☰
Index « Det Centrale Krystalland « Safirien

Bogstaveligt og Figurativt Rodløs

Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Forvirret

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 23.06.2020 23:38

Asith var som sædvanligt fuldkommen ligeglad med hvordan han præsenterede sig selv under et måltid. Engang kunne man havde tænkt ham ignorant i forhold til bordskik og manerer, men han havde efterhånden delt bord med Selmy så gange til at det i sidste ende var klart at han bare var totalt ligeglad. I det mindste hang frugtsaften ikke permanent fra hans hage, men blev tørret af i det ikke-længere-så-hvide ærme på sin robe. 

“Skriftligt arbejde…?” Asith rynkede på næsen, som om hans frugt pludselige havde ændret smag til noget der var bittert. Det virkede som om Selmy havde sluppet let i så fald og undgået det hårde arbejde i selve haven… Og selvom tanken om den ren-neglede Selmy i en situation hvor han skulle slæbe og gøre svært fysisk arbejde var underholdende, så så Asith ham trods alt hellere i en sikker kontorstol med en pen i hånden.

“Tsk… Siden hvornår er en smule bogholderi en passende kompensation for kost og logi? Enten har hun ingen sans for forretning eller også ligger der mere til arbejdet end det lyder til.” Svarede Asith med sin u-originale skepticisme imens han rykkede rytmisk ud i sin robes hals for at genne luft ned over brystkassen. Hvad kunne man ellers forvente fra ham end en dødbider attitude? Med en tydeligt plaget bevægelse lænede han sig ind efter frugt nummer tre og rykkede længere ind under træet for at tage mere del i dens skygge, som dovent bevægede sig over græsset. Fandens til hede… Men her var det til at holde ud i det mindste. Asith sværgede til sig selv at han aldrig mere ville tage en skyggeplet for givet. Endnu en løgn. 

“Hvis det er standarden heromkring burde jeg lukke Damasque permanent og sætte op shop i ørkenen.” Han mente det selvfølgelig ikke, for han havde nærmest ikke lavet andet end at forbande både sand og hede lige siden de kom dertil. Skumringskvarteret var måske Dianthos røvhul, men der var et udholdeligt tempereret klima og ingen forbandede sandhvaler at frygte - så hellere arbejde videre med byens korrupte undergrund og sælge svinske produkter til endnu mere svinske brugere. Bare ideen om byen mindede Asith med det samme om hvad der måtte vente ham når de engang kom tilbage… Hans pludselige forsvinden over så lang tid faldt sikkert ikke i god jord hos hans ellers tålmodige ‘klienter’. 

Selmy

Selmy

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 24.06.2020 06:32
Selmy rystede på hovedet i uenighed med Asith. ”Eller også vidste hun bare ikke, hvad hun skulle bruge en som mig til.” Tænk sig, det lykkedes næsten for ham at få spoleret Selmys morgen alligevel. Men Selmy havde i baghovedet, at han altid kunne gå et andet sted hen, og lade Asith mumle skeptisk videre for sig selv. Han ville være gået nu, hvis ikke det var fordi han følte sig sløv ovenpå varmen og frugtsaften, der lå tungt i mavesækken. I stedet flyttede hans blik ned for at hvile kritisk på Asiths farverige ærme.  

”Uanset hvad…” Selmy måtte anstrenge sig, for ikke at komme til at lyde lige så sur og bitter som morgensure ven. Men efter han havde været lidt for ærlig omkring hvad han selv frygtede årsagen kunne være, var det bedst at holde samtalen kørende, og på en eller anden måde arbejde sig imod at få smidt Asith i vandet. Han håbede bare ikke at hans negative råddenskab ville forgifte resten af haven… ”Altså du har sikkert ret. Hun fortalte mig, at hun ikke var så uddannet. Men uanset hvad… så er det god skik at vise lidt tak-nem-me-lig-hed…” Han holdt en kort pause, så Asith kunne lære fremmedordet at kende for sikkert første gang. ”…Og god skik, ved at tilbyde at hjælpe til med det, der er svært for hende.”

Lidt søgende begyndte han at kigge rundt omkring sig. Han tørrede så vidt muligt daggerten af i frugtskralden, som han derefter samlede i en bunke. Daggerten blev ikke afleveret tilbage til den rette ejermand, men kom blot tilbage i hylsteret, som endnu var gemt bag stofbæltet i skjul for Narissas mistænksomme, vurderende blikke.

Han fik fat i en lavtstående gren og måtte hejse sig op at stå med en ugidelig vrissen over sin ømme krop. Den havde været udsat for lidt af hvert på det seneste, den krop.  

Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Forvirret

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 01.07.2020 23:30

De røde øjne kneb sig utilfredst sammen imens Selmy nærmest stavede ordet ‘taknemmelighed’ som om det var et lille barn han sad overfor. Infantile knægt havde ikke engang 25 år på bagen og alligevel fik han det til at synes det var Asith, som var den umulige unge i deres forhold? De hvide tænder dukkede op kort under en utilfreds grimasse, men mere kom der ikke deraf. Han var skam klar over sig selv når han var unfair, men det gjorde ham ikke just tryggere ved situationen eller gik ham så meget på at han ændrede sin adfærd. 

“Fint fint. Overanstreng nu ikke dine fine små skrive-muskler.” Kommenterede Asith en smule barnligt, men gav derefter Selmy et blik der ikke længere var tynget af knottenhed. I stedet så han afmægtig ud, som om han havde svært ved at påpege et problem, men stadig lod sig selv bekymre af det. Den bekymring blev kun stærkere da Selmy rejste sig, tilsyneladende allerede færdig med at være i hans selskab.

“Du-” Hans stemme kom ud lidt for lav og hæs, så han rømmede sig på en akavet facon inden han prøvede igen. “Du bør også hvile. I hvert fald indtil hun sætter dig i gang.” Han påtog sig igen en maske af seriøsitet for at undgå at virke pylret - hvilket han nok i realiteten var og fejlede i sin afmagt vældigt i at gemme det. Han kunne ikke lide at være under fremmede himmelstrøg, fuldkommen afkræftet og ikke mindst alene - også selvom området ikke strækkede sig meget længere end at man kunne råbe efter ham hvis man fik behovet. Hvilken joke - i alle andre sammenhæng ville Asith ha’ skidt det et stykke hvis han havde været på egen hånd, men Selmy’s selskab havde efterhånden givet ham en dårlig vane i form af med-afhængighed. Ikke at han nogensinde ville indrømme det, men tanken om at blive ladt alene her med et så ubrugeligt legeme kastede blot mere kul på en flamme af allerede eksisterende paranoia.  


Selmy

Selmy

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 02.07.2020 00:47

Fine små skrivemuskler? Ugh! Selmy vidste han ikke burde give Asith glæden ved at reagere på det, men han kunne ikke holde sig selv tilbage, og glanede efter Asith med blikket. Det formanende og advarende blik han desværre havde arvet fra sin far, som afslørede utilfredsheden alt for åbenlyst. Asith var ikke så lidt fræk at kritisere Selmy for hans talent for sit skriftlige arbejde, når nu Selmy i bund og grund gjorde det for hans skyld – Så han kunne nå at samle kræfter. 

Selmy tog de første skridt væk og ville egentlig fortsætte og ignorere de næste trodsige fornærmelser, som han forudså ville komme. Jo hurtigere han kunne komme væk jo bedre. Men Asiths stemme kom ud så venlig, at han måtte stoppe op for at kigge på ham og høre efter. Virkelig!? Tænkte Selmy, og blev ligeledes forlegen og akavet over, at Asith blev akavet over at sige noget pænt til ham. Ja ikke bare noget pænt, men nærmest pylret, som når hans forældre sendte ham ud af hjemmet med en liste af regler og forbehold. Selmy havde for længst spottet Asiths mønster, og dette her var hans besynderlige måde at undskylde over sin dårlige opførsel på… Og hvordan skulle Selmy efterhånden reagere på det? Lidt for længe stod han og stirrede opgivende på Asith, og måtte overveje om han stadig skulle være fornærmet eller om han skulle godkende det yderst tamme forsøg på forsoning.

”Det… Det skal jeg nok. Efter jeg har været i vandet.” Han flyttede en lok bag sit bløde menneskeøre og søgte væk med blikket i håb om at finde en flugt fra den akavethed Asith havde bragt ham i. Et eller andet sted… Så Selmy muligheder i ikke at forlade Asith, når nu han endelig lod til at være medgørlig. Hans mundvige vippede til den smilende side og han kiggede endelig på ham med endnu mere selvsikkerhed ”Vil du med?” Smilet bredte sig og øjnene kneb sammen i en djævelskhed, der ikke passede sig til hverken Selmys person eller hans spørgsmål. Han blev ikke tilbage for at vente på svar, men fortsatte sin vej ind i haven og fulgte stien for at finde vandet.

Hvorfor han havde ladet sig selv vente på at dykke ned under vandet indtil nu, var ham selv en gåde. Han kunne ikke lade være med at sætte af i løb og forsøge at få de endnu uvante sydlandske klæder af sig. På vejen efter ham, kunne man først finde en ensom sandal på en af fliserne, og derefter et par meter væk dens partner. Det næste man ville kunne finde blev stofbæltet, der bandt det hele sammen, som Selmy også bare havde smidt, og dernæst roben, som man begyndte at kunne se og høre vandet lige så tydeligt.

Selmy stillede sig ved vandkanten og betragtede sine omgivelser. Han var så skamløs, ublufærdigt nøgent, men samtidigt også så køn for en mand. Der var ingen Narissa eller høns i nærheden, men måske var der en forvirret mørkelver på vej, og på trods af dette havde han ikke travlt med at gå i, før nogen skulle se ham. Han tog sig til brystet, hvor byrden af det tunge Isarisymbol af sølv hvilede, som en evig påmindelse om at han aldrig var helt alene, og at ingen ugerninger ville gå uset hen. Det var dog tid til at tage den af, så han trak den op over hovedet og lagde den sammen med Asiths kære daggert indenfor vandets rækkevidde.    


Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Forvirret

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 03.07.2020 13:52

Asith så Selmy forsvinde ind i haven med et djævelsk udtryk, som han ikke var sikker på han havde set før. Det var sjældent at Asith rent faktisk følte sig gammel, men lige når det kom til Selmy og hans tilsyneladende uudtømmelige energi efter blot et lille hvil, kunne mørkelveren ligeså godt være et fossil. Det hjalp heller ikke på det at det tog, ifølge Asith, alt for lang tid at komme på benene igen. Den ømme, ugidelige krop beklagede sig over det mindste og for en kort stund overvejede Asith at udleve sine dage under træet- eller i hvert fald indtil der ikke var mere frugt... 

Halv-forpustet lænede Asith sig imod træet de havde siddet under og stak det sidste stykke frugt i kæften imens hans øjne lå ugideligt på stien foran ham som om den ville udvikle sig til en halv-maraton så snart den blev betrådt. Det var ikke sagen, men hvert et skridt var en beklagelse fra de ømme ben og fødder og den blev yderligere udtrykt via hvad der bedst kunne beskrives som en gammelmands-mumlen fra Asith imens han navigerede den tykke oase.

Han havde nært formået at skvatte over Selmy’s gevanter inden han opdagede dem og med en lav banden blev de samlet løbende op. Virkelig? Knægten vil belære omkring taknemmelighed alt imens han smider al sit lort rundt i den fremmedes have? Eller også var Selmy bare velbevidst om at Asith var idiot nok til at skulle få brug for en vejviser og så hvorfor ikke få ham til at rydde op efter sig nu man var i gang? Forbandede knægt!

Med armene fulde af Selmy’s rober og fodtøj dukkede Asith endelig op bag stiens hjørne. Havde det ikke været fordi han havde så fandens ondt og heden havde bagt ham ind til knoglerne, ville han nok ha’ udvist en ligeså stor entusiasme for de fremmede plantesorter omkring dem, men lige nu havde han ikke megen energi til overs for videnskabelig nysgerrighed.

“Dér er du.” Mumlede han og lod tøjet dumpe ned. Selmy’s nøgenhed virkede ikke til at gøre Asith forlegen eller bevidst om et potentielt ønske for privatliv - desuden havde Selmy jo selv spurgt ham om han ville med. For nu havde han for travlt med at observere det specielle og forholdsvist avancerede vandingsystem, som foregik omkring dem og mundede ud i den større sø, som Selmy stod nær. “Huh... “ Asith prak med en spids finger for at teste balancen i akvædukten over sig. Det forekom ham lidt bekendt, men han var ikke sikker på hvorfra. Ikke at akvædukter i sig selv var en banebrydende opfindelse, men man havde ikke regnet med at se noget lignende her - og i bambus af alle ting. “Måske er hun ikke så u-uddannet alligevel.” Mumlede han og gjorde sit bedste for at skjule at han var imponeret. “Gad vide om hun har destillationsudstyr herude.” Det var trods alt ligeså meget Ørkenelvisk kultur som det var mørkelvisk at brygge på eliksirer. 

Med tunge skridt trådte han op nær Selmy og i forbifarten lagde han mærke til sølv-amuletten, som ellers altid hvilede trygt over Selmy’s bryst, lige meget hvad han lavede. Sært.      


Selmy

Selmy

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 05.07.2020 13:25
Det lod ikke til at Asith havde haft lige så travlt med at komme i vandet som Selmy. Selmy måtte i hvert fald vente og lytte efter ham, for at finde ud af om han skulle gå i vandet uden ham, eller om han skulle give ham et par minutter. Straks kunne han svagt høre ham luske rundt og beklage sig et sted bag træerne et sted. Så snart hans mørke ven dukkede op, faldt hans blik hen på sit tøj med det samme, som bare blev smidt til jorden. Han krydsede armene, men kommenterede ikke på det. Tværtimod forsøgte han at skjule på sit smil, så godt han nu kunne. Asith, den allermest upassende og uopdragne person han kendte, havde jo samlet hans tøj op og afleveret det til ham. 

I al hemmelighed så han nu frem til at opmærksomheden skulle falde på ham, og at han dernæst ville blive beskuet af de reptillignende øjne, bare for et øjeblik. Et øjebliks tid hvor Asith blev gjort opmærksom på, hvad Selmy stadig gemte på under de kedelige rejsegevandter, som i deres simpelhed absolut ikke gjorde hans umiddelbare skønhed og klasse ret. Trods det ikke var første gang Asith havde set ham afklædt, var han både spændt og nervøs på den mindste smule reaktion fra ham. Han frygtede det værste, men håbede på blot den mindste reaktion fra ham.

Utilfredst måtte Selmy i stedet betragte Asith, der fra tøjet kastede sin nysgerrighed over det nok så imponerende vandløbssystem, frem for ham. Trods Asith forsøgte at skjule hvor imponeret han alligevel var over Narissas kunnen, men det var ikke noget der gik forbi Selmys observante øjne, der havde fæstet sig på ham. Der blev himlet med øjnene, og armene lod han opgivende dumpe ned. ”Det er jeg ikke i tvivl om, at hun har.” Svarede Selmy tørt, mærket af at føle sig afvist på forhånd. Han kunne ikke lade være med at føle sig nedslået over, at Asith ikke ville snige sig til bare et enkelt blik på ham. Han havde ikke vidst hvad han skulle gøre, hvis der faktisk var en eller anden form for reaktion, men… Tænk sig at han havde troet, at der kunne have været noget imellem dem… Noget… mere?

Selmy tog det første skridt ned i vandet, for at komme videre og steg forsigtigt ned af de glatte sten, inden han kunne svømme ud og dykke hovedet ned under overfladen. Det kolde vand virkede healende på hans ødelagte, trætte krop, og den forsynede hans dehydrerede hud og svedige hovedbund med rent vand. Da han kom op igen, svang han det våde hår tilbage, og søgte hvile henne ved en sten på den modsatte bred, hvor han kiggede søgende op i de trækronerne, og lod blikket glide rundt i de grønne, private omgivelser, indtil blikket lidt af sig selv søgte tilbage på Asith igen. Hvad end han sagde til sig selv for at bevare fornuften, havde han lyst til at se ham nøgen igen.

Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Forvirret

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 05.07.2020 20:18

Asith stoppede ved vandkanten imens Selmy langsomt nedsænkede sin krop. Og det var måske også for det bedste, for ellers kunne det være at hans krop ville få et mindre chok. I et sådant klima kunne man regne med at vandet var opvarmet eller i aller-sjældneste tilfælde, en smule koldt i de pureste morgentimer, men solen havde været over dem i et godt stykke tid og kunne ikke have gjort andet end at varme det op. Men vandet var køligt. Ikke bare en forfriskende, let kølighed, men gennemført køligt. Køligt på en unaturlig vis, som om solens varme slet ikke påvirkede det. Det første dyk ville sende myrekryb op ad Selmy’s ryg, men efter blot et øjeblik udgjorde søen det perfekte, kølige ly for den bagende hede. 

Asith stod tilbage med et tøvende blik. Han havde aldrig været en fantastisk svømmer, men det var til dels en lettelse da vandet kun gik Selmy til omkring skuldrene da han havde svømmet lidt ud. I stilhed betragtede Asith ham imens han testede søens klare, kølige vand og vågnede en smule op fra sin døs da knægten kylede hovedet tilbage og med et svirp med håret sendte en fin linje vand i Asiths retning og ramte ham på benene!

“Hva i-?!” Han var nok lige ved at skælde Selmy ud som en gammel sur mand, men i stedet fik han et forundret og mistænksomt udtryk og satte sig på hug for at nå vandet med sine fingre. Det lange hvide hår slap over hans skuldre og spidserne landede elegant og hvilede på overfladen. “Det er koldt…?” Han skar en forvirret grimasse. De søgende røde øjne søgte ned i dybet i jagt efter forståelse. Hans chakra var stadig til hundene, så han kunne ikke mærke søens komponenter, men plantelivet deri virkede sundt; Åkandernes blomster var åbne og malede i sunde lyserøde og hvide nuancer, samtlige hjørner var tilredte med alger og alskens undersøisk græs og Asith var ret sikker på at have spottet refleksioner fra sølvfarvede fisk under overfladen.

“Det her sted er mærkeligt.” Mumlede han barnligt og formede sine hænder til en skål for at plaske en smule af det kolde vand op imod panden! Da fandt hans blik igen Selmy, som til forveksling lignede en der var klar til at slutte sig til havfolket. Det var selvfølgeligt rart at se Selmy således i stedet for den håbløshed han havde udtrykt ude i ørkenen, men Asith følte sig forpligtet til sin kynisme… Eller også mente han blot ikke at han selv fortjente den afslappethed knægten følte. Ligemeget hvor ondt hans krop gjorde.

“Hey, Kongen af Guldfisk - Vær forsigtig. Vi ved ikke hvad dyreliv der er heri.” Påmindede han ham og samlede endnu en håndfuld vand, denne gang for at tage en mundfuld af det for yderligere testen… Men ak. Det eneste sære Asith kunne smage var hvor rent og koldt det var. Langt renere end hvad brønden bag Damasque gav ham til hverdag. 

Selmy

Selmy

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 06.07.2020 11:39

Selmy var enig i, at det her sted ikke var helt normalt. Alle de mange timers hvor Selmy havde siddet med hovedet bøjet, for at læse i en eller anden tyk bog, for at forstå logien bag plantelivet, årstiderne, vejret og modningsprocessernes virke. Det her sted brød så mange regler, at man ved første øjekast ikke var i tvivl om, at der var en større mængde chakra involveret. Selmy kunne ingenting mærke, men måske kunne Asith mærke noget helt ubevist. Måske var det derfor han var så mistænksom og defensiv her? Men Asith var vel ikke bange for vandet? Selmy betragtede ham endnu med lidt vurderende blik, for at finde ud af, hvad pokker der var galt med ham, men da Asith kaldte efter ham, droppede han at finde ud af det og løftede på øjenbrynet, utilfredst over øgenavnet. Kongen af Guldfisk?

”Der er jo ikke-” Selmy blev distraheret af at Asith denne gang dykkede sine hænder ned for at drikke af det. Han vidste ikke helt hvorfor det generede ham. Dette var uden tvivl det selv samme drikkevand de fik stillet for døren, af den gode Narissa, men lige nu var det altså Selmys badevand. ”Smager det farligt? Måske lidt af ung mand i 20’erne?” Var han fristet til at spørge og smilte fjoget og drilagtigt. Når nu Selmy ikke selv kunne byde ind med nogle særlige, brugbare evner, kunne man jo altid stikke lidt til Asith, der havde det hele. Han var stadig umådeligt misundelig på ham.

Han blev dog straks seriøs igen og viklede sine arme afslappet rundt om den tilmossede sten han hvilede ved og lagde hovedet på sin arm, som var stenen en slags hovedpude. ”Der er ikke noget herude, hvis vi vælger at tro på det gode i Narissa. Hun gav os lov til at vaske os netop her, så…” Så hop dog i, og bad med mig! Kunne sætningen have lydt, hvis Selmy var vovet nok til at fuldende den, men det var han ikke. På en måde ville det nok være mest fornuftigt, hvis der var afstand mellem dem lige nu, sådan som Selmy lod sig selv distrahere fra sin lydighed til sin gudinde, og ikke mindst sin familie!


Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Forvirret

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 06.07.2020 16:27

Havde Asith været alt for god imod Selmy? Havde hans mærkelige opgradering fra fangevogter til fortrolige ødelagt al knægtens sans for sund mistænksomhed? Asiths blik lå på Selmy for en stund der syntes langt længere end den burde være. Virkelig, han havde det svært ved bare at acceptere en sådan luksus. Og for hvad… Næstekærlighed og en smule skrivebordsarbejde? At stole på fremmede.. Det kom ikke naturligt for ham også selvom hver en fiber i hans krop bønfaldt ham for at gøre netop dette. 

Eventuelt var der noget der blev besejret i Asiths øjne og med et suk lænede han sig ind over sig selv for at løsne bæltet om hans liv - ikke at han havde specielt meget brug for det nu da alle flaskerne var tomme og det hårde læder gjorde ikke noget godt for en i ørkenheden.

“Jeg stoler ikke på hende.” Mumlede han og hev med flere tag sin robe over skuldrene. Det gjorde ondt på ham og det kunne ses. Roben dumpede ned over Selmy’s amulet og daggerten, sikkert med vilje da Asith ikke brød sig om at se den ligge ude i det fri som en invitation. “Ugh…” Han lagde en hånd på sit bryst hvor skaden fra bjørnen for længst havde samlet sig. At sige det var helet pænt ville være løgn, for stingene havde fået jævnt meget tæv. Ikke at en håndfulde grimme ar mere gjorde en stor forskel.. og nu kunne man nemt se souveniren brunbjørnen havde efterladt - foreviget i striber der var en smule lysere end Asiths normale hudfarve.

“...Men jeg kan vel stole på dig.” Fortsatte han endelig og lagde blikket tilbage på Selmy. Og blikket var seriøst og en smule usikkert. Ikke at han betvivlede Selmy som sådan, men det var aldrig nemt at overlade ‘styringen’ til en anden end sig selv. Tsk… Asith ville endda vove at påstå at i en kamp-situation ville Selmy klare sig langt bedre end han selv i øjeblikket. Havde han haft en stolthed ville den sikkert være såret.

Blikket forblev der for et øjeblik som om Asith ville forsegle en slags aftale med et par sekunders øjenkontakt som signatur inden han rejste sig for at tråde ud af de efterhånden lasede og gennembrugte bukser til roben.

Ubeklædt kom Asiths ranglede natur igen til sin magt. Hvad fedtdepoter han havde haft var blevet gjort hårde under deres rejse og udover et par ekstra ar til samlingen var der ikke meget anderledes over ham. Han var stadig ubekymret i sit nøgne skind, hvilket nok også forklarede hans manglende reaktion til at skue på Selmys blege (i forhold til han selv) bagdel. Og havde han ikke haft en så fandens dårlig holdning, kunne man måske endda observere en smule hengemt elvisk elegance imens han forsigtigt trådte ned i vandet. Det hvide hår pølede sig på overfladen imens resten af det gråviolette korpus sank ned til skuldrene og meget åbenlys udgav Asith et suk af fysisk lettelse. Al tyngden og heden forsvandt i det kølige vand og Asith fortrød med det samme at han ikke havde hoppet direkte i det sekund han først lagde øjnene på søen. Med lukkede øjne sank han lidt mere så alt fra næsetippen og ned forsvandt i bølgende refleksioner af haven omkring dem. 

Selmy

Selmy

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 06.07.2020 20:05
”..Selvfølgelig kan du stole på mig.” Blev der sagt, men ikke særligt højt. Han ville aldrig gøre ham ondt, men han var langt fra sikker på, at Asith skulle stole på hans naive tilgang til fremmede. Selmy stirrede fraværende tilbage på Asiths usikre blik, og alt han så for sig, var stadig bjørnekloen mod Asiths bryst. Kampen havde været så voldsom, men Asith havde været hurtig og dødbringende med sit talent med et håndvåben, alt imens Selmy havde gemt sig og bedt til Isari – og Kile – om at gøre det så smertefrit og så hurtigt som overhoved muligt. Selmy havde i lang tid ikke haft andet valg, end at stole på Asith og hans evner, og nu var det blevet en farlig vane.

Han bemærkede at Asith flyttede hænderne ned for at trække bukserne ned, og her blev Selmy usikker – på grund af den intense øjenkontakt fra før. Han havde slet ikke lyst til at være her, men han kunne heller ikke få sig selv til at vende sig om og give ham den smule privatliv. Han forsøgte et øjeblik at flytte blikket, men det fæstnede sig hurtigt til Asiths høje skikkelse igen. Han kunne ikke helt sætte finger på hvad det var, der drog hans blik på ham. Han var ingen skønhed. Han var akavet, hårløs og skadet af mishandling og kampe med guderne-vide-hvem og hvorfor, men det gav i hvert fald Selmy den tanke, at Asiths eneste ven var Selmy selv. Og ikke engang hans eneste ven, kunne sige noget pænt om det han så foran sig… Det var sikkert for det bedste, at Asith sank i skjul i søen. Det hjalp Selmy til at bryde den forhekselse, der fik ham til at stirre skamløst efter ham. Lidt sørgmodig på Asiths vegne kiggede han ned på den grønne sten og strøg den kærligt med sine fine fingre, som var det for at give lidt ud af sin omsorg, inden han slap den og skubbede sig selv væk fra den, for at vende sig på ryggen og padle sig selv bagud til søens midte, hvor der var dybest.

Hans familie var bedre tjent uden ham, ligesom Asith fortjente bedre end at blive genstand for Selmys syndige ideer.

Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Forvirret

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 06.07.2020 21:22

Imens Selmy’s tanker fyldte hele hans blonde hoved, fyldte Asiths bare for et øjeblik ufatteligt lidt. Det kolde vand var så fandens godt imod hans gennemsmadrede krop at han for en stund bare forblev der, kun en smule overvande som om han var en del af bevoksningen. Et suk forsvandt fra hans legeme i form af bober under hans næb af en næse og de røde og sorte øjne genåbnede sig for at se Selmy, som havde påtaget sig et nyt humør i form af tankefuld stilhed. Det kunne godt være han brokkede sig over Asiths gnavne opførsel, men i det mindste var den konsistent og ikke pludseligt ændret fra øjeblik til øjeblik. Med et af sine tatoverede øjenbryn hævede tog han et enkelt undersøisk skridt imod ham inden han igen stoppede grundet lyden af raslende planteliv bag dem. Kort flakkede hans blik til bunken hvori hans daggert lå nederst, men ved synet af de mørke fødder med samtlige tåringe under et tyndt lag hvidt stof, mistede Asith hurtigt lysten til at forsvare sig selv.

Narissa trådte ud fra buskadset, bærende en mindre bakke med en skål og en keramisk karaffel, som hun i sin asociale stilhed satte sig på huk med ved vandkanten. “Her. Til dine smerter.” Noterede hun tørt og havde hverken i sinde at melde sin ankomst eller vise hensyn til deres private badning. Det var trods alt hendes have og hun virkede desuden ligeså ligeglad med den slags som Asith selv var. Måske var det bare en mennesketing at være så flov over sit nøgne selv. Med et tilbagevendende mistroisk blik gled Asith nærmere igennem vandet for at se hvad hun havde medbragt. Hvis det rent faktisk var smertelindrende og venkendt, havde han ikke tænkt sig at afslå det, men han var ikke så høflig at han bare tog hendes ord for det. Skålen blev taget og med forsigtige fingre undersøgede Asith indholdet. Igen virkede det til at en del af indholdet ikke burde være lokalt, men i det mindste var det genkendeligt. “Ginseng og ingefær… Ikke specielt lokalt.” Mumlede Asith henkastet imens han undersøgte et bundt mintblade og magnoliabær. Trods hans had til ingefær direkte fra roden bed han et nip af med tænderne, kun til den dårlige overraskelse at det også var saltet. Han lavede dernæst et fjæs, som fik ham mest af alt til at ligne et 4-årigt, møgforkælet barn. Alt imens satte Narissa karaflen fra sig og virkede ikke til at behøve at observere Asith for at lægge mærke til hans utilfredshed. “Jeg er ikke så langt fra resten af verdenen at jeg ikke kan købe ingredienser derfra.” Hendes gule øjne faldt endelig på Asith, som ikke virkede til at være interesseret i at æde mere af den saltede rod. “Det er ligemeget hvor meget du får at drikke hvis du ikke har noget at binde det med.” Noterede hun imens mørkelverens fjæs osede af et usagt ‘Det er jeg klar over’.

Narissa rejste sig igen efter at have bragt den barnagtige mørk elever de smertestillende remedier og lagde blikket imod Selmy. “Er du foruden ømhed?” Spurgte hun, indirekte for at høre om Selmy ligeså havde brug for forplejning for mulige smerter. Ikke at hun fremførte sig selv som en kærlig forplejer. Hun gjorde bare sin del af aftalen trods alt. 


Selmy

Selmy

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 07.07.2020 09:22

Selmy var så opslugt af sine egne dystre tanker, at han ikke var opmærksom på eventuel fare, der kunne snige sig op på dem. Han hørte ikke Narissa komme imod dem, før hun talte til Asith. I samme splitsekund han hørte hendes kvindestemme, reagerede han forskrækket på det og plaskede hurtigt rundt for at finde fodfæste ved bunden, og hans hænder dykkede ned i vandet, for at dække sine ædlere dele, hvis nu de kunne ses fra der hvor hun stod. Det lå dybt i hans opdragelse, at man ikke forulempede en kvinde med synet af en nøgen mands krop. At hun overhoved var her – nu af alle tidspunkter, var upassende og gjorde ham forlegen. Men han kunne ikke få sig selv til at beklage sig over sin ret til privatliv, men i et øjeblik stod han frosset fast i en ynkelig positur, alt imens han betragtede hvordan Asith, roligere end ham selv, tog imod den skål fra bakken, som hun havde kommet med. Hvordan… generede det ham ikke at være nøgen i hendes tilstedeværelse?

På afstand fra dem begge betragtede han nu Asiths fingre, der undersøgte de forskellige ting i skålen, og han så heldigvis kun harmløse, men yderst effektive healende midler til at lindre på sine smerter, og med en lettelse godkendte Asith det, og tog imod hendes hjælp. Selmy havde egentlig regnet med, at ved ’I forsyner jer selv’, ville hendes forplejning fuldstændig ophøre. Han havde regnet med, at han skulle rode rundt i haven, for at finde noget, der kunne hjælpe Asith. Ikke at… han på nogen måder var utaknemmelig…

Da Narissas blik endelig fandt på Selmy og spurgte ham om han skulle have noget, var han egentlig klar på at takke nej. Men det passede jo ikke. Selmy rendte jo blot rundt og spillede stærkere end han var, for at Asith skulle begynde at tænke på sig selv og sænke sine parader lidt, så han kunne fokusere på at komme sig. ”Jeg eh. Jeg har lidt med skulderen” Erkendte han, og opgav at stå og skjule sig selv under vandet. Som om han skulle være noget særligt. Han svømmede tættere på og rakte forbi Asith, for at tage i selv samme rod og bed et stykke af med kindtænderne. Smagen faldt bestemt heller ikke i Selmys forkælede smag, men selv med et ansigt i misbehag, tyggede han og slugte indholdet for at få det hurtigt overstået. Han rømmede sig højlydt og afleverede det hurtigt tilbage i skålen, hvor han tog nogle mintblade og bær og stoppede dem i munden for at erstatte den grimme smag med noget, der faktisk var tiltalende. ”Tak” svarede han, og blev selv overrasket over, hvordan ingefæren formåede at tage hans stemme fra ham. Hvis ikke det faktisk var hans generthed til Narissa.  

Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Forvirret

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 09.07.2020 14:35

Asith var stille i hans utilfredshed. Han skar en del ansigter, men der var ikke nogen tøven eller bekvæppelser efter det saltede ingefær gled ned. Han lod Selmy tage det han ville have inden han selv systematisk åd resten af den lille sunde samling af remedier imod svaghed og smerte. Da det sidste mintblad og sure bær var væk og skålen var tom, var mørkelveren efterladt med en følelsesløs tunge og et hav af forskellige smage i kæften, som absolut ikke hørte sammen. Ækelt, men effektivt, hvis Asith kendte sine urter så godt som han mente han gjorde. Man var trods alt vant til at måtte smage sig frem til doseringer, så sart var han bestemt ikke. Det gjorde dog ikke oplevelsen mere delikat og den mindre karaffel med vand blev taget i det sekund han var færdig og tørlagt, som om han ikke engang behøvede at trække vejret. Da begge var tomme blev skålen og flasken sat tilbage på bredden. Asith hev overfladisk efter vejret efter den lange tår og sank atter ned i vand til halsen. Narissa lænede sig ned for at samle dem begge op og med et øjebliks øjenkontakt mumlede Asith et sammenbidt; “Tak.” Ikke et ord der kom til ham med lethed, men det syntes ikke at gøre ørkenelver kvinden noget. Hendes gullige blik var uforandret køligt, dog fik han et bekræftende nik inden hun atter rettede sig op. Per automatik henvendte hun sig til Selmy, som om han på en eller anden måde var talsmænd for dem begge og Asith nærmere var et hængeparti. Ikke en helt uforkert antagelse, alt taget i betragtning.

“Jeg lader jer til jer selv for nu.” Proklamerede hun, måske endda en smule unaturligt. Af sociale færdigheder virkede hun kun en smule bedre end Asith. Enten det eller Asith vidste hvordan man opførte sig pænt, men bare var ligeglad når han ikke var hengemt i en illusion. Uanset hvad virkede hun ikke helt sikker på hvordan hun skulle fjerne sig selv igen på en forholdsvist manerlig vis. “I kan finde mig i haven, hvis der er behov.” Tilføjede hun løst og afventede en gensidig stilhed før hun ville gå. Asith sagde selvfølgelig ingenting og ville allerhelst blot være fri for hendes selskab. På asocial vis vendte han hende ryggen, lænede sig imod kanten af søen og pilkede en skarp fingerspids imod et stykke mint der stadig sad fast i hans spidse hjørnetænder. Hvis Selmy ligeså gerne så en ende til det korte møde, ville hun igen forsvinde via den krogede sti af potteskår og lade de to alene.    

Selmy

Selmy

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 09.07.2020 15:41

Hvis blot Selmy havde noget tøj på, og hvis ikke han var så forbandet forlegen iblandt de to høje elvere, kunne han måske have konverseret med Narissa i al høflighed. Men et eller andet sted kunne Selmy godt have været foruden, at hun netop skulle dukke op netop nu. Havde elvere ikke den mindste smule blufærdighed eller i det mindste ganske almindelig pli? Når han skævede til Asith og betragtede ham, virkede det nu mere som om han var trykket af sine egne manglende sociale evner, end det at blive forstyrret under nøgenbadningen.

Det blev med et følelsesmæssigt udmattet træk på mundvigene, at Selmy hilste farvel til deres værtinde, og så snart han så at hun vendte sig om for at forsvinde væk i den mangfoldige have, vendte han sig ligeledes med ryggen til søbreddens kant, og lod sig bare synke helt ned i vandet. Det var så koldt at det umiddelbart virkede på rødmen, der som altid steg til kinderne, så snart der var blot det mindste. Der kom boblelyde fra når han pustede dybt ud af næsen, og først da hans lunger var helt tømt, var han klar til at komme tilbage til Asith igen.

”Generer det dig slet ikke?” Selmy kunne ikke lade være med at spørge ind til det, men han talte ikke alt for højt, da han ikke helt kunne stole på, at Narissas formentligt skarpe ører kunne opfange ham. Måske var det virkelig en elverting, men han havde nu en ide om, at det mere var en Asith-ting, at han var fuldstændig upåvirket af at en fra modsatte køn lagde sine øjne på ham. ”…At hun bare… dukkede op?” Forklarede han nærmere. Det var ret tydeligt hvordan Selmy havde det med det. Men han reagerede ikke meget anderledes end mange andre af sin slags. Selmy kunne umuligt få sig selv til at sige noget til hende – Det var ikke hans rolle at opdrage på hende, selvom han af en eller anden grund godt kunne få sig selv til at opdrage på Asith her og der. Men det var jo noget andet! Hvis nogen skulle have brokket sig, var det nok mere naturligt, hvis det kom fra den i forvejen ubehøvlede gæst.

Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Forvirret

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 09.07.2020 16:11

Det infame stykke mint blev endelig lirket ud af Asiths gab og ugideligt smølfesparket over den nærmeste åkande. Alt imens kiggede Asith dovent på Selmy, som… Trippede underligt omkring i søen for at sige det mildt. Da Narissa endelig var skrevet helt igen virkede det til at forsvinde til dels og knægten kom atter nærmere for at bagtale deres værtinde en smule - overraskende nok, siden han ikke virkede til at have haft andet end ros til hende op til nu. Asith producerede en lettere forvirret mine og kiggede sig over skulderen efter hende. 

“Jeg vil helst være fri for hende, men det ER hendes sted, så…?” Han slog blikket tilbage på Selmy og bevægelsen fik det hvide hår til at danse i yndefulde halvcirkler i vandoverfladen. Han havde åbenlyst ikke fattet hvad det var Selmy snakkede om, men ved at kigge lidt nærmere på ham virkede det som om noget faldt i hak. Det var trods alt ikke første gang Selmy havde været bekymret om at vise sig nøgen… Men han havde jo lige stået og nærmest poseret da de var alene?

…. Huh.

“Eh… Næ, det betyder ikke noget for mig.” Svarede han da han endelig så ud til at have fattet hvad det gik ud på. “Der er ikke noget overraskende at opdage på mig efter man allerede har set mit fjæs.” Til det smilte han rent faktisk en smule, som om han fandt sin egen grimhed underholdende. “Desuden er badehuse den eneste rigtige mulighed os i Skumrings Kvarteret for at blive rene. Der er ikke plads til blufærdighed.” Desuden var det nemt at føle sig usynlig når man delte bad med en 3 meter høj ork med matchende udrustning. Asith trak på sine skuldre og kæmmede med fingrene sit hår bagud og væk fra ansigtet med et hævet øjenbryn. Han forstod selvfølgelig ikke rigtigt hvor Selmy’s egen blufærdighed kom fra - det var nok en mennesketing. Til trods for at de fleste af dem lignede hinanden når man kom syd for adamsæblet. “Men det går dig på…?” Han lagde hovedet lidt på skrå og med hans nysgerrighed søgte hans røde øjne ubekymrede ned i vandet imellem dem, som om han prøvede at finde ud af hvad Selmy rent faktisk var ubekvem over. Det var da ikke fordi han havde en deformitet eller noget? Umiddelbart virkede det til at Selmy’s yndighed gik fra top til tå, men man kunne selvfølgeligt have overset noget.


Selmy

Selmy

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 09.07.2020 16:57

Hvad!? Betød det ikke noget? Selvom det var det svar han regnede med at få, kom det alligevel som en overraskelse. Han misundte ham en smule, for at kunne leve så ubekymret omkring sit udseende, men så snart Asith kom med et gæt på hvorfor det var sådan… Ja, så misundte han ham ikke så meget. Det passer ikke. Lød det stille i hans hoved. Selmy havde set Asith hele to gange nu, og Asiths krop blev ved med at overraske. Som den gode ven Selmy var, ville han gerne stoppe ham, for at sige noget pænt – eh… eller i hvert fald modsige ham i, at Asiths ansigt ikke var så gyseligt endda. Man skulle jo bare… eh… vænne sig til det, og lære at sorte og røde øjne ikke altid ville ham ondt. Men hvordan skulle man lige sige sådan noget, uden at komme til at fornærme ham yderligere? Selmy havde ikke glemt Asiths mennskeudgave, Selmyudgaven eller Olannaudgaven. Alle Asiths udgaver var så overperfektionerede, at der ikke var nogen tvivl om, at Asith enten så dårligt igennem de onde øjne, eller også gik han inde med drømmen om at leve det uskyldige liv, med det mest eftertragtede udseende man kunne forstille sig.

”Ja, altså… Vi har da også et badehus, men det er kønsopdelt…” Forsøgte han at forsvare sig med. Var deres badehuse ikke det? Egentlig var det en nyhed, at der overhoved var badehuset i skrumringskvarteret, for når man red forbi for at nå ud af sydporten, stank der i hvert fald af gylle, pis og bræk. Selvom han havde rykket sig en smule mod Asith og kiggede på ham, bemærkede han ikke hvor Asith lagde sit blik hen lige med det samme. Måske fordi han lidt havde glemt at han faktisk var nøgen. Måske fordi han ikke forventede samtalens pludselige drejning. Det kom som et chok, da det gik op for ham hvor Asiths blik havde fæstnet sig. Han gispede og slog ned i vandet, så vand blev sprøjtet i hovedet på Asith og dannede ringe i vandet, der gjorde det umuligt at se mere på ham. Han trak sig en halv meter længere væk, til en af stenene blokerede for ham – for ellers havde han sikkert fortsat endnu længere væk – og så forarget ud i vandet, mens han forsøgte at få ro på sit hjerte, der pludselig galoperede som sindssygt inde bag brystet på ham.

”Du er en pestilens! Isari hader dig!” Knurrede han anspændt og med samlede ben, der værnede om hans ædlere dele. Det gik ham bestemt ikke på at blive begloet af en kvinde fordi han havde nogle former for mangler eller misdannelser. Selmy var præcis som man kunne forstille sig, når man tog et kig på hans pæne ansigt. Hans fine klæder kompenserede ikke for noget – for han var i sandhed… slet ikke lille af sin umiddelbare højde og størrelse. Men det var slet slet ikke derfor det plagede ham, og Selmy var sikker på, at Asith godt vidste, at det var på grund af sin religiøse renhed, at han ikke ønskede at blive set på.

Åh gud… her kom rødmen igen. Var det her virkelig det han havde håbet på tidligere? At Asith skulle kigge på ham? Hvorfor virkede det langt mere som mobning i virkeligheden, end i hans forbudte fantasi?

Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Forvirret

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 09.07.2020 22:59

Selvfølgelig var badene i Skumringskvarteret ikke opdelt i køn - der var ikke plads til den slags. Ikke at det gjorde nogen forskel for Asith, for inden da havde han allerede smidt al fysisk blufærdighed. Skammede han sig over sit udseende og skjulte han det helst? Selvfølgelig, men hvad var pointen med at gøre netop dette når man ikke kunne få andre til at tro på det længere. Og det havde absolut intet at gøre med hans ædlere dele. Nærmere hans helhed. 

Det tog Selmy et par øjeblikke at få øjnene op for Asiths undren og da han endelig gjorde det, lavede han et sådans påstyr at selv mørkelveren blev forskrækket! “Ack!” Hvad der var tilbage af tørre pletter på hans hår og ansigt blev tilintetgjort og tilbage var der et flat udtryk stirrende tilbage på Selmy. Virkelig?! Kommentaren bed ikke specielt, men det var nok til at Asith fandt ham barnlig. “Sikkert...” Brummede han lavt og tørrede sit fjæs med en flad hånd. Ikke at hendes mening betyd specielt meget for ham - Det var kun delvist sandt. Selvom Asith for længst havde vist himmelhvælvet fingeren, havde han stadig en tilbageværende ærefrygt for gudernes eventuelle indgriben. Men så igen… Siden hvornår var de begyndt at lytte til hans stemme alligevel?

“Du er hysterisk. Der er ikke noget i vejen med dig.” Asith lænede sig imod vandet og for en stund virkede det til at han ville glide direkte ind i favnen på Selmy, men i stedet gav han ham et smølfespark i panden! “Ikke hvordan du ser ud i hvert fald.” Han gled forbi og søgte et par skridt længere ud i søen for at opnå en smule dybde. ‘Isari hader dig’... Så burde hun jo gøre noget ved det i stedet for at sende sine blød-hudede disciple. Med spredte fingre begyndte Asith at rede igennem sit hår for at få det værste skidt ud imens spidserne harmonisk dansede som en stime trådtynde, hvide ål under vandet. Misfarvning af blod, skidt og snavs opløste sig og langsomt kom den pure hvide farve til sin ret under det sparsomme solskin. Virkeligt, det var nok det eneste på Asith, som kunne refereres til som noget kønt, selv når det klistrede sig tæt til den kantede, hårde nakke og spidse skuldre.

Hans irritation dulmede sammen med hans ubehag.. Virkede urterne virkeligt så hurtigt? Sikkert ikke, men vandet og dets kølighed havde uden tvivl også en finger med i spillet.  


Selmy

Selmy

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 09.07.2020 23:59

Hysterisk? Selmy løftede øjenbrynet og viste sin snobbede side med en uimponeret grimasse. Den forsvandt dog med det samme, fordi Asith helt uventet lænede sig frem, og helt uden at vide hvad han ville forsøgte han at trække sig længere væk, men kunne ikke helt komme ret meget længere tilbage for det hjørne af sten han havde valgt at sidde ved. Så han nåede ikke ret langt, og pludselig mærkede han et lille slag mod sin pande. ”Ngh!” Et smølfespark? Han gned sin pande med et vrissent, dog lettet suk. Af en eller anden grund accepterede han sin straf, selvom den ikke var videre fair, og brokkede sig ikke over det. Asiths ord havde netop vakt særlig opsigt.

”…Hvad mener du med det?” Spurgte Selmy, der stadig ynkeligt dækkede for sin pande med sin hånd. Asiths massive negle kunne trods alt mærkes endnu, trods der kun var tale om et lille smølfespark. Som smerten i panden endelig dulmede lidt igen, kunne han samle sig ordentligt om hvad Asith netop havde sagt. Og selvom det i princippet kunne tolkes som, at Asith havde kaldt ham en idiot, hørte Selmy kun det sidste, og han måtte kort vige bort med blikket og smile fjoget for sig selv.

Han flyttede sig fra bredden og svømmede roligt efter Asith og vimsede en halv omgang rundt om Asith, så han endte foran ham. ”Du må da vist have drukket for meget søvand. Jeg kan ikke helt tyde om du prøver på at fornærme mig. Eller komplimentere mig.” Selmy mindedes naturligvis de mange andre gange, hvor Asith havde gjort nar ad hans udseende og sit gyldne, eftertragtede hår. Det virkede mere som misundelse frem for egentligt mobberi.

Hans blik studerede Asith foran sig, men i modsætning til Asith, kunne han ikke finde på at lade blikket dale længere ned end til livet. Ikke mens Asith så det i hvert fald. Han smilte så, og strakte sine arme op til Asith hoved, og lukkede for de spidse ører, og nærmest hive ham dybere ned i vandet, så han kunne nå hans pande med sin mund, og kysse ham lige der hvor den lille røde sten havde sin faste plads. Kysset var magen til det han havde givet Asith i Kazimiteltet, men ikke nær så forhastet og meningsløst som den gang. Forsigtigt slap han Asiths ører og trak sig bagud igen.

Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Forvirret

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 12.07.2020 18:37

Hvad skulle det sige? At Selmy’s tykke hoved var hans eneste store brist? Skulle man også skære det ud i pap? Og dog virkede det til at Selmy tog noget helt andet fra kommentaren end hvad Asith originalt havde ønsket at lægge tryk på. Ugideligt rystede mørkelveren på hovedet og blev ved med at kæmme igennem sit hår med fingrene alt imens hans blik forblev nedadvendt og kun observerede den vimsende Selmy ud af periferien. Drukket for meget søvand? Det var ved Zaladin da ikke Asith, som virkede til at have problemer med at holde fast i en følelse mere end et minut af gangen. 

Lettere irriteret, men ikke helt så tynget som før, slog Asith endelig blikket tilbage op på Selmy og sukkede dybt så samtlige af hans spidse tænder kom til udtryk under de mørke læber. En fornærmelse eller en kompliment? Betød det virkelig noget hvis Asith sagde det ene eller det andet, som Selmy tog det åbenlyst med kyshånd af en eller anden obskur grund.

“For det første er det saltvand man ikke skal drikke.” Svarede han surt og løftede en finger alt imens den anden hånd havde hele hans lange hår fanget i en knyttet hånd. “For det andet er det ikke mig, som opfører sig sært.” Imens munden kørte havde Selmy lagt sine hænder på Asiths øre og begyndte at trække ham til sig.

“Måske skulle du bestemme dig i stedet? Er jeg en pestilens eller e-” Kysset på panden klappede ham i, men samtidig også besvarede ham. Asith havde efterhånden accepteret at Selmy ind imellem kunne finde på at lave sådanne tilnærmelser, men det var trods alt kun sket én gang før og Asith var stadig ligeså blank som den første gang. “.....” Da knægten trak sig væk igen forblev Asith lav imod vandoverfladen og kiggede på ham som om han lige havde snakket til ham på et sprog han ikke forstod - og det var nok ikke helt langt fra. Han lavede en kort grimasse, som i sig selv var en smule barnlig og indirekte kaldte Selmy barnlig - et fejt trik til at få ham til at klappe i eller i hvert fald droppe Selmy’s lille udbrud før. Tsk… Forvirrende knægt. Grublende vendte han siden til og i stedet bare besluttede sig for at svare på Selmy’s spørgsmål og prøvede ihærdigt på at overbevise sig selv at han ikke lige var blevet taget komplet på sengen.

“Det var åbenlyst en kompliment.” Svarede han og sank til næsetippen, som om han ville drukne hvad end han ellers kunne finde på at sige. Hold kæft for patetisk... Hvis ikke hans forfædre allerede rullede så hårdt i deres grave at de byggede tunneller tværs gennem kontinentet så gjorde de det ved Zaladin nu.  


Selmy

Selmy

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 12.07.2020 20:10
Aldrig havde Selmy haft det så mærkeligt før, som da han havde kysset Asith på panden for anden gang. Han huskede ikke at det var så langt og tilfredsstillende dengang som han oplevede det nu. Men heller ikke, at det var så forbandet akavet, som det ganske hurtigt blev efterfølgende. Altså mest for Asith dog, for Selmy… han havde det faktisk glimrende. Asith kunne jo bare lære ikke at belære ham om alt muligt! Han kunne have fortalt ham hvad som helst, mens Selmy lukkede af for de uendelige negativiteter. På en måde var det en overlevelsesteknik, som han benyttede sig meget af, for at kunne overleve hans humør, når det var værst.

Selmy var ikke længere så tæt på. Man vidste jo aldrig om Asith kunne finde på at afvise ham fysisk, selvom man ikke kunne forstille sig det om ham. Der var noget mildt i Selmys ansigtsudtryk, som han betragtede den emotionelle undergang tage form hos mørkelveren, som om det behagede ham at se ham styrte ud af kurs. Hvad der overraskede Selmy, var at han fik en forsinket respons på det han havde sagt lige inden han besluttede sig for at gribe ud efter hans øre og kysse ham på panden. ”Det lyder godt.” Svarede Selmy, uden at vide om elverørene nåede at opfange det, før de gjorde et dyk ned i vandet...

Så det var åbenlyst en kompliment… Tænk der ikke skulle mere til, for at lægge låg på ham… Selmy betragtede ham overvejende, om han virkelig ville blive og torturere ham yderligere, ved at stå og betragte ham, indtil han kom tilbage til overfladen eller… valgte at drukne, frem for at skulle se ham i øjnene igen. Helt uden et ord, svømmede Selmy om bag ham og samlede det store spindelvæv, af vådt, skinnende hår, og fortsatte med det han havde taget ham væk fra – at kæmme det med fingrene. Asiths lange, hvide hår var i sandhed det eneste rene ved hans forpestede udseende. Det var endda smukkere end de flestes, hvis blot det kom i kontakt med rent vand, og ikke viklede sig ind i grene, blade og sand… eller blod.

Ganske hurtigt var håret så glat og fint imellem Selmys fingre, og for at gøre Asiths elviske side ret, gav han sit bedste forsøg på at flette hans hår, og startede med siderne, hvis blot hårets ejermand ikke havde fået nok af de mange nye tilnærmelser. Men det var jo nu, nu hvor hans offer var lammet for ord og handling, at han skulle slå til. Og ærlig talt havde Selmy længe haft lyst til at mærke hans hår og betragte det på nært hold.

0 0 0


Chatboks
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben IC-chatten]
Gæst
[smilies]
IC-chat▽
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben almindelig chatboks]
Online nu: Lorgath , Krystal , Mee
Lige nu: 3 | I dag: 13