Nianna følte sig underligt malplaceret i rummet, da hun trådte ind. Orcus, havde ikke lige frem lydt særlig glad, men måske det var fordi han forventede Philo og ikke hende? Hun slog blikket en smule ned i jorden, og var ved at trække sig ud fra rummet igen, da hun hørte et værre postyr ovre fra sengen. Da hun så at han var på vej ud fra sengen, tabte hun den lille kugle i ren forskrækkelse og med et fór hun frem imod ham, for at stoppe ham i at komme op. Hun ønskede ikke der skulle ske ham yderligere og på hans mumlen før, var hun ganske sikker på Philo heller ikke ønskede ham ude af sengen endnu.

Da hun nåede ham, lagde hun blidt en hånd på hans ryg og omkring hans hånd, for at kunne støtte ham. "Sæt dig ned..." bad hun stille, hvordan hun havde det kom i sidste række. Som hun fik ham guidet tilbage på sengekanten, satte hun sig forsigtigt ned på knæene foran ham med hans hænder i sine. "Tilgiv mig Orcus, jeg ønskede ikke, jeg ville ikke, undskyld..." Hun havde svært ved at finde ordene frem, men kæmpede også for ikke at vise ham nogen af sine følelser, hun ønskede ikke at han skulle mærke hvordan hun havde haft det, hun var flov over sig selv og sine tanker. I farten havde hun glemt alt om de bloddråber, der dog var tørre nu, men stadig farvede hendes fingre. 

Hendes ansigt bar et tydeligt præg af hendes mange tårer, og øjne lyste af ren bekymring, som hun løftede blikket for at kunne se på ham. Hun forstod ikke alt det om rusmidler, men hun vidste med sig selv at det ikke lød som noget sundt for kroppen. Hun strøg forsigtigt sine fingrene hen over hans hænder, inden hun sænkede blikket til deres hænder i stedet for hans øjne.

Det var ikke planen at Nianna skulle gå igen, derfor ville han også gerne på benene, så han måske havde en chance for at stoppe hende. Ikke at han var særlig hurtig og derved ville være i stand til at løbe efter hende, men han kunne da give udtryk for, at han helst ikke så hende gå sin vej. Som han var ved at komme på benene hørte han et bump fra døren. Metalkuglen der ramte gulvet og langsomt trillede ind i den nærmeste væg. Han nåede ikke at stoppe den, som han straks så hende fare imod ham. Orcus forsøgte at række hånden frem imod hende for at stoppe hende, men hun insisterede tydeligvis på at støtte ham eller måske endda forhindre ham i at han fik rejst sig op. 

Orcus kunne dog ikke få sig selv til at stoppe hende, som han lod hende hjælpe ham tilbage til sengekanten. Han åndede ud med en form for lettelse, som han roligt sank sammen på sengekanten og trak vejret dybt et par gange, før at han lod blikket glide mod hende igen. "Jeg kan godt.." mumlede han en smule stædig, som han bestemt ikke mente, at han skulle blive i sengen, når hun var dukket op. Hvad ville hun så ikke bare tænke om ham? Han kiggede direkte på hende, som hun satte sig foran ham på gulvet. Hvad var der med hende og gulvet? Det kunne da umuligt være behageligt i længden? Hendes ord affødte et klem omkring hendes hænder, som han kiggede en smule alvorligt på hende. "Det var altså ikke din skyld.. Jeg dummede mig" indrømmede han med et suk, som han kiggede væk fra hende. Det var en smule flovt, at han kunne være så svag.

Roligt vendte han blikket tilbage imod hende, som han lænede sig en smule frem for at placere sin pande imod hendes. Han gav ikke slip på hendes hænder, men som han kom tættere på, fik han lige pludselig øje på blodet på hendes hænder. "Bløder du?" lød det en smule forskrækket, som han straks var i færd med at bebrejde Philotanus igen. Hvad havde han nu gjort? Han var klar til at rejse sig og endda kalde på ham. Indtil han så at det var tørret ind, men fra hvornår?

Hun kunne ikke lade være med at smile over hans stædighed, så var der i hvert fald en ting de havde til fælles, selvom hun var lettere overbevist om at hun kunne være den mest besværlige af dem. "Men du skal ikke.." svarede hun i en lettere drillende tone, og gengældte hans lille klem. Inden hun blidt placerede sine læber i et kys på hans fingre. Lyden af hans stemme, fik hende til at kigge op på ham, og møde det alvorlige blik, hun vidste godt nu at det ikke var noget hun direkte havde forsaget, men indirekte følte hun sig alligevel skyldig, da det var hende som havde optaget ham, så han ikke fik sit fix. "Philo fortalte det med dine... ehm.. rusmidler.." hun var ikke helt sikker om hun fik det forklaret rigtigt, ej heller vidste hun hvad det var, men hun gættede på det var en form for medicin, ligesom de creme hun selv havde lavet ud af planter til at hjælpe healingen på vej ved små sår. 

Det var først der det slog hende, hendes sæk, deri lå hendes creme jo, og hvis han ville tillade hende det, kunne hun jo hjælpe ham med det sår hun havde påført hans øre. Hun skulle lige til at rejse sig, da han placerede sin pande imod hendes, hun sukkede dæmpet som roen lagde sig i hendes krop og fik hende til at glemme alt om at rejse sig op for at lede efter den. 

Hun var slet ikke forberedt på hans udbrud da han opdagede blodet på hendes fingre, men hun rystede blot let på hovedet. "Du hostede blod op..." forklarede hun beroligende, med et lille smil om læberne, at hun så ikke havde forsøgt at fjerne det, fordi det stod som en påmindelse for hende om hendes skyld, var en anden side af sagen, som hun ikke ville tynge ham med. "Kommer om lidt..." lød det dæmpet fra hende, inden hun plantede et blidt kys på hans kind, for så at rejse sig op. Hun slap lettere modvilligt hans hænder inden hun gik imod døren, for at finde sin sæk. Hun vidste ikke om Philo overhovedet havde taget den med eller hvor hun skulle finde den, men hun måtte da give det et forsøg.

Hun kastede et enkelt blik hen over skulderen imod Orcus, for at sikre sig han blev i sengen, inden hun forsvandt ud af døren. Hun gik med lette fodtrin, ned langs den store gang mens hun kiggede sig omkring i de mange rum, hvor dørene stod åbne. Den var ikke at finde nogen steder, før hun nåede ned til den stue hvor Philo tidligere havde opholdt sig, der fandt hun den liggende med tingene spredt ud. Hun sukkede let før hun gik hen og fandt den lille dåse hvori den healende creme lå, hun tog også det lille vand-skind med og en lille stump klæde. Hun samlede det op og vendte omkring for at finde tilbage til Orcus igen.

Egentlig havde ham og Philotanus en del tilfælles, men det var måske meget godt, at hun kun kendte en brøkdel af det, for hun ville næppe bryde sig om sandheden og i det hele taget, hvorfor de havde så mange celler i underetagen. Heldigvis lod det ikke som om hun var interesseret i at vide mere om det. Det var måske også for virkeligt at spørge ind til. Orcus ville næppe fortælle det til hende, ikke nu hvor han havde set et glimt af hendes uskyldige væsen og ikke mindst hvor mange følelser hun faktisk bar rundt på. Det kunne hun da umuligt rumme i længden. Måske han var mere bekymret for hende end sig selv, hvilket også var grunden til at han forsøgte at insistere på at bevæge sig, så hun ikke følte trang til at bekymre sig om ham. Men det havde tydeligvis den modsatte effekt lige nu. Han brummede svagt af hendes ord, som hun ikke mente, at han skulle bevæge sig. Ligesom Philotanus forhindrede hun ham i at flytte sig særlig langt. Han spærrede øjnene op, da hun gav udtryk for at Philotanus allerede havde sladret. Så mumlede han let. "Ihh altså" lød det lettere utydelig fra ham, som han dog holdt blikket på hende. De lette berøringer bragte smil frem på hans læber.

Orcus havde ikke selv set en sæk for nylig, kun den bunke med tøj ved hendes celle, som hun jo allerede havde fået på, så han ville næppe kunne hjælpe hende. Han kunne dog godt fornemme på hende, at hun kom i tanke om et eller andet. Egentlig ville han ikke have hende til at gå, hvilket også var grunden til at han flyttede sin pande imod hendes og gav hendes hænder endnu et klem. Behøvede hun gå allerede? Han så en smule mistænktsomt på hendes hænder, som han vendte og drejede dem for at sikre sig, at blodet ikke var hendes. "Oh.." svarede han lettere forlegen, som hun mindede ham om, at han havde hostet blod op tidligere. Men hvorfor havde hun det på hånden nu? Havde hun forsøgt at tørre det bort? "Du må ikke gå" sagde han lettere bedende, som han dog lænede kinden imod hendes læber, da han mærkede hendes kys. Han var ikke hurtig nok på benene til at rejse sig og gribe ud efter hendes hænder igen, for at stoppe hende. Det endte med at han bare kiggede på hendes ryg, som hun gik imod døren.

Da Nianna valgte at kigge tilbage imod ham, lignede han mest af alt et barn der forsøgte at spille uskyldig, som han lænede sig tilbage i sengen og gav udtryk for, at han bestemt ikke ville forsøge at gå efter hende. Selvom han nu egentlig gerne ville gøre det. Men hun ville forhåbentlig komme tilbage før at han nåede døren.. Hvad skulle han så give sig i kast med? Han stirrede lidt rundt i rummet til han fik øje på metalkuglen, som han straks kaldte den til sig og lod den svæve op i sin hånd.

Nianna kunne ikke lade være med at more sig lidt over Orcus, han lød som en lille dreng der ikke havde fået sin vilje og udtrykte sin utilfredshed med det, over at Philo havde sladret allerede, men som hun bevægede sig imod døren og hørte hans bønfaldende ord, smilede hun blot opmuntrende, for hun ville jo være hurtigt tilbage igen, hvis ellers hun fandt sine ting.

Og fandt dem, det gjorde hun også. Med vandskindet, den lille klud og dåsen med creme i favnen, gik hun med lette skridt tilbage imod værelset, hun vidste ikke om han ville tillade hende at pleje såret, men hun ville ikke give ham noget valg, hun måtte rette op på den skade hun havde forvoldt ham. Da hun nåede tilbage til rummet, stoppede hun let op ved døren, for at sikre sig han nu også var blevet hvor hun havde forladt ham, for han havde ikke lignet en der ville holde sit ord om at forblive i sengen. Hendes smil bredte sig ved synet af manden foran hende, hun lænede sig en smule op af dørkarmen og hvilede hovedet imod den. Hendes blik gled hen over enhver detalje ved ham, hans blege hud, det sorte hår med de sølvlignende spidser, der sad lidt pjusket efter turen i sengen, hans brune øjne der adskilte sig så meget fra Philos, hans ungdommelige smukke krop og udseende, bag ham de store vinger, som dog ikke lignede noget hun havde set andre steder, men stadig i hendes øjne var smukke.

Hun sukkede dæmpet, inden hun gik hen til ham, og stille satte sig ned på sengekanten ved hans side. Hun sagde intet, men betragtede ham blot med et smil om læberne, inden hun åbnede for det lille vand-skind og hældte lidt vand ud på den lille klud. "Sid stille.." lød det kommanderende fra hende, med en drillende undertone, inden hun med stor forsigtighed begyndte at vaske det tørrede blod væk og rengøre det lille sår. Hendes blik fulgte nøje hver lille bevægelse, betragtede ham indgående, sugede hver lille detalje til sig af ham. 

Var Nianna virkelig ligeså stædig som Philotanus? Eller måske endda værre. Han havde fået en mindre fornemmelse af hendes opførelse i hulen, men det var svært at bedømme ud fra de små glimt, som han havde fået. Alligevel kunne han mærke på hende, at han næppe skulle trodse hende og forlade sengen. Derfor endte han med at trække benene op i sengen, som han hvilede hænderne i sit skød. Kuglen trillede han stille imellem sine fingre, som han ikke vidste hvor længe han mon skulle vente. Nok havde hun sagt, at hun ville komme tilbage om lidt.. Men hvornår var det?

En smule rastløs og måske endda nervøs for at hun ikke ville komme tilbage lige foreløbig valgte han at løfte metallet i sin hånd, som det begyndte at svæve en smule rundt i rummet. Metallet blev opløst, som det snurrede rundt over hovedet på ham og langsomt begyndte at fæstnet sig til hinanden. Det formede sig til en mindre figur, som han greb ud efter den og strøg hånden hen over det for at tørre resten af støvet af. Orcus kunne sagtens fjerne det med evnen, men der var noget langt mere personligt over at røre ved skikkelsen. Det var underligt nok en lille figur af Nianna, som han straks gemte den under dynen, da han kunne høre skridt nærme sig. Hun skulle nødigt se den.

"Hvorfor står du der?" spurgte han lettere forvirret, da hun var gået i stå i døren. Han rynkede let på brynene, som han trak hænderne ud fra under dynen og lagde dem over, som han sendte hende et smil. Det virkede en smule mystisk at kigge på ham uden at sige noget, men han lod hende nu gøre det, som han i stedet valgte at søge hendes blik. Langsomt fik han også lagt hovedet en smule på skrå, som han lidt forventede at hun ville komme ind i rummet. Eller ventede hun på at han bød hende indenfor igen? Det kunne vel ikke passe.

Da hun valgte at træde nærmere, drejede han kroppen ganske let, dog nok til at han fik hevet svagt i dynen, så foden af statuen kom til syne under den lyse betræk. Orcus smilte fortsat til hende, før at han kiggede ned på skindet og det vand hun havde taget med. Han havde muligvis glemt såret på øret, men blev straks mindet om det, da hun gav sig til at rense det. "Av.." lød det drillende fra ham, som det jo ikke gjorde ondt mere, men det kunne godt være en smule ømt endnu.

En munter latter havde lydt fra hende over hans kommentar, ja hvorfor mon? Det kunne godt ske hun ikke var endt i dette hell hole af sin egen frie vilje, men det havde vist sig slet ikke at være så ringe endda, lærerigt og hårdt, ja men slet ikke værst.. Hun vidste ikke om det var en stakket frist, og måtte derfor sørge for at suge alle indtrykkende til sig, måske ville det en dag være slut og hun ønskede ikke at gemme noget ved ham. Hun ville have det sådan, at hun altid ville kunne finde ham i sine drømme igen, uanset hvor hun ville befinde sig henne. "Smukke ting er værd at beundre..." svarede hun ham blot med en lattermild tone, det var sådan hun altid at set på verden, aldrig de onde eller dårlige, det rustede hende måske ringere til virkeligheden, men gjorde samtidigt at hun værdsatte de små ting meget mere.

Da han beklagede sig over hende, himlede hun opgivende med øjne, sikke dog en kylling, men hendes smil afslørede at hun faktisk fandt det ganske underholdende. Hun overvejede lidt om hun blot for sjov skulle komme til at trykke på såret, så han havde noget at ømme sig over, men hun lod fristelsen ligge og fortsatte i stedet med at vaske blodresterne væk fra hans øre, hals og kæbe. Med den frie hånd, strøg hun blidt fingerspidserne over hans kæbe, ned til hans hage inden hun vendte hans ansigt imod sig, hun strøg tommeltotten hen over hans læber, inden hun lænede sig frem og placerede et forsigtigt kys på hans læber, inden hun trak sig væk igen og blidt duppede hans øre tør med den anden ende af kluden. "Sid nu stille.." drillede hun, inden hun åbnede den lille dåse og kom blot en lille smule creme på pegefingeren. Hun strøg det i et tyndt lag henover hans sår, og tørrede resterne af i den lille klud til sidst. 

Bedst som hun skulle til at pakke det væk, lagde hun mærke til noget under hans dyne, der stak en smule frem, hun rakte stille ud efter det, nysgerrig efter at se hvad han havde forsøgt at gemme, men stoppede helt op ved synet af den lille figur der kom til syne under dynen. Han havde nogle utrolige evner, det måtte hun give ham. Hun løftede blikket imod ham, hvorfor mon han havde gemt den? "Den er smuk..." lød det stille fra hende.

Det var noget besynderligt noget, at stå at stirre på en næsten fremmed skikkelse. Nok følte han ikke at hun var fremmed mere, men han vidste ikke hvad hun tænkte om ham. Hun havde ikke ligefrem delt det åbent med ham. Og dog, hendes ord gav genlyd, som han endte med at rynke en smule på brynene, før at han formede et smil på læben. "I lige måde" sagde han med et underbyggende nik, som han bestemt ikke havde noget imod hendes lille fine skikkelse. Nu havde han også fået chancen for at virkelig at se hendes krop tidligere. Men det måtte han hellere glemme alt om, for det ville nok være et ømt punkt at omtale for hende lige nu. Eller nogensinde igen. Orcus var ikke sikker på, hvor langt hendes besøg ville være og om han nogensinde ville få chancen for at se hende igen. Men lige nu ville han ikke slippe hende så let.

Orcus slog en latter af, som hun valgte at himle med øjnene. Mon hun var blødt op for situationen igen? Hun lod til at være nogenlunde frisk igen, men han kunne ikke helt lade vær med at flytte let på hovedet, som han forsøgte at kigge hende i øjnene. Skjulte hun sine følelser for ham eller var hun bare så fokuseret på såret, at det lå lidt i baggrunden? Han strakte halsen en smule for at give hende plads til at arbejde på, men blikket gled fortsat ned imod hende, som han ikke ville slippe hende at syne. Han fulgte hendes bevægelser, som hun valgte at tage hans hage og flyttet blikket. Egentlig gik han udfra, at det var fordi hun ikke længere skulle nå halsen, men et andet sted, om han havde fjernet fra hende ved at rette blikket op. Kysset var dog mere end velkommen, som han så vildt muligt kyssede tilbage, før hun slap ham. "Det er altså svært.." mumlede han drilsk, men forsøgte at lyde bebrejdende, selvom det faktisk ikke lød særlig overbevisende lige nu. Stemningen var for god til at ødelægge.

Cremen prikkede en smule i hans hud, så han bemærkede ikke rigtig at hun opdagede statuen han havde gemt for at hun ikke skulle synes at han var underlig. Først da hun rakte ud efter den, vidste han hvad hun havde fået øje på. "Øhm.." sagde han lettere forlegen, som han lod blikket glide imod figuren og dernæst op til hendes blik. "Det er jo klart med det motiv" indrømmede ham med et smil, før at han lænede sig frem imod hende og forsøgte at plante et kys imod hendes kind

Nianna havde svært ved at skjule fornøjelsen i hans anstrengelser for at betragte hende, hun sukkede lettere melodramatisk, som om han gjorde et stort nummer ud af hendes tilstedeværelse. Hun kunne ikke lade være med at sammenligne ham lidt, med de børn hun havde observeret i byen, hvordan de kunne tigge om at få noget de gerne ville have. "Ja, det ser jeg..." svarede hun drillende igen. Ganske roligt pakkede hun tingene væk, lukkede for det lille vandskind og dåsen og lagde det fra sig ved hendes side. "Så god som ny.." hun betragtede let sit arbejde, såret var ikke stort og om et par dage ville det ikke længere være til at se, medmindre han var en skarn og pillede i såret. 

En svag rødmen steg op i hendes kinder, ved hans ord. Forsigtigt lagde hun figuren fra sig igen, hvor hun havde fundet den, hun ønskede ikke at ødelægge den, men han havde formået at gøre hende tilpas forlegen til hun ikke kunne se ham i øjne. I stedet pakkede hun sine ting sammen og rejste sig fra sengen med dem i favnen, inden hun gik over til et bord hvor hun lagde først vandskindet og dåsen med cremen, inden hun gav sig til sirligt at folde den lille klud sammen. Hun følte sig pludselig en smule malplaceret i rummet, for hun kunne ikke gøre mere for hans sår, men samtidigt havde hun heller ikke lyst til at gå, selvom hun var af den overbevisning at Orcus måske havde bedst af at hvile. Hun vidste ikke hvor længe han normalt ville være svækket når han sådan glemte sine rusmidler, hun vidste faktisk slet ikke ret meget om ham, hvad han var, hvorfor de boede under jorden, cellerne nedenunder, hvad deres planer var med hende i starten og nu, men for at bevarer den behagelige stemning hun lige havde fundet sig i, turde hun ikke bringe spørgsmålene frem, men holdt dem indeni. For ønskede hun dybest set svarene på alle hendes spørgsmål, eller kun nogle enkle af dem? 

Hun vendte sig over imod ham, og løftede blikket op imod ham, stadig med den rosa farve i kinderne. "Du burde hvile.." lød det stille fra hende, inden hun trådte et skridt over imod ham. 

Det var ikke forkert at sammenligne ham med et barn fra tid til anden. Han kunne sagtens være virkelig seriøs, men det var næppe noget, som hun havde oplevet endnu. Det var også mere sandsynligt, når det kom til hans arbejde og ikke hans privatliv. Det var langt nemmere at slappe af, når der ikke skulle gøres forretning, laves aftaler og så videre. Orcus kunne virkelig ikke lade vær med bare at lade sit blik hvile på hende. Det kunne godt virke en smule voldsomt, men han havde faktisk ikke lyst til at kigge andre steder hen. Egentlig havde han lidt glemt, hvad hun havde gang i, da hun gjorde det klart for ham, at han var så god som nu. "Hvis du siger det" svarede han en smule drillende, som han egentlig godt vidste, at hun hentydede til såret ved øret, men han havde faktisk noget andet i tankerne. 

At hun fik en mere varm kulør bragte endnu et smil frem på hans læber. Figuren blev lagt tilbage, som han dog slet ikke fokuserede på den, men fulgte hendes bevægelser med øjnene, da hun valgte at rejse sig med sine ting i favnen. Hun havde sagt, at han var så god som ny, derfor valgte han også at skubbe fødderne udover sengen. Orcus skubbede fra med hænderne, som han langsomt fandt balancen på sine ben igen. "Så god som ny" gentog han, da hun havde ryggen til ham og han derfor sagtens kunne gå nogle skridt fra sengen, blot for at pointere det overfor hende. Nianna havde jo faktisk givet ham grønt lys uden rigtig at vide det.

Forhåbentlig kunne han komme en smule tættere på, før at hun ville opdage, at han faktisk havde forladt sengen. Orcus ville gerne nå at lægge armene om hende, så længe at hun stadig havde ryggen til. "Tror jeg har fået hvilket mig godt" hviskede han ind til hendes ører. Benene var ikke helt stabile, men han var ikke i fare for at vælte på samme måde mere.

Nianna var slet ikke forberedt på at Orcus var på vej imod hende, selv havde hun ikke tænkt over hvad hendes ord kunne tolkes som, men da hun mærkede hans arme lægge sig rundt om kroppen, mærkede hun hvordan en hver muskel øjeblikket slappede af med et lille suk. Hans ord imod hendes øre fik det til at sitre i hende, på en næsten fremmed måde, den samme måde som det havde gjort det tidligere, før Philo, før Orcus faldt om. Som lå det dybt i hende, som et urinstinkt lænede hun sig ind imod hans krop, og lagde hovedet en smule til siden, hans varme ånde imod hendes bare hud, pustede til de gløder der var tilbage efter det flammehav hun før havde oplevet. 

Lysten til at give sig hen til ham, var overvældende, men hendes fornuft råbte højt om at hun skulle passe på, så han ikke overanstrengte sig for tidligt, men den varme følelse der løb igennem hendes krop var svær at modstå. "Det var ikke det jeg mente..." Hendes stemme var blot en svag hvisken, idet hun drejede hovedet en smule op imod manden bag hende, hun løftede sin højre hånd op imod hans kind, og strøg ham kælende over kinden, inden hun lagde den bag om hans nakke, hun strakte sig lidt op og kyssede ham blidt fra halsen, op over hans kæbe, ned til hans hage inden hun løftede sig helt op imod hans læber. 

Hun forstod slet ikke den magt han havde over hende, over hendes krop og måde at reagere på. Var det normalt at reagere sådan sammen med mænd? Ville det ske med alle hun kunne risikere at møde? Hun håbede det inderligt ikke, hun håbede at det var noget der var forbeholdt Orcus, hun kunne slet ikke forestille sig at reagere på den måde med andre. Den varme rødmen i hendes kinder synes kun at blusse op, inden hun sænkede sit ansigt og lagde kinden ind imod hans bryst. 

Man skulle træde varsomt, når man snakkede med en som Orcus, der gerne ville slippe ud af at være sengeliggende alt for længe. Han følte selv at kroppen atter var klar til at gå på opdagelse og så længe han befandt sig i sit eget hjem, så var der vist ingen fare for at det ville blive helt alvorligt. Desuden så følte han sig stadig draget imod Nianna, som hun havde brugt tid på at pleje hans sår og flere gange havde søgt fysisk kontakt med ham. Måske hun ikke var helt afholdt fra det, selvom hun lige havde opdaget en nyfunden og måske skræmmende evne? Orcus selv var ikke skræmt af det, selv ikke hvis han havde vist, at hun havde ønsket at overvælde ham tidligere, fordi han var skyld i at hun skulle igennem det store følelses register. Hun stoppede ham nu heller ikke, som han også straks kunne mærke hvordan hendes krop slappede af. Det var en smule beroligende.

Der var ingen stop knap lige nu. Heller ikke den irriterende stemme, som bad ham om at holde igen, når hun tydeligvis ikke var klar over hvad der foregik. Ellers havde hun næppe vandret rundt nøgen, hvis hun havde haft en ide om hvad de fleste mænd ville tænke ved et sådan syn. Orcus var tæt på at overhøre hendes ord, som han i stedet lyttede til hendes vejrtrækning. Han gav sig hen til hendes berøringer, som han lænede kroppen en smule imod hende, uden at lægge al sin vægt op imod hende. Stille fjernede han den ene arm fra hendes krop, så han kunne stryge hende ned af kinden med pegefingeren. Stille bukkede han hovedet ned til hende, så deres læber kunne mødes endnu en gang. Mødet var kort og forsigtigt, som Orcus var nervøs for om Philotanus ville tjekke op på ham, når først der blev helt stille.

Af frygt for at Philotanus ville forstyrre dem, knækkede han håndtaget af døren, efter at have ladet den glide lige så stille i, så hun ikke blev forstyrret af støjen. Så måtte Philotanus da kunne forstå en hentydning, hvis han kom forbi og ikke var faldet i søvn. Faren var jo for længst ovre, men det kunne Nianna jo ikke vide, når hun ikke havde set Orcus få et anfald før. Det blev først rigtig farligt, når han ikke havde stofferne til at modarbejde abstinenserne. Han var fristet til at spørge hende, om hun var kommet sig efter tidligere, men han var også nervøs for at bringe et ømt punkt på banen, så i stedet holdt han hende bare tæt ind til sig.

Nianna vendte sig stille om imod ham, uden at slippe øjenkontakten med Orcus. Hun kunne sagtens se sig selv fordybet i hans øjne i flere dage, sådan som han fik hende til at føle lige nu. Hun lagde blidt begge hænder om hans nakke, inden hun trak hovedet en smule tilbage for at se ham bedre an. For at være ærlig vidste hun ikke om hun delte sine følelser med ham, eller tanker, og selvom det gjorde hende lidt utryg, var det måske også en måde for ham bedre at kunne forstå hende når ordene svigtede hende? Hun bed sig lidt i underlæben, før hun lod blikket flade ned på hans brystkasse, på de knapper hun før havde åbnet. "Er det okay at føle sådan?" spurgte hun ganske dæmpet, hun ønskede lidt at han kunne mærke det, for hvordan skulle hun sætte ord på det hun følte? Den boblende varme fornemmelse i hele hendes krop, de små stød hans berøringer sendte ud i hendes krop, den måde hun nød at se ham, røre ham, mærke hans læber imod hendes hud og læber. 

Hun var flov over at måtte spørge, men hvis ikke ham? Hvem skulle hun ellers kunne spørge om den slags? Hendes ene hånd gled stille fra hans nakke, ned over hans brystkasse, inden hun lagde den bag om ryggen på ham og trak sig lidt ind til hans krop. Selv hans duft virkede til at drage hende tættere på ham. Hun lod sin hånd gå på opdagelse på hans ryg, hvor den fandt vej ind under hans løse skjorte, kælende strøg hun sine fingerspidser op langs hans rygsøjle.

At Orcus lukkede døren og brækkede håndtaget af, registerende hun ikke, end ikke Philos tilstedeværelse, ville lige nu kunne løsrive hendes fra hans arme, det at mærke hans bare hud på ryggen imod hendes fingre, det gjorde hende al sammen nysgerrig, det var som om hun ikke selv længere havde kontrol, men at nogen trak i hendes snore og hun lod sig blot føre af dem i blinde. Hun måtte forsøge at have tillid til at Orcus i det mindste var lidt mere klar i hovedet og kunne guide hende sikkert.

Orcus kunne mærke at hun gerne ville flytte sig, så han valgte at løsne grebet omkring hendes krop, så hun havde fri mulighed for at flytte sig derhen, hvor hun gerne ville. Han kunne dog ikke lade vær med at smile, da hun valgte at dreje rundt for at møde hans blik. Der var et svagt glimt at spore i hans øjne, som han stadig smilte til hende. I takt med at hun lagde sine arme omkring hans nakke, førte han stille hænderne ned langs med hendes side. Han strøg fingrene langsomt over skindet uden at gøre tegn til at ville gå under. Det kunne godt virke en smule overvældende for hende, hvis han gik for hurtigt frem, selvom hans krop gerne ville. Han flyttede dog hovedet frem for at møde hendes næse med et svagt grin. Orcus trak sig stille tilbage igen, som hun sænkede sit blik imod hans brystkasse i stedet. Han strøg langsomt hænderne op af hendes krop igen. Hendes ord var svære at tolke, for enten forsøgte hun at vise ham sine følelser eller også var hun i tvivl om det hun faktisk havde gang i. "Hvis det føles godt, så kan det da ikke være forkert" svarede han en smule prøvende, som hvis hun brød sig om følelsen, så var der vel ingen problemer med at nyde det og give sig hen til det? Det var ikke fordi han forsøgte at lokke hende i fordærv. Han gjorde det meste på hendes præmisser lige nu.

Spørgsmålet hang en smule i luften, som Orcus lukkede øjnene svagt, da hun valgte at lade sin hånd vandre rundt på hans krop for at ende imod hans ryg. Han tog lidt imod bevægelsen, som om hun gerne ville tættere på. Derfor placerede han også sit ene ben imellem hendes for at komme tættere på hende uden rigtig at slippe hende af syne. Han ville gerne kunne se om hun ikke brød sig om det. Han gøs ganske svagt, da fingrene vandrede op af hans rygrad. Helt automatisk flyttede vingerne sig svagt under berøringen. Men han gjorde ikke mine til at ville stoppe hende dog.

Det var lidt som om Orcus blev mere rolig, da han havde sikret sig at Philotanus ikke kunne forstyrre dem denne gang, som han flyttede hænderne ned på hendes hofter og forsøgte at hive hende tættere på. Han følte faktisk ikke, at han kunne komme tæt nok på hendes uskyldige væsen lige nu. Mon det var i orden eller ville hun skubbe ham bort inden længe?

Nianna kunne ikke lade være med at føle sig en smule i vildrede, for selv hvis hans ord var sande, så lurede der jo en sandhed over dette sted, som hun havde svært ved at tro kunne være særlig god eller rigtig, men dette her, lige nu føltes så godt, så rigtigt, men kunne dette og han være så godt hvis stedet ikke var? Hun forvirrede sig selv mere end hvad godt var, og besluttede sig for at gå med det hendes krop forsøgte at skrige til hende, giv dig hen! Ta’ det hele ind, nyd ham! Hun sukkere svagt inden hun løftede sit blik imod ham, det lille uskyldige dog drillesyge smil bredte sig om hendes læber. “Okay så....” svarede hun mere afslappet og inden hun trak sig ind til hans krop.

Hun placerede en række blide kys op langs hans hals, op imod hans øre, hun havde mærket på sin egen krop hvordan selv hans ånde imod hendes hals havde fået det hele til at sitre så dejligt, så hun håbede kyssene ville have den samme effekt på ham. Hendes negle trykkede let imod hans ryg, som hun prøvede at komme tættere på ham, mærke hans krop imod hendes. Inderst inde håbede hun at Orcus ville tage lidt af styringen, for selv om hun prøvede sig lidt frem, famlede hun stadig i blinde. 

Indtil videre var der stadig noget uskyldigt over hende, som dragede ham tættere på. Frygten for at ødelægge netop den uskyld, var endnu ikke dukket op, men jo længere han kom og jo tættere på, kunne han mærke hvordan han måske var ved at presse hende i en retning, hvor ingen af dem ville kunne vende tilbage fra. Stedet bar på et frygteligt erhverv, men alle var nød til at leve i landet og det var ikke alle, der følte, at de kunne tjene krystaller på en fair måde. Desuden så var Orcus god til sit job, så hvordan skulle han nogensinde ville kaste sig over noget andet? Måske han kunne begrænse forretningen, men selv det ville kræve en del overtalelse. Mange havde prøvet og fejlet. De uskyldige ord bragte ham tilbage til situationen, som han løftede den ene hånd og strøg hende blidt ned over kinden. "Jeg vil dig intet ondt" lød det beroligende, som han sendte hende endnu et smil, for at understøtte udtalelsen. Spørgsmålet var om han kunne holde det.

Langsomt lænede han sig imod hendes kys, som de vandrede op af hans hals, før at han lagde hænderne imod hendes røv og gav den et svagt klem. Han nød de lette kys imod sin hud, som han dog trak sig ganske let for at placere en hånd under hendes hage og løftet hendes blik imod hans. Så bukkede han sig ganske svagt ned til hende for at plante et dybere kys imod hendes bløde læber. Det sitrede en smule i hans fingre efter at få ordentlig fat i hende, men han følte han var nød til at holde sig tilbage for ikke at skræmme hende væk. Langsomt gik han dog baglæns imod sengen, som han forsøgte at trække hende med sig ved at holde hende tæt.

Nianna ønskede af hele sit hjerte at kunne stole på hans ord, og til en hvis grænse gjorde hun det også, mens hun forsøgte at undertrykke den lille snert af mistillid der lå gemt aller bagerst. Hun vidste ikke hvad hun skulle svare ham, istedet nikkede hun ganske let med hovedet og fulgte med hans bevægelser hen imod sengen, hun trippede let for ikke at miste den forbindelse der var imellem deres kroppe. Hun havde næsten lyst til bare at springe i favnen på ham, lægge sine ben omkring ham, men det virkede så mærkeligt, så forkert så hun kunne ikke få sig selv til det.

I stedet spændte hun let op i kroppen, da hun mærkede hvordan hans hænder gav hendes bagdel et lille klem, og sendte stød igennem hele hendes underliv, den varme følelse der pulserede i hende, gjorde hende en smule urolig i kroppen, hun vidste ikke hvordan hun skulle forholde sig til den brændende følelse, den var behagelig og forførende for hende. Hun sukkede svagt og gengældte hans lidt dybere kys, inden hun blidt puffede ham ned i sengen, da de var nået kanten. 

Hun stod roligt, med begge hans ben imellem hendes, med knæene trykket imod kanten, før hun satte sig ned over hans skød, roligt trak hun sig ind imod ham, mindskede afstanden imellem dem igen. Hendes hænder lagde sig igen om hans nakke, for at trække ham ind til det dybe kys, mens hun let skubbede sit underliv imod ham. Hendes vejrtrækning begyndte at blive mere overfladisk, som flammerne pulserede i hendes underliv og fik hende til at vride sig let på hans skød i forsøget på at finde en form for lindring fra følelsen. Hendes blik næsten bønfaldt ham om hjælp til at stoppe den steppebrand hun følte i sit skød.

Forhåbentlig ville hun aldrig spørge ham, for han ville have svært ved at lyve overfor hende og hvad ville sandheden ikke gøre ved hendes lille uskyldige væsen? Orcus ville helst ikke tænke i de baner og skubbede det så langt ud i fremtiden, som overhovedet muligt. Hvis han helt kunne undgå det, så ville det være bedst, men det ville også betyde, at hun skulle tilbage til skoven, for ellers ville hun med sikkerhed stille spørgsmålene. Men lige nu ville han helst ikke bekymre sig om det, som han strøg hende langs med kinden og langsomt forsøgte at trække hende imod sengen. De kunne sagtens blive stående, men han var muligvis en smule svækket i benene endnu, så han ville nødigt forskrække hende igen, hvis han kollapsede, dog af andre årsager end tidligere.

Den søde runde røv var rar at få en følelse af, som han strøg hånden let over hendes bagdel efter at have givet den et klem. Hun lod ikke til at stoppe ham, så han prøvede straks med et klem igen. Det føltes meget rart, men han afholdt sig selv fra at give hende endnu et klem. Det kunne hurtigt blive for meget af det gode. Kysset var også rart, som det spredte en let varme i hans krop, før at han blev noget så chokeret, da han først mærkede sengen imod sine ben, før at hun gav ham et puf og han let dumpede ned i sengen. Var hun begyndt at forstå eller fulgte hun bare sit instinkt? Hænderne lagde han bag sig, for at støtte sig en smule, imens at han lod blikket glide op af hendes krop for at møde hendes lysegrå øjne.

Orcus løftede hænderne, da hun valgte at sætte sig på hans skød. Han så noget så overrasket ud og en svag kulør viste sig da også i de blege kinder. Vidste hun overhovedet hvad hun havde gang i? Han rettede ryggen en smule for at kunne komme så tæt på hende som overhovedet muligt. Men selvom han forsøgte at distrahere sig selv ved at stryge en hånd over hendes kind, så kunne han ikke skjule begejstringen i hans bukser. Måske en smule for aggressivt allerede. Hendes bevægelser imod hans underliv, gjorde ikke ligefrem situationen nemmere, som han greb ud efter hende og trak hen med sig ned at ligge, så han forhåbentlig kunne skabe en smule luft imellem dem. Derpå valgte han også at føre en hånd imod hendes bryst, som han forsigtig gav det et klem, imens at han prøvede at holde fat i hendes læber.

Hendes krop vred sig let efter hans hænder, længtes efter hans berøringer allerede før han flyttede sine hænder væk fra hende, det var som om hendes beklædning pludselig var i vejen for hende, dæmpere hans berøringer, stjal nydelsen fra hende. Hun slap hurtigt hans nakke da hun først var kommet ned og sidde og krydsede armene foran sig, mens hun greb om kanten på hendes overdel, med et drilsk smil om læberne trak hun den ganske roligt over hovedet som hun tog sig overraskende god tid, hendes lange blonde hår faldt let ned over hendes ryg igen da hun fik overdelen over hovedet, hun lod den falde ned på gulvet bag sig.

Urolig men samtidigt spændt på hvordan han ville reagere på det, lagde hun sine hænder ned på hans brystkasse, for hende havde kroppen aldrig været koblet med noget så intimt eller lystent, men nu, hun kunne ikke holde fingrene fra ham, forsigtigt knappede hun hans skjorte op igen, knap for knap. Hendes fingre strøg let ned over hans hud som det kom til syne foran hende. 

Først da hun havde åbnet alle knapperne lod hun sig trække med ned over ham, hun strøg let sit hår omkring den hende skulder, med hænderne støttende på sengen over hans skuldre. De røde kinder blussede en smule pinligt berørt over hende selv, inden hun fandt hans smukke brune øjne for at fordybe sig i dem.

Noget kunne tyde på, at det ikke havde været en dum ide at lægge sig fladt ned i sengen, som hun dog ikke fulgte med. Orcus ville gerne have haft hende til at følge med, men som hun begyndte at flytte sine hænder imod overdelen, lod han vær med at forsøge at trække hende ned. I stedet hævede han sine hænder og lagde imod hendes lår, imens at hun fik mulighed for at hive overdelen af. Allerede da hun havde blottet en mindre del af overkroppen, vandrede hans hænder fra hendes lår over den bare hud. Han bevægede hænderne roligt over hendes krop, som han fulgte med i takt med at overdelen blev trukket længere og længere op. Stille lod han sine fingre strejfe hendes bryst. Først imellem brysterne, før at han lod dem vandre ud over hendes bryst. Et i hver hånd, som han forsigtigt gav dem et klem. Han bed sig lettere ustyrligt i læben, som hans underliv pulserede lige under hendes.

Orcus var travlt optaget af hendes bryst, som hun lod hænderne vandre over hans overkrop. Han smilte blot opmuntrende til hende, da hun begyndte at åbne skjorten på ny. Det gjorde bestemt ikke noget og den lette berøring var mere end velkommen. Han sukkede blidt, som han dog endte med at sætte neglene svagt ind i hendes hud. Ikke voldsomt, men nok til at hun sikkert ville kunne mærke en prikken.

Endelig valgte hun at læne sig over ham, som deres brystkasser ramte hinanden og han strakte sig let for at nå hendes røv igen med hænderne. Han løftede hovedet for at kysse hendes hage, da han ikke kunne nå andet på denne afstand. Orcus ønskede ikke at tvinge hende rundt, men hans hænder var så småt begyndt at blive ivrige efter at mærke mere. Derfor løftede han også sit underliv imod hendes, som han bevægede hofterne ganske svagt, blot for at pirre, som hun havde pirret ham.