Det var ikke ofte de befandt sig i disse farevande. Faktisk havde Madeleine aldrig haft den store kærlighed til syden, på grund af den ulidelige varme der oftes omfangede landet. Men desperate tider krævede også desperate træk - selvom Madeleine ikke anså Balthazar for nogesinde at gøre noget desperat. Han var præcis så rolig og beslutsom som han hele tiden havde været igennem de måneder hun havde befundet sig på piratkongens skib. Et skib hvor hendes mund aldrig på samme måder havnede i problemer - befriende.
Men selvom Madeleine elskede livet på havet, elskede at strejfe på skibet og svømme i havet, så var der også sine fordele ved at være i land. Chancen for at finde sig et krus øl - hvor godt eller dårligt det sprøjt end måtte være gæret - en god omgang kortspil eller endda hvis man var rigtig heldig, en slåskamp, var alligevel højere når man befandt sig blandt landkrabberne. De
kære væsner.
Madeleine løftede krusset mod sine læber, da stemningen blev langt mere hård og fjentlig. Hun løftede roligt et øjenbryn og så mod bordet. Mandens anklagende stemme hang i luften som et tydeligt angreb, men den blev ikke kun mødt med positive følelser. Nogen erkendte sig gennem kropssprog enig med den højtråbende herre, mens mange andre gik i forsvar over sådan en anklage.
Madeleine blandede sig ikke i hvad der foregik, men satte blot krusset fra sig, lyttende. Cunning var åbenbart
snydepelsens navn. Hendes brune øjne fandt frem til netop den mand, der forholdte sig roligt. Ja lige indtil at han fik en solid knytnæve i ansigtet. Uvilkårligt skar Maddy en let grimasse.
Det endte med at hun rystede smilende på hovedet. Hans måde at tale på gjorde ikke ligefrem at han fik mindre tæv. Faktisk opilede det den anden.
Som scenariet udspillede sig på en noget anderledes måde end hvad der kunne forventes, måtte selv Maddy se sig imponeret og underholdt. omend en smule gnaven over øllet der nåede i hendes retning, dog var krystallernes flyven rundt i lokalet også anlægning til større virvar. Folk sprang afsted, enten mod krystallerne eller mod hinanden. Han forstod virkelig at danne en afledning. Maddy hoppede ned fra stolen og samede en håndfuld krystaller op som var nået i hendes retning. Ikke at hun manglede, men morskaben der kunne udfolde sig var simpelthen for fristende til at ignorere hele den her forestilling. HUn lod en af krystallerne glide hen over sine fingre, legende, mens hun flyttede øjnene mod de steder dene Cunning dukkede op, såfremt hun kunne se ham.