☰
Index « Det Centrale Krystalland « Dianthos « Dianthos: Centrale By « Beboelseskvarteret

En ringe trøst

Arion

Arion

Kok på kroen Den Galende Hane

Retmæssig Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 22 år

Højde / 175 cm

Hobbit 15.05.2020 19:56
Arion følte det var en stor opgave han var blevet betroet. Den krævede selvfølgelig ikke de store diplomatiske egenskaber, nogen former for kampteknikker eller håndhævelse af loven. Men han syntes alligevel det var stor tillid der blev ham udvist, da Anann havde kaldt ham ind og bedt ham fragte nogle ejendele til det højere bydistrikt. Det var en afdød herre, Roderick, som havde ønsket at hans ejendele var blevet givet til en frøken Olivarius. Selvfølgelig genkendte Arion ikke det adelige efternavn, men han fik at vide hvor hun var at træffe og ikke mindst at han skulle huske at tiltale hende pænt.

I forhold til folkene på gaden her, følte han sig faktisk ret beskidt. Det var ellers ikke noget han tænkte synderligt meget over under normale omstændigheder, men han tog sig i at kigge lidt ned på sine beskidte støvler og børste lidt støv af sin skjorte bag den tunge blå kappe. Nok var foråret på vej, men i dag var vinden strid og skyerne havde trukket sig sammen. Hvis han var yderst uheldig, ville han skulle gå hjem i øsende regnvejr.
Med et lille smil fulgte han den anviste rute, mens han holdte den godt indbundne pakke i sine arme. Han nåede et stort hus. Han kiggede op med let åben mund og betragtede udskæringer, trætyper og hvordan det var malet. Pænt! Virkelig pænt. Arion fandt sit professionelle ansigt frem, da han trådte frem på trappen og bankede hårdt og sikkert på døren foran sig. Døren blev åbnet af en tjener som et øjeblik kiggede op og ned af ham. ”Goddag! Mit navn er Arion Scarlet. Jeg er sendt fra byvagterne for at aflevere nogle ejendele til Frøken Olivarius.” Han blev venligt modtaget og fik lov at stå og vente i gangen med pakken i hånden som tjenestemanden begav sig længere ind i huset. Formentlig for at finde frøkenen, meddele han var kommet eller noget andet. Arion var faktisk ikke helt sikker på hvad der skulle ske. Men han vidste at det formentlig blev en følelsesladet omgang.
Tatiana Olivarius

Tatiana Olivarius

Hjælper på landsbyens børnehjem

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 27 år

Højde / 168 cm

Sparks 16.05.2020 15:43
Ugerne, hvor hun havde haft lov til at bo hos Grev Henry Fox, havde bestemt haft deres skønheder med sig. Hun havde igen kunne spille violin, hun havde kunne udtrykke sig kreativt. Hun havde endda været med på jagt og stået i køkkenet og se hvordan hans tjeneste folk forberedte det de havde skudt. Men, det havde ikke healet hendes sorg, da man endelig havde besluttet at Roderick var afgået med døden. Ikke blot forsvundet, som hun altid havde hægtet sig fast i. Han ville komme igen, hjem til hende og det hjem de havde haft. Men nu var drømmen væk, og han var ganske endeligt revet ud imellem hendes hænder.
Da beskeden var kommet, at hun ville kunne få de ejendele som han havde haft liggende på byvagtskvartet, havde hun taget den lange tur fra godset i Medianen, og havde fået lov til at bo i huset som Komtesse Lily Fox boede i. Selvom, at Henry havde været en meget gavmild mand, følte hun sig stadig malplaceret. De mange måneder som hjælper i børnehjemmet, havde sat sine spor. Og så snart at hun var den eneste tilbage til huset, pånær tjenestefolkene. Havde hun fundet en simpel kjole fra og et hviskestykke. Hun havde brug for noget håndgribeligt, hvilket havde resulteret i, hun nu sad og vaskede gulvet i stuen.

En tjenestemand kom ind, og nikkede. “En ung herre er her for at besøge dem” hun satte skure børsten fra sig, og tørrede svedet af panden med hendes underarm. “..Hvem?” hun kunne allerede mærke klumpen i halsen, for hun havde kun en gæst i vente.
“En Arion Scarlet, som har nogle ejendele fra Byvagterne.” hun nikkede, og rejste sig op. “Tak, jeg skal nok selv” manden bukkede, og trak sig væk. Som hun gik ned af gangen mod døren, tørrede hun sine hænder i det hvide forklæde der blev en smule beskidt af snavset fra skuren af gulvet.
“Arion Scarlet?” et smil spredte sig på hendes læbe, og blev allerede ramt af den behagelige atmosfære der var omkring den unge mand. “Oh kom endelig ind..” hviskede hun hurtigt, som hun så de tunge skyer der hang over Dianthos.
Arion

Arion

Kok på kroen Den Galende Hane

Retmæssig Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 22 år

Højde / 175 cm

Hobbit 20.05.2020 15:33
Arion kunne ikke rigtig kende husene fra hinanden i dette distrikt. Der var rigeligt forskel på dem, men han havde ikke været der nok. Han havde heller ikke set nogen grund til at udforske det nær så meget. Der havde været rigeligt at tage fat på i det almene distrikt og der blev ikke stilt nær så mange spørgsmål til hans tilstedeværelse uden formål. Det var trods alt en ting han havde fået fortalt igen og igen om det finere borgerskab. De blev mistænkelige overfor dem af lavere stand som ikke passede ind i deres vante omgivelser. Ikke at alle han havde mødt fra dette område var sådan. Clara var sød og rar! Han nød hendes selskab.
I dag var dog ikke en udflugts tur hvor han kunne kigge sig omkring. Han havde et mål for dagen og det var ikke et letsindigt et. Han havde stadig svært ved at forstå at han var blevet valgt. Det var selvfølgelig ikke noget der krævede mange byvagts-egenskaber. Men han var også stolt over at han fik den tiltro.

Han var ikke sikker på hvad han havde forventet at se, men Frøken Olivarius var ikke som han havde forventet. Hun var klædt i tøj der afslørede hun havde lavet almen arbejde som han havde fået fortalt tjenestefolk normalvis klarede. Det beskidte træk hen over forklædet stjal kort hans opmærksomhed. Et øjeblik troede han faktisk at det var en tjenerinde der var blevet sendt ud i stedet. ”Mange tak frøken” svarede han med et varmt smil på læben og trådte ind i gangen. De tunge skyer var ikke begyndt at lette trygget, men det hang stadig i luften. Arion skuttede sig en lille smule i kappen, men der var dejlig varmt indenfor. ”Jeg håber det er blevet fortalt jeg ville komme forbi i dag?” spurgte han hensynsfuldt. Forhåbentlig forstyrrede han ikke noget. End hendes rengøring? Det lød helt forkert at tænke det faktisk.
Tatiana Olivarius

Tatiana Olivarius

Hjælper på landsbyens børnehjem

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 27 år

Højde / 168 cm

Sparks 21.05.2020 14:19
Hun gav ham et forsigtigt smil, der tydeligt talte et sprog om sorgen der lå bag de store øjne. Hun nikkede langsomt, som hun lukkede døren bag ham. Holde fast i håndtaget, måske nogle sekunder længere end hun havde behøvet. Hun tog en dyb indånding, og hævede sit hoved på den bedste maner, som hendes mor havde vist hende. Og selvom at Tatiana nok aldrig, ville blive lige som den noble kvinde - der havde været ønsket af hendes familie. I hvert fald ikke når man så hende nu, ingen af hendes penge var tilbage til hende selv. Som onklen havde stjålet alt hun havde haft mellem hænderne. 
Luft blev trukket tungt ned i hendes lunger, som hun endelig vente sig imod den venlig udseende mand, dreng? Han var i hvert fald yngre end hende selv. 

“Ja, jeg - har fået fortalt hvorfor du er kommet forbi i dag..” mumlede hun forsigtigt, og bed sig kort i kinden, som hun mærkede tårerne pressede sig på. Hvordan skulle man ellers forholde sig, når man vidste manden man troede man skulle dele sit liv med - ikke længere var her? Endnu en dyb indånding, som et smil bredte sig hen over hendes læber. “Måske jeg kunne byde på noget te? Måske noget kage? Jeg har bagt i dag.. og jeg..” du hvad, vil ikke være alene, mens du pakker hans ting ud? Hun tabte kort tråden, som blikket rettet sig ud af vinduet i døren. Det lignede bestemt det snart ville regne. “Måske, bare så du undgår den værste regn?” Prøvede hun forsigtigt, og lagde sine hænder ind i hinanden mens hun afventede hans svar på hendes spørgsmål. 
Arion

Arion

Kok på kroen Den Galende Hane

Retmæssig Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 22 år

Højde / 175 cm

Hobbit 21.05.2020 17:23
Sorgen i hendes træk fortalte alt. Hun vidste godt at han skulle komme og også hvorfor. Arion mærkede et stik af ubehag, men mest af alt medlidenhed. Han vidste godt hvad der var sket den tidligere ejermand – eller rettere hans skæbne der var afsluttet noget brat. Uden at vide hvorfor. Han vidste naturligvis heller ikke hvem denne kvinde var i forhold til den afdøde, men de måtte havde været tætte. Arion kom med et forsigtigt smil til hende. Det var pludselig svært at forholde sig distanceret til hele situationen. Det var naturligvis heller ikke en del af ham at gøre sådan.

”Tak, det vil jeg virkelig sætte pris på” svarede han ærligt over at han ikke skulle ud i regnen han kunne hører var påbegyndt udenfor. Det føltes en anelse for symbolsk at regnen var begyndt at stå ned i stænger nu, men han havde alligevel ikke noget imod det. Der var noget over hele situationen der sagde til ham, at han skulle blive. Også selvom han måske ikke kunne være til megen hjælp.
Han lod hende vise vej til hvor han skulle være, og da han havde fundet sig stolen at sidde på, satte han pakken fra sig på bordet. Han havde ikke rakt den til hende som hun havde tilbudt at han blev, for så ville det nok være nemmere at sætte den på bordet her og lade hende komme til den når hun følte hun var klar.
Noget sagde ham nemlig hun ikke var helt klar endnu. Og han havde også en fornemmelse af at der var noget bag venligheden, som var mere end bare hendes naturlige venlighed. Hun var nok en del anderledes end han havde ventet, men det var ikke en dårlig ting.
Tatiana Olivarius

Tatiana Olivarius

Hjælper på landsbyens børnehjem

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 27 år

Højde / 168 cm

Sparks 21.05.2020 21:34
Hun åndede lettet ud, hun havde slet ikke lagt mærke til hun faktisk havde holdt vejret. 
Der havde også bredt sig en følelse af behag i hendes brystkasse. Som hun fulgte ham ind i rummet, hvor hun havde været igang med at gøre rent. Da det også tilfældigvis var stuen, de normalt tog gæster. Gik Tatiana hurtigt igang med at fjerne spanden og skurerbørsten så han ikke skulle vælte i det. 
Spanden blev sat ud foran døren, som hun fik fat i en af tjenestefolkene. En ung pige, som bukkede og smilte sødt til dem begge. “Er du ikke sød og bringe os noget te, og kagen jeg bagte tidligere?” Spurgte Tatiana hende med et bredt smil på læben, pigen nejede hurtigt og pilede afsted hen over det mørke trægulv. 

Hun vente sig igen imod Arion, og smilede over han allerede havde gjort sig selv til rette. Normalt plejede folk at vente, til at de blev bedt om at sidde; det var, overraskende forfriskende. Selv satte hun sig på stolen over for, lagde sine hænder i skødet og betragtede pakken som han havde sat frem på bordet. Hun åbnede munden, og lukkede den igen - der var flere sætning som der rokerede rundt i hendes hoved, mens hun tænkte så det knagede. Hvordan startede man en samtale. “Så kommer du tit i disse egne?” Hun kunne have banket sit hoved ned i bordet, og lå nervøst. “Du må undskylde.. jeg.. er lidt ved siden af mig selv de her dage” hun knugede forklædet imellem hendes hænder, og slog blikket ned imod hendes knæ. “Er du glad for at være i byvagten?” Prøvede hun igen, og himlede med øjnene af sig selv. “Undskyld..” grinte hun af sig selv. 
Arion

Arion

Kok på kroen Den Galende Hane

Retmæssig Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 22 år

Højde / 175 cm

Hobbit 21.05.2020 22:02
Arion forstod stadig ikke helt hvordan en af hendes stand kunne finde på at gøre rent. Måske havde han forstået det med at være adelig helt forkert? Han var virkelig ikke sikker på hvad der foregik, men han stilte lige nu heller ikke spørgsmålstegn ved det. Han kunne altid spørge nogen senere om de forstod hvorfor. Lige nu var der vigtigere ting at tage sig af. At han så ikke helt forstod sig på hvordan man helt skulle opføre sig, det tænkte han selvfølgelig heller ikke over. Han vidste i hvert fald ikke at han havde gjort noget forkert eller unormalt ved at sætte sig ned med det samme.

Hendes spørgsmål kom noget bag på ham. Han åbnede munden lidt op, men lukkede den igen som hun tilføjede de næste ord. Han kunne godt se hvor nervøs hun var og hvor meget hun lige nu var efter sig selv. ”Det gør skam slet ikke noget, Frøken! Men nej, jeg er ikke så tit heroppe i byen” indrømmede han ærligt for at besvare hendes spørgsmål uden at synes det var underligt hun spurgte. Det kunne være hun havde brug for det, for at køle lidt ned inden hun kunne samle sig om pakken på bordet. Det kunne han godt forstå.
Arion smilede igen og kom med et lille forsigtigt grin mens han kløede sig i håret. ”Du—De! De skal ikke undskylde for noget!” startede han, et kort øjeblik glemmende at bruge den rigtige udtalelse. ”Jeg er kun lærling for nu, men jeg kan godt lide det” fortalte han ufortrøden for at hun kunne havde noget at fokusere på i stedet for at være nervøs. ”Det er noget anderledes end den lille landsby jeg kommer fra, må jeg sige! Men det er forfriskende og lidt skræmmende at opleve Dianthos. Men De kender vel Dianthos godt?” måske virkede det, til at lade hende falde ned så hun i sidste nede turde dykke ned i fortiden det så ud til pakken gemte på. Han vidste ikke helt hvorfor det her var hans første indskydelse, men han vidste at mange ofte bare havde brug for at man talte med dem.
Tatiana Olivarius

Tatiana Olivarius

Hjælper på landsbyens børnehjem

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 27 år

Højde / 168 cm

Sparks 21.05.2020 22:11
Skuldrene der lige så stille var kravlet op, slappede af igen, som han tog imod hendes håndsrækning. Og trak den hjem, selvom det havde været nogle lidt mærkelige spørgsmål hun havde stillet. Tungen gled hen over hendes læber, der var noget over ham der vækkede nogle beroligende følelser i hende. Hun kunne ikke helt beskrive hvorfor, men han var umådelig rar at være i nærheden af. 
Da han kom til at sige du, og derefter ganske hurtigt rettede det til de. Begyndte hun at grine, højlydt og oprigtig latter. Hun gryntede en smule, som hun lagde armene omkring hendes mave. “Åh, du behøver virkelig ikke være så formel.” Grinede hun igen, og gav ham et stort smil. Det havde virkelig hjulpet på at løsne stemningen. 
Hun nikkede anerkendende, hun var - trods hun var vokset op på et gods - stadig vokset op ude i medianen og ikke inde i byen. Så det havde også været meget forvirrende for hende i starten. Hun blev kort distraheret af boksen igen, som hun spurgte om hun kendte Dianthos godt. “Efterhånden - jeg kommer selv ude fra medianen.. godt nok et gods, og ikke en lille landsby. Elskede dog at ride hestene rundt på de grønne marker.” Hun slog blikket tilbage til ham. “Men jeg arbejdede nogle måneder i børnehjemmet, så jeg kender vel efterhånden Dianthos ganske godt ja.” Grinede hun, og samlede kassen lige så forsigtigt hen til sig selv. Det var rystende hænder, der overvejede om hun skulle åbne den. Men valgte så at skubbe den væk igen. “Hvorfor valgte du at blive byvagtslærling?” Måske lidt mere snak, bare at sidde og snakke ville give hende modet til at åbne hvad der var efterladt til hende. 
Arion

Arion

Kok på kroen Den Galende Hane

Retmæssig Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 22 år

Højde / 175 cm

Hobbit 21.05.2020 22:21
Han havde ikke lige forventet at hun begyndte at grine, og da slet ikke at det smittede så meget som det gjorde. Han grinte ikke selv, andet end nogle smuk hik af grin hvis man kunne kalde det det, men han havde et meget stort smil på læberne. ”Jeg skal prøve at huske det!” det kom nok til at blive svært, for han tænkte jo hele tiden på at han skulle huske det. Man skulle virkelig huske at dem fra højere stand skulle tiltales pænt!
Men som hun nævnte Medanien der også var hans hjemegn, kunne hun lige så godt havde været hans nabo hjemme fra egnen! Han glemte fuldstændig at bruge den rigtige tiltale – hun havde selvfølgelig også bedt ham lade være – eller at det måske var upassende at han lyste så meget op og blev så glad over at høre sin hjemegn blive nævnt. ”Er det rigtigt?! Jeg kommer også fra Medanien. Jeg har dog ikke reddet heste, men de grønne marker var virkelig sjove at lege rundt i og en ko er vel også god at ride på” grinede han og kunne mærke minderne fra svundne tider blomstre frem i hans erindring. Den ko havde ikke været glad for at blive brugt som riddedyr.
”Er det rart at arbejde der?” spurgte han nysgerrigt ind til. Han bemærkede godt hun trak kassen til sig, men han kiggede ikke ned på det. Det var hendes tempo og han ville ikke virke som om at han pressede hende.
”Mine forældre var en del af Lysets hær. Jeg har aldrig kendt dem, men jeg ville gerne følge dem. Jeg er bare ikke kvalificeret. Der skete et uheld med en gadedreng i byen som stjal min taske og vi kom op at slås.” huskede han tilbage og fik et lidt mere alvorligt udtryk selvom han stadig smilede. ”Vi blev fragtet ned til byvagterne og der kom en løsning på problemet. Vi blev faktisk begge en del af byvagterne der, men da vi begge stadig er for unge til at blive sat fuldt ind som byvagter blev vi lærlinge. Det er også godt at være! Byvagterne gør meget godt arbejde” selvfølgelig var han skuffet over at han ikke egnede sig som en lysets kriger nu, men det kunne ændre sig med tiden. Han havde stadig håb.
Tatiana Olivarius

Tatiana Olivarius

Hjælper på landsbyens børnehjem

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 27 år

Højde / 168 cm

Sparks 21.05.2020 22:30
Hun gjorde store øjne, som han nævnte en ko. 
Hele ansigtet måtte anstrenge, sig som hun prøvede at lade være med at grine igen. Nu var det eneste hun kunne forestille sig, hans glade ansigt mens han sad på en ko - der nok bestemt ikke havde brudt sig om at blive brugt som en hest. Hun nikkede lidt hurtigere end normalt, da han spurgte om det var hyggeligt at arbejde på børnehjemmet. Det havde det bestemt været! Men hun kunne bare ikke glemme billede, han havde plantet i hendes hoved før. Hånden lagde sig hen over munden, der var på vej til at bryde ud i latter igen. 

Man han snakkede blot ufortrødent videre, fortalte hvorfor at han havde valgt at komme til Dianthos. Fjernede hånden og smilede stort, han var i sandhed et menneske der måtte være for god til denne verden. Og hvor heldig hun var, at sidde her og nyde hans selskab. “Dejligt en løsning blev fundet! Mon ikke du alligevel når dit mål, hvis man virkelig brænder for noget - så skal det vel nok lykkes for en!” Proklamerede hun, det gjorde næsten ondt i hendes kinder, at hun smilede så meget. Det var længe siden, hun havde været i så behageligt et selskab. 
Tjenestepigen kom ind med et fad, hvor på der var en kande te - to kopper - og sandkagen som hun selv havde bagt tidligere. Tallerkner blev sat frem, og en et stykke lagt på hver tallerken. “Øhm.. jeg håber den smager! Jeg arbejder stadig på at blive god..” mumlede hun, og kiggede en smule nervøst på kagen og op på ham igen. 
Arion

Arion

Kok på kroen Den Galende Hane

Retmæssig Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 22 år

Højde / 175 cm

Hobbit 21.05.2020 22:37
Det var sødt og utrolig forfriskende at hun grinte og morede sig sådan over det han fortalte. Det betød selvfølgelig også at han begyndte at grine engang imellem og faktisk også lidt havde svært ved at lade være med at grine mere og mere selv, men han havde et mål. At distrahere hende så meget som muligt, så han snakkede naturligvis videre.

Det var ikke nær så sjov en historie som hans majestætiske ridt på en malkeko, men ikke destro mindre fortralte han uden omsvøb hvordan det havde været at komme til byen. "Det tænker jeg! Men jeg har snakket med flere, og byvagt er heller ikke et skidt sted at havne." det var jo stadig nogen der hver dag satte livet på spil for at passe godt på Krystallandets borgere. Det kunne han godt li, selvom det selvfølgelig ikke blev opsat som noget nær så præstigefyldt som en kriger og ridder af lyset.
"Det er jeg sikker på!" svarede han opmuntrende og var heller ikke langsom til at lade skeen gå igennem den måske lidt hårde bagte kagedej. Den krummede en del ud over tallerknen men pyt, den smagte sikkert stadig godt.
Men måske han havde valgt en lidt for stor mundfuld til at starte med. Sandkage var i hvert fald ikke et forkert ord at bruge om den. Han forsøgte for alt i verden at se ud som om han nød det, men han havde behov for at skylde det ned med noget af den opkældte te, om han så brændte tungen. Det var ikke forfærdeligt men han havde smagt bedre og blødere. "Altså, det er ikke dårligt!" opmuntrede han hende, da han ikke længere følte han havde savsmuld i munden. Den havde nok fået lidt for meget i ovnen, men smagen var jo ikke forfærdelig. "Den skal bare havde lidt mindre i ovnen, så er vi der! Den har de rigtige smage" sådan.. Nogenlunde i hvert fald.
Tatiana Olivarius

Tatiana Olivarius

Hjælper på landsbyens børnehjem

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 27 år

Højde / 168 cm

Sparks 21.05.2020 22:46
Hun betragtede ham indgående som han tog en bid af kagen, og et smil bredte sig - da han sagde det ikke var dårligt. Hun gik jo hellere ikke efter den var perfekt, så længe den kunne spises! Lidt mindre i ovnen, ja det ville hun bestemt skrive bag øret..
Også tog hun selv en bid, hendes ansigt blev helt blank. Som en tørke bredte sig i hendes mund, dette kunne man jo ikke spise! Hun spyttede kagen ud og vente mistroisk øjnene imod ham - han havde gjort det for at være sød den laban! Eller lokke hende i et baghold, så hun selv måtte lide ikke længere at have væske i munden. “Tilde!” Råbte hun “Vi har brug for to store glas mælk!” 
Derefter vente hun sig imod ham med store øjne og pegede anklagende på ham. “Man må ikke lyve!” Men det var ganske tydeligt at morskaben spillede i hendes grønbrune øjne betragtede ham indgående. “Og man skal bestemt ikke bare spise nogens kage, for at spare på ens følelser” hun måtte anstrenge sig fra, ikke at begynde at grine igen. Hun skubbede kagen væk, og rystede på hoved. “Det må jeg øve mig noget mere på, inden jeg serverer det for gæster” lo hun, og tog grådigt imod glasset med mælk da Tilde kom med det. Da tørsten var slukket, havde hun et mælkeskæg hen over hendes læbe. Hun lod fingeren glide hen over, for at få det værste væk - igen et ganske tydeligt tegn på at kvinden der sad foran ham, bestemt ikke var en normal anstændig adelig. 
Arion

Arion

Kok på kroen Den Galende Hane

Retmæssig Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 22 år

Højde / 175 cm

Hobbit 21.05.2020 23:01
Han havde ikke kunne gå sig selv til at sige det! Og når det virkede til at være første gang hun rigtigt havde bagt noget var det heller ikke dybt forfærdeligt! Han havde dog glemt at overveje det faktum at han ville blive afsløret så snart hun selv tog en bid af kagen. Og Arion forsøgte for alt i verden at holde masken, men det lykkedes ham ikke som Hun spyttede kagen ud. Afslører.
“Jeg løj skam ikke!” Påpegede han uden at det var helt sandt “jeg underspillede måske sandheden en smule” bekendtgjorde han kort tid efter og kunne ikke lade være med at smile bredt og en smule undskyldende til hende.

Som glasset med mælk kom tog han glædeligt imod det fra Tilde og takkede hende høfligt. Oveni at alt væske var blevet trukket ud af hans mund havde han også drukket skoldhed te så han trængte til mælken af flere årsager. Oh han kunne være dum engang imellem! 
Som Arion sank glasset slikkede han sig helt automatisk over overlæben som han altid havde gjort uden det nødvendigvis fjernede hele mælkesklgget. I processen kiggede han over på Tatiana og skulle igen kæmpe med sin ansigtsmimik. En kamp han tabte som han begyndte grine og halv dæmpede det ved at tørre sig over sine egne læber med ærmet. Hun var godt nok ved at fjerne det men det føltes ikke som et adeligt besøg, og slet ikke nu. “Jeg melder mig gerne som forsøgskanin! Og jeg lover også at jeg ikke gå lidt rundt om sandheden” tilbød han og drak lidt mere af mælken, dog mindre ivrigt den her gang og uden at modtage et nyt mæleskæg.
På ganske få minutter havde Tatiana opnået at få Arion til både at føle sig velkommen og som om han hørte til. Som var der absolut ingen forskel på deres status overhovedet. Ikke at han forstod sig på det der blev kaldt status alligevel
Tatiana Olivarius

Tatiana Olivarius

Hjælper på landsbyens børnehjem

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 27 år

Højde / 168 cm

Sparks 21.05.2020 23:09
Hun grinede denne gang uden hæmninger, som han meldte sig ganske ivrigt til at være forsøgs kanin. Et lidt lumsk smil spredte sig derefter over hendes læber, som hun lænede sig forover med drillende øjne. “Hmm, så du vil gerne komme forbi igen for at smage mine kager?” Hun nikkede og lænede sig tilbage igen, det ene ben over det andet. “Jamen jeg siger ikke nej til en forsøgs kanin, nu når du er så ivrig!” Hvordan han havde formået at gøre hende så behagelig tilpas - ja det kunne hun faktisk ikke helt forstå. Men rart, det var det virkeligt. 

Hun satte mælken fra sig, og kiggede dog alligevel en smule sorgmodigt på kagen der nu stod der så fin. For, fin så den trods alt ud! Men den kunne jo slet ikke spises, og det var nu egentlig en skam. “Åh.. og jeg havde sådan set frem til noget lækkert at spise.” Hun lod fingrene glide igennem hendes hår, og lænede sig lidt mere slukøret tilbage i stolen. Men som hendes bønder var blevet hørt, kom Tilde tilbage med småkager til dem. “Tænkte nok fruen.. måske kunne tænke sig nogle lækkert.. Skal jeg tage kagen væk?” Sagde den unge pige, med et smil på læben, Tatiana nikkede hurtigt. “Mon ikke det er en god ting - hvis jeg ønskede at spise sand fra Rubinien ville jeg tage der hen - og ikke bage det selv.” Dette fik Tilde til at udbryde et grynt af en grin, forfærdet lagde hun hånden hen over munden og skyndte sig ud. “Elsker når de gør det... som om det ikke er lovligt at grine.” Lo hun, og proppede en småkage i munden. Se det var mere sagen! De smagte jo godt. 
Arion

Arion

Kok på kroen Den Galende Hane

Retmæssig Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 22 år

Højde / 175 cm

Hobbit 22.05.2020 10:29
Det føltes godt at få hende til at grine. Specielt fordi han også selv begyndte på det, med sin hjertelige latter der fyldte rummet. "Ja da!" han behøvede ikke kagerne som undskyldning for at komme tilbage, kunne han godt mærke. Det var egentlig underligt, taget starten i betragtning hvor selve mødets formål havde lagt tungt over dem begge. Men nu, virkede det næsten så vaneligt og afslappet at Arion følte de bare altid havde kendt hinanden, så let var det at falde ind i latteren. "Hvem er ikke ivrig når der er kage på spil?!" pointerede han med falsk overraskelse over at hun overhovedet kunne sætte spørgsmålstegn til hans ivrighed omkring situationen.

Tilde kom til redning på ny. Tatiana havde nået at få et lidt trist udtryk omkring kagen der ikke var blevet så vellykket som hun havde håbet. Men tjenestepigen fik det vendt hurtigt da hun kom med nogle småkager og satte på burdet. Arion begyndte at grine over Tatianas ord og havde endnu svære ved at holde tilbage som Tilde kom med et grynt af et grin og helt så ud til at skamme sig. Han grine selvfølgelig ikke af hende! Det kunne Arion ikke finde på, men mere situationen i sin helhed. "Hun skal bare bruge noget mere tid sammen med dig, så lærer hun hurtigt at latter er noget der skal nydes, ikke gemmes væk" ligemeget hvor underligt et grin man så end måtte have. Arion fandt også frem til en småkage og måtte indrømme at de smagte en del bedre, men stadig i forhold til første forsøg, var det ikke gået helt galt for hende!
Et øjeblik glemte han hvorfor han var kommet, men blikket fandt pakken på bordet og med Tilde ude af rummet igen og latteren der langsomt stilnede lidt af, blev det desværre også klart for ham at det hårde ikke var overstået endnu. Men i det mindste havde de fået et godt grin og noget hyggeligt inden.
Tatiana Olivarius

Tatiana Olivarius

Hjælper på landsbyens børnehjem

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 27 år

Højde / 168 cm

Sparks 22.05.2020 21:38
Det var en ganske munter stemning som var blevet lagt mellem de to. 
Hun nikkede svagt, til at Tilde måtte bruge noget mere tid sammen med Tatiana så skulle det nok komme. Men selvom det var en trøst, var der jo stadig det at stablen ikke skulle trine sammen med herskabet. Og selvom, at hun var meget imod den tilgang - var det trods alt ikke hendes hus. Eller leveregler, så der var ikke så meget hun kunne gøre ved det. Ud og selvfølgelig at hygge med dem som var omkring hende. 
Blikket lagde sig igen på pakken, og med et lydløst suk, trak hun den tættere på sig. Hun kunne trods alt, hellere ikke holde på Arion længere end højst nødvendigt. Han havde vel forpligtigelser han skulle vende tilbage til. En dyb indånding blev taget, som hendes fingre gled hen over det rug pap, som der indeholde de sidste ting som han havde efterladt til hende. Det stak både i øjnene, men så sandelig i halsen som snørede sig sammen. Hun åbnede den, betragtede de små genstande. Det var mest breve hun havde sendt, han havde gemt. Øjnene sved, han var virkelig væk. 
Hun tog en dyb indånding, som en glans gled hen over hendes øjne. “Jeg havde håbet så længe, han ville komme tilbage - det er bare, så endeligt endeligt få hans genstande. Selvom vi aldrig officielt var forlovet.” Mumlede hun forsigtigt, for at forklare hvorfor det gik hende så meget på. Hun lod fingrene glide hen over papiret, hun havde skrevet digte og små søde noter. Selvom hun vidste han aldrig havde vært god til hverken af læse, eller skrive - det havde de jo hygget sig med. En sten, og et brev hun ikke havde set eller kendte til. 
Men det måtte ventes med at læse. Hun lagde log på kassen, og skubbede den væk. “Tak.” Mumlede hun og gav ham et forsigtigt smil. Dog nåede hun ikke at stoppe tårerne fra at glide ned over hendes kinder, hun grinte og prøvede hurtigt at fjerne dem. Det var meget hårde end hun havde regnet med. 
Arion

Arion

Kok på kroen Den Galende Hane

Retmæssig Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 22 år

Højde / 175 cm

Hobbit 22.05.2020 21:50
Det var uundgåeligt at nå til pakken mellem dem. Grunden til han var her. Han vidste ikke hvad den indeholdte og det var heller ikke noget der vedkom ham, men det virkede til at hun helt ærligt havde brug for ikke at sidde alene med den. Det kunne han godt forstå. Specielt når det var en ting der tydeligt påvirkede hende så kraftigt.
Han forholdte sig stille og tavst som hun trak pakken til sig og åbnede den. Arion kiggede som sådan ikke ned i den, men lod mere blikket glide over indholdet før det var tilbage på Tatiana. Tog hendes træk ind og mærkede at han følte hendes sorg også. Han havde dyb medfølelse med hende, trods han ikke kendte den situation hun stod i og aldrig selv havde oplevet noget lignende.

Arion lod hende forklare uden at afbryde og uden at tilføje. Han vidste ikke hvad han skulle sige, og tvivlede på at noget ville være godt at tilføje. Der kom et lille træk i hans læbe, ikke et smil, men et lille antræk til et medfølende et. Han kunne ikke andet.
Smilet kom rigtig frem, blandet af flere ting, som venlighed og ro, trods situationen. ”Intet problem” forsikrede han hende. Som hun prøvede at fjerne sine tåre, sank han let en klump i halsen og rakte ud efter hende. Tog hendes hånd og gav den et trøstende klem. ”Ligesom med latter, er tåre ikke noget man skal skjule, men føle” han kunne godt forstå hvis hun ikke havde lyst til at sidde og græde foran ham – men hun måtte ikke gemme det væk og ikke lade det komme ud. Det ville bare gøre det hele værre.
Tatiana Olivarius

Tatiana Olivarius

Hjælper på landsbyens børnehjem

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 27 år

Højde / 168 cm

Sparks 22.05.2020 22:06
Hun havde ikke forvente at hendes krop fik så voldsom en reaktion, som den gjorde da hun mærkede hans hånd der lagde sig omkring hendes. Hans ord, resonerede en dyb og rar følelse i hendes brystkasse. Men hun mærkede stadig, hvordan at gnister gled igennem hendes krop - som hun mærkede hans hud imod hendes. Bryn rynkede sig mod hinanden, som hun lagde hoved på skrå.
Øjne betragtede ham, som prøvede hun at aflæse situationen igennem hans ansigt. Men hun fandt ingen svar, og lod blikket glide ned imod deres hænder der var sluttet sammen. Hun klemte det hans hånd, og mærkede så hvordan tårerne begyndt at falde ned af hendes kinder. Et snøft forlod hendes næse, som hun stadig ihærdigt prøvede at få styr på sig selv. Så længe var gået, hvor hun havde nægtet sig selv, at være ked af over sit tab. Og pludselig vældede det hele op i hende, hendes forældres død - det at hun havde mistet sin arv og alle pengene de have efterladt hende. Men mest af alt hendes barndomshjem, og nu den mand som havde gjort at hverdagen havde følt så meget lyser. Han var unægteligt også væk. Nu var sluserne åbnet, og tårerne væltede frem, som hun greb omkring hans hånd. Den anden gemte hendes ansigt, som det bølgede igennem kroppen på den unge spinkle kvinde. 
Arion

Arion

Kok på kroen Den Galende Hane

Retmæssig Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 22 år

Højde / 175 cm

Hobbit 22.05.2020 22:14
Arion fik ret i sin antagelse om at hun havde holdt en del mere tilbage end noget menneske burde. Men det virkede også til at det var nok at han sagde hun skulle lukke det ud. Han var ikke sikker på om han overhovedet havde nogen ret til at gøre det her, og hvad konsekvenser der eventuelt kunne ramme ham bagi. Mange af byvagterne havde fortalt at man skulle være påpasselige med de adelige. Men sådan havde Tatiana bare langt fra virket. Hun var en sjov og rar kvinde som havde siddet og grinet muntert sammen med ham for ganske få minutter siden, som nu behøvede at få lov at lukke sin sorg ud. Hvorfor skulle han ikke hjælpe hende med det, bare fordi hun var adelig og han ikke var?

Som hun for alvor begyndte at hulke og tårene løb ned af hendes kinder der var skjult bag ved hånden, var han nødt til at bide sine egne tænder sammen for at holde tårene tilbage. Han havde altid haft den tendens at han begyndte også at græde når andre gjorde det. Han havde så meget empati at alt andet ville være underligt. Men for nu fik han det holdt tilbage, men hans øjne var våde og afslørede at det påvirkede ham. Hånden som holdte hendes klemte lidt mere sammen, ikke noget der gjorde ondt, men for at holde hende jordnær og så hun vidste at hun ikke var alene.
Og så gav han hende den plads og tid hun havde brug for. Om det så varede flere timer før hun følte sig klar til at kigge op igen og føle sig lettet eller i hvert fald at hun havde fået nogle af alle de opbyggede følelser udtrykt.
Tatiana Olivarius

Tatiana Olivarius

Hjælper på landsbyens børnehjem

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 27 år

Højde / 168 cm

Sparks 22.05.2020 22:40
Hun vidste ikke hvor længe, hun lod følelserne vældede hen over hende som oceanets store bølger. Men efter noget tid, virkede det som om, at tårerne lige så stille var sluppet op. Luft blev trukket dybt ned i hendes lunger, det hele skulle nok gå - alt skulle nok blive bedre. Det vidste hun, selvom det var svært at forlig sig med alt den ulykke der tilsyneladende blev ved med at ske i hendes liv. Selvom hun trods alt ikke skulle klage, hun havde jo ganskevidst været heldig selv. Selvom lige nu, følte det som en ringe trøst. 

Hun vædet hendes læber, og slap hans hånd. Lod fingrene tørre de våde kinder, og lagde sig imod de hævede røde øjne. “Undskyld - det blev altsammen smule overvældende.” Mumlede hun forsigtigt, og kiggede op mod hans øjne. Det føltes en smule akavet nu, hvordan kunne man komme videre fra man lige havde siddet og grædt foran en person? Især en man kendte så lidt, som hun kendte til Arion. Fingrene lod sig glide hen over hendes hår, og flyttede et par strøg hendes hår bag øret. “Tusind tak.. det virkede til jeg havde brug for det mere - mere end jeg havde regnet med.” Hun rakte ud, og greb hans hånd i begge hendes hænder og gav ham et forsigtigt smil. “Du er sandhed et godt menneske Arion.”
0 0 0


Chatboks
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben IC-chatten]
Gæst
[smilies]
IC-chat▽
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben almindelig chatboks]
Online nu: Lorgath , Lux , Echo, Tatti
Lige nu: 4 | I dag: 12