motivation. Han ville gerne opnå lige så stor ære som sin far og ville gerne være lige så respekteret som sin mor. Han var ikke ret gammel første gang han ytrede, at han ville gøre gerninger, der ville gøre hans navn kendt for årtusinder.

Han blev oplært i brugen af våben og opdraget til at tjene hvor der var brug for det. Godt nok var der ikke brug for meget andet end blot at holde skansen i hans ungdom, men om ikke andet fik han mulighed for at vise, at han ikke svigtede sin træning blot fordi er måske ikke var en krig lige om hjørnet. Alt han gjorde var med henblik på at gøre sine forældre, sine trænere og alle elvere omkring ham stolte og som regel lykkedes det ham også, hvilket byggede på et ego, der kun blev stærere og stærkere jo ældre han blev.

De umiddelbare fredstider gav dog Hîrion en mangel på spænding og en mangel på formål. Han begyndte at kede sig og begyndte at søge ud for at finde nye udfordringer. Her blev han mødt af en virkelighed uden for elvernes samfund, der med det samme betagede ham. Det var et tilfælde at han fandt vejen som lejesvend, da han en dag forsvarede en tilfældig ung dreng mod en gruppe der var ude op at gøre ham ondt. Drengen fik fat i sin far, der tilbød Hîrion betaling for hjælpen og den på det tidspunkt ganske unge elver så en mulighed i det han aldrig før var blevet præsenteret for.

For hvert job blev han mere åben for at skubbe sine grænser. Der gik en vis sport i det for ham at udfordre sig selv og sin morale og med tiden begyndte han også at distancere sig selv mere og mere personligt fra arbejdet. En opgave var en opgave, og så var det ligegyldigt hvorvidt hvad han kunne holde sin sjæl ren ved at udføre den eller ej. Han besluttede selv hvad han etisk kunne stå inde for, hvilket også er grunden til, at han til den dag i dag endnu ikke har begået en handling, han ikke selv kan stå inde for.

Årene gik og Hîrion fandt sig til rette med det liv han levede. Holdningerne til ham var splittede, men de fleste var nødt til at respektere hans kunnen og gang på gang måtte han da også vise for dem han ønskede så ham som loyal, at de kunne stole på, at han aldrig ville gøre noget imod dem. For at bekræfte Elverly i sin loyalitet blev han i perioder i området, for at hjælpe med at træne unge elvere til at kunne blive krigere og vagter, endda spioner skulle behovet opstå. Endnu mange år gik, hvor han i Elverly forhold sig fredeligt og udenfor området tog jobs i mørket.

En tilfældig dag mødte han en halvelver kvinde, som han hovedkulds forelskede sig i. Med ét var han klar til at lægge det farlige ehverv på hylden for at kunne holde hende sikker, men hun ønskede ikke han skulle opgive noget, der havde givet ham så stort et navn. Han tog hende tog med til Elverly til trods for, at der blev set skævt til, at hun ikke var helt skovelver og de to slog sig i en periode ned. De fik en datter, som de kaldte Mirlithel, men ganske kort efter hendes fødsel forsvandt halvelverkvinden sporløst. Hîrion var hjerteknust, men fast besluttet på at opfostre sin datter selv. Derfor opholdt han sig de næste 50 år udelukkende i Elverly.

Med tiden begyndte han at blive efterspurgt i sit erhverv igen. I endnu et par årtier sagde han nej, men til sidst var det umuligt for ham at afslå de kontrakter han blev tilbudt. Mirlithel forblev i Elverly, mens Hîrion rejste ud og endnu mange år gik sådan.

Det var indtil en dag Mirlithel også forsvandt.

Hîrion blev det meddelt mens han var i hovedstaden og skyndte sig straks tilbage til Elverly for at finde spor efter hvor hun kunne være blevet af. Ikke længe efter blev han kontaktet af en gruppe tilhørsløse, der krævede information fra ham som han havde opsnappet gennem tiden. De ville både have informationer om Lyset, Mørket og om skovelvernes loyalitet, men han nægtede at sige noget til dem. De brugte Mirlithel som afpresning, men han kunne ikke give sig, da han ikke kunne sætte så meget på spil, i hvad der kunne være begyndelsen på nye krigstider. Det endte med at Mirlithel blev slået ihjel. Da Hîrion stadig nægtede at sige noget blev han selv truet på livet, men endte med at få overhånd i situationen og komme væk efter at have taget livet af hver eneste person, der havde lagt hånd på hans datter.

Det ovenstående skete i året 1871 og siden da var Hîrion en ændret mand. Hvor han før periodevist befandt sig i Elverly var det nu kun på korte besøg i ny og næ og resten af tiden sank han ned i mørket, tog flere sjælsbespottende jobs og erklærede officielt til andre, at han ikke havde i sinde nogensinde at tage side, skulle der igen komme krige mellem Lys og Mørke. Med tiden begyndte han dog også at tvinge sig selv til at komme ovenpå igen, hvilket dog fæstede sig i et liv hvor han enten festede og minglede for at glemme, eller arbejdede i mørket for at opnå samme effekt.

Da krigen endelig brød ud holdt han sit løfte til sig selv og tog ikke side. Han kæmpede med skovelverne, når de havde brug for ham, men ikke ét eneste job tog han, hvor han ville gøre skade på enten Lyset eller Mørket. Han var ligeglad med hvad position det ville sætte ham i. Det lykkedes ham da også hele vejen igennem og aldrig har han fortrudt det løfte han gav sig selv.

I anledning af fredstiderne er han oftere at finde i Elverly end han ellers har været de sidste mange, mange år, men han rejser meget rundt i hele Krystallandet.


Familie: Han har i dag ikke nogen levende familie, da de fleste døde i krigen mellem Lyset og Mørket.
Desuden mistede han også sin datter Mirlithel, da hun kun var 70 år gammel, da en lille gruppe nomader ville presse information ud af ham. Moren til datteren er en kvinde han ikke har set siden kort efter datterens fødsel.

Andet

- Skovelverne i Elverly er den eneste gruppe Hîrion nogensinde har erklæret (og overholdt) sin loyalitet overfor og det vil han altid gøre. Af mange ses han som en man ikke kan stole på, men man bør ikke tvivle på, at udover at handle for sit eget bedste, vil han aldrig gøre noget, der bevidst kan skade Elverly. Med skovelverne har han kæmpet for Lysets side, men han har ikke personligt taget side og aldrig taget et job, der har krævet at han har blandet sig i hverken Lysets eller Mørkets agenda. Nogle ser det som en form for forrædderi overfor Lyset, men det har aldrig været nok til at han har kunne dømmes for det.


Legenden om Hîrion Levanor
På grund af sin lange karriere som en mand af skyggerne er der til tider opstået historier om ham og i visse kredse kan man godt sige hans navn er kendt. Om det er positivt eller negativt kommer typisk an på hvem berretningerne kommer fra. Der er også i ny og næ opstået skjaldesange om ham. Fælles for historier og sange er, at de beskriver ham som en mand, man ikke skal vende ryggen til, medmindre man har et rent hjerte og at han dukker op af ingenting og fordufter før første dråbe blod rammer gulvet.
Både sange og historier er naturligvis stærkt overdrevne, som den slags nu engang er. Levanor selv har det med hverken at bekræfte eller benægte nogen af dem.

(Sådan vil billedliggørelser af ham typisk være, selvom han dog ikke altid fremstilles som en anonym person, da han aldrig har gjort noget stort ud af at skjule hvem han er).
Det er omkring 500 år siden de første historier begyndte at florere og i dag er mange af dem velkendte i visse områder. Det er ikke alle, der bruger hans navn.

Ridedyr
Skal han rejse langt ridder han på en gylden hingst ved navn Callonor, som i øvrigt også er den hest han har knyttet bånd med så han kan se gennem dens øjne.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Over middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Middel