Shila var ikke ligefrem skuffet, hun vidste jo at hun ville se ham igen når han kom tilbage efter hende. Og hvor lang tid kunne det i virkeligheden tage, han ville sikkert være her igen før hun overhoved vidste af det.
Shila kiggede meget intenst på talende i hendes lille bog, hun var ikke just god til matematik, men hun kunne lave simple regnestykker, så længe hun lige fik tid til at tænke over det.

”22 krystaller”

Svarede hun omsider. Hun kiggede nøje på Selmy, på den korte tid de havde kendt hinanden, var hun allerede begyndt at tænke på ham som en ven. Hvorfor skulle hun ikke også det, han havde været venlig og god over for hende, noget hun ikke altid oplevet, så det var vel kun naturligt hun så ham som hendes ven. Hun smilte stort til ham, det var i sandhed rart at hun havde fundet en ven der ikke afskyede hende fuldkommen.

”Vi ses når du kommer tilbage efter mig”

Shila rødmede let da hun fik de 4 ekstra ravstykker, men smilte alligevel til ham. Det var en god start på hendes opsparing, og det var hun taknemmelig for. Hendes kinder fik doge endnu mere farve da han flyttede på hendes hår, ingen havde rettet på hendes hår i lang tid, og kombineret med den mere end sparsomme kropskontakt Shila og Selmy havde haft, virkede det voldsomt intimt.

”Det skal jeg nok. Og tak”

Det sidste sagde hun med et lille nik ned mod de ekstra stykker rav. Med et kig ud af vinduet kunnen Shila se at selvom det ikke var sent var det alligevel ikke helt lyst, når skyerne stadig hang på himlen. Hvis han skulle nå noget fornuftigt stykke vej måtte han nok hellere komme af sted.

Du må hellere komme afsted nu, inden det bliver mørkt”

Shila brugte som sædvanlig sin tid på kroen, hun knoklede og og lavede det arbejde der var forventet af hende. Men der var alligevel meget anderledes. Hun arbejdede ekstra hårdt, og når hun ikke arbejdede så forberedte hun sig til at Selmy kom efter hende. Hun huskede at han syntes da var svært at lave mad over åben ild, så hun trænede sg selv i at kokkerere ting ved den åbne ild. Rigtig god til det blev hun vist aldrig, men hun endte da med at lave noget nogenlunde spiseligt mad.
Efter et stykke tid begyndte hun dog at holde op med at kigge spændt op hver gang døren til kroen åbnede sig, i håb om at Selmy endelig var kommet tilbage. Det var så lang tid siden han var taget af sted, at det nu virkede som om han aldrig ville komme tilbage efter hende. Da hun fik brev stirrede hun nervøst på det længe inden hun turde åbne det selv, hvad nu hvis han havde fortrudt?
Brevet skuffede dog langt fra, og den aften smilte Shila igen ud over hele ansigtet mens hun arbejdede. De fleste havde nok opdaget hendes usædvanlige gode humør, men ingen kunne helt forstå hvad det var, men det gode humør tjente Shila flere penge end sædvanligt. 
Shila ville sådan ønske at hun havde kunne sende et brev tilbage til Selmy, men det var ikke sådan lige til når nu han var på rejse, men hver aften inden hun gik i seng læste hun hans brev igen, for at sikre sig at det virkelig var rigtigt.

Da Shila havde fået brevet havde hun også meddelt kroejeren, at hun snart ville tage af sted, men at hun selvfølgelig ville arbejde indtil hun blev hentet. Hun kunne se forståelsen bag den bruske mands øjne, og i hans kones venlige ansigt, også de så at det var en mulighed for hende for at finde bedre græsgange, selvom de udtrykte at de var meget glade for at have hende på kroen.

Som tiden gik, begyndte Shila igen at kigge op med store øjne hver gang nogen åbnede døren til kroen, i håb om at Selmy snart ville være der så de kunne drage bort sammen. En underlig tanke, der alligevel fyldte Shila med en glædelig varme indvendigt, hun havde nogen at drage bort med.

Shila vimsede rundt mellem gæsterne travlt optaget af at fylde kopper og holde styr på at alle havde det som de skulle. Hun havde fået en lærling der skulle tage over når nu Shila tog af sted. De havde ikke kendt hinanden før den anden pige begyndt at følge Shila rundt som en skygge. Og nu 4 uger efter var hun da selvstændig nok til at kunne hjælpe sin egen halvdel af rummet.
Det gik lystigt for sig denne aften, men der var heller ikke meget andet at lave på denne kolde årstid end at feste til langt ud på natten.
Da døren gik op kiggede Shila stræks hen imod den, for at se hvem der kom, og hun kunne ikke andet end at smile over hele hoved da hun så Selmy stå i døren.
Shila afleverede de krus hun havde i hånden ved det bord hun stod i, før hun tørrede hånden af i forklædet. Fra hendes plads bag i rummet, var hun formegentligt svær at se, men hun snoede sig nemt mellem menneskerne og mod Selmy. Hun havde glædet sig sådan til at se ham igen. Da hun endelig stod foran ham, kiggede hun ned mod sine føder, men kun et øjeblik før hun stor smilede op mod ham igen.

”sikke et vær du er kommet tilbage i. Du må være både kold og sulten?”

Shila refererede til det noget kølige vejr udenfor, udendørstemperatuen var alligevel faldet noget siden han tog af sted. Men hun var glad for at han alligevel var kommet efter hende selvom det var koldt udenfor.

Shila nikkede meget entusiastisk af hans ord. Ja det var selvfølgelig rigtigt at det i det mindste ikke regnede i dag, selvom det var koldt.  Shila forestillede sig at Selmy havde haft massere af spændende arbejde at se til, så det havde selvfølgelig ikke føltes som sådan en lang ventetid for ham som det havde for Shila selv.

”Åh nej det skal du ikke tænke på, du har jo haft vigtige ting at tage dig til. Der er ristet kanin og kartofler”

Shila smilte meget stolt da hun nævnte menuen. Hun havde virkelig øvet sig p at riste ting, og forbedre sin madlavning, særligt over åben ild, så hun kunne bidrage med mad på turen. Om end hun ikke var blevet verdensmester endnu, kunne hun da undgå at brænde noget på nu, og det smagte da for det meste okay.
Shila begyndte at bevæge sig tilbage mellem menneskemængden, for at skænke mad op til Selmy. Hun kiggede sig dog tilbage over skulderen for at være sikker på at hun var med. Nu da Shila endelig havde ham tilbage, var det næsten som om hun ikke kunne slippe ham af syne igen.

De havde en enkelt hager fra nabobyen der en gang i mellem fangede nok kaniner til at de også kunne få nogen, så det var ikke særlig tit de havde kanin.

”De har en i nabobyen, nogle gange fanger han flere end de selv kan spise”

Shila skyndte sig at servere en god portion mad for Selmy, men hun var hurtigt nødt til at vende tilbage til arbejdet med at servere. Det var dog allerede ved at blive sent for de hårdtarbejdende gårdejere, og efter en lille time var den sidste fordrukne bondemand også ude af døren. Shila vinkede farvel til den nye kropige, som også hun forsvandt.
Med et smil satte hun sig ned ved Selmys bord.

”Jeg er så glad for at du er kommet”

Shila kiggede på de tomme tallerkner, men besluttede sig så for at dem kunne hun tage inden hun gik i seng, der var ingen grund til at hun skule op igen før det var højst nødvendigt. Det var desuden de sidste tallerkner hun ville vaske op på kroen, der var vel ingen der blev sure over at det ikke blev gjort lige med det samme.

”Ja, jeg har glædet mig sådan til at komme væk herfra. Nu når jeg har besluttet mig”

Det havde været fuldkommen ulideligt at vente nogen dage, men sådan var det vel ofte når først man havde besluttet sig for at skulle afsted. Alting havde stået pakket længe, så hun kunne tage af sted med et øjebliks varsel når Selmy kom efter hende.

”Det er nok bedst ja”

Shilla nikkede lidt, de skule jo gerne nå så langt som muligt, så de ikke blev sneet inde, det var aldrig til at vid eher nordpå hvordan vejret havde tænkt sig at opføre sig, men Shila havde nu alligevel på fornemmelsen at i morgen ville blive en klar dag. Lidt forsigtigt kiggede hun op på ham, i tvivl om hun skulle sige det hun tænkte, men på den anden side skulle de snart på en lang tur sammen, så de måtte hellere være ærlige over for hinanden. 


"Jeg blev glad for dit brev. Jeg ville gerne have sendt et tilbage, men jeg vidste ikke om duen kunne finde dig"

Shila nulrede lidt ved en hårtot der var faldet løs af hendes fletning. Hun var ikke helt sikker på hvordan han ville have taget det at få et brev fra hende heller, og det havde også holdt hende lidt tilbage. 

Når nu Selmy selv rødmede over brevet, kunne Shila mærke hvordan hendes egen kinder blev helt røde. Når nu hun stadig havde brevet, og havde genlæst det hver aften inden hun havde lagt sig til at sove. Der var i hvert fald ingen grund til at fortælle ham at hun havde siddet og beundret hans tegninger mange gange siden hun havde fået brevet. Hun havde næsten følt sig dum over det når hun vågnede dagen efter, og måtte overbevise sig selv om at hendes sommerfugle i maven var ved tanken om at kunne komme væk fra byen, ikke på grund af Selmy.

”Ja det var nok ikke gået. men jeg ville gerne have ladet dig vist at hjeg havde fået dit brev. Det var så sødt af dig at skrive”

Straks kom Shila til at tænke på at hun havde fundet en ny flaske brændevin gemt væk i en krog hvor ingen havde vidst hvor den var. Måske Selmy ville have et glas nu, han havde nok gået lang tid uden, g han havde virket som om han godt kunne li det sidst han var kommet ind fra kulden.

”Jeg fandt en ny falske brændevin, som jeg gemte til dig, hvis du ville have et glas når du kom”

Sagde hun lidt forsigtigt. Det var jo ikke sikkert at hun havde været rigtig i sin opfattelse af at det var det han foretrak at drikke. Måske havde det bare været en engangsting.

Om end Shila kunne have læst hans tanker, havde hun ikke løjet den første aften da hun fortalte ham at hun aldrig brugte sin evne. Det faldt hende faktisk slet ikke ind at hun kunne have læst hans tanker omkring hende, eller noget som helst andet.
Brændevinen havde hun gemt til ham af ren og skær venlighed. Den var alligevel gjort op for, for lang tid siden, og alle havde glemt at den flaske stod tilbage, så ingen ville lægge mærke til at den ikke var der.

”Åh det skal du ikke tænke på, der er ikke nogen der ved vi stadig har en flaske brændevin, så den kommer de ikke til at savne”

Shila smilte til ham før hun hoppede op og hentede flasken med brændevin og to glas. Hun fyldte Selmys glas helt op, mens hendes eget ikke engang kunne tælles som halt fyldt. Shila drak sjældent, og næsten aldrig brændevin, så hun var ikke sikker på hvor meget af det hun burde drikke.

Silla tog et lille sip fra hendes eget glad. Hun var ikke vant til brændevin, men hun havde da smagt det før, men det havde også lært hende at holde igen med det. Men Shila synes nu alligevel at de havde fortjent lidt at hygge sig med, særligt Selmy der var kommet hele den lange vej tilbage efter hende.

”Jeg drikker sjældent, så jeg er lidt forsigtig med det”

Shila rødmede lidt, og følte sig meget lille. De fleste mennesker her ude på landet drak da i hvert fald øl, og hun følte sig altid som et lille barn når hun nævnte at hun ikke drak særlig meget. Men det var jo ikke til når det altid var hende der havde kroen. Måske det ville ændre sig nu når hun skulle afsted, det kunne være hun så ville blive bedre til at håndtere alkohol.