"Har du lyst til at fortælle om faderen? Jeg forstår hvis det ej er tilfældet, men jeg kan ej løbe fra min nysgerrighed" smilede han med et undskyldende smil, hurtigt tog han en bid mad i munden for han skulle nødigt stille flere for nysgerrige spørgsmål.
Erforias 11.12.2019 22:04
Elisors øjne lyste op som Netrish lod til at vælge livet og familien frem for ensom vandring. "Forstå mig ret min datter, vil se umådeligt frem til at se dig og mit barnebarn igen når den tid kommer, men det er først ved vinterens komme at Faelwens tårer springer ud, du har tid til at finde en smule hvile inden du behøver rejse atter engang". Nok sagde han det for at berolige hende, men ligeså fordi at han ikke selv var rede til at sige farvel, det havde jo kun lige mødtes!"Har du lyst til at fortælle om faderen? Jeg forstår hvis det ej er tilfældet, men jeg kan ej løbe fra min nysgerrighed" smilede han med et undskyldende smil, hurtigt tog han en bid mad i munden for han skulle nødigt stille flere for nysgerrige spørgsmål.
Dragonflower 11.12.2019 22:36
Netrish mærkede en vægt løfte sig fra hendes skuldre hun end ikke havde ænset havde lagt sig der, da Elisor nævnte der stadig var til før Faelwens tårer åbnede sig, og tvang hende fra skoven. "Det er betryggende. Jeg ønsker ikke at rejse før tid, men ej heller tør jeg vente til sidste øjeblik" erkendte hun, og lod sig glide tilbage ned i det lindrende vand, hvor hun også tørrede de sidste tåre bort. Det gjorde ikke hendes øjne mindre røde, men det føltes mindre sårbart.En tungt suk forlod Netrishs næsebor ved spørgsmålet. "Jeg ved ikke hvor meget jeg kan fortælle ærligt.. det er.. kompliceret" fortalte hun, som hun prøvede at finde ordrene "Han redde mit liv, nok to gange på den tid vi kendte hinanden, og hjalp mig til at lærer ting om mig selv jeg end ikke havde troet muligt, men..." hendes blik blev fjernt "Hans liv var kompliceret i forvejen, og det viste sig at den han havde været overfor mig, ikke nødvendigvis var den mand han var... Da vi skiltes søgte vi begge at finde fastere grund under os, og det ledte mig her til" hun drejede langsomt hoved, og så mod sin far "Men jeg ved ikke hvad hans søgen har ledt til. Den man han foregav at være, den han mente han var eller.. noget helt tredje"
You got what everybody gets. You got a lifetime.


Erforias 12.12.2019 23:15
Elisors skuldre sank sig som det endelig var helt sikkert at hun ej tog nogle forhastede valg. "Det lyder som en glimrende tanke" smilede han så, de kunne nok godt nå festen, men han måtte sørge for at de ikke fik fundet for meget af den gode vin frem, nu hvor at hun ventede barn. Ikke at han havde planer om at fortælle det til resten, det var hende alene der skulle have det valg.Som Netrish fortalte kiggede Elisor undskyldende i datterens retning, det var ej det svar han havde ventet, og slet ikke det han havde håbet på, men taknemmelig var han for at det ikke var mere kompliceret end så.
Elisor så tænksom ud et øjeblik før han atter talte "Tror du han vil holde af jeres barn?" Nok var han umådeligt taknemmelig over at manden havde reddet hans datter tilsyneladende mere end en gang, men at han lød som en slyngel og en sjuft huede ham på igen måde, i det mindste kunne han sikre at barnet ville have en familie at vende hjem til. "Du må undskylde at hvis jeg spørger for meget, men lidt bekymret er jeg trods alt for min datter"
Dragonflower 13.12.2019 12:52
Netrish mærkede en ukarakteristisk trods fylde hende, som hun så sin faders misbilligelse. Hun kunne ikke sætte fingeren på hvor det kom fra. Hendes egne ord havde ikke ligefrem været rosenden, men alligevel følte hun Elisors skepsis var dybt uretfærdig.Hun sukkede. "Jeg bebrejder dig ikke dine spørgsmål fader.." svarede hun, mere pirligt end hun havde ønsket. "Den mand jeg mødte var venlig, betænksom og omsorgsfuld" forsvarede hun Valkar men gnubbede så sin arm en smule. Hvis det bare havde været så simpelt som det.
"Men hvem end han vælger at være.. Hvad end sti han betræder når vi mødes igen, så ved jeg han vil holde af vores barn. Han ville aldrig løbe fra sit ansvar" sagde hun så fast som hun kunne mønstre, og håbede til guderne at hun havde ret, og ikke blot havde ladet sig forblænde.
You got what everybody gets. You got a lifetime.


Erforias 13.12.2019 22:51
Hvad end han havde gjort for at værre sin datter irritation var Elisor blind for i øjeblikket, men at hun ikke var tilfreds med hans ordvalg var ham dog ganske tydelig, tiden med Mystra havde trods alt lært ham en smule om hvordan ungelvere misforstod ens hensigter. At han selv havde gjort det samme da han var yngre lå ham desværre ej så fjernt som han var villig til at indrømme. Elisor løftede sin hånd i en afværgende bevægelse "Alt forladt, jeg stoler på din dømme kraft her, det lyder som du selv siger til at have været mere kompliceret end hvad er let at forklare kun med ord" han håbede at det ville være med til at mildne hendes mismod.Elisor nikkede kort, en mand der stod ved sit kunne han trods alt bedre acceptere end en mand der lød til ikke at kende sig selv. "Det lyder noget mere betrykkede, men jeg vil gøre mit for at sørge for dig og barnet så længe det er mig muligt" lød det som han forsøgte at støtte op om hende.
Han sukkede kort, det næste spørgsmål ville nok ej blive let "Det piner mig lidt at spørge, men hvad er hans æt? Kommer han til at være i barnets liv længe?" der var så mange af det yngre racer hvis liv blomstrede så kort, at selv en halvelvers liv ville være som egens.
Dragonflower 16.12.2019 18:25
Netrish lukkede langsomt et holdt åndedræt ud, som Elisor trak i land, og hun indså hvor barnlig hun må have lydt. Men hendes far havde ret. Det var så uendelig mere kompliceret, end hvad hun havde ord til at beskrive. Hvordan kunne ord slå til, når selv hendes hjerte ikke kunne finde hoved eller hale i sig selv så snart det kom til Valkar?"Din hjælp er værdsat, fader, og jeg skal ikke tøve med at kalde på den, hvis det bliver nødvendigt" svarede hun, et lille smil tilbage på hendes læber. Hun havde aldrig været for stolt til at tage imod hjælp der blev hende givet frivilligt. Havde hun været det, var hun død for et århundrede siden!
Et noget tungere suk forlod Netrish ved Elisors andet spørgsmål, og hun sank en smule længere ned i vandet. "Det gør han" alligevel sank hendes hjerte "Længere end vores barn.." tilføjede hun lavmælt som realiteten af situationen gik op for hende. Barnet ville være en halv-elver, og omend det ville være hos hende længere end hun havde haft Lurrien, ville Kile aldrig byde barnet så langt et liv som hende selv eller Valkar.
Hun skubbede tanken fra sig. Det nyttede ikke noget at sørge over på forskud. "Han er velsignet af guderne, og genopstået ved deres vilje som engle"
You got what everybody gets. You got a lifetime.


Erforias 17.12.2019 20:04
Det glædede Elisor at hans hjælp var værdsat, og at Netrish lod til oprigtigt at være villig til at tage imod den hjælp der blev nødvendig. Det huede ham ej at lade hende atter rejse rundt i verden, men det var en trøst at vide at hun ikke ville rejse alene."Længere?" spurgte han undrende, mens han rettede sig mere op så vandet bølgede omkring dem. Hvad præcis faren var var tilsyneladende noget mere specielt end et almindeligt menneske som han først havde forventet.
Hele situationen var noget mere kompliceret end han først havde troet, men alt det var ligegyldigt som smerten ved den indsigt hans datter lige havde fået.
Forsikrende gav han hendes hånd klem, det skulle nok gå det var han sikker på. "En engel ligefrem? Det overrasker mig sandelig" det forklarede dog hvorfor at faderen ville leve længere end barnet, heldigvis var det en af de velsignede og ikke som han kort frygtede en dæmon.
Dragonflower 17.12.2019 23:03
Et lille smil fandt Netrish læber igen. "Det overraskede også mig. Jeg havde aldrig troet.. noget som det nogensinde ville ske.. noget som det her" hun aede sin mave en smule. "Det føles alt sammen som om det skete så hurtigt, selvom det ikke er tilfældet.. Jeg var under hans beskyttelse i.. ja, næsten et år vel.. 9 måneder?" hun gisnede sig frem som hun forsøgte at huske.Det havde været sidst på sommeren da hun var ankommet til Valkar for så længe siden, og trods det regnvåde vejr var foråret sat ind da de forlod Opalslottet med Azurian tidligere på året.
Netrish klemte sin faders hånd tilbage.
"Jeg havde ikke forventet at blive med barn.. Vi havde ikke for vane at.. ligge sammen, men det skete da" om det var emnet, eller kildens varme der fik hendes kinder til at blusse op var for guderne at vide, og Elisor at tolke. Men ud fra hendes ordvalg, var det ikke et svært gæt.
You got what everybody gets. You got a lifetime.


Erforias 27.12.2019 10:11
Elisor smilede med hende, hvem end englen var havde han formået at bringe hans datter glæde og for nu var det godt nok for ham. "Nogle gange bliver seeren for vænnet til at kunne gisne hvad der sker til at se hvad der ligger foran en, jeg selv har faldet i de tanker flere gange end jeg selv har lyst til at indrømme" klukkede han, at se hvad der nok sker har en tendens til at give grobund for lidt for meget selvtillid samt en følelse af at have sikret sin ret i hvad der kommer til at ske."Men det lyder som noget af en oplevelse" tilføjede han.
Den ældre elver smilede varmt og strøj sin hånd over sin datter hår, åh at være und og bærende blomstrende kærlighed! "Den slags sker, det skal du ikke bekymre dig om Neelah" En klukken undslap Elisor som et minde kom til ham "Cornélian og jeg var et uheld i følge vores mor, og noget så ubelejlige for at citere hende, men hun har stadig altid elsket os" ...narestreger og det hele tilføjede han i sit stille sind.
Dragonflower 27.12.2019 19:22
Netrish smilede videne til sin far "Det er svært ikke at fokusere på den sandhed man kender" medgav hun. Havde det ikke netop været det der havde drevet hendes liv alle disse år? Vandrende fra den ene død til den næste, altid følgende en nøje planlagt rute, for at være hvor Kiles favn var åben.Et tænksomt smil hvilede på de røde læber, som Netrishs blik hvilede tænksomt mod hendes mave. "Hvad end der sker, ved jeg barnet vil være elsket" nikkede hun roligt. Hvis ikke af hende og Valkar, hvis ikke af hendes familie, så af hende alene. Hun troede sin fader når han erklærede sin støtte og kærlighed, men fra den smule hun viste om sit folk, var deres kærlighed til halvelvere ikke ligefrem stor. Tværtimod.
Om Netrishs eget blod i barnets åre kunne gøre op for det, viste hun ikke. Men hun ture håbe.
Netrish sukkede dybt og gled ned i vandet hvilende hoved på kanten. Hun lod varmen sive ind i sin krop, og mærkede hvordan den løsnede måneders anspændthed. "Det har været et oplevelsesrigt år.. Jeg kan kun gisne frygtsomt om hvad min skæbne ville have været, hvis jeg ikke var endt hos Valkar.." hun havde knap skænket en tanke at hun endnu ikke havde nævnt hans navn før det øjeblik. "Men jeg tvivler på den havde været så velsignet". Hendes tanker faldt tilbage mod Vargas. Selv Kiles velsignelse ville have været hende nægtet.
You got what everybody gets. You got a lifetime.


Erforias 27.12.2019 22:56
Elisors blik vandrede ud over skoven, faldende på den lund han havde mødt Netrish mor for så mange år siden, der var så meget der havde ændret sig, men alligevel var der så meget der var det samme "Af kærlighed gror de stærkeste blomster" svarede han måske en kende kryptisk, men han mente hvert et ord. Han håbede blot at Neelah og faderens kærlighed var stærk nok til at holde."Vi kan i sandhed kun gisne om hvad der ellers ville være sket, men jeg glædes stadig ved at din vej har ledt dig hertil" smilede Elisor så atter, hvem end denne Valkar var havde han aldrig hørt om ham, ikke at han havde ventet det men det gjorde det noget lettere at have et navn på faderen til hans barnebarn.
Sommerens stemme klukkede lidt "Jeg ved at jeg måske spørge om meget, men hvis det bliver en pige vil i overveje Amalean? Jeg ved at det var det navn der skulle være dit, men det ville glæde mig meget hvis du kunne finde brug af det"
Dragonflower 28.12.2019 11:03
Det tog Netrish et øjeblik at oversætte de elviske ord og fange betydningen af ordsproget. Det var meget anderledes end de ordspog hun kendte, mere sentimentalt, men også smukkere. Det trak et smil på hendes læber og et tænksomt udtryk mellem hendes bryn."Jeg kunne ikke være mere enig" sukkede hun, og lod de dystre tanker om skæbner der kunne have været, forlade hende sammen med anspændtheden. Hun var sikker her, og trods de pinsler hun allerede havde gennemgået, var der ingen grund til at forestille sig hvilke flere der kunne have været.
Netrish så først chokeret ud ved Elisors forespørgsel, og hun satte sig en smule op igen "Mener du det?" spurgte hun, næsten forsigtigt, før hendes smil bredte sig på ny, og hun måtte bide sig let i læben for at holde sig i skinnet, mens hun nikkede ihærdigt. "Det ville være mig en ære hvis det navn ment for mig kunne få nyt liv" smilede hun. Det havde ligget som en gnavende tanke i hendes baghoved, tanken om hvilket navn der var hendes. Ville hun kunne beholde det navn hun havde båret hele sit liv? Ville hun bruge et andet navn i skovens skygge?
Men nu havde hendes far fundet svaret for hende. Lade navnet gå videre!
You got what everybody gets. You got a lifetime.


Erforias 28.12.2019 14:07
Elisor nikkede, han havde i sandhed ment det, men lige meget hvor meget end at hans datter kunne vende tilbage til at være Amalean, så var den unge kvinde der sad foran ham en der havde levet hele sit liv under et andet navn, han havde ingen ret til at ønske sådan en ændring. "Det er dit at gøre med hvad du ønsker" smilede han opmuntrende, det gik nok trods alt hvis navnet blev brugt af nogen der blev elsket. Dog gjorde tanken om at at hans barnebarn kunne komme til at bærer navnet ham utroligt glad, det var befriende at det kunne leve videre trods alt.
"Neelah, er du træt? Det må efterhånden have været en lang dag, fyldt med utallige overraskelser" Elisor skævede kort mod hendes mave "Jeg føler ihvertfald det som at den har været noget længerer end jeg havde troet" klukkede han let, han havde formået at finde sin datter igen efter alle de år! Blot for at finde ud af at hun bar på hans barnebarn! Cornélian ville tale hans ører af om hvor usandsynligt det var, men sket det var det og Elisors hjerte frydede sig over det.
Dragonflower 28.12.2019 22:07
Netrish smilede, og aede sin mave en smule "Jeg.. tror jeg håber på en dreng. Jeg har ikke været mor til en pige før, men.. skulle det blive en pige, så håber jeg hun kan hedde Amalean i mit sted" sukkede hun let og løftede blikket mod sin fader, kommende hans spørgmål i forkøbet."Jeg adopterede en søn for knap 2 årtier siden. Fandt ham alene som spæd, efterladt i ruinerne af et Kile temple. Lurrien hed han" hun sukkede igen, tungere denne gang "Han fandt hvile i Kiles omfavnelse sidste sommer" det var blot et år siden, selvom det føltes som en livstid. Et liv taget fra hende, men til gengæld have guderne virket opsatte på at gøre op for det.
Kommende i tanke om maden igen, begyndte Netrish at spise en smule. Trods deres samtale og de skiftende intensitet af emner, var hun stadig sulten. Elisors spørgsmål lod til at fange hende i overraskelse, efterfulgt at et øjebliks tænksomhed. "Jo, det er jeg vel" indrømmede hun lidt eftertænksomt og sukkede så med et lille skuldertræk "Men det kan lige så vel være varmen" tilføjede hun så med et halvt smil. Selvom det sidste halve år havde været noget mere roligt end hun havde været van til, så var hendes stamina bedre end de flestes.
You got what everybody gets. You got a lifetime.


Erforias 29.12.2019 12:33
"Åh?" smilede Elisor varmt som vandet de sad i. Det burde ikke undre ham at hun havde været mor før for selvom hun i hans øjne stadig var for ung til den slags var hun umådeligt gammel i forhold til alle forårsblomsterne hun var vokset op sammen med."Det lyder som noget af et bånd i havde" kommenterede Elisor stille, på sin vis glædede det ham at det ej var et barn hun havde båret selv, men hvad forskel gjorde det reelt set? Sønnen havde været hendes selvom det ej var af blod og savnet der måtte følge bide lige så hårdt. "Det gør mig ondt at i skulle skilles så tidligt" to årtier var ej meget for selv en forårsblomst.
Elisor fulgte sin datters eksempel og huskede at spise noget, noget han desværre var blevet dårlig til for tiden. Elisor rystede let opgivende på hovedet, et smil malet på hans læber. "Det er næsten som at hører mig selv svare" klukkede han, det ville ej undre ham hvis han havde svaret på en lignende måde op til flere gange.
Dragonflower 29.12.2019 17:01
Netrish sukkede dybt og sænkede blikket "Jeg viste hvad jeg gik ind til da jeg tog ham til mig. Jeg viste vores tid ville blive kort. Alt jeg kan håbe, er at jeg gav ham et godt liv, et lykkeligt liv, selvom det ikke holdt megen stabilitet eller noget fast hjem. Livet som omrejsende forkynder er ikke for alle, men han beklagede sig aldrig over sin skæbne" et lille skævt smil fandt vej til hendes læber "I hvert fald ikke til mig" tilføjede hun så. Ikke at han havde haft mange andre, før de sidste år af sit liv, da han valgte at gå sine egne veje. Skønt Netrish viste hvad hun gjorde, havde hun ikke kunne nægte ham det. Netrish stak en bid mere i munden og løftede et øjenbryn. "Man siger den slags ikke kommer fra fremmede.. men at det ligefrem kan løbe i ens blod havde jeg nu ikke troet!" smilede hun let.
Hun havde ikke forventet at have meget til fælles med sin fader, grundet deres så forskellige liv, men jo mere hun lærte ham at kende, jo mere viste den tanke sig at være forkert.
You got what everybody gets. You got a lifetime.


Erforias 30.12.2019 23:45
Elisor strakte sig en kende og strøg hånden over hendes sorte lokker "Som jeg forstår det gav du af dit hjerte, og med det godhed og lykke" måske var han ej det bedste eksempel for en god faderfigur, han havde efterladt sin egen datter i et forsøg på at redde hende fra en skæbne, men han havde i det mindste kunne været der for hans niece. Mystra var som en datter for ham selvom han nok aldrig ville kunne tage pladsen som hendes far, den plads var trods alt hans broders.Men stadig var han sikker på at oprigtig kærlighed og at gøre sit bedste gjorde gode forældre.
En let klukken undslap Elisor "Måske er der blot mig der ønsker at se ligheder! Men det kunne være, det har jeg svært ved at sige fra eller til" det var nok mere et tilfælde, men hvis det var et træk han havde givet videre ville han da glædeligt tage imod det.
En tænksom mine dukkede op på hans ansigt "Jeg tænker stadig at du gerne vil møde familien, men jeg ved ikke om alle vil være lige så forstående som jeg med barnet. Forstå mig ret jeg skal nok tale dets og din sag, men jeg syntes du burde vide det" især Ilianors reaktion gruede han for.
Dragonflower 31.12.2019 12:44
Netrish klukkede lidt af Elisors ord. Hun kunne næppe bebrejde ham for at søge ligheder mellem dem, efter så lang tid. Hun kunne ikke andet end varme sig ved tanken om deres fysiske lighed selv! Skønt Netrish sjældent havde betragtet sit eget spejlbillede i andet end stille søer, før hun kom til Opalslottet, så kunne hun ikke tænke andet, end at ligheden mellem dem var slående. Måske var det netop den lighed Askfey havde mistænkt, da hun insisterede på at sende Netrish til bal?Smilet der havde prydet Netrish læber, blev en mere alvorlig mine som Elisor bragt familien op. "Tænker du det bedst at holde det fra dem så? Hvertfald lidt endnu?" spurgte hun stille. Tanken sad ikke nødvendigvis godt med hende, men hun kunne se dens nødvendighed. Hvis Netrish skulle håbe at lærer dem at kende, og mødet ikke blot blive domineret af deres syn på livet der voksede i hende, kunne det være nødvendigt at vente, og dele glæden med dem på et senere tidspunkt.
Det andet var dog om det overhoved ville være muligt. Nok viste Netrish endnu ikke mere mave endnu, end hun selv havde overset det, men hvordan ville det være i fremtiden, når familien først var samlet? Sidst var det først blevet iøjefaldende ret langt hende, men hun anede ikke om hun kunne regne med det ville ske igen. Forholdene var trods alt meget anderledes nu.
You got what everybody gets. You got a lifetime.


Erforias 12.01.2020 11:53
Elisor tænksom ud et øjeblik som han førsøgte at finde ud af hvad han faktisk mente var bedst, begge dele havde deres samling af fordele og ulemper "Jeg tænker at det bedste nok er at gøre hvad du føler dig mest sikker i, begge valg har sine fordele, men jeg tænker at det bedste er at de møder dig, det er trods alt det festen er for" svarede han med et opmuntrende smil, under alle omstændigheder ville hun komme til at møde resten af hendes familie og det var trods alt det vigtigste.Nogle af tingene der ville komme til at ske til festen ville gå som han havde set, men det betød ikke at det skulle være hvad der der skulle forme resten af den aften. Selvom Ilianor ville gå fra ham, kunne hun forhåbentlig se at deres datter ville have brug for hende i sit liv.
"Hvad er dine tanker?" spurgte han så, det lignede hun havde været dybt i hendes tanker et øjeblik og han ønskede at vide hvad der havde holdt hende. Ikke at han kunne holde det mod hende, det var noget af en situation de var endt i.
Dragonflower 19.01.2020 19:52
Netrish åndede langsomt ud, og nikkede stille til sin faders ord. Tanken om at skulle møde mere familie var stadig lige så spændende som den var skræmmende. Men det var jo gået ganske vel med Elisor, så forhåbentligt ville resten af familien tage lige så vel imod hende, som han havde, til trods for hun praktisk talt kom fra en anden verden.Netrish tænkte et øjeblik, med kroppen lænet tilbage mod bredden, og blikket op mod trækronernes dække. "Jeg tror det er bedst at se tiden an. Se hvordan vort møde går, og bringe det op hvis det virker passende" svarede hun, ordrene rolige og tænksomme. Hun kendte ikke disse folk, og hvis selv Elisor, der gjorde, ikke kunne sige det var en god idé, så ville hun hellere træde med forsigtighed.
Igen fandt Netrish hånd til maden, kun for at se at de nært havde spist op. Hun habsede et at de sidste stykker, inden hun vendte sig mod Elisor igen. "Jeg tænkte også på noget andet.. Jeg ved det nok er meget at bede om, og bliver noget af et projekt, men..." hendes tone var alvorlig, men smilet spillede klart i hendes øjne "Kunne det være du ville give mig et forsøg mere på en dans? Lærer mig hvordan elverfolkest rytme går? Jeg ved jeg var tung at danse med tidligere, jeg er ikke vidende om musik, og jeg kender kun få trin fra min barndom, men jeg kan love dig at gøre mit bedst?"
You got what everybody gets. You got a lifetime.


Chatboks
IC-chat▽
Krystallandet