Elasha kunne mærke på Isolde at mor emnet var ved at stikke til hende. "vi kan tale om noget andet vis De ikke er glad for emnet lige nu" hun smilte forsigtigt og så ud på naturen. regnen faldt men ikke lige så voldsomt som før. det var mere normal regnvejr nu end et åbent skybryd. hun lyttede til Isolde og nikkede. "ja det er en dejlig ting med regn... hehehe bare ikke når man er fanget i en grotte" tilføjede Elasha med et lille grin. 
hun prøvede at lette stemningen med et lille grin. ja alt var dejligt med regn i ny og næ. og især efter flere dages sol. Elasha så mod Isolde og tænkte lidt. "Isolde.... kunne De tænke Dem at.... øhm.... " hun sank skuldrene og tænkte lidt over hvordan hun skulle sige det så hun trak vejret dybt "kunne De tænke Dem at blive Dus?" ja man plejede at drikke dus.... men lige nu var de fanget i en grotte og Isolde virkede som en fantastisk person og at være Dis var så formelt synes Elasha.

"Det gør ikke noget" svarede Isolde og smilede lidt mere. Det var kun fordi at savnet var kommet over hende, hun ville næsten altid gerne tale om sin mor. Det var dog ikke alle hun talte med, omkring hendes mor.  Her i selskabet med Elasha føltes det naturligt og rart. Det virkede som vom at Elasha forstod hende, noget hun virkelig værdsatte utroligt meget. 



Hendes grin smittede af på Isoilde, "Det har du ret i" medgav hun og grinte selv lidt mere med hende. "på¨den anden side, så får man da også prøvet det med" tilføjede hun så og smilede noget mere til hende. Det var jo ikke hverdag man sad i en grotte under skybrud, i godt selskab. Det kunne absolut noget! Det gjorde også - følte Isolde at hun lærte Elasha lidt bedre at kende. Og det sagde hun ikke nej tak til!



Isolde kiggede lidt ud af grotten, og rettede så blikket mod Elasha igen. Ordene der kom, kom lidt bag på Isolde, dog ville hun gerne være Dus. Det virkede måske også mere oplagt, nu hvor de sad her i en grotte fanget i regnen som væltede ned. "Elasha.... Det vil jeg meget gerne. Være Dus" sagde hun og smilede varmt itl hende. Hun syntes virkelig godt om Elasha, og ikke mindst hendes behagelig selskab! 

Elasha håbede virkelig det var rigtigt at det var i orden. for Elasha ville da ikek gøre Isolde ked af det. hun ville jo ikke være ond. hun var bare glad for at Isolde ikke var sur over emnet. "tak" Elasha smilte venligt og beroligene.
"ja det har man, selv om det havde været rare i ens hjem med en kop varm te" sagde hun næsten drømmende med et blik på isolde. hun nød faktisk Isoldes selvskab. de burde hænge ud sådan her noget mere. det var ikke så tit Elasha snakkede med nogle. faktisk havde hun meget få venner. og ingen af dem så hun så tit.

da Isolde sagde hun gerne ville være dus smilte Elasha stort og grinte. "dejligt. Det er også dejligt med en man er dus med. for at sige De Dem og Deres er lidt gammeldags måske?" hun var ikke så gammeldags som nogle måske var. hun var jo stadig en ung elver. selv om hun var over menneske leve alderen. hun så ud på regne og kunne se i horisonten at der var lidt mere lyseblå himmel ind ude foran grotten. så regnen stillede snart af, håbede hun.

Det var absolut rigtigt. Det gjorde hende intet, at tale om sin mor. Eller sin tid som slave. I al fald ikke de rette selskaber. Og her følte hun absolut at det var et trygt rum her med Elasha, at tale om den tid. Selvom den lå efterhånden langt fra hende idag, så havde det stadig været med til at forme hende som den hun var idag. 
Et smil lagde sig på Isoldes læber, "Absolute. Det her kan også noget, men hjemme med te. Men her er det jo også rart, det er jo et virkelig godt selskab" svarede hun og smilede til hende. 




Isolde nikkede "Helt enig. Det virker lidt gammeldags, og minder alt for meget om de adelige" sagde hun og smilede lidt skævt. "Ikke at der er  noget i vejen med at være adelig" skyndte hun sig at tilføje. Isolde hentydede mere til den type adelig som stadig havde slaver. Der var De-Dem-Deres jo noget man skulle have på rygradden, og helst skulle kunne uden ad. 

Elasha smilte forsigtigt og da Isolde sagde at det var selskabet der talte rødmede Elasha lidt. hun var  glad for Isolde så det sådan. hun pegede roligt ud mod horisonten. "se, himlen bliver blå snart" sagde hun roligt og kom med et lille kattekilling nys. det kom ud af det blå. "undskyld" hun smilte forsigtigt til Isolde.


"nej der er intet i vejen med adelige så længe de opføre sig med værdighed og respekt for andre" hun nikkede og var enig i at adelige skulle være ordenlige over for andre og ikke ha slaver. Elasha vidste ikke hvorfor folk ville ha slaver når de kunne ansætte folk til at gøre slavers arbejde. men det var nok noget hun aldrig ville forstå

Hun smilede mildt til hende, "Ja? Dejligt!" svarede hun og smilede til hende.Blåhimmel var altid en flot ting, og noget som hun gerne vill "Hvor kom den lille killing fra?" spurgte Isolde nysgerrigt  og betragtede den lille killing. Dyreunger var af en eller anden årsag altid enormt søde. 




Isolde nikkede, "Vi er enige" svarede hun og smilede lidt. "Det er bare ikke så tit, at de gør det.. Jeg ved ikke rigtig hvad det er for noget med den type adelige" tilføjede hun tænksomt. Isolde vidste at det ikke var alle adelige, dog havde hun selv prøvet én adelig på egen krop, og der var det i al fald en som ikke rigtig kunne opfører sig helt ordenligt. "Hvis alle bare behandlede hinanden med en respekt, for både sig selv og andre væsner , så ville alt se bedre ud" sagde hun tænktsomt.