Måske at kalde ham bare byvagten Stian, var lidt groft. Han var ingen tankerlæser, men det lignede da, at Stian tænkte lidt over det. Men svaret kom, og det virkede ikke helt overbevisende. "Det er også okay. Du virker jo glad for dit job," kunne han kun sige om det emne. Så længe han nød det, var der vel intet i at være så i et med sit job.
Heldigvis lod de hans interesse for kortspil ligge øde hen. Men de fik øjenkontakt. Måske en anelse mere end hvad var tiltænkt, ordene forsvandt fra hovedet og mund. Spørgsmålet lå som en forglemmelse og ventede på en reaktion.
"Undskyld hvad?" gentog han og tog hånden til baghovedet og kom i tanke om spørgsmålet: "Frit er vel det bedste ord jeg kan bruge til at beskrive det" studsede han en anelse over svaret og så blot på vejen frem for sig. "Vil du prøve det en dag?" det var jo ikke umuligt for ham, men det var vel næppe det samme at blive båret i luften, end at være den som fløj.
Han burde næsten have det som et erhverv og tjene kassen på det.
Forvirret så han mod Stian og kommentar om at lide at flyve. Okay? tænkte han og lod det kort ligge. Men der kom noget andet emne på bordet. "Lyset?" gentog han. Havde det stået til hans far, skulle han også være i lyset, men det skib var forlængst sejlet og han havde aldrig i sit liv haft den interesse.
Krystallandet
