(brb skal spise)

Hu ser opmærksomt op fra læsning. Brænd? tænker hun forundret. Der er jo rigeligt her at brænde, men lyden var jo ikke så høj og alligevel, lyder det som om, brænden er tæt på. Hun lægger bogen fra sig - åben med bindet opad - og går efter lyden, hvilket naturligvis fører hende til den lille stump. Hun hæver et øjen bryn. Spiller mine sanser mig et pus? Hun er ret selvglad, så det, at hendes sanser åbenbart ikke fungerer, som de skal, overrasker hende. Hun mener nemlig selv, de er ret så gode. Det er også rigtigt nok, men normale mennesker ville bare lægge denne misforståelse til side som ingenting. Det kan Ethelihn ikke. Jeg kan umuligt have hørt forkert... Så går det op for hende, at Fresleys mund bevæger sig med lyden. Hun smiler skævt og stiller sig op ad reolen.
"Leger vi?" spører hun nedsættende, som man ville tale til et ualmindeligt dumt barn, hvis man selv var ubehøvlet. Det er jo sådan set også situationen set fra Ethelihns synspunkt.

OOC: Okay ^^

IC:
Frk. Fresley ser øjeblikkeligt op, og lyden stoppper. hun klapper bogen samme, og stiller den tilbage.
"... Nej." siger hun så, tøvende, og tager endnu en bog ned og kigger i den. I denne bog er der en masse billeder af dyr, store som små, pelsede, nøgne, skællede, hårde og bløde. pattedyr og krybdyr, fisk og fugle. hun standser ved t billede af et dyr med to haler og svømmehud imellem tæerne. Så ser hun op på Ethelihn igen, og anstrenger sig for ikke at hakke.
"Hvorfor tror De det?" hun tøver en anelse imellem ordene, men hun er faktisk lidt stolt af sig selv. Det kommer bare ikke til udtryk i de store, gråpink øjne, der oprigtigt ser op på Ethelihn.

"Det er ikke ligefrem normalt at udstøde lyde, uden nogen grund... Og du stiller ret mange spørgsål stump," svarer hun; det første lettere hånene, det sidste bare fordi, stumpen har fået det at vide før. Ethelihn er bare i sit irriterende hjørne i aften, sandsynligvis, fordi hun ikke bryder sig stort om børn. Nu ved hun godt, at Fresley er 14, men det gør hende stadig til et barn i Ethelihns øjne.
Hun stort lidt og glor på Fresley. "Hvad lavede du så?"

OOC: undskyld at jeg først svarer nu, men jeg skulle også spise >w<"

IC:
Frk. Fresley nikker bare til det første.
"Det ved jeg godt." Der var gået et par sekunder før hun svarede, fordi hun måtte indstille sig selv på hverken at stamme, hakke eller tøve. Dog tøvede hun alligevel - men det var kun lige i starten. Hun bladrer videre i bogen, og lader fingrene glide hen over et realistisk billede af et lille, muselignende dyr med to store, mørkebrune øjne og krystalblå pels. Det var næsten som om at hun kunne mærke hvor blød den var.
"... Jeg kiggede på et billede... Med ild. Det var så smukt illustreret, at jeg ikke... Ikke kunne lade være." Dyrets hale var lang, og ude i spidsen var der en lille, mørkeblå pig. Den var garanteret giftig.
Gad vide hvad det er for en lille, mærkelig fætter. tænker hun, og bladrer lidt efter videre.

(i orden, men bliver nødt til at gå nu - typisk x) )

Ethelihn nikker bare og tænker sit. Hun synes stadig, det er en underlig adfærd. Hun retter sig op igen og går om til sin plads, lægger bogen på hylden og kommer ud fra reolerne igen. Hun går forbi Fresleys plads og stopper op et halvt sekund. Skulle hun sige noget. Hvorfor i alveden skulle jeg dog det? Hun går videre og lidt efter kan man høre bibliotekets dør smække i bag Ethelihn.

//out

OOC: okay så, vi skrives vel ved xD

IC:
Frk. Fresley ser forskrækket op og taber bogen på gulvet med et lettere brag, da Ethelihn smækker døren i. hun bukker sig hurtigt ned efter den, og børster omslaget af. den var slået op på en side med et ondsindet dyr. lange, sylespidse tænder og helt hvide øjne. Frk. Fresley så på bare den, og begyndte at læse om den. En Nåletand. hun nikker svagt. Navnet er ikke særligt afvigende i det mindste.
Hendes skygge begynder at kede sig, og står lidt og svajer fra side til side, imens den laver skyggebilleder på væggen. først en hund, så en svane, så en flagermus, så en sommerfugl...

kravenoh kommer stille rolig gående ind på biblioteket
han ser på de mange bøger der er i rummet "det var godt nok et
mærkelig sted du har slæbt dig hen" siger han lavt til sig selv
han går stille rundt og kigger for at se
hvilket sted dette nu er, han har ikke set eller hørt nogen andre
som er til stede da han lige er kommet ind

Frk. Fresley ser op igen da hun hører en stemme, og hendes skygge peger hen imod Kravenoh, inden den falder helt til ro, og er en livløs skygge som alle andres.
Hun ligger øjeblikkeligt mærke til ham - hans hud, hans hår. hun har ikke rigtig set noget lignende, men okay. sådan ser han jo engang ud. hun ved med sig selv, at hun nok bør hilse, da alt andet vil være uhøfligt, men hun var ligeså godt igang med at læse, og beslutter sig for at hvis hun passer sit, vil han vel passe sit.

han stopper kort op da han ser der er en
ander person tilsstede et smil kommer frem på hans læber
hvor efter han forsvinder fra rummet i en røg sky
han dukker op i et mørkthjørne hvor der er helt mørkt hvor man ikke kan se eller hører ham. han sidder der over og kigger over på hende
han smiler kort hvor efter der dukker en kniv op fra loftet af, og falder ned lige foran hende

Frk. Fresley står og læser da kniven falder ned, lige i huller imellem hendes arme, hvor hun ellers står med bogen. Hurtigt træder hun til siden, og står lidt og ser på kniven med store øjne, hvorefter hun blinker og ryster på hovedet.
Knive der falder ned fra loftet. det er da ikke noget der sker hver dag. tænker hun, og kigger op imod loftet. af en eller anden grund er hun faktisk ikke bange fordi at der faldt en kniv ned fra loftet - hun syntes faktisk at det virker underligt, at loftet ligepludselig skulle begynde at kaste med knive efter hende. Alligevel flytter hun sig en anelse væk fra stedet, hvis flere knive nu skulle falde ned.

han smiler lidt hvorefter han går ud fra sit mørke skjul
han dukker op i en røg sky lige foran Fresley.
han har i det samme været over og hente hans kniv
han står stift og kigger ned på hende, uden at sige noget eller gøre noget

Hun ser op, nu en anelse irriteret over at være afbrudt i sin læsning, og da hun ser at det er ham der lige kom ind, ser hun ned i sin bog igen, og mumler et en anelse fraværende 'godaften' og bladrer videre til et billede af et træ med en mund fuld af knivskarpe tænder i toppen. Hun træder diskret et skridt baglæns, da hun ikke bryder sig om at være så tæt på en fremmed, men hun læser bare videre om det farlige træ, og hun spekulere efterhånden over, om den her bog er det rene pure opspind, eller faktisk en bog over væsener der virkelig findes i krystallandet.
Det kan jo også være, at væsenerne i bogen er uddøde. tænker hun, og bider sig let i læben. Det træ har hun godt nok ikke særlig meget medlidenhed med, hvis det er uddødt eller bare aldrig har fandtes. det må være ret ubehageligt at blive kastet ned i dens svælg og flået i stykker af de trekantede tænder.

han siger ikke noget til hende han ser på hendes
bog han tager bogen ud af hånden på hende " hvad
er det du ser på " han bladre lidt i bogen, og ligger den så
væk fra sig selv men ikke lige hvor han tog den han ser
så igen på hende for at se hvordan hun tager det, at han tog hendes bog

Da bogen bliver taget ud af hånden på hende ser hun op på Kravenoh med et sammenbidt ansigtsudtryk. Hun ville gerne prøve at læse færdigt for en gangs skyld uden at blive afbrudt.
"Undskyld mig, men... Jeg stod faktisk og læste." siger hun, og går hen efter bogen, imens hun ryster på hovedet.
Nogle individer har slet ingen respekt for folk, der læser. De vil hellere forstyrre. tænker hun, og sukker lydløst.

han får ikke så meget ud af hende der
han går hen og kigger på nogle bøger der har med træning
af andre pesoner at gøre, han tager en af bøgerene og går hen og
sætter sig på bordet og begynder at læse lidt

Da Frk. Fresley endelig har fået sin bog igen, er den lukket og hun prøver at finde siden om det trælignende væsen hun stod og læste om. da hun endelig finder den, undrer det hende stadig at manden havde brug for at tage den fra hende når han ikke engang selv ville læse i den. så istedet går hun hen og stiller sig et stykke fra ham.
"Hvorfor... tog De min bog?" spørger hun, og holdt godt fast i den, som om hun frygter at han vil tage den fra hende igen.

han ser lidt i bogen, hvor efter han hører stemmen.
han ser koldt op på hende " jeg behøver ingen grund til at tage din
bog jeg gøre bare hva jeg vil " han ser ned i bogen igen
og bladre lidt i den han ser så igen op på hende "men siden
du spørger så gjord jeg det fordi vil se om du blev sur"
siger han med et smil på læben

Hun lagde hovedet på skrå. det var nok et af de mærkeligste svar hun længe havde fået på noget som helst - hvis hun overhovedet nogensinde havde fået et svar der kunne sammenlignes med det han havde givet hende.
"Hvorfor ville De dog forsøge at gøre mig... Vred?.. Vrede er da ikke nogen fornuftig følelse." Det sidste var mest bare en konstation fra Frk. Fresleys side, for det var det da ikke. Vrede førte så meget ondt med sig. Eller... Der var vel ingen forskel på godt og ondt. og hvem kunne egentlig fortælle, HVAD der var godt og ondt, med sikkerhed?
Det undrede hende at han bare havde gjort det for at se og om hun blev sur. det var da ikke helt normalt.

han ser op på hende igen " fordi hvis du blev vred så
kunne det være du vil udfrodre mig " siger han smilene
imens han ser ned i bogen igen også op på hende
"hvem er de så fru....??" siger han med et koldt udtryk

For hende gav hans svar ingen mening. Udfordre ham? hvorfor skulle hun det? der var intet sjovt ved udfordringer, var der?
"... Mit navn er FRØKEN Fresley, om forlov. Hvem spørg?" hun så ned i bogen igen, og bladrede et par sider frem. dette væsen lignede mest af alt en krydsning af en slange og en løve. den havde manke og hale som en løve, men ingen ben, et hovede som en slange, og var delvis dækket af skæl og gyldenbrun pels.