Vejen til haven gennem slottet afslørede ej meget, end tjeneste stab der bestod primært af mennesker og halv elvere der var ganske villige til at gøre deres arbejde på slottet. Dog var der svært ikke at bemærke den let besynderlige mængde divaer der var spredt omkring i slottets gange, som at der var et akut behov for at men kunne slænge sig, hvis det skulle falde en ind.

Selve hovedhaven der der lå skjult bag slottet, skjult fra rejsendes blikke som de ankom til slottet. Haven bar tydeligt præg af at den var ganske ung, kun enkelte træer stod som voksende, skærmende fra solen med deres kroner. Unge buske stod spredt mellem snoede stier, flankeret at spirende bede, samt søer af lilla og hvide blomster. For selvom haven var i sit forår viste den tydeligt at liv ville trives, og med tiden ville den vokse til storhed.

Som Valkar og Sejr vandrede ad stierne mod delen af haven hvor Jez uden tvivl ville befinde sig sig kunne han ikke andet end undre sig over hvad Sejr mon ville hende? Liv havde været så fjendsk mod Jez og det pludselige skift faldt ham besynderligt, men ej noget han fandt for bekymrende, Jez kunne klare sig selv, så længe at det ikke handlede om at huske at spise.
Ganske rigtigt var Jez at finde i hjørnet hun havde gjort til sit eget. "Min kære, der var du" Valkar løftede en hånd og gestikulerede mod Sejr "Sejr, Liv der med magi har ændret sig til en mand, ønskede at se dig" Valkar rullede kort med øjnene som han havde ryggen mod Sejr, understregende hvor absurd situationen her virkede. 
"Jeg tænker at i to kan finde ud af at have en samtale der ej kræver min tilstedeværelse, så jeg vil vende tilbage til tvillingerne" Forklarede han efterfuldt af et kort buk og tog sin afsted, hvad end dette handlede var han sikker på at Jez ville fortælle ham om senere.

Jez' del af haven lå puttet ind i tæt mod en hjørnemur af haven, skygget for den hårde pålandsvind der blæste fra krystalhavet. Indgangen til denne del af haven var tydeligt markeret, af en blomsterbue, allerede tæt bevokset af egeføj. Der var også en anden duft i denne del af haven. Det var en duft af vilde blomster og lavendel. Bærbuske og enkelte frugttræer stod hist og her, mellem sommerfuglebuske og rododendron der en dag ville vokse sig store.
Det meste af beplantningen var stadig småt, og området virkede næsten tomt. Det gjorde det også let at se Jez selv, der lå henslægt på en marmor diva og nød solens ståler. Længere inde, puttet i det fjerneste hjørne stod et åbent lysthus, der ligesom indgangsportalen, var ved at blive dækket af egeføj, der klatrede, og snoede sig om stenstolperne.

Jez missede lidt med øjnene ved lyden af Valkars stemme, men gjorde ikke mine til at flytte på sig med det samme. Et smil kravlede over hendes læber, som hun lyttede og ventede på søde ord fra Valkar, men alt hun hørte var to sæt fodtrin. Med et suk satte hun sig op, lige i tide til at blive introduceret til Sejr. "Jamen dog, det er da noget af en forandring kæreste!" klukkede hun til Sejr, og sendte Valkar et sigende blik, inden hun skubbede sig helt på benene. "Velkommen til mit lille hjørne af haven" bød hun velkommen, og slog dramatisk ud mod den spæde beplantning, som var det et prægtigt syn allerede. "Det var elskværdigt at dig min kære at bringe din gæst helt herud, men hast endelig tilbage til de små puslinge" bød hun Valkar farvel, og vendte sin fulde opmærksomhed mod deres gæst, Sejr.

"Hvad skylder jeg mon æren? Jeg mindes vi skiltes på ganske.. uhensigtsmæssig vis. Jeg må dog beklageligvis indrømme jeg ikke husker meget fra den dag, andet end den endte ganske brat" klukkede hun let, mens hun satte sig tilbage på divaen, ved ryglænet, og gestikulerede til at han kunne sætte sig ligeså, hvis han ønskede. 

Det irriterede Sejr, at Valkar åbenbart ikke kunne holde sin kæft med, hvem Sejr engang havde været, og i et sekund havde han allermest lyst til at knække nakken på hvalpen, der spankulerede rundt som en hane i en hønsegård foran ham. Da Valkar vendte sig mod ham igen, var der dog intet at spore i Sejrs ansigt. Han nikkede blot og derefter sit blik vandre over Jez. Hun var smuk, og han hadede hende. Han var slet ikke ligesom Liv, der følte en moderlig kærlighed overfor næsten alle levende væsner; Sejr var mere praktisk anlagt, og kærlighed var ikke noget han følte for andre end hans børn. Måske. Dem af dem, han kendte. Måske. Lidt. Tvillingernes ve og vel lå ham kun på sinde, fordi de var så små, og fordi Livs kærlighed til dem var så intens, at den påvirkede ham, selvom hun var lukket væk dybt, dybt inde i ham. Resten af børneflokken? Dem var han mere eller mindre ligeglad med. De opfyldte et eneste formål i hans verden; de bragte hans arv videre ud i verden, og det skulle de helst gøre så længe som muligt.

Hans blik faldt på Jez' bryster, hendes figur... Der var ikke meget frugtbar kvinde over hende - ikke som Liv, der nærmest struttede af frugtbarhed i sit blotte udseende - men Sejr var ligeglad. Det var ikke kun derfor, han var kommet i dag. Alligevel kunne han dog ikke lade være med at bruge sin evne på hende, at mærke på hendes sjæl helt ned i detaljen for at finde ud af, om hun overhovedet var i stand til at blive med barn. Det var ren vane for ham; det var altid det første, han gjorde, når han mødte en ny kvinde, og hans lille undersøgelse bar da også frugt et sekund senere. Hun var ikke ufrugtbar, men også langt fra den mest frugtbare kvinde, han nogensinde har mødt. Godt så.

Sejr smilede bredt og charmerende, da Jez tiltalte ham, og han satte sig straks ved siden af hende. 

"Jeg skal ærligt indrømme, at jeg heller ikke selv kan huske ret meget fra den dag," indrømmede han, mens han fandt sin pible frem og tændte den sødlige og meget kraftige tobak, han havde stoppet den med. Den blålig røgsky stod straks op omkring ham. Han var spændt på hendes reaktion på hans nærhed; der var vitterligt intet af Liv tilbage i ham, udover hans grønne øjne og de bare fødder. Livs garderobe var altid hvid, men hans var næsten udelukkende mørk, klædt i skind og læder. Hvor Livs duft var let og lys, var hans mørk og næsten overfusende, jord, tobak og sved. 

Sejr kløede sig i skægget og smilede skævt til Jez. "Havde Liv været her, havde hun nok slået dig ihjel," sagde han så. "Heldigvis er hun langt væk nu. Jeg er langt mindre hævngerrig."

Det sidste var en lodret løgn.

Jez fornemmede berøringen af Sejrs evne på sin sjæl, og fulgte nysgerrigt, men diskret med i hvad han fandt. Det var en ganske interessant oplevelse. Jez havde arbejdet meget i sjælens mysterier, og hendes egen var bundet mere til hendes magi, end til den fysiske krop den boede i. Det var tydeligt at denne krop oprindeligt havde holdt en anden sjæl, men i modsætning til besætter dæmonerne, var der ingen spor tilbage af den oprindelige sjæl tilbage i kroppen. 
Måske Jez ville være mere frugtbar, hvis hendes sjæl havde hængt fast til kroppen med mere end en tråd af magi, men for nu var det umådeligt usandsynligt hun nogensinde ville bære et barn.

Jez lænede sig henslængt tilbage mod ryglænet og betragtede Sejr, som han tændte sin pibe. Denne form var bestemt mere til Jez smag end Liv havde været, men der var stadig noget foruroligende ved denne form. Noget farligt, der uden tvivl ville have tiltalt Jezebel.
"Det lyder til Liv og Jezebel måske havde mere til fælles end først antaget" kommenterede Jez med et lille, skævt smil "Men ingen af dem er her nu.. kun du og jeg" tilføjede hun roligt. Sejr var ikke den eneste der skiftede personligehed, selvom Jez' transformation ikke var så.. dramatisk, som Livs var til Sejr. 

Dovent rakte Jez ud og plukkede en lavendel "Du undlod dog at svare på mit spørgsmål kæreste. Hævngerrig eller ej, så tvivler jeg på du ville være kommet til mit hjørne af haven uden grund?"

Sejr vidste ikke, hvad Jez mente med, at hverken Liv eller Jezebel var her nu, men han var egentlig også ligeglad. Han bakkede lidt på sin pibe og kløede sig i det sort/grå skæg, mens han overvejede sit svar på hendes spørgsmål.

"Jeg ville se den kvinde, som Liv har brugt så meget tid på at hade," svarede han så og lod helt åbenlyst sit blik glide over Jez' krop, som hun slængede sig foran ham. Hans mørkegrønne øjne glimtede mod hende. "Jeg kan ikke sige, jeg forstår hende. Du er jo et prægtigt syn."

Uden varsel greb han fat om Jez' ene ankel og løftede hendes fod en smule op, som om han studerede den.

"Tag nu bare denne lille, bedårende fod," mumlede han, næsten som om det var til ham selv, og lod en finger glide langs undersiden. Hans blik vendte sig mod hende for at se hendes reaktion.

Jez løftede et øjenbryn langsomt af Sejrs svar. En man af køddet, så meget var tydeligt. Jez kunne ikke undgå at være en anelse.. skuffet. Efter hvad Valkar havde fortalt om Livs styrke havde Jez forventet noget.. andet. Men så igen, hun havde også forventet Liv, og ikke Sejr. Dette skulle nok vise sig at blive et interessant møde.

Et tiltalende smil bredte sig på Jez læber. "Det glæder mig at jeg var tiden værd kæreste" klukkede hun let. Åh om Jez nogensinde havde set så åbenlys en motivation. Det var ikke det intrigante spil hun havde forestillet sig, men det her var så. meget. nemmere. En mands lyst og behov for dominans var så forudsigeligt som solopgangen.

Jez sko var let og blød, og faldt let af for Sejrs hånd. En let latter forlod Jez som Sejr kildede hendes sål. "Jeg kan forsikre dig om at min fod ikke er det mest bedårende ved mig" klukkede hun, og rakte frem så lavendlen i hendes hånd, kildede Sejr langs kæben.

"Det er jeg nu ikke så sikker på," brummede Sejr med et skævt smil og kløede sig i skægget, der hvor Jez havde kildet ham med blomsten. Han lod endnu engang sin fingre stryge let under Jez' fod, mens han holdt godt fast om hendes ankel, så hun ikke kunne trække foden til sig. "Men du er velkommen til at forsøge at overbevise mig."

Han havde mest lyst til at holde hende fast, måske hive benet lidt af led, inden han tog sig kærligt af hende, men han var jo en gentleman (noget af tiden i hvert fald), så han løsnede sit tag lidt, så hun kunne trække foden til sig, hvis hun ville. Desuden ville Valkar jo nok blive ekstra sur, hvis Sejr havde ødelagt hans legetøj. Det var noget andet, hvis Jez var gået med til det frivilligt.

Lukket efter aftale