Udkørt og sulten var hun nu på vej igennem en genvej, de fleste mennesker ville bevæge sig i en stor bue uden om. Delvist fordi Skumringsgyden trods alt var skumringsgyden og ikke et sted, man havde lyst til at være på noget tidspunkt. Men også fordi de fleste mennesker holdt sig fra hele området og derfor ikke havde fjerneste anelse om, hvor gaderne begyndte og endte. Venus derimod havde brugt noget af sin fortid her omkring og kendte oven i købet stadig nogle af ansigterne, hun passerede. Der blev ikke hilst eller så meget som nikket, men de sjældne gange, hvor hun ved et uheld fik øjenkontakt med en bekendt, blev det holdt et ar sekunder længere. Kroppen hyldet i en lang kåbe, der var mere for syns skyld end mod kulden, passerede hun ned ad gaden og hoppede uden om mudderpøle, opskubbede brosten og en rotte eller to.
Det var ikke den sikreste vej, men det var klart den hurtigste.
Krystallandet

