Hun ville måske undre sig en del over at høre at denne man hun netop nu stod overfor engang havde været lige så nysgerrig. Det var i grunden sært, lige så sært som det var at høre at ens forældre engang havde været små, eller at høre dem fortælle om en episode i deres ungdom hvor de havde dummede sig. George så bestemt ikke gammel ud, men det var stadig svært at forstå at han havde taget nogle af de samme metoder i brug som Celina nu gjorde. Ikke desto mindre var det en realitet, dog en som var hende ukendt.
Naturligvis tog hun ikke bare et rygte og tænkte det som det ideelle og sande og som for den hun skulle gå efter, tro på og bygge sin viden på. Trods hendes unge alder, vilde natur, fremtræden og udstråling normalt, gemte dig sig et opmærksomt, tænkende og videns hungrende person bag skallen. Hun skjulte ganske enkelt hendes nysgerrighed, de utallige spørgsmål samt hendes viden bag denne facade af barnlighed, spontanitet og ungdommelig udstråling som folk så ud til at finde irriterende, eller belastende det meste af tiden. Mange så hende blot som værende et stort barn, endnu ung og uerfaren. Fuld af erfaring var hun nok ikke, trods det, havde hun set og oplevet rigeligt i sit liv til at kunne fortælle og berette. I grund, var hun gået igennem hårde, mørke tider som meget få personer ville have overlevet, eller sagt på en anden måde, ville andre næppe have så meget forstand tilbage efter hendes oplevelser. Så nok var det ikke mange, og nok var hun ung, men ingen skulle komme og kalde hende barnlig og uvidende. Skulle det ske, ville hun nok bare smile, smile af deres uvidenhed.
Hvad hun skulle og ikke skulle frygte med ham i sin nærhed kunne hun ikke helt sige, ikke med den begrænsede viden hun havde om ham. Hun troede skam at der skjulte sig utrolig meget bag de rolige, venlige, reserverede og dog intelligente øjne end hvad hun umiddelbart kunne se. Som hun tænkte dette, blev hun fangede af hans blik, og hun stod et øjeblik med et krævende blik, et blik der krævede svar på alle sine spørgsmål, alle og en, med det samme, nu og her! Hun vidste dog det ikke var muligt, hun vidste at folk lukkede sig inde og ble skræmt eller irriterede over hendes blik – hun havde set det ske – og det var grunden til at hun ikke så på ham med det blik i mere end få sekunder. Det ville naturligvis glæde, og berolige hende at vide, at hun sandsynligvis ville blive sparet for synlige ar.
Celina ville glædeligt lytte hvis han gad fortælle hende om sig selv, sin fortid, og hvorfor han overhoved hjalp hende. naturligvis var hun taknemmelig, og naturligvis betød det en del for hende, men ingen foretog sig en handling grundløst, og hun ønskede en grund, ønskede at vide hvad der drev ham til sine handlinger, og hun var bevidst om at det var hans fortid, eller noget han havde oplevet der havde fået ham til at træffe sådan en beslutning. Naturligvis kunne det være baseret på hans personlighed, at han blot var sådan, men igen troede hun der ville være flere faktorer der spillede ind end hans personlighed alene.
Hvilken facade han lige havde bygget op var hun ikke sikker på, men hvor han ikke bemærkede noget ved hende, var hun fuldt ud bevidst om at der lå mere bag end hvad hun umiddelbart kunne se, og hvad han ville lade hende se. Naturligvis havde hun smerter, og dog var hendes nysgerrighed større end hendes smerter, hvilket altid havde været hende en svaghed, fysisk kunne hendes krop give efter utrolig hurtigt, psykisk.. ja det talte man ikke om, det var bedre.
Om han havde bemærkede hendes udseende, i bund og grund kunne det være ligegyldigt. Hun kunne engang imellem spille på det, men han virkede langt fra typen der ville hoppe på. derudover skulle hun bare huske tilbage ved hans ord som han var kommet hende til hjælp, for at vide at han ingen planer havde om at krænke hende, eller sige den slags overhoved. At grunden så var meget mere end hvad hun troede havde hun skam en fornemmelse af, men hun havde intet hun kunne bygge sine ideer på, intet der hjalp hende videre med disse tanker. Han var fuldkommen ukendt for hende, derfor måtte hun enten snakke med ham, eller finde en troværdig kilde der gad fortælle hende noget om ham. Og ja, denne mand, havde byggede sin egen
grav ved at have reddet hendes perfekte lille bagdel, for han hang lidt på hende.
Celina var skam udmærket klar over at han måtte have travlt, han var trods alt kendt for at være en stor handelsmand med mange forbindelser, stor magt og indflydelse og en del arbejde. At han så tog sig tid til dette, og endda inviterede hende med hjem efter at have hjulpet hende ud af mændenes klør, det var en stor ting som hun næppe ville glemme. Et sted ville hun bare gerne sove trætheden af, dagen havde været rig på oplevelser, og natten endnu mere, hun var træt og udmattede og ville bare gerne komme ned at ligge.
Han slog ud med hånden mod gaden og hun bøjede sig forsigtigt ned efter sin dolk, pressede læberne hårdt sammen som hendes mave protesterede mod bevægelsen og rettede sig snart op. Derefter bevægede hun sig let og næsten svævende hen over jorden, dog langsomt, og med ubehag i det ene ben og i maven som den ene hånd hvilede over, mod gydens udgang. Det overraskede hende at hendes krop var så udmattet, hendes sind var i fuld gang, som sædvanligt fulgte krop og sind ikke hinanden og det opdagede hun når kroppen nåede et punkt hvor den måtte have hvile hvis ikke hun skulle kollapse. Han havde dog intet imod hendes tempo, ikke umiddelbart og snart var de ud af gyden. Hun standsede og betragtede hesten med hovedet på skrå, snart kom den hen imod dem, i starten var hun forundret over dens målrettethed, og ørerne der strittede og flyttede sig. Ved at skæve ud mod siden bemærkede hun grunden, og kunne ikke tilbageholde et smil. Det fascinerede hende fortsat at se hans evner som hun ikke kunne blive helt klog på. Celina overvejede tilbuddet, fem minutter? Fysisk var turen udmattende, men hendes stædighed overtog, og den mentale udholdenhed pressede hendes krop
”Jeg klare det nok” svarede hun og smilede let
”De skal have tak for Deres betænksomhed” svarede han. Sårene blødte stadig, Kjolen skulle bestemt vaskes efter dette.