Kort lod hun blikket falde på vejen som førte imod Locktrees forladte, gamle, glemte husstand. Eller sådan var det for de fleste, hvad mange ikke vidste var lige meget hvor rent man gjorde, hvor meget man byggede op, renoveret så ville familiens forbandelse altid trække husstanden ned i sådan et slidt, brugt glemt stadie. Men tjenestefolkene havde givet op, på at holde husstanden, men når vejret var sådanne skiftede dette. Vandet kunne man faktisk fjerne, mudderet der dukkede op kan blive vasket. Når vejret var sådan, var de alle i gang med at holde deres hjem. Flere af dem nydt at de faktisk kunne hjælpe når vejret var således. Så en unormal positiv stemning spredte sig hos husstandens arbejdskraft.
Stille lod Ventile sine is blå øjne danse med vinden, noget vind som endte på vejen imod husstanden og tilbage imod himlen. "Selv nu..selv her, er der så meget at blive glad over." sagde hun stille til sig selv. Hun vidste uden tvivl at flere ville bede hende om hjælp når vandet stoppede med at falde fra himlen, men for nu, lod mange af arbejdsfolket hende blot nyde dette. "Hvor er det smukt." lyd den blide stemme forsigtigt som en enkelt stråle af lys kastede sig over vejen imod husstanden og en regnbue dannede sig højt over entreen til husstanden.
Krystallandet