På dansegulvet ganske tæt ved, hvirvlede skørterne, og Hecate havde fået øjnene på en herre i sorte og røde klæder. Der var et eller andet ved ham, der nagede hende - en følelse af, at hun havde set ham et sted før, der ikke helt kunne slippe hende.
Hendes øjne var ganske sammenknebne og minen spekulativ, for hun var sikker på, at han ikke havde opført sig anstændigt.
Som dansen førte ham med ansigtet mod hende, blev hun alligevel i tvivl, for hun kunne ikke helt sætte fingeren på, hvad der gjorde ham bekendt. Hun begyndte i stedet langsomt at vandre gennem salen for ikke at stå og stirre, men ud af øjenkrogen blev hun ved med at holde øje med ham. Hecate Reier var som en høg, der havde fået øje på et bytte, når hendes fornemmelse af at noget ikke var som det skulle være, først var trådt ind.
Krystallandet

