Rumi havde de smukke rubin øjne og hvidt hår. han havde et par slidte bukser på samt en grålig skjorte. han var i bæltet en lommelærke som han helst ikke lagde fra sig. han ville jo helst ikke ha den blev taget. men den blev også tit misforstået med at han var dranker fordi den var på ham altid. han havde en lille sæk med forskellige redmedjer (udstyr) til at få urter og fræ fra jorden. han kom til noget der lignede et godt stod for midnat blomsten og satte sig ned ved et træ lidt der fra og gabte.
"man det er hårdt at finde dig" snakkede han til blomsten? ja det gjorde han faktisk. han havde jo ikke rigtigt nogle andre at snakke med. han mærkede trætheden komme tættere og tættere på ham. hans øjne begyndte langsomt at mærkes tunge. han strækte sig lidt og tog kappen tæt om sig. de rubin røde øjne lyste stadig op i måne lyset.


Krystallandet