”Så bliv,” Svarede han, uden at virke det mindste overrasket over at dagens første dialog var startet. Men okay, man sagde vel heller ikke godmorgen til en person der aldrig havde gode morgener, på grund af forbandelsen. ”Der er ikke så mange møbler endnu, så det er ikke retfærdigt at byde dig det. Men uden dig er der for alvor tomt.” Han smilede lidt, men var gravalvorlig. Desuden kunne han jo holde styr på hende her. Han vidste ikke hvad Zirra havde for af projekter lige for tiden… Hun var en slags receptionist hos en kvinde han ikke kendte? Men mon det var et dæknavn for spionarbejde? Den Zirra han lærte at kende var en arbejdshest, især når hun ikke skulle rende efter ham hele tiden.
Men åh… En doven hånd flyttede sig op til hans pande. ”Jeg har ikke mad eller vand til dig.”
Krystallandet
