Han kan se på hende, hun ikke er enig, og han klapper hende på hånden igen.
"Jeg tror, De skal være lidt blid mod Dem selv, miss Scarleen," siger han varmt, "Jeg har på fornemmelsen, De er Deres egen hårdeste kritikker ... har jeg ret?" Hans øjne søger hendes og forsøger at påvirke hende i en positiv retning. Hun er tydeligvis en af de kvinder, der altid pålægger sig selv ansvaret for både sig selv og hele sin omgangskreds.

Hun smiler lidt afværgende, - hun er jo som en åben bog at læse... Nu har hun så lært, at det også kan være træls i situationer som disse - rare situationer. George kommer jo til at lære hende alt for hurtigt at kende.. Hun kan virkelig ikke lide det.
"Tjoeh, det er nok sandt... Men det er en dårlig vane, som jeg desværre har påtaget mig," svarer hun til sidst og ser væk. Hun bider sig lidt i læben og ser så på George igen
"Undskyld sir, men jeg er nødt til at gå nu," siger hun da, rejser sig fra bordet og klemmer Georges hånd en sidste gang. "Det var rigtigt rart at møde Dem og tale med Dem, sir." siger hun med et sidste smil, inden hun smutter ud af døren.

Han ser forbavset efter hende, da hun så pludseligt går og sidder tilbage med en tom fornemmelse i maven, før han sukker, rejser sig og betaler hvorpå han selv går ud i mørket, spekulernede over, om han mon vil få hende at se igen.

Og endnu engang var det sket. Lune var stukket af hjemmefra; men denne gang var det med hjælp fra en ung kvinde, som i hans øjne var: fru egern. I ly af natten havde hun båret ham afsted, og da de på vej mod kroen, som den unge dreng så inderligt ønskede at se, var stoppet op, havde Lune fået et af sine psykotiske øjeblikke, hvor han havde givet sig til at råbe op og smadret en rude ved et lille hus, hvori en tøjbutik var.. Ejeren af denne var en ældre kvinde, som forskræmt var flygtet ud.. Ihsan og Lune havde så været en smut indenfor. Lune mente så at det kunne være sjovt at klæde sig ud. Men eftersom der kun var kvindetøj i den forretning, starvede de to snart afsted; begge to i fine kjoler.. Eller, Lune havde kjole på, mens Ihsan havde en pæn bluse på af en art som Lune havde beordret hende i. Normalt sagde George jo altid til ham, at man ikke kunne rende rundt uden tøj på!
Ihsan havde så også fået en varm kutte på med hætte, for ifølge Lune måtte hun da fryse! - selv frøs han jo, og kravlede også i en kutte..
Så afsted til kroen, hvor de to nemt var blevet lukket ind.. De havde sat sig ned. Lune så det hele som en leg. I hans arme lå det døde egern indsvøbt i et silkeklæde.. En ung fyr, som nok havde slukket lidt for meget på bunden af en flaske, begyndte straks at købe de to "mindreårrige" diverse drinks, i den tro at det var to unge kvinder..
Lune, som endnu ikke kendte til nogen former for rusmiddel, tog blot imod, og serverede også for Ihsan.. Han legede en leg i sit hoved. I hans hoved, var han en ung opdagelsesrejsende som var rejst langt hele natten oppe nord fra, og som nu trængte til et hvil. Ihsan var ligeså rejst med ham.. Dette var hans leg, og det var hvad han ivrigt fortalte den fremmede.. Fordi hans hjerne var beskæftiget af denne rolle han havde påtaget sig, holdt hans opførsel sig til et punkt hvor den var næsten normal...
"Se.. jeg sagde jo at det ville blive sjovt!" hviskede han med et grin til Ihsan; lettere beruset efterhånden..

Ihsan er blot fugt med; hun har for længst opgivet at følge med i Lunes luner, og hun har alid gerne villet se kroen, men er blevet smidt ud hver gang. Og nu sidder de så her, og hun nipper til drikken, der smager fælt. Hun tvinger det dog ned, da det åbenbart er sådan noget, menneskene drikker på en kro, og hun vil ikke være uhøflig og spytte det ud. Hun kan mærke den underlige effekt sløre sine sanser og larmen er ikke så udtalt i hendes hoved mere. Hun nikker med et bredt smil til Lunes hvisken og tager en mundfuld mere, som hun skærer ansigter efter.
"Det smager mærkeligt," hvisker hun betroende til ham, "Hvad tror du, det er?" Hun betragter ham; Han er et menneske, måske ved han det, selvom hun ikke giver meget for hans intelligens. Han er næsten lige så uintelligent i hendes øjne som hun selv er, men det passer jo fint sammen så.

Lune fniste lavt.
"Jeg tror det er en underlig form for saftevand eller juice." var hans svar..
"Eller også er det det som min far altid drak.. Vin.." forklarede han dæmpet, inden han bundede glasset..
Han nussede det døde egern, inden han viste det til manden..
"Se.. er den ikke sød når den sover?" spurgte han med en kærlig latter, inden han lænede sig op af Ihsan med hovedet på hendes skulder..
"Fru egern, tror du den får børn en dag?" spurgte han så i en hviskende tone.. Tja, Lune kunne virke temmelig dum på mange punkter, men han var ikke uintelligent når det kom til stykket. Intelligensen var bare blandet med sindssygen.
Pludselig rejste han sig op. Han lo i en syngende tone, klemte egernet blidt ind til sig..
"fru egern, kan du danse?" spurgte han med et grin.. manden som bød dem på drinks, havde samlet en ven til sig... begge to fulde, og begge ville danse til den folkeglade musik der blev spillet i krostuen den aften..

Den ene fordrukne fyr så på den anden inden deres blikke i fællesskab gled tilbage på det yngre 'pigebarn'.
"Sig mig lille dame *hic* vil de gøre en gammel feller som mig.. den ære af en *hic* lille dans?" spurgte drukkenbolden der havde tilsluttet sig sin endnu mere fordrukne kamerat. Han der før havde skænket de to unge skabninger gratis drinks, så nu på den lidt mere.. behårede unge kvinde. Et skævt, ret så lumsk smil formede hans læber. "Og ville de så være interesseret i at danse *hic* med mig frøken?" spurgte han og lagde så blidt på hendes skulder.

Drukkenbolden der lagde and på Lune, tog den mindres hånd og smilte varmt men fordrukkent. "Kom nu lille du, jeg bider ikke.." lød det fra ham som hans tanker fortsatte~ "specielt hårdt...". "lig nu dit lille kæledyr og kom med mig!" fortsatte han med et stort smil.

Den anden mand smilte stadig lumsk til Ihsan. "Kom nu lille dame, vær ikke genert<3 Kom og dans<3" der var helt sikkert et eller andet lumsk ved den er mand.. men hvad kunne man vel ikke helt sige.. han agerede jo blot som en almindelig fuld mand.

"Det tror jeg ikke, den får, nej," hvisker hun som svar på baby-egern spørgsmålet. Hun ser skræmt på mændene, der kommer derover, og selvom hun ikke ved hvad danse er, takker hun nej.
"JEg.. eh, jeg har ikke lyst lige nu," siger hun lidt usikkert og trækker sig tilbage ind under kutten og titter genert ud under hætten. Hun ved ikke helt hvad, hun skal tage sig til, og hun gemmer sin hale under nederdelen, der sidder næsten lige så stramt som blusen, og som irriterer hendes pels helt enormt. Hun kikker lidt på Lune for at se hans reaktion. Hun har bestemt ikke lyst til at blive opdaget og blive sparket ud bare sådan lige som hun plejer, det er simpelthen for pinligt.

Lune så på egernet med så meget kærlighed i blikket, at man nærmest skulle tro at det var en mor og hendes baby..
Han så på Ihsan.
"Fru egern, du vil ikke danse?" spurgte han med et nysgerrigt udtryk.
"Vil du så passe egern her for mig?" han rakte nænsomt det lille døde egern i silkesvøb frem til hende, nussede den blidt over pelsen på hovedet, inden han trådte væk fra det..
Hans øjne lukkedes kort i, og han holdt en latter tilbage, som hvis den fik frit spil ville den have lydt højt i en skinger tone. Men han måtte ikke. Han legede! Som et lille barn der havde påtaget sig en rolle.
Han så dernæst mod den fulde man, nejede som han havde set sin mor gøre det dengang hun levede. Det betød vist at man godt ville danse, ikke?
Jo.. det var vist det George havde lært ham...
Han gik med manden ud på gulvet hvor der var mere plads.. de endnu nøgne fødder var ømme grundet kulde; Men Lune var ligeglad.. Han var iført en lang kjole, som dækkede lige ned over anklerne i en flot vinrød farve. for oven var han strammet ind med et korset, og udenpå var så overdelen af kjolen, som var smukt broderet med gyldne perler. den havde lange ærmer, som sad og posede ned af armen, og sluttede først tæt om håndledet. Indenunder bar han sit nattøj; men dette var ikke synligt grundet kjolen..

"orh, kom nu snut, det skader vel ikke med en lille dans? *hic*" Fortsatte den første mand med en mere tiggende tone, han fandt den her unge tøs meget interesant, og ad hvad grund mun? Tja.. en ældre man som ham, ja, ihvertfald ældre i denne tidsalder, (cirka i midten af 30'erne) kunne jo ha alle mulige klamme former for forskellige lyster. Og i lige denne mands tilfælde, fandt han kropsbehåring, ubeskrivelig tiltrækkende! (....bwader!)

Den yngre af de to vel drikkende herrere, hev dermed den lille Lune med ud på 'dansegulvet', grinte en smule for sig selv da den mindre nejede, men bukkede da derefter.. han selv var iklædt en løstsidende halvåben skjorte i en underlig brun farve.. som hvis den var faldet ned i en spand med beskidt vand? Et par stramme bukser i sort, sandsynlighvis læder. også et bælte med et aluminium spænde og en sort lædervest der matchede bukserne, tøjet så ud til at være hjemmelavet og godt slidt. Ja, han var vel en gemen arbejder, men dog en finere en af slagsen. Ikke direkte rig, men så igen heller ikke fattig. Han lod armen glide rundt om taljen på Lune som endnu et hic forlod hans mund, tog da den yngres hånd og dansede så rundt tilden vilde kro musik.

Ihsan ser på Lune og partneren efter at have ladet egernet ligge på sædet ved siden af sig, og hendes øjne vokser sig store i hendes lille ansigt. Hun ryster på hovedet igen.
"Å-åh nej, det kan jeg slet ikke finde ud af!" Hun har kun lige hørt om musik få dage forinden, hun har ingen rytmesans, og dans er nyopdaget. Ikke gode forudsætninger for at gøre sig på dansegulvet, og hun kan lige forestille sig selv ødelægge et eller andet og blive opdaget. Hun gemmer sig ekstra under kutten og dukker hovedet i frygt, mens hun kan lugte hvordan manden stinker af alkohol, og i øjeblikket fortryder hun sit eventyr og vil bare væk. Hun er kun meget let beruset og har netop nu konstateret, hun ikke skal have mere af det stads, hun har drukket. Det virker alt for sløvende på hende, oog hun føler sig meget dårligt tilpas.

Lune lod sig danse rundt med.. Han lo ved dette; han var godt fuld, så det at den anden fyr normalt ville forekomme ham uhyggelig, bed slet ikke på ham ligenu.
Han var en smule klodset i sine bevægelser; Han var jo fuld. Men sammenlignet med drukkenbolden, var det jo ingenting.. Han morede sig bare i denne fuldemands dans blandt nogle andre, som ligesom Lune og manden, også var godt fulde og syntes at skulle danse..
Der var ikke nogen dialog imellem dem, men ind imellem lod Lune blikket glide tilbage til Ihsan. Han holdt øje med hende, så hun ikke smuttede fra Egern. Den lille (døde) skat kunne jo komme til skade!
En ubegrundet latter brød frem, men han dæmpede den hurtigt. Ligenu legede han! Han måtte blive i sin rolle.

"Che' Lille dame, syns de ikke de er urimelig nu?*hic*" spurgte den første mand nu den, i hans øjne, behårede skønhed. "Hvorfor vil de ikke danse med mig? Er jeg måske for gammel?" fortsatte han. Han begyndte efterhånden at virke desperat, og det kunne han jo så ganske vel takke alkoholen for! Han var så meget efter at komme i trussen (Eller hvad den unge kvinde nu ellers bar på nuværene tidspunkt) på den lille skønhed, at han var ved at blive en smule irriteret. Han tog med en stærk hånd fat i hendes arm. "hva så med *hic* bare at komme med mig med det samme? Jeg skal nok vise dig en god tid<3*hic*" hans lumske smil blev forstærket med den masive lugt afalkohol.

Drukkenbold nummer to havde så travlt med at mase Lune ind til sig under deres dans, og føre sine hænder rundt på den mindres beklædte krop, som om det var en del af dansen, at han slet ikke lagde mærke til den halvmørke, høje skikkelse bag ham. (altså bag Lune)
"De har haft deres sjov, young master, nu er det tid til at tage hjem!" snærrede skikkelsen af den unge dreng som han tog fat i Lunes arm og hev ham tilbage og sin favn mens han gav den ældre drukkenboldt et blik der rent faktisk KUNNE slå ihjel. Det var ubeskrivelig nemt at høre at stemmen i den grad var irriteret, nej.. den var direkte vred.. måske enda... jaloux? "Sig mig... hvad tror du lige det er du laver din sorte satan?*hic*" lød det irritabelt fra drukkenbolden.
"S...sorte...SATAN! Jeg skal gi dig sorte satan din klamme stodder!" råbte den ellers før rolige fyr med briller.
"Young master, vil de være venlig at sætte dem på en stol? Jeg har... noget jeg må tage mig af.." lød det så fra den ungt udseende fyr med et venligt smil.

Det "noget" den drukne gut var efter var ganske klar for Ihsan, der jo var vokset op i et harem, og hun lægger hånden over hans arm med et forstilt smil og slår så kløerne ud og borer dem ned i armen på manden i største hast, før hun trækker dem til sig og viser sine snerrende, skarpe tænder.
"Jeg tror, du trækker dig tilbage alene i aften," snerrer hun lavmælt med en knurren helt nede i struben. Så ser hun mod Lune, griber egernet i silken og styrter over til Lune, der ser ud til at være i problemer.
"Hey, hvad sker der her!?" spørger hun og ser opmærksomt fra side til side, fra den ene til den anden. Hendes blik ender på George, og hun kniber øjnene let sammen.

Lune - som endnu ikke havde været sammen med et andet menneske på dén måde - vidste ikke hvad der foregik da den fulde mand begramsede sig lidt på ham.. Men snart var Lune trukket væk fra manden, hen til George. Han lod armene vikle sig rundt om denne, og puttede sig kort ind til ham med et fredfyldt suk.
"Geooooorge" lød det mumlende i en kærlig tone.. Men snart blev han skubbet væk fra den ældre igen, og han trådte hen til Ihsan.
"Det er George. Han er min tjener." hviskede han med et hemmelighedsfuldt grin, inden han tog Ihsan om håndledet, og trak hende med tilbage til egernet, som han samlede op.
"Må man godt slå på folk herinde? For om lidt så-" længere nåede han ikke, før en anden fulderik vendte sig mod dem alle sammen.
"Ingen slchagschmål i krostchuen!" lød det snøvlende fra ham, og Lune fin sit svar som han knugede det døde egern, gemt i silken..
Han så på Ihsan, så på George, så på Ihsan igen.
"Fru egern, var han ond ved dig? Ham manden?" spurgte han med et meningsløst grin, inden han væltede lidt til den ene side.. alkohollen sløvede hans balance..

"Garh!" lød det fra den første fulderrik, som han trak sig tilbage og hans førhen halvbeskidt, men dog origianlt, hvide arbejdsskjorte fik 4-5 røde pletter derpå hvor den unge Ihsan havde borret sine klør ind i ham. "Din lille hekS! Hva bilder du dig ind at-!...." Længere nåede han ikke før den unge kvinde havde løbet hen til Lune for.. sikkerhed?

Georges kinder havde antaget sig en svag rød farve, da hans øre havde fanget sig den søde lyd af Lunes ungdommelige og ganske søde stemme.. ja den var i al fald sød i hans øre, ja George fandt selv Lunes psykopatiske latter kær.. men så igen... han var jo betaget af den unge herre på så underlig en måde.. han kunne slet ikke beskrive det.. Han havde kun følt sådan en gang før... det var dog i Lunes bedstefars tid...
Han sukkede da en ny fuld nar blabrede nogle næsten uforståelige ord ud.. "javel ja.. og det er for mørkt til at give dem en endefuld udenfor... nå ja... det må de have til gode.. hvis de vil have mig undskyldt... jeg vil brine min herre hjem." Ja, George ville egentlig bare gerne hjem og putte sin herre i seng så han selv kunne slappe af. (Eller måske tage den lille delikate krop i skue mens han afklædte den, tihi, perverse pædo George, much!BD)
Hans mørke øjne lander på Ihsan, han lader blikket glide op og ned af hende for at tage hende i skue, hans læber formede derefter et venligt, ganske varmt smil. "Hvorfor skjuler de dem, frøken?" spurgte han med et smil. "Jeg er sikker på de er meget kønnere ved deres sande selv." fortsatte han. George tog Lunes hånd og bukkede hovedet for den unge frøkken som han ellers lod blikket lande på sin unge herre. "Skal vi tage hjem young master?" spurgte han med en mindre irriteret mine men smilte dog stadig.

Fulderrikken der før havde danset med Lune, stod nu bare og forsøgte holde sig på benene.. han rækte ud efter Georg, men inden han fik fat vendte George sig om og prikkede til ham med så lidt som en finger.. ja, det fik så fulderrikken til at vælte på gulvet.. og som han gjorde det.. faldt han i søvn.. Det fik George til at le let før han igen tog Lunes hånd.

Ihsan misser med øjnene og ser på George. Det er sjældent der er nogen der så flinke mod hende, og hun nikker venligt og smiler venligt.
"Eh, jeg... nej ..." Hun lægger hovedet på skrå. Det er måske også godt nok, det slutter nu, for hun er snart ved at være meget nervøs over at blive opdaget. Et øjeblik havde hun frygtet, George ville flå kutten væk fra hendes ansigt, og hun var glad for, hun var sluppet for det. Hun ser ned på Lune.
"Nej, han var ikke ond, men det ville han være," hvisker hun tilbage og smiler venligt til ham, før hun skæver til det grimme, døde egern i hans favn.

Lune knugede det lille egern ind til sig, inden han stilte sig tæt ind til George.
"George, i dag er jeg en rejsende oppe fra nord!" hviskede han til ham, som fortalte han ham en dyb hemmelighed.
"Det er derfor jeg har kjole på.. Og det her: " han slog en hånd ud mod Ihsan.
"Det er fru egern.." han lo hemmelighedsfuldt, klemte det lille silketæppe ind til sig.
"Hun gav mig et egern! et vaske ægte egern!" langsomt trak han ud i silkeklædet, så det døde egern kunne skimtes..

George's smil forlod ikke hans læber så lidt som et sekund, så længe han var i kontakt med den mindste af de tre. "Ja så, så skal jeg vel kalde dem frøken?" spurgte han, en lille latter fuldte derefter. "Fru. Egern?" lød det spørgende mens han skimtede på Ihsan igen. Hans blik lod sig da derefter falde til det fine silkeklæde hvor i den unge herre havde gemt et gement dødt dyr. "..." hans smil blev nu mere.. undrende.. skævt.. men med en charmerende latter bag det. "Det var dog en sød lille en.. frøken.. men tror du ikke den ville ha det bedre sammen med sin familie?" spurgte han så. "Der er sikkert en lille en.. eller måske en mor eller en far, der venter på den derhjemme.." han forsøgte få Lune til at 'sende den hjem'.. de kunne jo ikke have et kadaver af et egern liggende.. de ville stinke som en i helvede.. godt nok var han en demon, men han brød sig hverken om satan eller helvede...

"Jeg er ikke noget egern," mumler hun opgivende med et tungt suk og betragter de to uden at tænke ret meget mere på de to fyldebøtter eller nogen andre. Hun vidste, han havde nævnt George et par gange i løbet af aftenen, og hun betragtede ham nu nysgerrigt. Så det var George. En meget fornem herre i hendes øjne, og så var han kun tjener. MEd henblik på egernet er det allerede blevet en smule stift i det, og hun undrer sig over, drengen ikke har opdaget, det er dødt.