Da de kom ud til porten til godset sadlede den unge grevinde op og nikkede til sin følgesvend at det var nu der benene skulle bruges godt. Vinden ruskede i hendes korte brune hår og fik hendes kappe op omkring hendes skuldre da hun satte i galop ned af den nedtrådte vej imod Amazonitskovene. Det varede ikke meget længe før de var omringet af træer og buske og vejen blev smallere. Det var her Merry satte farten ned og lod hesten gå af sig selv imens hun fandt et pergament frem. Ganske vist havde hendes familie meget jord i deres eje og dokumentation af det hele, men det var ganske lidt af skovene der faktisk var kortlagt. Det var også forståeligt at de ikke var blevet udforsket før nu, da der igennem Merrys opvækst havde været noget mere livsfarligt at færdes deri.
Med et tyndt stykke kul fortsatte hun på et halvfærdigt kort hun lænede op ad hestens man, en gang imellem kikkede hun lige op for at orientere sig hvor hun befandt sig.
Krystallandet
