Grunden til at hun var her, var dog Theo. Hun havde hørt rygter om, at en, der passede på beskrivelsen af hungersnød, rendte rundt og spillede musik i landsbyens gader i Medanien. Det sidste, hun havde hør til sine søskende, var at Marad og Samael havde været oppe at toppes, og det var endt med en brækket næse for døden. For Sensō betød det ikke så meget, at der ikke var kærlighed imellem dem, men de burde alligevel alle kunne enes, når de trods alt hang på hinanden mere eller mindre. Det betød intet, at ingen af dem havde lyst til at starte apokalypsen (med undtagelse af Marad, der vistnok prøvede at smitte alt og alle med sygdomme), for de var trods alt i familie... på en måde. Sådan så Sensō det i al fald. Derfor havde hun taget beslutningen om at finde Theo for at prøve at overbevise ham om at hjælpe hende med at få alle til at enes igen.
Sensō befandt sig i øjeblikket på markedspladsen. Det var her, der nok var størst chance for at finde Theo. Hun gjorde, hvad hun kunne for at undgå folk for ikke at få dem til at bekrige hinanden, men da hun blev fanget af en kæmpe menneskeflok, var skaden sket; næsten med det samme brød de nærmeste ud i aggressive tilnærmelser mod hinanden, og der gik ikke ret længe, før hele gruppen, der rummede ca. 50 individer, var oppe at slås med hinanden, og Sensō var fanget midt i det hele, hvilket også medførte, at et par af dem forsøgte at kaste sig over hende. Hun var dog hurtig nok til at undgå dem, og hun forsøgte nu febrilsk at komme ud. Tumulterne ville snart tilkalde ordensmagten, og hun havde ikke lyst til at være her, når det skete.
Krystallandet
