Amalia følte at hun så tåbelig ud, men et væddemål var et væddemål og hun havde ingen planer om at tabe til Sam eller de andre, der var rigeligt adelige og andet godt folk at lokke i fordærv!
Så i hendes puffede røde kjole hang Amalia ud henne ved boredet med de forskellige glas med vin og andre drikkevare, og hilste på op del flere af komtesser, der tilsyneladende ikke havde lyst til at bide på krogen. Morende blikke blev sendt hende fra andre af besætningen over hendes ringe fangst, noget der kun fik kaptajnen til at prøve mere i hærdigt!
Et skjult kys senere og en noget forjamsket undskyldning fra en frøken i en azurblå kjole senere skuede Amalias øjne noget hun ikke havde turde håbe.
En ung kvinde med lysende blond hår.
Med hastige skridt krydsede hun dansegulvede ignorerende de folk hun gik vejen for, for at prikke den unge kvinde på skulderen "Sofie..?" Lød det håbe fuldt som hun ventede på at kvinden vendte sig om.
Krystallandet