Luna Blodsten

Luna Blodsten

Krystalisianer

Kaotisk Dum

Race / Speciel race

Lokation / Omrejsende

Alder / 19 år

Højde / 163 cm

Andy 02.02.2017 00:38
Der var gået nogle uger siden hændelsen med Amber og Luna. Hun havde ikke set spor af sin søster længe og nu var hun endt i de høje bjerge mod nord. Hun vidste ikke hvor Amber var, men hun ville ikke give op. Om hun så skulle vandre verden flad, så ville hun en dag finde Amber igen.

Luna vandrede i sneen i de ellers fjendtlige bjerge mod nord. Hun var træt af at gå og kulden bed fat i hendes krop der kun var iklædt hendes hvide skind med Ambers sorte slæbene bag sig. Luna var svagelig og hostede næsten ved hvert andet skridt. Vindens hylen gjorde hende nervøs og hun ville snart ikke kunne gå ubesværet meget længere. Kulden var hellere ikke ligefrem godt for hendes helbred. Hun så en lille grotte i bjerget og var på vej derind som hun hørte fodtrin i sneen på bjergsiden. Hun skyndte sig ind og gjorde sig selv besværet med ikke at hoste. Det var hårdt ikke bare at gøre, men hun formåde det rimelig godt. Hun gemte sig bag nogle sten som hun kunne se en skikkelse. Men så skete det der var bundet til at ske "Atchju!" hun nøs.
Skikkelsen vende sig mod hende og hun begravede sit ansigt i sine hænder for at prøve på at gøre sig selv så ubemærket og usynlig... Men hun var ikke ligefrem så nem ikke at se med hendes udstråling.

Luna - Selkie - Adel
Sisters of the tides are we.
Bound by sand, and salt, and sea.
Selkie, Mermaid, Siren Daughter,
Priestess of the Holy Waters. "

Magnar III

Magnar III

Krystalisianer

Retmæssig Forvirret

Race / Dværg

Lokation / Dragorn: Dværgenes rige

Alder / 32 år

Højde / 145 cm

Lorgath 02.02.2017 01:01
Thanens arving var næsten aldrig at finde i Dragorns store haller længere. Han var ude. Måske lidt for tit. Men han havde svært ved at se sin familie i øjnene efter at have svigtet dem mens Dragorn var faldet under mørkets kontrol. Ganske vidst havde thanen sagt at han ikke havde gjort det, og at han derimod havde reddet dem, men hans dårlige samvittighed fortalte en helt anden historie. Han havde måttet bede Nordens mennesker om hjælp. Han havde været langsom. Han havde ladet utallige lysets krigere samt sin egen tvillingesøster lide under tortur fra mørkets ondskabsfulde folk. Det eneste der oversteg hans dårlige samvittighed var hans had for dem. Mørket. Stod det til ham var de døde nu. Alle sammen. Han traskede gennem sneen med en lommelærke i hånden og sin favoritøkse i bæltet mens han tænkte over disse ting. En lidt bidsk grimasse var nærmest tegnet i hans skæggede ansigt.

Da han trådte ind i sin yndlingshule, kiggede han sig kort omkring. Den så ud som sidst, med et lille ildsted og nogle skindtæpper rundt omkring længere inde. Denne hule var egnet til når Dragorn og dets indbyggere blev lidt for påpressende for ham, og han var ganske tilfreds med hvordan her så ud.
Mens han smed sin kappe fra sig lød der dog hvad der umiskendeligt kunne være et nys længere henne mod nogle sten. Han vendte sig med det samme mod lyden og fik øje på noget hvidt derinde, mellem stenene. Uden et ord gik han hen til det.
Idet han stod over hvad der mest kunne se ud som en sammenkrøbet skikkelse inden i et skind, hævede han et øjenbryn. "Hvem er du så?" der var ikke grund til at spørge om andet. Det var det der lige faldt ham allermest ind at sige alligevel, så hvorfor overhovedet pakke det ind bag en eller anden høflig hilsen.
Magnar Durak III Skjoldbroder - Thanens Arving - Hærfører - Dværg

"I let the blade do the talking...

So my tongue shall become iron

And my words the mighty roar of war"

Luna Blodsten

Luna Blodsten

Krystalisianer

Kaotisk Dum

Race / Speciel race

Lokation / Omrejsende

Alder / 19 år

Højde / 163 cm

Andy 02.02.2017 01:18
Luna blev forskrækket da hun hørte stemmen fra den fremmede. Hun havde inderligt håbet på at han ikke havde set hende, men som hun nu var opdaget så hun bare mod ham med hendes trætte øjne. Der stod... En mand? En lille robust, muskuløs mand... Han var virkelig lille i forhold til andre mænd, ikke dårligt af udseende, men bare mindre end andre mænd.
"Jeg er... Luna. En stille pige der er faret vild her i bjergene." som hun fik sagt ordene stille og roligt hostede hun til sidst i sin albue hule og kiggede så tilbage på manden. "Hvem... Hvem er du så?" spurgte hun stille som for at stadig skjule sig fra noget.

Det var undrende at se en lille mand som ham stå der med hans røde hår. Hvem var han? Hvorfor var han her i en hule i et gudsforladt bjerg i norden? Havde han bare været på tur og ikke kunne finde hjem eller var han bare en ensom eventyrer som i fortællingerne man hørte som barn? Luna blev hurtigt interesseret i manden og ønskede at vide nogle flere ting og hvorfor han var her, hvem han var og sådanne diverse ting.
Hendes nysgerrighed var stor og hun var ved at flyde over med spørgsmål. Men hendes hoved roterede stadig rundt i sig selv og gjorde ondt grundet hendes helbred.

Luna - Selkie - Adel
Sisters of the tides are we.
Bound by sand, and salt, and sea.
Selkie, Mermaid, Siren Daughter,
Priestess of the Holy Waters. "

Magnar III

Magnar III

Krystalisianer

Retmæssig Forvirret

Race / Dværg

Lokation / Dragorn: Dværgenes rige

Alder / 32 år

Højde / 145 cm

Lorgath 02.02.2017 01:35
Det øjeblik skikkelsen viste sit ansigt, faldt Magnars bidske grimasse til en meget mere mild én. Hun så bleg og syg ud. Og hendes stemme lød hæs. Men hun var virkelig smuk. Rigtig, rigtig smuk, ord kunne end ikke sætte mening på, præcis hvor smuk hun så ud, og det gav et eller andet sted heller ingen mening. Hvordan kunne man være så pæn og stadig ikke være mulig at regne ud på hvordan det kunne lade sig gøre? Han blev omgående nysgerrig efter at vide mere om hende. Hun måtte være mere end blot en stille pige der var faret vild.

Han tog sig selv i, at være stille for længe mens hans hjerne brød sig omkring hendes skønhed og han rømmede sig let, en smule akavet til mode over at have været så langt væk i tanker. "Mit navn er Magnar," han skulle lige til at komme med hele smørren, men Luna, den lille pige, så ud til at være syg, så han ville ikke bryde hendes trætte hoved med det. "Jeg bor i nærheden.. Inden i dette bjerg. Det her er bare et sted hvor jeg kommer en gang i mellem," sagde han mens han lavede en gestus mod hulen de stod i. Han satte sig på hug foran hende for at være i øjenhøjde med hende. "Du ser ud til at fryse. Vil du låne nogle skind? Jeg har masser af dem herinde og du ser ud til at fryse og være træt. Her, lad mig hjælpe dig," ofte var Magnars venner lidt drillende omkring hvor sympatisk han var, og her ville de sikkert have grinet lidt af ham, men han var ligeglad. Han kunne bedst lide at hjælpe andre, så da han hentede ét af skindene og rakte hende det, var det udelukkende af venlighed, at han gjorde det.
Magnar Durak III Skjoldbroder - Thanens Arving - Hærfører - Dværg

"I let the blade do the talking...

So my tongue shall become iron

And my words the mighty roar of war"

Luna Blodsten

Luna Blodsten

Krystalisianer

Kaotisk Dum

Race / Speciel race

Lokation / Omrejsende

Alder / 19 år

Højde / 163 cm

Andy 02.02.2017 01:51
Luna så på manden der lagde et skind om hende. Hun havde ikke forventet en så venlig gestus fra en mand hun lige havde mødt. Som han hentede skindet smagte hun på navnet "Magnar". Som han stod der og hun havde fået et skind mere så hun nu havde tre. Hendes, Ambers og hans så hun på ham. "Tak... Men.... Hvis jeg må spørge? Hvordan bor man i bjerget? Bor du bare i en grotte som folk i Havet?" Luna rejste sig op og hun stod der svøbt i skind, på skind på mere skind. Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre her, men hun gik forbi Magnar som hun spurgte om hvordan man boede her i et bjerg.
Hun var jo selv vant til at leve i en grotte, dog under vandet af det stille hav.

"Der hvor jeg kommer fra ville det være normalt bare at bo i en grotte, men heroppe virkede det bare som om folk elskede at være... Oven jords? Hvis man kan sige det." hun uddybede stille hvad hun havde spurgt om for at gøre det klart hvad hun prøvede at få svar på og for selv allerede at havde svaret på det selv så han ikke skulle spørge hende hvor hun kom fra. Nok havde hun ikke sagt hun boede under vandet, men det var vel ikke relevant for en mand af hans statue.

Luna - Selkie - Adel
Sisters of the tides are we.
Bound by sand, and salt, and sea.
Selkie, Mermaid, Siren Daughter,
Priestess of the Holy Waters. "

Magnar III

Magnar III

Krystalisianer

Retmæssig Forvirret

Race / Dværg

Lokation / Dragorn: Dværgenes rige

Alder / 32 år

Højde / 145 cm

Lorgath 02.02.2017 02:28
Hun havde nu tre skind på. Det så næsten overdimensioneret ud, men Magnar lod være med at kommentere på det. I stedet gik han tilbage mod ildstedet og fik sat gang i bålet. Der skulle ikke meget til for han havde klargjort det tidligere i dag.
"Altså... Jeg bor ikke ligefrem i havet, men.. Jo.. Jeg bor i en hule. En gigantisk hule," fortalte han med et venligt smil, som han satte sig på et skind og klappede på et andet ved siden af sig. "Mennesker kan lide den store himmel. De elsker lyset, som den skaber og den friske luft derude. Hvis du spørger mig, synes jeg der er lidt for højt til loftet," han pakkede en mad-ration ud og tog lommelærken frem. En lille tår gled ned i dybet der var hans mave, og han kiggede ind i den opstartende ild.

"Vi har en stor port ind til den hule jeg bor i. Og flere rum. En kæmpestor tronsal. Og flere af min slags. Vi er dværge," han skævede mod hende igen, før det gik op for ham, at hun måske ikke en gang kendte til dværgene, sådan som hun omtalte "heroppe". "Vi er alle sammen lidt.. Lave, som du nok har set allerede. Men vi er stærke folk. Kan holde til meget," stoltheden over at være en dværg dukkede op relativt hurtigt og han kunne ikke lade være med at smile bredt til hende, før smilet falmede let. Der var stadig mange tanker inden i hans dværgehoved, og han havde svært ved at finde hoved og hale på dem.
Magnar Durak III Skjoldbroder - Thanens Arving - Hærfører - Dværg

"I let the blade do the talking...

So my tongue shall become iron

And my words the mighty roar of war"

Luna Blodsten

Luna Blodsten

Krystalisianer

Kaotisk Dum

Race / Speciel race

Lokation / Omrejsende

Alder / 19 år

Højde / 163 cm

Andy 02.02.2017 02:58
Luna så på den ellers muskuløse men lille mand og satte sig så ned på skindet ved siden af som han havde givet tegn til at hun bare skulle sidde der. "Det kan vel siges med sådan et udseende som dit." kommenterede Luna som side bemærkning uden at lægge mærke til at hun selv havde sagt det. Hun kiggede hen på bålstedet som stod koldt hen i grotten. "Så. Du bor i en grotte her i bjerget sammen med andre 'dværge'?" spurgte hun svagt og hostede så en gang.
Turen havde ikke været god for hendes helbred og hun så mod den pæne 'dværg' som hun nu havde lært det hed. Hun var ligeglad med at han var en dværg. Han lignede et menneske og hvis hun forstod det ret var den eneste forskel deres højde. Så var det virkelig værd at tage det i betrækning når hun talte normalt?

"Jeg bor normalt selv med mit folk i en grotte. Dog... Under vandet. Vi har boet der længe men, vi har længe været plaget af Havets andre folk." sagde hun. Hun ønskede ikke at stille spørgsmål uden selv at " betale" dem igen med svar fra hende selv og hendes egen historie. Altså måtte hun give noget for noget.
Hendes blik færdes igen hen på manden og hun kiggede lige en ekstra gang hen af hans ellers overdådige krop inden hun røstede det af tankerne og så hen på det kolde bålsted.

Luna - Selkie - Adel
Sisters of the tides are we.
Bound by sand, and salt, and sea.
Selkie, Mermaid, Siren Daughter,
Priestess of the Holy Waters. "

Magnar III

Magnar III

Krystalisianer

Retmæssig Forvirret

Race / Dværg

Lokation / Dragorn: Dværgenes rige

Alder / 32 år

Højde / 145 cm

Lorgath 02.02.2017 03:36
Luna kommenterede på hans udseende, men det fløj egentlig lidt hen over hovedet på den bryske dværg, hvis tanker lå andetsteds. Han nikkede bare. "Det er lidt at gradere ned på hvor pæn en grotte det egentlig er. Dragorn er et smukt sted," han smilede let, for at vise at han ikke var fornærmet. Hun vidste nok ikke bedre, så han ville ikke til at gøre stemningen negativ ved at tage det personligt. "Men ja, det gør jeg. Sammen med de andre dværge," han begyndte at arbejde med ildstålet for at få sat ordentligt gang i bålet mens Luna fortalte om sit eget hjem. Hvordan man kunne bo i en grotte under havet var ham til stor undring. Hvad for en race mon hun var? Han havde godt hørt om havfolket, men hun mindede ham ikke just om én af deres slags.

"Plaget? Jeg tog selv Dragorn tilbage noget tid siden. Vi var også plaget af andre folk. Mørkets tjenere," han kiggede lidt mere nysgerrigt på Luna som flammerne langsomt begyndte at slikke sig op af træstykkerne i bålet. "Hvad er dit folk? Og hvem plager jer?" Magnar var nærmest fortryllet af Lunas skønhed. Normalt var han ikke så nysgerrig omkring andre folk, men Luna var bare noget helt andet. Hun var virkelig pæn og hun holdt sig mystisk, hvilket bare gjorde ham vildt spændt på at vide mere om hende. Og gerne meget mere.
Magnar Durak III Skjoldbroder - Thanens Arving - Hærfører - Dværg

"I let the blade do the talking...

So my tongue shall become iron

And my words the mighty roar of war"

Luna Blodsten

Luna Blodsten

Krystalisianer

Kaotisk Dum

Race / Speciel race

Lokation / Omrejsende

Alder / 19 år

Højde / 163 cm

Andy 02.02.2017 03:48
Luna så mod Magnar og så mod de små flammer der stille begyndte at gøre stedet varmere. "Vi.... Jeg er en Selkie. Vi bor normalt under vandet, men noglegange går vi på land. Vi har været i krig med havets andre folk i hundredevis af år fordi de jæger os for vores skind." Luna så meget rolig mod flammerne som hun talte om den dystre historie. Hun var ikke sikker på hvad "Mørkets" tjenere betød. Men måske var det ligesom Havet, bare for himlen om natten. Måske troede dværgene på en Mørket og Lyset istedet. Det var vel mere troværdig end de andre hun havde hørt en smule om; Isarus og Zalamander, eller hvad end de nu hedder.
"Så ja. Men vi overlever... Hvad gør i? Du ser ud til sagtens at ville kunne klare dig, så hvem kunne dog plagede jer?" spurgte hun så mens hun så på mandens veltrænede krop men gjorde sig et forsøg på at bare se ham i øjnene, men ikke uden besvær.

Luna - Selkie - Adel
Sisters of the tides are we.
Bound by sand, and salt, and sea.
Selkie, Mermaid, Siren Daughter,
Priestess of the Holy Waters. "

Magnar III

Magnar III

Krystalisianer

Retmæssig Forvirret

Race / Dværg

Lokation / Dragorn: Dværgenes rige

Alder / 32 år

Højde / 145 cm

Lorgath 02.02.2017 04:15
Magnar forstod intet. Han havde ingen anelse om hvad en Selkie var. Men at de blev jagtet for deres skind virkede virkelig ekstremt. Og uacceptabelt. Især når han jo selv kunne se at han sad med en pige. Man kunne sgu da ikke bare tage hendes hud? Hvad var folks problem? Han gned sig let om hagen, eftertænksomt. "Jeg ved ikke hvad en Selkie er. Men jeg håber I klarer jer, det lyder virkelig forfærdeligt at blive jaget for sin hud," han sendte hende et sympatisk blik, som hun sagde at de da overlevede. Han smilede et lidt trist smil da hun nævnte at han ikke lignede en person der var voldsomt plaget. Det var ikke helt sandt. Ganske vidst var han muskolært bygget og lignede ikke én der havde sultet. Men mentalt var en anden ting.

"Jeg... Jeg var der ikke mens de plagede mit hjem.. Jeg var tvunget til at flygte med andre af mit folk, for at få dem i sikkerhed. Men at se min familie lide? Ganske vidst ser jeg sund, rask og stærk ud, men ar kan også lægge sig på sjælen," det var ingen hemmelig, at han havde mange ar der. Hans sjælesværd fremviste det sværd han påkaldte det, og han var hudløst ærlig omkring det. Hans blik var fjernt mens han tænkte over præcist hvor slemt det havde set ud. 
Magnar Durak III Skjoldbroder - Thanens Arving - Hærfører - Dværg

"I let the blade do the talking...

So my tongue shall become iron

And my words the mighty roar of war"

Luna Blodsten

Luna Blodsten

Krystalisianer

Kaotisk Dum

Race / Speciel race

Lokation / Omrejsende

Alder / 19 år

Højde / 163 cm

Andy 02.02.2017 04:25
Luna så hen på manden roligt og lo en smule som han talte om at de blev jaget for deres hud. "Nej. Vi... Er ikke mange." sagde hun stille derefter. "Vi bliver dog jaget for vores 'skind' ikke vores 'hud'" uddybede hun og tog om sit hvide skind. "Vi kan skifte vores form i vand til det af et sæl-agtigt væsen." sagde hun så som om der var intet unormalt ved det.
Dog som han derefter fortalte sin historie blev hun en smule trist. Det var ikke rart at høre at han havde været gennem sådan noget eller hvordan hans familie var de virkelige udsatte. "Det er jeg ked af at høre..." sagde hun bare svagt. Hun vidste ikke hvad hun ellers skulle sige, for hvert ord hun ellers havde sagt følte hun pludseligt havde været fyldt med had hvis man læste det med de øjne hun forstillede sig han måtte have. Hun hostede igen, men varmen fra bålet var begyndt at hjælpe følte hun.

At være så langt væk fra havet var underligt. For første gang var hun helt menneskelig og... Hun kunne lide det. Måske var hun bare aldrig rigtig født til at leve i vandet. Måske var hun født til at bo i bjergene eller på landet. Måske.
"Jeg kan ikke forestille mig det. For det må havde været langt mere grusomt end jeg kan forestille mig. Selv de stærkeste kan få et ødelagt hjerte, men... Tiden læger alle sår. Ikke alene tiden, men folkene i den." hun håbede at hans familie ikke alle var døde og at nogle af dem stadig måtte leve så de stadig kunne bruge år med ham og bringe glæde tilbage til hans ramte hjerte.

Luna - Selkie - Adel
Sisters of the tides are we.
Bound by sand, and salt, and sea.
Selkie, Mermaid, Siren Daughter,
Priestess of the Holy Waters. "

Magnar III

Magnar III

Krystalisianer

Retmæssig Forvirret

Race / Dværg

Lokation / Dragorn: Dværgenes rige

Alder / 32 år

Højde / 145 cm

Lorgath 03.02.2017 02:30
Lunas latter fik Magnar til at hæve et øjenbryn kort. Hans logik sagde noget andet end hendes, men han var ikke kendt for sin kløgt. Han tænkte måske ikke lige så meget over tingene som mange andre, boglige godtfolk gjorde det, men han kunne da stadig godt regne en ting eller to ud. "Hvis du kan blive til et sæl-agtigt væsen, så er det jo din hud," han forstod ikke hvorfor hun så havde sagt at det ikke havde været hendes hud. Det ville være skind for ham men hud for den sæl der bar det.
Hun var i sandhed en kløgtig pige. Hendes ord fik et lille smil frem på Magnars læber. Han kradsede sig let i nakken. Blikket var rettet mod hende, varmt og taknemmeligt.

"Jeg har stadig det meste af min familie. Men mit hjerte bløder for de folk der er døde for vores hjem. Dværge såvel som krigerne fra Hovedstaden, der kom for at hjælpe mens mørket angreb os.. Jeg er en leder af mit folk, og det er mit ansvar at de alle overlever, selv de der vælger at hjælpe os. Og jeg fejlede min pligt den dag," der var næsten ikke grund til at diskutere det, for Magnar var fast besluttet på at sådan var det bare. Han rodede lidt rundt i ilden med en pind.
"Men nok om det! Nu har jeg brug for at spørge dig.. Måske lidt direkte.. Men er alle Selkier lige så smukke som dig?" Magnar var vant til at tale lige ud af posen, så da han komplimenterede hende var det nærmest uden effekt på ham selv. Hvorfor holde inde med sin mening når den var vigtig? Og Luna skulle vide at hun var pæn. Måske vidste hun det nok allerede, men han ville lige gentage det for hende.
Magnar Durak III Skjoldbroder - Thanens Arving - Hærfører - Dværg

"I let the blade do the talking...

So my tongue shall become iron

And my words the mighty roar of war"

Luna Blodsten

Luna Blodsten

Krystalisianer

Kaotisk Dum

Race / Speciel race

Lokation / Omrejsende

Alder / 19 år

Højde / 163 cm

Andy 03.02.2017 02:44
Det var en smule trist at høre igen om hvordan han følte for folkene der havde hjulpet, men det bragte en varme til Luna ikke tit var der. Tankerne om at han faktisk var en man der værdsatte folkene omkring ham nok til at føle sorg for dem vidste bare Luna at selvom hendes søster var væk og alt i verden virkede ondt, så var der stadig lyse stunder og folk med godehjerter og intetioner.
Som Magnar begyndte at rode rundt i ilden så hun nysgerrig til på flammerne mens hun lyttede overrasket til spørgsmålet. Hun blev altid glad for komplimenter og når man talte om hendes udseende gjorde det kun det bedre. Hun var stolt af hvordan hun så ud og hun var klar på at fortælle alle at hun selv mente hun var smuk, men det virkede kort i Lunas hoved som om at svaret "nej" bare ville være forkert. Hvorfor skulle de andre Selkier ikke være lige så smukke indeni som hun er, det var jo trods alt der sand skønhed kom fra. Men på ydersiden var det nok for meget at sige at de andre Selkier holde et lys til hende, måske med undtagelse af hendes søster Amber og hendes afdøde søster, hvis navn hun ikke engang ville tænke i sorg over hændelsen.

Luna rødmede mens hun så på den lille stjerne på gulvet. Hendes blik flyttede sig så over på Magnar. Hun ville ikke virke egoistisk og valgte derfor at lege en lille leg med ord så han selv kunne svare for hende. "Det ved jeg nu ikke, er alle dværge lige så muskuløse, robuste... og maskuline som dig?" spurgte hun så. Kompliment for kompliment, men svar for svar. Det var en nem måde ikke bare selv at sige "Nej" og hun håbede han ville forstå det.
Det var klart at Luna ikke kunne andet end at have røde kinder efter en sådan mand fortalte man var pæn. Nok kende hun ikke Magnar, nok havde hun aldrig talt med ham før, men det betød ikke at han klat ikke havde et smukt udseende.

Luna - Selkie - Adel
Sisters of the tides are we.
Bound by sand, and salt, and sea.
Selkie, Mermaid, Siren Daughter,
Priestess of the Holy Waters. "

Magnar III

Magnar III

Krystalisianer

Retmæssig Forvirret

Race / Dværg

Lokation / Dragorn: Dværgenes rige

Alder / 32 år

Højde / 145 cm

Lorgath 03.02.2017 03:38
Måden hvorpå Luna spillede spørgsmålet tilbage på Magnar fik ham til at grine kort. Han var fristet stærkt til at sige nej. Man måtte vel godt være stolt over sin krop? Måtte man ikke? Han tøvede længe, før en ny tanke slog ned i ham og fik ham til at grine igen. "Jeg har nu engang svært ved at se min søster være lige så stærk og maskulin som jeg. Jeg tror det ville være et yderst forstyrrende syn, hvis jeg skal være ærlig," han fik rodet en kvist rundt i ilden, og lagde samtidig mærke til Lunas blik dermod. Han rodede lidt mere rundt før han rakte hende pinden. "Jeg er stærk. Ingen grund til at lyve der. Jeg har trænet mig selv meget, for folket skal have nogen de kan se op til. Men der findes også andre dværgemænd der er stærke som jeg," indrømmede han med et smil, som han holdt pinden frem mod hende.

"Jeg ved intet om Selkier.. Du siger, du har boet i havet.. Så kender du til ild eller ej?" han lavede en håndgestus mod der hvor ilden brændte mens han så forventningsfuldt på Luna. Han forventede hverken det ene eller det andet. Han forventede til gengæld at hun ville sige noget der nok ville overraske ham lige gyldigt hvad.
Magnar Durak III Skjoldbroder - Thanens Arving - Hærfører - Dværg

"I let the blade do the talking...

So my tongue shall become iron

And my words the mighty roar of war"

Luna Blodsten

Luna Blodsten

Krystalisianer

Kaotisk Dum

Race / Speciel race

Lokation / Omrejsende

Alder / 19 år

Højde / 163 cm

Andy 03.02.2017 04:21
Luna grinte lidt af hans svar der samtidigt også var hendes. "Ja jeg ville ikke have et problem med at se op til det der." sagde hun som en sjov bemærkning mens hun med hånden hentydede til Magnar. Hun måtte vel indrømme at han var pæn og det skulle han vel også have fortalt. Komplimenter var jo ikke kun reserverede til Luna.

Han rakte hende en pind mens han talte og hun tog stille i mod den. Hun var ikke sikker på hvorfor endnu, men han gestikulerede til den lille stjerne. Hun havde set at han havde rodet i den med pinden så måske skulle hun bare gøre det samme til det træ der lå i stjernen. Det var undrende. Hvordan havde han skabt en stjerne her? Og hvorfor kalde han den "ild"?
"Jeg kender til de små stjerner som den her. Jeg har set nogle få, men det her er den første jeg er helt, hel tæt på. Men nej, vi har dem ikke i havet." svarede hun så stille til ham. "Jeg er fascineret over hvordan du har lavet eller for den sags skyld skudt den ned. Hvordan?" spurgte hun så for at finde ud af mere. Nu hvor hun var på land på et lille eventyr kunne hun vel ligeså godt lære noget på vejen.

Luna lagde skindet Magnar havde givet hende og svøb sig bedre ind i sit og Ambers. Hun kunne mærke Amber stadig var i live og at hun stadig var på eventyr, det kunne hun bare. Nu ville hendes skind også holde hende varm sammen med Magnars stjerne som lå og lyste grotten op og gjorde stedet dejligt varmt og hyggeligt, især med skindende omkring.

Luna - Selkie - Adel
Sisters of the tides are we.
Bound by sand, and salt, and sea.
Selkie, Mermaid, Siren Daughter,
Priestess of the Holy Waters. "

Magnar III

Magnar III

Krystalisianer

Retmæssig Forvirret

Race / Dværg

Lokation / Dragorn: Dværgenes rige

Alder / 32 år

Højde / 145 cm

Lorgath 03.02.2017 04:56
Magnar undgik ikke at smile lidt over Lunas meget direkte kommentar. Men han kunne lide det. Hun forstod det, selvom hun ikke var en dværg eller kom samme sted fra som ham: I Magnars bog var en spade en spade og en skovl var en skovl. Der var absolut ingen grund til at pynte på ordene eller gemme dem væk bag tynde stykker af vævet stof. "Tak for komplimentet," sagde han med et nik rettet mod hende. Han havde ikke noget imod at få lidt ros for alt sit arbejde med at være stærk.
Han skulle til at småsnakke videre da Luna begyndte at omtale ilden som en stjerne. En stjerne? Han kiggede på hende med et hævet øjenbryn.

"Jeg har hverken hentet ilden eller skudt den ned. Jeg har skabt den med dette fyrtøj og træet der," han viste hende fyrtøjet. "Jeg ved ikke helt hvad en stjerne er lavet af. Det her er ild. Meget voldsom varme, der sørger for at holde os varme heroppe over havet. Og det giver os muligheden for at lave mad.. Og ej at forglemme, lys.. Ilden må have meget tilfælles med stjerner, men jeg har ikke været ude for at hive nogle stjerne ned fra himlen," Hun havde nok ikke oplevet ild før, men hun havde jo også boet under havet hele sit liv. Så gav det sgu mening et eller andet sted, at hun ikke kendte til hans defination af ild.
Magnar Durak III Skjoldbroder - Thanens Arving - Hærfører - Dværg

"I let the blade do the talking...

So my tongue shall become iron

And my words the mighty roar of war"

Luna Blodsten

Luna Blodsten

Krystalisianer

Kaotisk Dum

Race / Speciel race

Lokation / Omrejsende

Alder / 19 år

Højde / 163 cm

Andy 03.02.2017 18:11
Luna så mod Magnar og smilede. Det var mystisk at han kunne bruge en sådan lille himstregims til at skabe ild. Måske var det et magisk relikvie som mennesker var blevet så vant til at skabe at folk bare havde det på sin person, ellers var Magnar bare heldig? "Det må være dejlig betryggende." Lunas blik vendes mod ilden. "Du kan altid have noget så smukt med dig rundt omkring og lyse vejen op for dig. Det må tage noget talent at lave sådan noget... Men nu må jeg lige spørge. Hvorfor laver i mad på det her 'ild'?".

Luna vende sit blik mod Magnar og kiggede en gang mere over hans krop. Det var underligt. Hun havde vandret længe nu og hun havde set alle mulige størrelser af mænd, stor, tynde, tykke, lave. Men Magnar var unik. Hun havde aldrig set en så muskuløs mand i hans højde, men Luna ville lyve for sig selv hvis hun sagde hun ikke fandt den robuste krop attraktiv.
"Så hvordan er det? Altså at bo med andre "dværge". Du bor vel med dem under jorden ligesom jeg... Ligesom jeg engang boede med de andre Selkie'er under vandet." Hun blev en smule trist over at mindes hun ikke længere var under vandet i tryghed sammen med sin søster og familie. Men sådan var omstændighederne nu engang.

Luna - Selkie - Adel
Sisters of the tides are we.
Bound by sand, and salt, and sea.
Selkie, Mermaid, Siren Daughter,
Priestess of the Holy Waters. "

Magnar III

Magnar III

Krystalisianer

Retmæssig Forvirret

Race / Dværg

Lokation / Dragorn: Dværgenes rige

Alder / 32 år

Højde / 145 cm

Lorgath 04.02.2017 01:46
Det virkede helt som om at det var glorificeret for Luna. Men så igen, at have et sådant syn på tingene var måske også langt mere positivt? Hvad hvis han ikke havde været i stand til at lave et bål at varme sig hos om aftenen? Det ville være virkelig trist.
"Noget mad skal være meget varmt for at blive spiseligt. Og varm mjød smager også virkelig godt.. Altså, det er så ikke lige mad, det er nu nærmere en drik, men.. Det smager godt varmt. Varm suppe er desuden rigtig godt hvis man er syg," det var måske lidt af en hentydning. Luna så stadig syg ud, så måske det ville være godt for hende at få lidt suppe?

"Jeg bor sammen med en meget stor familie i Dragorn. Det er rart at bo med andre dværge. Man hygger sig, deler historier og beskytter sit hjem med alt hvad man har i sig," Magnar undgik ikke at høre Lunas lidt triste toneleje da hun nævnte at hun engang havde boet sammen med andre selkier. "Luna... Undskyld hvis jeg roder op i noget der er negativt, men... Hvorfor bor du ikke med selkierne længere?" han vendte sit blik mod hende, undersøgende og varmt med et lille, prøvende smil.
Magnar Durak III Skjoldbroder - Thanens Arving - Hærfører - Dværg

"I let the blade do the talking...

So my tongue shall become iron

And my words the mighty roar of war"

Luna Blodsten

Luna Blodsten

Krystalisianer

Kaotisk Dum

Race / Speciel race

Lokation / Omrejsende

Alder / 19 år

Højde / 163 cm

Andy 04.02.2017 03:10
Luna tørede op i tone for ikke at virke negativ. Det var ikke noget hun ønskede at være så hun prøvede at holde humøret højt. Suppe - Hvad mon det var? Var det hvad hun havde forstået fra nogle folk hun havde snæret sig ind pås samtale "Varm vand med smag"? Hvis det var det, så virkede det da lidt menings løst, men ideen var nu alligevel fascinerende. Måske var det ligesom hjemme hvor vandet omkring fisk ville få den røde farve af blod og indholde smag af fisk.
Luna følte stille at hun dog måtte uddybe historien om hende og hendes søster. "Joooov... Min søster og jeg kom på land sammen og blev splitet op af en gruppe mænd der var ude efter os. De fik Amber, men jeg ende i vandet hvor jeg i panikken blev skiftet og derved var fanget under vandet til Amber var væk. Da jeg kom op af vandet igen prøvede jeg at finde hende og nu er jeg-" en lyd uden for grotten stoppede hendes tale spor. Det lød som folk der snakkede. Stemmerne tyssede på hinanden og Luna frygede allerede det værste. Hvis hun kende folkene ovenvandes godt nok, så var de ude efter stjernen - ilden - og alt der kom med den.

Som fire mænd kom ind i grotten så Luna hvordan deres øjne skreg det hele. Deres intentioner var ikke gode og deres grimaser gjorde hende nervøs, men hun var klar på dem. "Hvad har vi så her drenge?" kom det fra den ene "En lille lejr og noget at lege med gennem natten." Lunas blik skød mod Magnar og hun rejste sig bare op og hostede så. Hendes skind var ved at falde ned men hun greb det lige ved hoften. Dog nøgen stod Luna med sine næver klar til at tæve de ubudne gæster, men Magnar var hende i forkøbet.

Luna - Selkie - Adel
Sisters of the tides are we.
Bound by sand, and salt, and sea.
Selkie, Mermaid, Siren Daughter,
Priestess of the Holy Waters. "

Magnar III

Magnar III

Krystalisianer

Retmæssig Forvirret

Race / Dværg

Lokation / Dragorn: Dværgenes rige

Alder / 32 år

Højde / 145 cm

Lorgath 04.02.2017 03:33
Magnar lyttede opmærksomt til hendes fortælling. Det lød forfærdeligt, at de var blevet splittet op. Og at mændene havde fået fat i hendes søster. Selv ville Magnar gå gennem ild og vand, og derefter lidt længere for at få sin søster tilbage hvis en ting som dette skulle ske. Men før Luna fik lov til at tale ud, dukkede fire mænd op i grotten og deres ansigtsudtryk skreg bare langt væk af problemer. Allerede nu kom Magnars pis i kog, da han langsomt rejste sig. Hans hånd lagde sig med det samme på øksen, der hang i hans bælte. Banditterne spredte sig let ud så de dækkede indgangen til grotten. "I har den her chance til at vende om og gå," konstaterede Magnar roligt, mens han trak øksen op af bæltet og vægtede den i hånden.

"Vi kan godt ta' ham. Fire mod én.. Vi kan ta' ham," ytrede én af banditterne, til hvilket Magnar kastede øksen, uden at tænke videre over det. Den gravede sig ind i skulderen på mandslingen og samtidig lyste Magnars hånd let op da en spøgelsesagtig klinge dukkede op ud af ingenting. Den glimtede gyldent i mørket, dryppede let af blod og så ved nærmere inspektion meget brugt og hakket ud. Mens den ene bandit var væltet til jorden, skrigende af smerte, var to andre over ham på et splitsekund.
Magnar var veltrænet i krigsførsel, så for ham var banditterne ret nemme at skille sig af med. Men han vidste ikke om Luna kunne klare sig, så han var naturligvis distraheret nok til at få sig et jævnt snitsår ned over skulderen. Han besvaredet angrebet med at stikke sjælesværdet direkte gennem låret på banditten. Én fældet, én tilbage. Måske to? Den anden bandit der havde været over ham endte med at dø da han efter et par udvekslinger mellem deres klinger, begravede sit sværd i mandens ansigt. Blod sprøjtede ud da manden faldt til jorden med gurglende lyde. Han var død inden for få sekunder.
Magnar Durak III Skjoldbroder - Thanens Arving - Hærfører - Dværg

"I let the blade do the talking...

So my tongue shall become iron

And my words the mighty roar of war"

0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Echo, Lorgath , Krystal
Lige nu: 3 | I dag: 12