"Jeg..." Hun bed sig i læben. "Jeg har nogle interesser, som jeg får tiden til at gå med," sagde hun usikkert og forsøgte at snakke udenom. Hun knugede hænderne og vred dem let, mens hun igen så ned. Så utilpas!
George 18.08.2009 18:34
Hun overvejede det. Skulle hun forsøge at lyve for ham? Nej, han ville hurtigt finde ud af det og afsløre hende. Det havde han jo allerede gjort. Hun tøvede og så meget utilpas ud."Jeg..." Hun bed sig i læben. "Jeg har nogle interesser, som jeg får tiden til at gå med," sagde hun usikkert og forsøgte at snakke udenom. Hun knugede hænderne og vred dem let, mens hun igen så ned. Så utilpas!
Kyoshiro 18.08.2009 18:37
"Ja, og?"Spurgte han og kiggede intenst på hende. Hvad var det hun skjulte? Han ville nok være yderst ligeglad med hvad det var.
Men han ville vide det. Han var monster nysgerrig af sig og nu hvor hun sad og rykkede rundt på sin plads.
Han ville vide det. Han ville blive ved med at presse på.
Avatar lavet af Alexds!
George 18.08.2009 18:40
Hun bed sig i læben igen og lukkede øjnene hårdt i. Hun vidste, der ikke var nogen udvej. HVorfor gjorde hun det trick så tit? Gjorde ham dødeligt nysgerrig, hver gang der var noget, hun bestemt ville holde for sig selv."Jeg... synger," hviskede hun. Hun fortsatte med at myrde sin læbe, men åbnede øjnene en smule. Så dog stadig ikke på ham; blot ned på sine hænder, som hun stadig vred hen over det falmede stof.
Kyoshiro 18.08.2009 18:44
Han så overrasket på hende i nogen tid inden en halvhysterisk latter pludselig slap fra ham.Var det bare det? Han troede det ville være noget slemt, noget dumt hun rendte rundt og lavede, men hun sang? Hun sang bare?!
"H-hold da op. Jeg troede lige det var seriøst og noget slemt! Du synger? Ikke andet? Helt ærligt, jeg render rundt og spiller på fløjte!"
Grinede han hysterisk og lagde hænderne om maven. Det var ikke en behagelig reaktion for en der ikke var glad for hvad man lavede, men det tænkte han da ikke på.
Avatar lavet af Alexds!
George 18.08.2009 18:46
Hun krummer sig sammen, rimeligt flov. Huns lår armene let om sig selv og lukker øjnene i igen. Det er bare Kyo; han reagerer bare sådan ... Han mener ikke noget ondt med det, han... spiller på fløjte!? Hun så pludselig op på ham med store øjne uden helt at kunne tro det.
"D-du spiller.. fløjte?" spørger hun og kæmper for ikke at måbe. Af alle ting, var dette nok, hvad hun mindst af alt havde ventet sig.
Kyoshiro 18.08.2009 18:54
Han sad stadig og fniste lidt for sig selv inden han bed sig i læben for at stoppe det, for at kunne svare."Ja da. Det har jeg gjort i laaaang tid nu"
Sagde han smilende, inden han hev fat i den rygsæk der havde ligget nær dem i et stykke tid.
Den rendte han altid rundt med. Den havde de mest brugelige ting som han kunne rende rundt med uden at den ville blive for tung.
Han hev derefter en lang, sølv fløjte op af rygsækken, blinkede drillende til Chinaza inden han satte den for læberne.
Lyden startede høj inden den roligt gik ned i et lavere tonefald. Han blev så rolig af den smukke lyd, der af en eller anden grund fik ham til at tænke på vulkaner. Og Ild.
Avatar lavet af Alexds!
George 18.08.2009 18:56
Hun ser forbavset til, mens han hiver instrumentet op, og hun lytter tryllebundet. Den slags var ikke just, hvad man forbandt Kyoshiro med, men af en eller anden grund passede det til ham alligevel. Måske var det måden, han spillede på, der passede til hendes fyrrige ilddæmon.Hun lukkede øjnene for at koncentrere sig om musikken, og hun fik en koncentreret rynke mellem brynene., mens hun tavst lyttede.
Kyoshiro 18.08.2009 19:05
Han hyggede sig grueligt med at spille på den uden tvivl gamle fløjte. Sølvet var skallet af enkelte steder, men den var alligevel i god stand.Da Chinaza lukkede øjnene, rykkede han sig lidt tættere på hende, men gjorde musikken lavere og lavere jo tættere han kom på.
Så det lød som om han ikke rykkede på sig. Da han var tæt nok på hende, satte han fingrende i alle hullerne og pustede hårdt til.
Lyden var skinger og overraskende og det var udentvivl kun gjort for at drille hende.
Avatar lavet af Alexds!
George 18.08.2009 19:12
Hun fik et chok af en anden verden, og det gav et spjæt i hende, så hun nær var faldet i vandet igen. Hun nåede dog at gribe fat i hans arm, hvilket forhindrede faldet. Hun glippede med øjnene og følte hjertet sidde helt oppe i halsen. Af ren refleks havde hun boret neglene ned i hans arm, og hun var endnu blegere end normalt, så skræmt var hun blevet.Hun sank noget og genvandt balancen med en krop, der rystede af anstrengelsen fra chokket.
Hun var ikke i stand til at sige noget og stirrede blot på ham med store øjne.
((frys))
Venus 04.12.2009 20:30
Der var næsten helt mørkt. Af og til veg skydækket lidt til side at afsløre de klare stjerner ovenover. Venus var ikke særligt glad for ikke at kunne se, mens hun fløj deroppe højt over trækronerne og til sidst tog hun en pil frem fra koggeret og varmede spidsen op til brændpunktet for i det mindste at få lidt lys. Det hjalp - ikke meget, men nok. Et par hundrede meter under hende, nede på jordoverfladen, var der noget, der skinnede og afspejlede den mørkegrå himmel ovenfor. Det var en lille sø, som Venus havde været ved et par gange, men hun kunne ikke rigtigt huske hvorfor. Det kunne nu også være godt det samme. Under alle omstændigheder trængte hun til et hvil. Hun dalede ned mod en trækrone for at lande på en græn. *Knæk* sagde det, da hun landte og pludselig var hun påvej ned mod jorden en hel del hurtigere, end planen var. Hun og grene landede med et bumb på den kolde jord. Mens Venus ømmede sig på bagdelen, kom hun på benene. "Av..." Hun skar en grimasse. Den tur kunne hun godt have været for uden. Hun kiggede utilfreds på grenen, som om det var dens skyld - og det var det vel også på en måde. Cassa 04.12.2009 20:51
Ikke andet end nogle meter fra hvor Venus landede, gik Kazoya.. der gik et sæt igennem kroppen på ham, og han vendte sig om med fronten mod hende."Jamen dog jamen dog.." sagde han med en underlig blød og kælen stemme..
"Var det aftensmaden som kom dumpende ned fra oven?" spurgte han med et lidt lusket smil i det blege ansigt..
Egentlig mente Kazoya det slet ikke.. han havde næsten lige spist, og var ikke rigtig sulten mere.. Blodet, som plettede hans muskuløse, nøgne overkrop afslørrede dette..
Han skød hovedet lidt på skrå, så de sorte, løse lokker gled ned over den ene skulder.. Hans horn var fremme ligenu, men dog kun de to største oppe på hovedet, hvoraf det ene var knækket.
Han strakte sig med et dovent gab.. ingen udtryk gav han, for at ville angribe...
Istedet luntede han hen til et træ, hvor han uden tøven placerede sin mås nede foran, så han kunne læne ryggen mod stammen.
"Jeg keder mig." oplyste han Venus om.
"Gør mig selvskab, eller jeg æder Dem." afsluttede han så med et venligt, imødekommende smil...
Skønt Kazoya kun bar et par sorte, tætsiddende bukser og nogle lange sorte støvler, som stoppede lige over knæet, så frøs han ikke.. den hårdhjertede dæmons krop var efterhånden blevet udsat for så meget, at kulde slet ikke gjorde noget mere..
Han lod oversiden af sin hånd glide hen over sin hage, i et forsøg på at fjerne noget af blodet; men uden held desværre..
Nå.. pyt.. tænkte han bare og trak så på skuldrende.. Han ville have tørt det væk, for at se lidt mere repræsentabel ud; Kazoya var jo en nydelig mand - altså hvis man bare lige fjernede alt det røde blod først..
Venus 04.12.2009 21:20
Venus stod stadig og ømmede sig og skar den ene grimasse efter den anden. Den tur mente hun godt, hun kunne have undværet. Lidt efter lidt begyndte ømheden også at spræde sig op gennem rygraden op til nakken og videre mod hovedet. Hun måtte være landet lige på halebenet. Hun skulle til at tage sig til nakken, da en stemme pludselig kaldte hende for aftensmad. Mens reten af hendes krop var stivnet, vendte hun hovedet og fik øje på en ellers nydelig mand - med horn i panden og blod ud over det hele. Efter et halvt sekunds studeren bed hun også mærke i, at han værken så truende eller sulten ud. Beroliget lod hun armen, som hn var ved at tage sig til nakken med falde ned langs siden i en doven bevægelse."Jeg kan forsikre Dem for, det ikke var med vilje," svarede hun og studerede ham lidt længere. Han var overhovedet ikke klædt på efter vejret... hvis der da var noget at klæde sig efter. Hun så lidt ned ad sig selv og tænkte, at hendes tøj heller ikke ligefrem var varmt. Men det behøvede hun jo alligevel ikke, ikke med hendes evne. nu talte stemmen til hende igen. Hun så lidt mistroisk på ham. hvad Kazoya sagde, passede overhovedet ikke til hans ansigt udtryk. til sidst vælger venus at gengælde smilet og sætte sig ved siden ham ved træet.
"De kunnne jo prøve at vaske det af ved søen derhenne," kommenterede hun med et hjælpsomt smil og nikkede i retning af søen, der ikke lå mere end et par meter fra dem. Apropos representabelhed så fik Venus øje på sin egen flet ud ad øjenkrogen. Den var fuldstændigt indfiltret og gennemboret af hundredevis af kviste syntes det. Straks bandt hun fletningen, tog lædersnoren i munden, så hun havde begge hænder, og begyndte at finkæmme sit hår. Ud fra antallet af kvister at dømme lunne det godt komme til at tage noget tid.
(beklager ventetiden, fik trykket på en forkert tast x)
Cassa 04.12.2009 21:31
(gør ikke noget x3)Kazoyas blik gled hen til søen.. han mærkede et tungt ubehag i kroppen, som nærmest gav ham kvalme og tunnelsyn...
Han drejede hovedet væk med et ryk, så søen var ude fra hans synsvinkel.
"Nah.. Vandet er ikke ligefrem noget der tiltrækker mig, ser De, jeg synker som en sten hvis jeg falder I..." han rynkede næsen lidt inden han så på hende igen.
"Problemer med håret?" spurgte han med et lidt undersøgende blik i de tofarvede øjne.. Det søvlkullørte øje virkede modbydeligt stikkende og ondt, med dets smalle pupil og alt for lyse farve, mens det andet virkede så varmt, blødt og omsorgsfuldt, i sin dybblå farve, med den runde, lidt store pupil.. et roligt udtryk.
Kazoya så lidt til.. det så da besværligt ud.
"Har De brug for en kam, til at rede kvistene ud med? en bredtandet en ville nok kunne gøre underværker..." lød det tænksomt fra ham..
Egentlig var det et rent tilfælde, at Kazoya ikke havde kastet sig over Venus og ædt hende, eller voldtaget hende.. det var rent held for Venus, at Kazoya for tiden ikke havde så stor hang til sex, og at han lige havde fortærret et halvt menneske for en times tid siden..
Han betragtede hende lidt, uden at lægge skjul på det. Kazoya var jo altid så hudløst ærlig, så hvorfor sidde hengemt og betragte andre? det var der vel ingen grund til.
Venus 04.12.2009 21:49
"ja, det kan jeg jo godt se..." svarede hun fraværende med blikket fæstnet på en ny ugle, hun var gået igang med. Selvom hun var meget koncentreret om sit hår, hindrede det hende ikke iat huske et en hændelse, fra for et par dage siden. Nej, hun havde ikke lyst til at rede flere folk op ad søer. hvor var det hår dog irriterende filtret. Det virkede næsten som om, det filtrede sig mere ind, når hun forsøgte at filtre det ud. Jo, en kan ville være rart... tænkte hun og så fuldte en anden tanke. Hun så lidt op og ned ad Kozayo. "Ikke for noget, men De ser ikke ud til at have noget som helst på dem," svarede hun med et forundret ansigtdutryk.Kazoyas øjne skræmte hende gentlig ikke. Hun havde set mindst lige så skræmmende øjne et par gange før. Det var mere det blod, han var smurt ind i. Hendes nysgerrighed var ved at springes for at spørge, hvad det stammede fra, men efter de sprøgsmål, da havde indledt deres samtale, så kunne hun sagtens selv komme på et realistiskt svar - og det var ikke noget, hun brød sig om. trods det følte Venus sig ikke hldig ved ikke at blive overfaldet eller det der lignede. Tanken var slet ikke faldet hende ind, fordi Kazoya egentlig ikke virkde truende - i hvert fald ikke sådan rigitgt. Venus foretrak at tænke det bedste om folk og som sådan, var hun meget naiv. Hun var helidg, at det aldrig eller sjællent havde givet bagslag a være så godtroen.
Cassa 04.12.2009 21:59
Kazoya smilte blot skævt."Nej ikke lige på mig... men det kan sagtens ordnes." han satte en hånd mod træet bag sig, skubbede sig selv op at stå inden han gik fremad.
Han standsede først da han nåede hen til et træ, som så både ungt og friskt ud.. det var ikke særlig tykt i stammen, vel kun nogle og 40 cm i diameter, og det var heller ikke så højt måske 3 meter?..
Kazoya vuderede det lidt... tjoo.. et ahorntræ? det kunne vel godt bruges?
Han trådte et skridt tilbage på den ene fod, så han havde bedre fodfæste.. med den ene hånd trukket tilbage af, skærpede han de lange, sorte klør, sóm sad ud fra fingrene som var de negle... I ét klart snit, huggede han stammen over med hele klør fems sorte klinger.. træet begyndte at vælte, men da det ikke væltede den retning Kazoya ville have det til, smækkede han armene mod jorden, og det ene ben skår opad mod det væltende træ i et kraftfuldt spark..
Træets væltende stamme gav en hul lyd fra sig, inden det fløj vandret igennem luften nogen og 5 meter, hvor det så landede i den rimfrosne skovbund.
Kazoya rettede sig op uden nogen størrer problemer, og samlede en af de træskiver op, som jo var blevet skåret ud ved angrebet..
Han studerede kort træet for revner, splinter og hvad der måske ellers kunne være... men der var intet.. hans klør var gået igennem stammen, som havde den været lavet af blødt smør!
han gik så tilbage til Venus, hvor han satte sig igen, og med en hurtig hånd og faste bevægelser, havde han ganske kort efter fået snittet en fin, bredtandet kam, uden splinter, og i fint, lyst ahorntræ.
Han rakte den til hende.
"Værsågod." sagde han med et kortfattet nik..
Venus 04.12.2009 22:48
Venus var begyndt på sit fingerarbejde igen, men da Kazoya rejste sig, standsede hun. Hun kneb øjnene let sammen, lændede sig frem og støttede sig til jorden med den ene hånd som for bedre at kunne se - selvom sammenknebne øjne og at længe sig et par centimeter frem næppe ville hjælpe ret meget. Hun så på Kazoya stirre på et træ, mens hun spegulerede på, hvad i alverden han havde tænkt sig. Kazoya lavede en håndbeægelse, hvorefter venus overvejde om faldet havde været værre end først antaget. Træet begyndte i hvert fald at vippe faretruende. Da det gik op for hende, at han simpelhen havde kappe træet over, spærrede hun øjnene op. Hun så mere og mere forbavset ud efter hånden, som Kazoya kom igennem sit arbejde. Til sidst fandt hun sig selv siddende stum og stirre nd på en veludskåren kam, som lå i Kazoyas hånd. hun rystede på hovedet ligesom for at komme til sig selv."Øh... tak." Hun smilede taknemmeligt og gik straks igang med at udredde hendes fuglerede af hår.
Venus sad nu med kammen i hånden og en nylavet, veludredt fletning. Hun så eftertænksomt ned på den. Ville han mon have den igen? Nej, det tvilede hun på, når hun nu kunne lave dem så nemt. Hun syntes hun burde sige noget, men hun vidste ikke rigtigt hvad. Hun så over på den fældede træ og så tilbage på kammen. Til sidst så hun med et overvejende blik på blodpletterne. Nej, det tror jeg ikke er en god idé...
"Tak igen for kammen," sagde hun endelig med sit sædvanlige varme smil. "Mmm... Må man spørge om der er nogen særlig grund til Deres forskellige øjne?"
Cassa 04.12.2009 23:09
Kazoyas ansigt indtog et lidt fryende, overlegent smil.. ikke noget der var uvant for Kazoyas ansigtsmimik..Da hun tog kammen, nikkede han blot lidt med hovedet inden han lænede sig op af træets stamme endnu engang.. luftens kulde føltes rar i hans lunger.
Han vidste, at hans træfældning havde facineret hende, og det morede ham.. Han slog stadig mave, og behøvede derfor ikke at flå nogle levende væsner i stykker, for at more sig og føle sig underholdt..
"Det var så lidt.." var hans første svar.. Han havde egentlig ikke bemærket den stilhed der var, før Venus takkede ham..
Han spidsede dog ører, da hun spurgte ind til hans øjne.. det var der aldrig nogen der havde gjort før, så det forundrede ham en del.
"Øh.. ja det kan man vist roligt sige, at der er.." startede han ud i en lidt overrasket tone.. Det var ellers ikke nemt, at overraske den blodtørstige dæmon.
"Det blå øje, repræsentere den person, som jeg engang var... Det sølvkullørte øje, er et evigt bevis på, at jeg havner direkte i helvedets flammer, når jeg dør.." hans blik blev rettet fremad, og et let lusket smil gled ind over hans læber.. Men smilet passede ikke til øjnene.. de så nærmere dybt underfundige, og en smule triste ud.
"Jeg er en dæmon.. Men det har jeg ikke altid været... Ser De, jeg var så grebet af tanken om evigt liv, at jeg solgte min sjæl til hvad der i daglig tale kaldes djævelen."
Han forklarede med en rolig røst, uden de store svingeirner
Venus 04.12.2009 23:27
Hendes smil falmede stille og roligt. Hun syntes historien nærmest var trist, mest fordi hun udemærket lagde mærke til, at der ikke var noget smil i hans øjne. Hun overvejede om han mon havde fortruft sin handel. Måske både og? Han havde jo fået sit ønske opfydt, men han skulle betale en høj pris.Hun smilede skævt. "De mener vel, hvis De dør," prøver hun opmuntrende. hun tvivlede stærkt på, han ville være nem at slå ihjel, når han nu var dæmon. Og hun havde jo også set en meget lille opvisning, i hvert fald var han istand til at slå fra sig. HVad angik det faktum, at han var dæmon, så gjorde det hende ikke så meget. Hun ville nok træde mere varsomt fra nu af - måske - men hun var efterhånden vandt til at omgås væsner af den tybe. Det var måske lidt sært? Jo, det kunne da godt tænkes, men sådan ar det nu engang.
Hendes nysgerrighed begyndte igen at røre lidt på sig. "Hvem var De så før?" Venus vidste ikke noget bedre end at snage, kunne man vel godt kalde det. Men hun gjorde det kun med folks tilladelse, dvs. hvis de valgte at svare på hende ofte lettere personlige spørgsmål. Hun trak knæene op til, ikke for at holde varmen, men bare for at sidde lidt mere behageligt.
Cassa 04.12.2009 23:56
"Det gør jeg.. før eller siden.. det er bare et spørgsmål om tid, før det lykkedes nogle.. Men let, det bliver det ikke! om de så hukkede hovedet af mig, så dør jeg ikke..." han slog en kort latter op, moret over tanken..Da Venus så spørger ind til det, så han over på hende med et neutralt blik.. hun spurgte interaseret ind til det? tja. hvorfor ikke bare svare?
"Før?" han tøvede.
"Før var jeg den kærlige familie far Darell, med kone og to børn.." han lukkede øjnene kort. Ja, han var familiefar, og noget ældre end han så ud nu.. som han så ud nu, ville man vel skyde ham til at være i starten af 20'erne..
"Men den kærlige familiefar blev ren stjernepsykopat, og slog ungerne og konen i hjel.." han gjode en lille pause.
".. eller.. det var ikke ham.. det var ikke Darell.. men Kazoya - nårh ja, undskyld min uhøflighed, jeg glemte at præsentere mig.. men det er der styr på nu.. hvad er Deres navn?" han rystede kort på hovedet over sig selv.. tsk.. det havde han helt skudt ud af hovedet..
Venus 05.12.2009 00:12
Det skræmte hende. Hvordan kunne man få sig selv til at slå det ihjel, man holdt allermest af? Eller det var det måske ikke for ham... Nej, hun mente alligevel, man skulle have en hel del skruer løs, hvis man var istand til at myrde sin kone og to børn. Men hvordan kom han så langt ud? Nej, det vil jeg ikke vide... I stedet valgte hun at koncentrere sig om Kazoyas spørgsmål. Det overraskede egentlig også hende, at hun ikke selv var kommet på det. Det plejede ellers at være det allerførste, hun spurgte om. "Venus," svarede hun skævt smilende, "Og det gør ikke noget... Jeg gjorde samme fejl."Hun så lidt rundt på omgilserne. Hun havde helt glemt, hvor mørkt her egentlig var. Hun måtte vel også heller finde et stad at overnatte.
Venus slugte et gab, rejste sig og så beklagende på Kazoya. "Hvis det ikke gør Dem noget, vil jeg gerne have lovat gå til køjs," spurgte hun, selvom det nu egentlig ikke var et spørgsmål. Hun var jo godt nok blevet beordret til at holde Kazoya med selskab, men hun var efterhånden blevet lidt for træt til at være underholdende. med et sidste nik lettede hun fra jorden og var væk.
//out (jeg er ved at falde ned ad stolen af træthed, så jeg smutter - ses^^)
Chatboks
IC-chat▽
Krystallandet