Den idylliske ro, var stor ude på landet, hvor der kun var en vej. Herregården, lå et stykke nede af side vej og udefra ville man ikke kunne tro, at det var stede for stor sort handle af slaver. 

Ude på den store pavillon i baghaven, var der blev sat op til frokost. Nu hvor foråret var blev mildt, brugte Oswald en del mere tid ude i haven. Han mediterede ofte mellem naturen, hvor der var ro, mens gården indre var ud af larm fra de mange tjenestefolk. "Herre, frokosten er ved at være klar" sagde en lav kvindelig stemme bag Oswald, han sad ved kanten af pavillon, hvor han havde nydt et glas vin, mens tankerne bare gik frit omkring. "Et øjeblik" sagde Oswald kort. Tjenestepigen lavet et kort buk, før hun forsvandt indenfor. Hun lod sin herre spise fred, eftersom Oswald fortrak den slags, når der ikke var andre gæster på gården.

Efter et minut mere, tog Oswald sit glas med sig, før at han gik op for sætte sig ved det opsatte bord. Der var lidt af alverdens godter, til trods for at verden ind i mellem virkede grå, var der intet der stoppet Oswald fra at nyde god mad. Efter at han havde spist sig mæt, trak Oswald sig tilbage til hans ynglings stue, der var stor pejse med levende ild, et vinkabinet og andre møbler, ved pejse stod der to stole, og ved en anden væk var der hvad der kunne minde om seng, bare større end en normal seng. Lokalet var til de mere lunefulde besøg.

Oswald kastede sig ned på sengen, hans lå der i nåde tid. Hans øjne lukkede sig, i mens at han lyttede til verden. "Herre, der en kvinde som søger efter dem i døren" tjenestepigens stemme var let at genkende, og Oswald lukket sine øjne op. Han rejste sig fra sengen, og gik over imod mellem gangen som førte ham til hoveddøren som han åbent.

Hestens hove slog mod jorden som den galoperede op af sydvejen tæt på hovedstaden. Der var ikke nogen tvivl om at denne færden, kunne slå ihjel, hvis byen fandt ud af den kæmpe sorte hest, med det skindende hovedtøj og de typiske kendetegn for Mørkets hær rendte rundt, blot nogle minutter fra porten til byen. Det var en færd der skulle klares, for nu var det hvad, godt et år siden sidst der var sket noget? Eller var det længere tid siden? 

Eretreya havde ikke den sædvanlige rustning på som hun ville når hun skulle ud på missioner som hun havde fået, hun var for en gangs skyld i civil. Hendes sorte læder bukser var som malet på hende og det samme var det stramme corsage der fik fremhævet hendes i forvejen temmelige fyldige bryster, men hun vidste han kunne lide det, Oswald. Bevares så manden gammel og som om det ikke var nok, var han også dæmon... Engle og dæmoner burde jo nok ikke have den slags forhold som de havde, men de var også et umage par, den ene mere gal end den anden, men det var derfor hun blev ved med at besøge ham, for trods han var dæmon.. Så var der noget over ham som Eretreya ikke kunne sætte en finger på. Noget hun kunne genkende i sig selv, hvilket der var MEGET få folk hun kunne med.. Men Oswald og Damien var nok de eneste mænd hun som sådan havde en del tilfælles med. Hun bremsede hesten og stoppede et stykke fra den fine herregård og smilede for sig selv "Ser man det Arcenic... Den gamle er vidst hjemme" sagde hun og grinede ganske kort som hun strøg den kulsorte hest over manen inden hun igen satte den i kurs mod stedet, dog ikke i galop denne gang, men i rolige skridt. Hun skulle have tid til at forberede sig selv på dette møde, for hun vidste inderst inde at dette blev en kamp, som det altid gjorde. 

Som hun ankom ved porten lod hun sig glide ned af hesten og overgav den til en af hans tjenestefolk inden hun gik direkte mod døren. Kappen havde hun efterladt ved hesten, for det var egentlig okay vejr og hun kom alligevel snart indenfor. Et smil bredte sig på hendes læber som hun gik op af trapperne til døren og bankede på. En kvinde åbnede døren og så med store øjne på Eretreya, da hun godt vidste hvem hun var og skyndte sig så af sted efter Oswald. Da døren blev åbnet sendte hun et kækt smil til ham "Aww.. Troede du var død gamle..." sagde hun med et kækt smil på læberne som hun gik op til ham og lod en hånd glide nedover hans ene kind og til hans brystkasse, før hun gik videre hvis ikke han tog hold om hende inden

Havde han vidst at Eretreya ville komme på uanmeldt besøg, havde han nok søgeret bedre for sig selv. Hans løst siddende skjorte, og løse bukser var et klart bevis på at Oswald ikke havde vente besøg den dag. "Der findes ikke den ting der har kunne dræbe mig i nu" sagde han kort med drillende tone, selv efter to tusind år var Oswald i den bedste del af hans alder, ganske vist havde hans udseende ændre sig igennem tiden, hans blev ældre fysisk, men processen var lang. "Jeg kunne næsten tro det samme og dig?" sagde han kort. Han vidste godt at Eretreya lavet ting for mørkeshær, og derfor vidste han aldrig om hun var død eller levende. Selv var han ikke meget med politik eller krig. Han holdte sig passiv, og skjult for verden.

Oswald trådte tilbage så hun kunne komme indenfor, han gik tilbage til stuen som han havde opholdt sig i, før at Eretreya var ankommet. "Af hvilken årsag søger du mit selskab, Eretreya? Jeg troede du havde travlt med arbejde for mørket" han kunne ikke lad være med drille lidt, selvom han udmærket vidste hvad det ville betyde. Men der var ingen der sandhed havde kunne skræmme Oswald, han var for gammel til den slags ting. Oswald satte sig tilbage på sengen, havde overvejet en kort lur, før Eretreya ankom, men nu sad han der bare fordi det var det mest behagelig sted i lokalet. "Eller er det af politik overtale at du kom her, for se om du kunne vinde mig med ind hos mørkeshær?" han leget lidt med ild, men det havde den store betydning. Før eller side ville hun nok give efter for hans tomme, drillende ord og fortælle ham hvorfor at hun var kommet.

Han havde sine tanker om hvorfor, han havde jo ikke været blind overfor det outfit som hun havde valgt, men en af deres lege måtte vente lidt. Lige nu var der andre ting i hans tanker.

Eretreya tænkte egentlig ikke så meget over Oswald's påklædning, for hun vidste det nok skulle komme af alligevel når de kom længere hen på dagen. Et kækt smil bredte sig på hendes læber ”Mhm, ville gerne forsøge.. Men det ville være spild af ressourcer og en god legekammerat” sagde hun og blinkede til ham. Han var trods alt dæmon, så der skulle en del til for at komme af med ham og det var hun et eller andet sted, ret glad for. Svagt trak hun på skuldrene ”De har forsøgt.. Og fejlet” sagde hun. Som medlem af Mørkets Hær havde hun også været udsat for en del, været tæt på døden et par gange efterhånden, men det skræmte hende ikke, for hun var blevet slået ihjel en gang... Og havde blot lært af hendes fejl dengang.

Som de gik indenfor fulgte Eretreya efter Oswald og så sig omkring. Hun huskede stedet som var hun der i går, den seng glemte man ikke bare uden videre, bestemt ikke med nogle af de ting der skete i den fra tid til anden. Et smil spredte sig på læberne som han talte ”Hvorfor? ” sagde hun kort og hævede et øjenbryn og hev det sorte fløjels bånd ud af håret og lod de falde ned over hendes skuldre. Med rolige skridt gik hun over mod ham og lænede sig ind mod ham med et smil som han igen talte ”Jeg gider ikke have dig i Mørkets Hær.. :Det er nok den køter stadig er der... Har ikke brug for flere mænd der er i røven af mig konstant” sagde hun og smilte bredt inden hun igen trak sig. Hun vidste godt det ikke blev lige på hårdt, de ventede altid, gejlede hinanden op, legede med ilden, for de begge vidste det var den bedste måde at vække deres sadister og lystige sjæle på og det var netop det, denne lille leg gik ud på.

Oswald lavet en venlig latter. "Og hvad ville for dig til at tror at jeg ville opføre mig sådan?" sagde han kort, guderne skulle vide at han ikke var kvinde jæger på den plan, ville folk have ham, måtte de selv gøre en indsats for at få ham. Han var ikke bare en tog den første og den bedste. Han kiggede op på Eretreya, som hun stod der foran, iført tøj som han nemt kunne flå af hendes krop, men civiliseret var han. Hver ting til sin tid, lige nu var det bare en leg, en leg om hvem der nok ville være dem mest tålmodig sjæl.
"Men hvad vil du så have, jevg vil gerne høre en beskrivelse med dine egen ord" sagde Oswald som han sad der tilbage længden på senge, men kunne tydelig se toppen af hans bryst, når han sad sådan. På en måde drillede han hende lidt, han ville gerne vide hvad hun ville ha, for at hun fik lov til vente på det. Eretraya kom aldrig til ham uden en god årsag, eller os, var det bare kedsomheden der havde fået hende til at dukke på hans gård.  

Eretreya hævede det ene øjenbryn og så på ham med et smil uden at ske noget. Hun kendt efterhånden dæmonen og vidste godt hvad der var han ville have hende til... Hun skulle tigge og bede om det, præcis som hun plejede, bevise for ham at hun var det værd at beholde som legetøj, for det var jo det hun var... Eretreya var ikke specielt tålmodig og der vidste Oswald godt, hvilket sikkert var derfor han legede sådan med hende lige nu. Den dæmon gjorde hende vanvittig, men hun ville for intet i verden skifte ham ud.

Hele hendes krop sitrede i en blanding af irritation og lyst. Måden han sad på, måden toppen af hans brystkasse var blottet... Alt spillede ind og prikkede til hendes lyst. Et smil bredte sig på hendes læber inden hun bed sig kort i underlæben som hun kravlede hen over ham i sengen og satte sig på ham. Hun smilede kækt og bevægede hendes røv over hans skridt "Tror godt du ved det..." sagde hun og slikkede se læber men fortsatte da "Men... Jeg vil have du flår mit tøj af, bukker mig over din seng og viser hvad dine hænder kan gøre... Hvilke smukke mærker de kan efterlade på min nøgne krop.. Jeg vil have du bruger mig til hvad du lyster, om jeg kommer til skade eller ej... Årh søde søde Oswald.. vær nu sød..." sagde hun og bevægede stadig sin røv mod ham som hun sad der og tikkede.

Han ventede tålmodig på hendes svar, om det var fysisk eller verbalt, det spillede ingen forskel. Begge ville være passende i det øjeblik.

Oswald lavet en udskyld latter, da hun tog plads på hans skød, der blev sendt små elektriske stød igennem ham som han mærkede hendes krop imod hans, et blød suk blev holdt tilbage, ved hendes bevægelser. Hun var god til drille ham, så meget ville Oswald åben sige. Eretreya havde started en ild i hans krop, en ild der stille og rolig blev større med hver bevægelse. Han lyttede til hendes ord, mens hans han lod en hånd bevæge sig tilbage ind under en pude, der lå altid en kniv, ikke en stor kniv, men der var nok til kunne åbne tøj med.

Oswald kunne godt mærke, hvordan blodet blev sendt til den neder del af hans krop. Han trak kniven med ud fra under puden, i mens at han lyttede til hvad Eretreya sagde. "Sød ligefrem?" han sagde ordene som var det spørgsmål, mens flyttede kniven om bagved hans korsage, med let bevægelse flyttede han kniven op og skar snoren op, indtil at korset kunne falde fra hendes overkrop. "Du ved udmærket at jeg aldrig er sød" sagde han krop med drillende stemme. Han slap kniven og flyttede en hånd op på hendes skulder og ned mod hendes bryst, i et kort øjeblik lavet han et ansigt som ikke var til læse, før at han vippede dem begge over så Eretreya , blev skubbet ned i sengen.

Oswald sat tilbage længende på hendes hofter, et smil var fremme på hans læber "Hver ting til sin tid" sagde han med drillende stemme, før at han lænede sig ned for fange hendes læber med sine.

De små elektriske impulser, spændingen omkring hvad dæmonen ville gøre ved hende, var yderst pirrende. Hun vidste godt hvad han var i stand til, men alligevel, et eller andet sted, troede hun også han lod sig selv holde tilbage. Bevares han var dæmon og hun var engel, han ville være i stand til at rykke hende i stumper på få sekunder. Hun lagde godt mærke til hvordan hans ene hånd gled ind under puden, men hvad han rakte efter, hvis det var tilfældet, vidste hun ikke. Følelsen af Oswald mod hende var uudholdelig, specielt med tøjet der endnu holdt deres hud adskilt.

Et kækt smil om frem på hendes læber som hun mærkede hvordan hendes korsage blev løsnet. Han havde grebet ud efter en kniv under puden "Du regner vel heller ikke med... Jeg vil have dig sød vel?" sagde hun og bed sig i underlæben som hun lod korsaget glide ned over hendes krop og ned på ham, men hun greb det og kastede det på gulvet "Du er meget sjovere når du er ond" sagde hun og mærkede hånden der gled over hendes krop, fra hendes skulder til hendes bryst og inden hun vidste af det, havde hele situationen vendt sig. Hun var ikke længere nederst, men lagde under dæmonen i hans seng.

Hun så op på ham og gned sig nærmest som en kælen kat i mod ham " Årh k.." mere nåede hun ikke at sige før Oswald havde lænet sig ned over hende som et rovdyr over sit bytte. Hun lukkede øjnene og returnerede kysset og kunne ikke holde tilbage med at bide lidt i hans underlæbe fra tid til anden. Hun lod sine hænder glide op over hver arm til hans skuldre, inden hun borrede neglene ind i skuldrene på ham.

Der var den milde lyd at hvæs, som blev dæmp af deres læber. Der skete et kort skift i Oswalds øjne, blev helt sort som natten. Før at de blev send tilbage til et normalt udseende. Smerten, havde vækket den dæmoniske del af Oswald. Selv hvis han havde den del under kontrol, var der stadig små smut. Dog ville der ikke være de store fysisk tegn, Oswald vidste godt at hans krop kunne hele mindre sår på sekunder, og derfor blev der ikke efterlad sår, ar eller andre tegn på fysisk skade. Han lænede sig tilbage, afsluttede kysset. "Hvem sagde at du kunne gøre det?" sagde han kort, som han hentrød til neglene der kort havde boret sig ind i hans skulder, godt nok var han hud stadig beskytte af den skjorte som han havde på, men han havde sagde at hun, Eretreya kunne gør skade på ham i nu. Hun fortjente en straf, og Oswald havde i den grad en ide om hvilken staf det skulle være. "Du fortjener at blive straffet" sagde han kort der efter, Oswald satte sig en smule tilbage. Kort lod han hånd bevæge sig frit hen over Eretreya krop, han stoppede ved hendes navle, mens han sat der så på hende med ulæselig ansigt.

Der var tusindvis af metoder som Oswald kunne bruge, og han var helt sikker på hvor at han skulle starte. Han vidste dog at det nok skulle efterlade et spot af smerte, smerte som ville være hans mærke på hende. Et lille smil kom frem på hans læber ved tanken. 

Det milde hvæs, fik Eretreya til at smile kort, for hun vidste det betød at dæmon var blevet vækket til live, bare en smule. Hun havde det stadig i sig, efter ikke at have været på besøg i noget tid. Hun vidste at de små sår hun påførte ham, ville heale næsten med det samme, men var de voldsommere, ville det alligevel tage lidt tid. Som Oswald lænede sig tilbage så hun på ham med et kækt smil ”Årh hold op dæmon.. Du kan lide det” sagde hun og bed sig i underlæben og hørte så hans følgende ord. Hun fik en straf for dette... Hun kendte Oswald og vidste det ikke bare var en af de der små bløde røvfulde som man ville få af hver mand der sagde de var til det hårde... Men Oswald efterlod som regel mærker der blev der i flere dage. Hun bed sig kort i underlæben og så på ham. Som hånden gled ned over hendes krop smilede hun kækt og slikkede sine læber. Han var strid, men hun elskede hvert sekund af det.

Hun bemærkede smilet på hans læber og hævede kort et øjenbryn ”Mhm så straf mig dog... Du vil jo gerne” sagde hun og så på ham med tikkende øjne og bed sig i underlæben som hun svagt vred sig under hans hånd.

Eretreya havde ret, han kunne godt lide det. Men det stoppede ham dog ikke fra at lave et par lyde, eller to. Det var aldrig smart at tiger en dæmon, eller ikke dæmon som ham. Oswald kendte godt det fine grænse mellem smerte og nydelse. Han tog selv stor interesse for den slags, da han var en ung dæmon. Måske var sadisme et mere normalt emne i hans verden, han havde trods alt oplevet den i alle dens former. To tusind år, gik hurtigt forbi når man havde en evighed til leve i. Optaget af tanken, blev Oswald trukket tilbage til virkeligheden af Eretreya stemme. Som hun talte, lænede Oswald sig igen frem. Han tog den ene af Eretreya hænder i sin før han førte den op til puderne og klik, en lænke var omkring hendes ene arm. "Jeg troede at du vidste bedre?" sagde Oswald kort, han gentog handling med den anden hånd før han sat sig tilbage med et tilfreds smil. Oswald havde ikke fortalt det i nu, men hans seng var udvide pinebænk. Det var et redskab som han havde købt igennem det sorte marked, men med mere behagelig plads. Havde der været tale om almenlig pinebæk skulle man ned kælderen til slaverne, men lige i det øjeblik tiltalt ideen om torturen Eretreya foran slaverne ham ikke. Den slags kunne ske en anden gang, måske til et bal, orgie? Tanken var tiltalende, han kunne jo altid sende et par invitationer ud til særlig del af hans venskaber og derved lavet orgie til morgen der efter.
"Jeg har en enestående ide, hvis du bliver her i et par dage, eller os kan jeg jo bare efterlade dig her til imorgen?" sagde Oswald kølig.
Tanken kunne være absolut morsom, at lade en af hans tjeneste folk klare opgaver som at fodre Eretreya når først hendes arme og ben var låst fast. "Tænk på det, du vil være alene, nøgen på min seng i mens at jeg ser til andre opgaver" sagde Oswald med en drillende tone. De lænker som der var sat fast til senge, var lavet til kunne holde de fleste magiske væsner udover dem med stor fysisk styrk, en dæmon som ham selv, kunne let bryde fri. Men en engel? Det var en anden sag.  

Eretreya smilede kækt til ham og hørte så lyden af et klik. Hvad var det her nu? Var hun!? Hun vidste jo egentlig godt at hun ikke skulle pirre Oswald, for han kunne sno hende om sin lillefinger, få hende til de mest urealistiske ting, men kun fordi hun vidste hun fik noget ud af det til sidst. Hun bed sig kort i underlæben som hun hørte hans ord og endnu et klik " Jeg troede du vidste jeg elsker den behandling jeg får" sagde hun og bed sig igen i læben. Folk ville mene hun var psykopat for at være her, i samme rum som Oswald, men hun fortrød ikke, tvært imod. Eretreya så mod hendes hænder som var spændt fast, der var ikke nogen tvivl om at den ikke var der sidste gang hun havde besøgt ham, så han havde været på shopping spree, blot for at få sengen opgraderet til hvad det så end var blevet til...

Eretreya måtte indrømme hans ide om at hun bare blev i hans seng, nøgen, bundet og ude af stand til at gøre noget, var yderst pirrende, men inderst inde vidste hun også godt at det ville gøre hende en anelse mere pissed. Hun skar tænder og så på ham "Du mener seriøst ikke du efterlader mig her... Tændt og med en lyst der kunne slå de fleste ihjel? Du vil slet ikke misbruge mig... bare det mindste... hvor kedeligt " sagde hun og så på ham med et kækt smil. Hun legede med ilden, pustede til de små gløder og forsøgte at gøre dem større end de allerede var ved at blive, blot for at få lidt action... men hun havde dog også på fornemmelsen af... At Oswald mente hvad han sagde, når han sagde han ville efterlade hende her bundet i sengen.

Oswald kom med en kort latter, det morede ham, hvordan at Eretreya havde den effekt på ham. ”Hvad ville være den største totur? At efterlader dig nu, eller at jeg ikke giver dig lov til komme sener?” sagde han kort med lidt ondt smil. Han var godt klar over at hun prøvet på at provokere ham en smule, og det havde også sin effekt på ham. Oswald satte sig på kanten af sengen, han placeret en hånd på Eretreya bryst, før at han fat med et godt grib. ”Du er en uartig engel, som fortjener afstraffelse. Men det kunne næsten være nok, bare at efterlade dig her, indtil sener i aften,” sagde han drillende, han tog fat brystvorten og nev en smule til.

”Fortælle mig, hvordan din meste beskidte og lystig fantasy ser ud,” sagde han med en kommanderende stemme, hvor efter at han slap hende. ”Også, opfylder jeg den måske, hvis den beskidt nok.” Oswald rejste sig der efter op, han forlod sengen, blot for han kunne hører hende tale ud til lokalet. 

Eretreya så på ham og skar svagt tænder over hans ord "Du... Vover.." hvæsede hun nærmest ud mellem de sammenbidte tænder som hun mærkede hans greb omkring hendes ene bryst. Han var så forbandet irriterende, men på samme tid ville hun ikke bytte ham for noget i hele verden. Det forhold de havde til hinanden var underligt og hun personligt, elskede hvert sekund de kunne bruge sammen. Hun sukkede blidt som han fik et godt greb "Mhm... Please straf mig..." sagde hun og slikkede sine læber og sendte ham et kækt smil. 

Oswald's følgende ord fik et smil frem på hendes læber. Det var som sådan ikke noget hun havde tænkt over... Selv hvis hun havde var det hendes underbevidsthed. Hun bed sig i underlæben som han klemte omkring hendes brystvorte inden han rejste sig fra sengen og stillede sig midt i rummet. Hun skar igen tænder og forsøgte at rive sig fri, men vidste det ikke ville hjælpe det mindste. Kort brugte hun lidt til på at tænke over hendes mest beskidte fantasi... Med et smil på læberne så hun mod ham "Mest beskidte og lystige fantasi... Hmm" sagde hun drillende og brugte lidt mere tid på at tænke. Hun bed sig igen i underlæben og så på ham "Hvis man nu... Kunne klone dig... Og have flere til at misbruge mig.. " sagde hun med et smil på læberne.  

Oswald lavet et større smil, hvis han kunne klone sig selv, ville han nok aldrig have brug for andre til nydelse. ”Min kære, hvis der var flere af mig, ville du aldrig komme op at stå igen. Men på samme tid, jeg har lyst til dele dig med en anden af mig selv, men min jalousi ville nok bare blive for stor,” han syntes selv at han havde talt nok, som han gik over imod et af skabene i lokalet, tænkte han over hvilken straf der ville være mest passende. Han kom i tanke om det nye sæt af knive som han havde købt, i mens at han havde været i syden, samt de mange piske som han havde betalt sig til igennem tiden.

Selvom Eretreya havde en smuk urørt krop, indtil videre, ville han ikke kunne holde sig fra skabe hans egen mærkering på hendes krop. Han åbnet den ene skuffe og tog det fine knive sæt ud før han vendte sig om for at gå tilbage til sengen. Oswald lod den lille kasse med knive blev ud af hendes synsfelt. ”Du er min ejendel, skal jeg virkelig udtrykke den slags på din krop, at det kunne er den sande mig, som skal have lov til tag din krop, når jeg har lyst?” han gave hende ikke tid til svare, i mens at han havde talt havde hans ene hånd åbnet den lille kasse, og kom en af de første knive.

Sted som han havde købt knivene fra, havde givet en bevis på at han kunne skær et sår, uden at man ville kunne mærke kniven køre igennem huden. Men for bevise det, lavet Oswald tre mærket over det højre bryst. ”Sig at jeg er den eneste du vil ha, og at en klone af mig aldrig vil kunne tilfredsstille dig på samme plan,” sagde han med sadistisk smil. Han lavet de samme mærker over det andet bryst, med hans frie hånd bevægede sig ned over hendes mave.

Eretreya bed sig kort i underlæben som Oswald tslte. Han havde ret, hun ville ikke have mulighed for at gå bagefter, for det havde hun problemer med ved blot en af ham... Tanken om det tændte hende dog alligevel, men som han selv sagde, så var hans jalousi for stor til at dele og Eretreya accepterede det. Hun holdt øje med ham som han gik over til et skab og så hans samling. Tanken om at hun havde mødt sin undergang var pirrende og skulle hun dø... Så måtte det da gerne være i armene på Oswald.

Hun holdt øje med hver eneste bevægelse, nærmest for sin egen sikkerhed og lagde mærke til at han åbnede en skuffe. Hvad havde han fundet? Hun kunne ikke se det, for han sørgede for altid at holde det udenfor hendes synsfelt og når det var ham... Kunne det være alt fra en fjer til at pirre med... Til knive med gift eller sådan noget. Hele hendes krop sitrede i spænding. Hans ord fik hende til at bide sig i læben og som hun lige skulle til at svare fik hun øje på kniven. Den var yderst smuk, så ud til endnu at være ubrugt. Ikke et eneste ord efterlod hende som hun lagde det og betragtede Oswald og kniven.

Eretreya vred sig svagt som kniven nærmede sig hæjre bryst, men da kniven fuldkommen smertefrit efterlod tre mærker så hun på Oswald med et kækt smil. Hele hendes krop sitrede som hun lyttede til hans ord og skulle lige til at svare, men da blev der efterladt tre nye mærker over venstre bryst. Et suk undslap hende inden hun med skinnende øjne så på ham " Du... og kun du Oswald, kan give mig det jeg hungrer efter... Ingen klon vil nogensinde kunne måle sig med den nydelse du giver " sagde hun og mærkede hvordan blodet piblede ud af de små mærker han havde efterladt.

//Afslutte efter aftale.