Det var Cassa der i sin tid officielgjorde stedet her.. så han kender lidt til det.. mens han står og forsøger at gløde op med flammerne uden at skade sig selv for meget.. mindes han dengang Haya faldt i en kilde heroppe, og i de næste 3 måneder blev frøer tiltrukket af hende.. ligegyldigt hvor hun gik, var der frøer..
Men han har ikke tid til at tænke på den slags.
Han bakker selv lidt fra kilden.. flammen vokser i hans hånd, og han må tage den anden til hjælp også..
Han kunne skrige.. hans hoved gør så ondt..
Men han får det sendt afsted ned på isen, styret med telepati.. han slipper ildkuglen og presser to fingre mod tindingerne i hver side..
Hans hoved dunker mere end nogensinde før nu.. Man kunne lige så godt have trukket en rusten sav ind gennem det ene øre og ud gennem det andet.. smerten ville være omkring det samme.. Men det her er nok lidt værrer alligevel.
Han presser så hårdt mod sine tindinger med fingerspidserne, at neglene borer hul, og tynde bloddråber siver ned over hans kinder..
Men han får ildkuglen hen til isen.. lader den bore sig ned i det.. der står en tæt tåge af damp op fra den, og man kan høre den der SSSSSSSSST lyd meget tydeligt..
Cassa holder ilden der.. presser den ned under vandet da det øverste er smeltet..
Han får den to meter ned, inden han med et skrig flytter hænderne fra tindingerne, og ildkuglen slukkes af vandet..
Han står så bare med armene ned langs siden, lettere krumbøjet og et fjernt blik.. svajer så en smule..
... Det.. gør jeg.. ALDRIG igen!! tænker han omtumlet.. Men da han slap med telepatien, var det som om nogle fjernede fyrre elefanter fra hans hoved...