S Det halve Svin
Tid 14,50
Vejr: Det er koldt og solen skinner
O et par andre væsner.
P http://middle-earthencyclopedia.weebly. ... 43629.jpeg sort

Tristan, havde bevægede sig hen mod hovedstaden for at se, hvordan det så ud. Men det syn der mødte ham fik det til og gøre koldt ned af hans ryg, da han kom ind i byen. Der var så stille i forhold til normalt, folk lå og var i smerte, mens han gik gennem byen efter og være droppet af hans hest.

Han, havde været nød til og lade den løbe igen, hvor han selv bevægede sig ind i byen. Han sætte kursen mod en kro, hvor han selv ville kunne få slappet af efter den lange rejse. Men selve byen var så stille som i en grav alle folk holde sig for sig selv, eller lå på gaden og hostet. Han, havde aldrig set noget så voldsomt, hvilket os gjorde han havde behov for at komme ind på en kro og prøve og finde ud af, hvad der var sket. Tristan bevægede sig ind på kroen.

Tristan bed sig svagt i underlæben, hvorefter han følte på hans læderpung inden han lod hans bandage falde, han beholde dog stadig hans hætte trukket over sig. Hans bue var svunget over hans venstre skuldre, hvor hans Pilkogger var over den højre skuldre i stedet. Han bevægede sig hen med langsomme skridt til baren, hvor han sætte sig inden han kiggede sig omkring, der var os meget tomt herinde. Han så kromutter komme frem, hvor han kunne se, at hun ikke havde forventet og se nogen. ”Ja, er du os smittet så kom væk, vi sælger ikke dæmonblod herinde.”

Kom det hurtigt fra hende, hvorefter hun hostet. Tristan så på hende, hvor han prøvede og få sat tingene i kog i hans hoved. ”Så det er derfor der er så lidt liv.” Kvinden nikkede, hvorefter Tristan så på hende igen, ”jamen jeg vil godt ha noget og drikke noget ale.” Kvinden så på ham kort og smilede svagt, ”det er godt der er flere i nu der ikke er smittet, men som du kan se har vi ikke så mange i dag.”

Tristan nikkede svagt, hvorefter han betalte og fik sit krus ale, hvor han så sætte sig ned ved et bord, hvor han kunne ha styr over, hvad der skete. Han sad der med sin drink og noget og spise, hvor han bagefter hørte døren gå op og en kvinde med helt hvidt hår kom ind, has øjne så mod hende da hun kom ind, og han studeret hende og prøvet og placere, hvor hun stod var hun ramt af pesten, eller havde hun være heldlig som ham og et par andre, som ikke var smittet i nu.

At ankomme til hovedstaden havde været en hård tur.. under hele krigen og starten på pesten havde Gloria været sendt hjem, hun havde ladet sit Hjemblive et af de mange flygtninge lejre der havde været for folk der formåde at komme væk fra byen under krigen. nu forsøgte folk at undgå enhver i frygt for pest.

Hun selv havde fået gode nyheder. Ven hjem til Krystalpaladset, der venter dig en ridder titel. Gloria kunne ikke andet end at føle en vis bittesødhed over titel. det var en ære, hendes familie var stolte. Men hun følte selv hun havde været mindre end nyttig. og synet der havde mødt hende i hendes ellers så elskede by slog kun hendes egen glæde ved titlen ned. Død og elendighed var overalt. den før så livlige by virkede forladt og fremmed.

med vante skridt gik hun ind af døren til Det Halve Svin. hun havde været her flere gange før, både med hendes bror, men også William og andre de kunne slæbe med til en glad druktur. nu var stemning dog trykket og humørforladt, hun slog hætten ned som hun kom ind af døren, og nikkede til kromutter, bag skrænken. Hjemvandt tog hun den lyse kappe helt af, for at afsløre hendes kortærmet pelsvest og brune bukser. (Link til Outfit: [url=http://www.polyvore.com/outfit_01/set?id=199134698]LINK[/url] )i første øjenkast var hendes påklædning en blanding af feminin og kriger. ved hendes side hang et sværd og en slidt dolk, som blev blødt op af nogle elegante smykker omkring hendes hals og håndled "Bare en almindelig Stout" sagde hun lavt til Kromutter og lod så blikket glide rundt i krostuen for første gang mens hun ventede på sin mørke øl. der var ikke mange og dem der var sad spredt. bange for smitten højst sandsynligt. hun tog sit krus øl og så sig om efter et sted at sidde. også selv på vagt. var man skødesløs i disse tider ende man selv med pesten. hun fangede en fremmeds blik, som også tydeligt så hende an på samme måde.

Hans øjne mødte en kvindes øjne da hun os kiggede omkring efter noget, som måske var det samme som Tristan selv, havde prøvede og holde øje med. Hans øjne skinnet svagt, mens han studeret kvinden. Hendes hvide hår og hendes blå ish øjne, hvilket gjorde at han holde øje med hende.
Tristan smilede svagt til hende, hvorefter han rykkede sig så der var plads over ved ham så hun måske kunne undgå at blive ramt af pesten. Han så bagefter ned på hans krus og begynde og drikke af de lige så stille mens hans øjne stadig prøvede og holde øje med hende og om der var andre, som måske havde det på den helt samme måde men det var lidt lige meget når man tænkte sig lidt om.
Tristan træk hans hætte ned, hvor han så drak af hans krus ale. Han havde bare haft behov for at slappe af og være sig selv bare for en enkel gang. Han, havde ikke lige frem nogen planer omkring det, hvilket man os kunne se på ham han, havde ingen planer med sit liv ikke lige pt da. Han ville bare gerne komme gennem denne pest overgang og måske hjælpe folk, hvis der var noget han kunne gøre for dem ville han.
//sorry det korte svar, btw har svaret med Edward :9//

Gloria smilede til manden der ved bordet rykkede sig en smule så der ville være plads til hende uden at de nødvendigvis rørte hinanden. han vidste lige så godt som hende at pesten stadig hærgede byen. Hun tog sit krus øl og begyndte at bevæge sig ned mod manden og satte sig på den plads som han havde tilbudt hende uden at sige et ord. 

Hun satte sig og tog en sip af sin øl før hun sagde noget som helst. folk i byen var trætte og bange. og fandt man dem her var det enten for at for at drikke så man glemte eller for at slappe af og forsøge at komme igennem dagen så normalt som muligt. Hun var kommet tit her på det halve svin, så tit at hendes bror William og hendes selv nærmest var blevet stamkunder. men pesten havde taget sit. "God eftermiddag.. " hun lagde kort hoved på skrå, "jeg mindes ikke at have mødt dig her før?" hun kunne være ny eller en hun blot ikke var rent ind i. for ikke at snakke om at hun havde været væk fra Hovedstaden siden før angrebet fra mørket. 

(beklager jeg ikke lige har været online rigtig)

Tristan lod hans hænder finde omkring sig selv omkring krusede, han skulle ha skaffet sig selv noget stærke, da hun kort efter hilste på ham så han over på hende igen. ” God eftermiddag,” da han havde svaret hende kom der et spørgsmål, hvorfor kunne folk ikke bare lade vær med og stille så mange, når han måtte heller svare. Normalt gik det ham ikke på men han, var ikke så glad for bare og få smidt spørgsmål i hans ansigt i dag, han var træt og pesten, havde taget sine første ofre da han var kommet ind. ” Jeg rejste bare igennem og overvejet og opsøge lysets kriger, det er vel det stort set, og de hvad laver de her, mens pesten lidt har svunget sin lange arm ud i gaderne her.” Kom det fra Tristan, hvorefter han bed sig svagt i underlæben, inden han vende tilbage til sin drink og tog en kæmpe slurk, det var dejlig og få alkohol ned i hans krop og bare kunne slappe af på den måde, mon der var flere ting til de lidt nye, hvem vidste. Tristan bed sig i underlæben, hvorefter han så sig omkring igen der var døde stille næsten lige så meget som i en grav.
 

Tristan lod hans øjne se på hende igen og fanget dem, hvorefter han sende hende et smil, ”hvad med denne skønhed, ved siden af mig, hvad bringer dig til dette sted.” Lød det fra Tristan, hvorefter han sende hende et kækt smil, inden han vende tilbage til sin drink og drak langsomt men sikkert af kruset. Denne  gang kunne han intet gøre, det var smertefuldt men sandt han kunne ikke hjælpe folk med pesten, han havde ingen mulighed for at gøre noget for dem, hvilket provokeret ham mere end det hjælp. Tristan sukkede svagt, hvorefter han så hen på hende igen. ”Undskyld jeg forsvandt lidt væk, jeg hedder Tristan jeg vil gerne hilse ordenligt men så længe pesten er her, er det nok en dum ide og gi hånd, hvad hedder denne skønhed så.”
//går nok, :9//

Gloria tog endnu et sip af sin øl, mens hun lod manden bestemme sig om han ville snakke eller ej. Tavshed gjorde hende ikke noget, tværtimod, men når han ligefrem havde gjort anlæg til at der var plads ved hans bord havde hun regnet med en samtale.

Hun hævede kort et øjenbryn over at han ville slutte sig til lysets krigere. han lignede en kriger og han var åbenbart blevet godt træt af mørket."Hovedstaden er ikke ligefrem et kønt syn for tiden." svarede hun tørt. hun skulle vide det, hun var opvokset her, med gaderne fulde af liv. "Alle steder har vel deres oppe og ned ture, Lyset vil bryde igennem snart" om hun så skulle gøre det selv. Håb var en af de mest magtfulde ting mennesket havde. 

hun lyttede selv til den tavshed der var i krostuen, kun afbrudt af nogle få der løftede deres glas. eller lyden af stof og læder der bevægede sig, når folk rykkede på sig. 
Gloria kneb øjnene sammen og så tilbage på Manden ved siden af sig, istedet for krostuen. "jeg har været væk et stykke tid. og stedet her har mange minder fra en gladere tid." At vende sig til steder der havde gode minder var almindeligt i tider med sorg og usikkerhed. 
der var stille igen som samtalen døde lidt ud igen indtil Tristan bryd den igen. 
Denne gang hævede hun et øjenbryn og lænede sig tilbage i stolen. mens hun studerede ham. "denne Skønhed hedder Glorianna..." hun så ned af sig selv og rettede lidt på pelsvesten "og jeg har ikke engang en nedringet kjole på." hendes kommentar var lettere sarkastisk, uden at være uvenlig. den bar nok mere præg af hun havde hørt smigene og kommentarene om hendes kvindelighed, lidt for mange gange. 
"såå.. Du vil være Kriger for lyset?" 

Tristan bed sig svagt i underlæben, mens han lytte til Gloria, han var ikke helt sikker på, hvor samtalene drejet hen, men så snart hun kom ind på om han ville være kriger af lyset kigget han op på hende. Hans øjne skinnet svagt, mens han så på hende, "ja jeg vil gøre en forskel jeg vil kæmpe for lyset, så ja jeg vil være kriger af lyset." Lød det fra Tristan, hvorefter hans øjne så ind i hendes igen. Der var en flamme i hans øjne som var nye. Han, havde aldrig ønsket noget så meget som dette hans tid var forbi. Han kunne gøre, hvad han havde gjorde før, men en del af ham vidste at det ikke var en mulighed han kunne ha længere han gjorde jo det uden og være en kriger af lyset i forvejen.

Tristan tog en ny tår af hans drink, mere fordi han ikke vidste, hvad han ellers skulle sige til, hvad han selv havde fortalte nu. Han var ude med, hvad han ville ha sagt til hende han ville kæmpe for det gode lyset, han ville ikke bare være fanget i kampen mellem lyset og mørket længere. Han var klar til og sætte hele hans liv til, hvad de stod for hvad de bekæmpet. Han var helt sikker på sit liv, tiden var inde til og vælge en side, hvilket han havde vidste i lang tid nu når han tænkte over det. Han var klar til og bruge sit liv sine tårer, hans kræfter alt i og bekæmpe mørket.  "Jeg vil være kriger for lyset ja."  Kom det fra Tristan, hvorefter han så på hende, med ilden brændene i hans øjne han var ærlig og fast besluttet på dette.