Nianna Snow

Nianna Snow

Krystalisianer

Kaotisk Dum

Race / Menneske

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 24 år

Højde / 160 cm

Vejby 03.04.2020 21:56
Ud af øjenkrogen, kunne hun følte hvordan Gordon langsomt kom på benene. Hun lod blikket glide væk fra ham, uden at stand til at bevæge sig stod hun naglet til gulvet med armene knuget tæt omkring sig. Hendes krop havde ikke reageret på hverken synet af ham, eller hans nærvær, men at se hans reaktion. Selvom hun fandt ham som et virkelig godt selskab, kunne hun da ikke? Var det hvad han forventede af hende, som tak for sin gæstfrihed? Knuden i hendes mave voksede sig kun større for hver tanke der strøg igennem hendes hoved, til det punkt hvor hun begyndte næsten at føle sig dårlig ved tanken om det, ikke fordi han var en grim eller utiltalende person, for det var han på ingen måde, han var nydelig, charmerende og yderst omsorgsfuld i sin omgang med hende. Hendes hals snørrede sig sammen, gjorde det svært at trække vejret, varmen i hans hjem føltes pludselig helt kvælende som hendes tanker løb af med hende, hun trængte til at komme ud, ud i kulden, ud under stjernehimlen. 

Hun skulle lige til at sætte i bevægelse, da han trådte ind foran hende. Det gav et sæt i hele hendes krop, som hun løftede blikket op imod ham med en blanding af frygt og beklagelse i sit blik. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige til ham, hvad hun skulle gøre, i stedet stod hun helt urørlig med blikket rettet op imod hans blå øjne. Da han lagde hænderne imod det øverste af hendes arme, var muligheden for at flygte ikke længere mulig, selvom hun heller ikke følte sig i stand til at løbe nogen steder. Som han begyndte at tale, sank hendes skuldre dog lidt ned, det var mange ord og flere gange var hun lige ved at tabe tråden, men så holdt han en lille pause så hun kunne nå at vende dem i hovedet og være klar igen. Hun forstod det meste af hvad han prøvede at fortælle, og en ro så ud til at lægge sig over hendes krop igen, som hun gjorde et par enkle små nik undervejs uden at mægle et eneste ord, hun vidste ikke om hun kunne få dem over sine læber selv hvis hun prøvede, for hendes hals føltes stadig helt indsnøret. Da han sluttede af til sidste, lagde hun hovedet ganske let på skrå. Smuk, hun hæftede sig kort ved ordet til hun kom i tanke om hvilke veninder hun selv havde brugt dem i, om hendes planter derhjemme, de store blomster der stod så smukt året rundt. En svag rødmen lagde sig over hendes kinder igen, som hun gjorde et sidste lille nik. Hun behøvede altså ikke frygte hans tanker, eller at skulle betale med sin krop for noget. De mange tanker hun havde haft blev gjort til skamme under hans ord. 

Hun var ikke helt forberedt på hans kram, men hun lod sig alligevel trække ind til ham i hans omfavnelse, et øjeblik lukkede hun øjne let, inden hun gav ham et ganske lille smil, og trak sig et skridt tilbage, for hans skyld måtte hun dog hellere tage hans skjorte på igen, hun var overvejende tør foran på kroppen alligevel, kun de lange blonde hår ville tage tid. Hun foldede den let ud, fra hende eget lettere sjuskede forsøg på at folde den tidligere, inden hun trak den over hovedet. Den var stadig alt for stor, der havde ingen forandring været der, inden hun vendte sig imod ham. "Tak Gordon.." lød det stille fra hende, inden hun gik hen til ham, hun følte sig en smule bedre tilpas efter hans forsikring, om ikke at ville hende noget ondt. Hun lagde armene omkring ham, og trykkede sig ind imod hans krop med kinden hvilende imod hans brystkasse. 
Gordon

Gordon

Krystalisianer

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 28 år

Højde / 190 cm

Dragster 03.04.2020 23:41
Der var på så mange punkter at Gordon var blevet usikker på sig selv. For der var ikke på et eneste tidspunkt han ville have forskrækket hende, eller gjort så hun skammede sig over for sin krop eller på nogen måde. Og han havde fortsat knuden i hans mave der bare fortalte ham at han havde ruineret det. På visse punkter havde Gordon ikke et særligt godt selvværd, men han havde arbejdet på at prøve at få det til at komme op og virke nogenlunden. Gordon prøvede at observere under hele sin tale, på at prøve at læse hendes ansigt og kropssprog, for at finde ud af hvordan hun reagerede. Da han havde været færdig med hele sin seance og var trådt bagud. Ende han med at kigge ned i jorden, ikke fordi han ikke turde se på hende, men fordi at han ikke ville træde på hendes personlig rum. Han fulgte med i hvordan hun havde taget et skridt tilbage, da han havde været færdig ligesom han selv havde. Han tog nogle dybe indåndinger. Gordon hjerne farede frem og tilbage mellem tankerne, som det var at han prøvede at forstå dagens forløb med hvad der var sket.

Gordon rettede sit hoved op, og kiggede på hende, tidsnok til at opdage at hun gav ham et lille smil. Han fulgte med som det var at hun ende med at tage skjorten hun havde foldet sammen tidligere, og foldede den ud. Det havde været sødt at hun prøvede på at folde den tidligere, men han ville ikke rette hende i det, da han ikke selv gik meget op i at folde dem pænt sammen, men bare sørgede for at der var plads til dem i hans skab. Han fulgte hende med øjnene som hun trak den over hovedet og smilede af det. Han hørte hendes lave stemme, og smilede til hende, da det var at hun gik hen til ham. Han havde ikke forventet at han kort efter ville kunne mærke henddes arme omkring ham og hendes krop der trykkede sig ind til hans da hun krammede ham. Gordons smil blev endnu større, da det gik op for ham hvad det var at krammet betød. Gordon smilede som han lod sine arme omslutte hendes krop, og han lod sine hænder glide op og ned af ryggen på hende for langsomt at ae hende. Han lod den ene hånd ryge op og blive placeret på hendes hår. 

Gordon kiggede på Nianna og ud af vinduet. Det var efterhånden mørkt udenfor. Han gik lidt ned i knæ, og lod sin ene arm glide ned under hendes røv, inden det var at han løftede hende op. Gordon holde hende ind mod sin krop som det var at han stille og roligt vuggede hende. Han placerede et kys på hendes kind og sende hende et roligt smil. Han overvejede at sige noget. Men vidste ikke hvad han skulle sige, så han begynde stille og roligt at bære hende hen mod trapperne. Han hende langsomt op af trapperne da det var at de endelig nåede dem. Han havde aldrig prøvet at bære en person op af trapperne før, så dette var hans første gang. Han passede dog på med trinene, da han ikke ville vælte og så ende med at lande ovenpå hende. Han var ligeglad på dette tidspunkt med at han ikke havde noget tøj på, selvom hans krop stadig havde reageret på hvordan det var at hendes krop havde påvirket ham. Han bar hende forbi døren der førte ind til hans værelse. "Det er derinde, at jeg sover om natten. Du får gæsteværelset her." Lød det forklarende fra Gordon, da han åbnede den ene dør op der førte ind til gæsteværelset. Han holde hende fortsat med hans krop inden han placerede hende på gulvet. Gulvet var lavet af træ og der var en stor dobbelt seng, som udfylde rummet. Der var nogle simple møbler og et skab mod den ene væg og nogle enkelte blomster, der lå og var ved at blomstre. Gordon gik et skridt tilbage, efter at han havde sadt hende ned på gulvet. Og bed sig i læben, mens han kiggede på hende.
Nianna Snow

Nianna Snow

Krystalisianer

Kaotisk Dum

Race / Menneske

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 24 år

Højde / 160 cm

Vejby 04.04.2020 00:24
Smilet omkring hans læber, som han fulgte hende med blikket, gjorde hende kun mere rolig igen i hans selskab. Hun tillod sig at putte hovedet tæt ind imod hans krop, som hun havde lagt armene omkring livet på ham. Selvom han var blevet vasket ren, kunne hun stadig fornemme en duft at træ på ham, den mindede hende lidt om sit hjem, at befinde sig i et hus virkede så afskærmende fra hendes eget liv, men duften ved ham bragte lidt af hendes eget hjem ind i huset. Hun trak vejret helt dybt, imens hun lukkede øjne og forsøgte at forestille sig hun ikke befandt sig inde i et hus, det gik ikke så godt, for hun kunne pludselig mærke hvordan han flyttede på sig, for at gå en smule ned i knæ. Hans arm der før havde lagt omkring hendes ryg, gled ned under hendes røv. Hans fast greb omkring hende, der lukkede sig tæt før han løftede hende op i sin favn.

Hun spærrede overrasket øjne op, inden hun slog benene omkring hans hofter, og lod armene glide omkring hans skuldre og nakke, for selv at kunne støtte sig en smule til ham. Hun bed sig let i underlæben, hun havde kun fundet sig selv en gang før i denne position, og trods han holdt under hendes røv, var den lange skjorte alligevel krøbet let op, som hun blev holdt ind imod hans overkrop. Hendes blik gled søgende over hans ansigt, usikker på hvorfor han pludselig havde løftet hende op, men hun forblev alligevel rolig, spændte blot lidt ekstra i benene, som hendes eneste måde at sikre hun ikke bare pludselig ville falde ned hvis han slap hende, men kysset han placerede på hendes kind, beroligende hende ganske lidt. "Hvad skal vi?" Hendes stemme var let usikker, som han satte i bevægelse med hende, hun mærkede hans krop arbejde imod hendes, for hver skridt han tog imod trappen. Hun drejede blikket en smule, for at se hvor han var på vej imod trappen, hun kunne ikke lade være med at blive lidt nervøs for om han skulle falde, og hun strammede sit greb omkring ham, hvilede kinden imod hans, da hun ikke turde se det hvis han skulle falde, så hellere blive forskrækket, da hun alligevel ikke kunne gøre noget.

Hun sukkede lettet imod hans øre, da han nåede op af trappen, faren var ovre hun skulle ikke ryge på røven ned af den, men han fortsatte blot roligt med hende, forbi en dør, hvor hun måtte flytte sig hoved let for at se på den mens de passerede forbi. Hun gjorde et lille nik til hans ord, da hun ikke vidste hvad hun præcis skulle svare ham, før de nåede den næste dør han åbnede op. Hendes blik gled rundt i det store rum, nysgerrig efter hvad der var at finde derinde. Da han satte hende ned, blev hun stående for et øjeblik og blot tog det hele til sig, før hun vendte blikket imod ham med et smil om læberne. Hun vidste ikke om hun kunne sove i sådan en, den så ubehageligt blød ud men dog større end det hun havde hjemme i hendes lille oase. Da han trådte tilbage, bevægede hun sig stille ind i rummet, med blikket der fulgte hver en lille detalje. Hun lyttede til gulvet der nogle steder gav sig med en svag knirken, der kun fik hende til at smile endnu mere, inden hun sluttede ved den store seng. Hun stod ved sengen kant og blot betragtede den i stilhed, arbejdet var smukt udført, eller det var det hvert fald med hendes øjne. Hun vendte blikket hen over skulderen imod Gordon. "Tak.." lød det stille fra hende, hun ville nødigt være utaknemlig ved ikke at sove i den, det sødeste hun kunne gøre var da at give sengen en chance, blot en enkelt gang hvert fald, men hvordan fungerede det med sådan en? Hun kunne ingen skind se, som hun selv brugte. Hun bed sig lidt i læben, inden hun trak op i den store skjorte for at kunne bevæge sig frit nok, til at kravle op i den høje seng, hun måtte knuge let med hænderne i den bløde ting der dækkede sengen, idet hun placerede det ene knæ oppe på madrassen og fik sig trukket op på den, inden hun vendte sig rundt, så hun istedet sad oppe på den store madras med fronten imod ham igen. Hendes ben svang let frem og tilbage, hun var langt fra at kunne nå gulvet, selv hvis hun sad hele ude på kanten.

En mild latter slap over hendes læber, for den havde været lige så blød som hun havde forestillet sig, og det at hun slet ikke kunne nå gulvet gjorde det kun mere morsomt for hende. Den var uden tvivl ikke bygget til en lille størrelse som hende. Hun lod hænderne glide let hen over det bløde lag på sengen, inden hun trak sig lidt tilbage med armene til hun var lidt længere inde på sengen. Hun lod blikket glide op på de få puder der lå i den ene ende, hun lagde sig roligt ned, imod den, halvt på maven og halvt på siden, med blikket imod Gordon, inden hun begravede hovedet i den ene pude. Den store skjorte lagde sig tæt omkring hendes krop, da hun først var kommet ned at ligge, hun trak den ene arm op så den lå under puden, og den anden ovenpå, hvorpå hun hvilede sin kind imod. Det var ikke helt så ubehageligt som hun havde frygtet, og hun trak let det ene ben op sig til med et lille suk, så det støttede imod sengen, for at give hendes krop mere balance som hun lå.
Gordon

Gordon

Krystalisianer

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 28 år

Højde / 190 cm

Dragster 04.04.2020 15:01
Gordon havde nydt at kunne mærke hvordan hendes ben havde lukket sig om ham, da han havde båret hende ovenpå. Hvordan hun havde knuget sig ind til ham. Han havde følt, at han beskyttede hende, eller, I hvert fald fuldført at prøve at være fuld ud gentleman på det punkt. Han havde ikke besvaret hende i hvad de skulle, da han hellere ville vise hende, hvad det var han havde i tankerne. Han vidste ikke hvordan hun var van til at sove, så det kunne også være lidt sjovt for ham at opleve hvordan hun ville reagere på en seng. Han havde kunne trække vejret helt ned i maven mens det var, mens han lyttede til hvordan træet knirkede under ham. Han var ikke bekymret for at træet knirkede under ham når han trådte på det. Det var huset, og han havde ikke kunne regne ud, selvom han ikke kunne mærke om det var træet bukkede. Men han vidste godt at han måske skulle overveje at han skulle bygge et anderledes hus, hvor der var mere støtte lagt i de forskellige etager, og så lave et rum lidt længere nede så han kunne opbevare mere mad end han kunne i forvejen.

Sengen havde Gordon selv bygget, og det var bygget og samlet i rummet, da han ellers ikke havde været i stand til at få det op af trappen. Men det virkede og det var højt, så han kunne selv ligge i den og komme ud igen, uden nogle former for problemer. Men Gordon var også noget højere, og havde ikke tænkt over at folk var lavere en ham, dengang han gik i gang med at bygge hele dette store projekt. Men det var interessant at følge måden som det var. Han lyttede til hendes tak, og smilede og fulgte med i hvordan hun måtte kravle for at komme op i sengen, og hvordan hun placerede sig med hendes mave i retning af ham. Han havde overvejet om han skulle gå over og hjælpe hende ved at give hende et puf med røven for at hun kunne komme op. Men hun så ud til at kunne klare det fint uden han skulle blande sig i det. Gordon gik rundt om sengen og hen til vinduet der var. Han slog klapperne for vinduerne og satte klemmen i, der holde dem lukket. Rummet blev noget mørkere hvor det eneste lys der sådan rigtigt kom, var lyset fra gangen hvor vinduet var åbent og mere i retning mod nord, og vinduet i retning mod syd. Gordon gik hen til siden af sengen. Latteren der kom fra hende, fik Gordon til at smile i retning mod hende. Det så sødt ud, at hun ikke kunne nå gulvet når hun sad på enden af sengen og hendes ben der bare svang let frem og tilbage. Det gjorde det ikke dårligere. 

Gordon fulgte med i hvordan hun måtte trækker sig længere ind på sengen. Han smilede da det nok havde ville være lidt nemmere for hende at kravle på alle fire i den, i stedet for at gøre det på den måde hun havde gjort det på. Han fulgte med i hvordan hun begravede sit hoved i puden. Gordon trak på smilebåndet, mens han gik tilbage over på siden hvor døren var. Gordon gik helt hen til sengen inden han satte sig på kanten af den, han løftede dog først op i tæppet der dækkede for sengen og gled det under hende, for bag efter at lægge det over hende og op til hendes hals. Gordon blev siddende hvor han var, og lod hånden finde vej over til hendes kind, inden det var at han blidt nussede hende på kinden. Han lænede sig ned til hende og gav hende et nap i øret, inden han placerede et kys på hendes kind. "Det var et tak, for at du bed mig tidligere." Sagde gordon, og rykkede noget af hendes hår væk fra hendes øre. Hans bid havde ikke været hård, men bare til for at drille hende. Han puttede tæppet helt ind til hende. Hun ville stadig kunne komme fri ret nemt, men hun ville nok ikke fryse så nemt i løbet af natten. "Husk på, jeg er lige inde på den anden side af væggen. Du kommer bare ind hvis der er noget." Lød det fra Gordon, inden han lod hånden blidt nusse hende på kinden. Han kunne godt mærke, at han egentlig var træt, og nok skulle få sig noget søvn, så han ikke ville gå død dagen efter.

Gordon rejste sig op fra sengen af. Han trådte forsigt på gulvet, for ikke at få det til at knirke mere end nødvendigt før han kom hen til døren. Han kiggede kort til hende, inden det var at han lukkede døren. Han lukkede den ikke helt, men lod den stå en smule på klem, så hun kunne se ud i gangen. Han lod hånden glide over træet, mens han bevægede sig i retning af sit soveværelse. Han kunne føle noget af træet havde været lidt rug, så han skulle nok overveje at slibe det til, så der ikke var nogle der fik splinter. Men det var han heller ikke så bekymret om som han kunne være. Han lod hånden tage fat i håndtaget til sit soveværelse og trykkede døren ind. Han lod døren stå på klem, inden han gik over og lukkede til ved sit eget vindue. Han trak tæppet væk fra sengen af, inden han satte sig på siden af sengen og lagde sig derefter ind at ligge på sengen, inden han trak tæppet over sig selv, og placerede begge sine arme bagved hans hoved. Han havde lagt sig på ryggen i sengen og passede næsten kun lige i sengen, med ti ekstra centimeter til at spare nede ved hans fødder. Han lagde sig til at kigge op i loftet, han var ikke van til at døren stod åben, men at den var lukket. Han lagde lod hovedet tilte i retning af væggen hvor vinduet var, og lukkede roligt sine øjne.
Nianna Snow

Nianna Snow

Krystalisianer

Kaotisk Dum

Race / Menneske

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 24 år

Højde / 160 cm

Vejby 04.04.2020 15:50
Som hun sad på sengenkanten, helt roligt lod hun sit blik følge rundt med Gordon, som han bevægede sig imod vinduet. Hun skulle lige til at sige han ikke behøvede, men hun stoppede sig selv fra at sige noget, hun kunne måske gå en enkelt nat uden at kunne se himlen over sig, hvis det var sådan alle by folk valgte at sove, kunne hun vel også klare det. Det smil han sendte hende, da hun kom til at le, fik hende blot til at le mere. For hvad kunne dog more ham på denne måde, var det hende? Hun så ned på sine fødder, der slet ikke kunne nå gulvet under hende, det havde måske set lidt morsomt ud, det måtte hun alligevel give ham. Hun sendte et muntert smil i hans retning, inden hun fik sig lagt godt til rette på madrassen. Hun lyttede til hans fodtrin der kom nærmere senere, fulgte den rundt til han stod foran hende igen, som han stod med ryggen imod det svage lys fra gangen, var hans ansigt lagt i mørke, men hun var ikke bange, for hun troede oprigtigt på hans hensigter. 

Hun mærkede det bløde underlag flytte sig ganske let, inden sengen gav sig under ham da han satte sig ned på kanten. Hendes blik vandrede ned over hans krop, ned til hans hånd der holdt om det bløde underlag. Nysgerrig fulgte hun med som hun kunne mærke ham trække det væk under hende. Så de sov altså med noget over sig? Hendes smil voksede sig kun større ved tanken, for det havde ikke givet nogen mening for hende hvis ikke de gjorde. Hun mærkede hvordan han lagde det hen over hendes krop, så forsigtigt som var hun noget der let kunne gå i stykker, men det gav hende tid til at vende sig til følelsen, i modsætning til hendes skind derhjemme var dette helt blødt og lagde sig tæt omkring hendes krop, som han fik det trukket helt op til hendes hals. Hun flyttede sin hånd der havde lagt under kinden, for at knuge tæppet ind imod sit ansigt, hun nåede kun lige at åbne øjne tids nok til at se ham lægge sin hånd imod hendes kind, den blide følelse af hvordan han nussede den inden han lænede sig ned imod hende, men hun flyttede sig ikke, fulgte ham blot nøje som han kom helt tæt på til hun mærkede hans varme ånde imod hendes øre, inden han nappede hende i øreflippen og sendte et gys igennem hele hendes krop. Hun lukkede øjne som et svagt suk slap over hendes læber. Hans hånd der flyttede sig, før hun mærkede hans ansigt nærme sig hendes kind for at efterlade et kys på den. Hun åbnede øjne let og lod blikket hvile på hans ansigt med et smil om læberne. "Pas på, måske jeg prøver igen.." hviskede hun stille med dirrende stemme, som hun stadig kunne mærke effekten af det gys der var gået igennem hendes krop ved hans nap. Hun gjorde blot et lille nik til hans ord, om hvor henne han befandt sig i forhold til hende.

Da han rejste sig op bed hun sig ganske svagt i underlæben, hun vidste ikke om hun skulle spørge, eller om det ville være en mærkeligt spørgsmål at stille, men da han nåede døren måtte hun gøre det inden det blev for sent. "Gordon..." Hun rettede sig en smule op på sengen, hvilende på hoften og den ene albue rettede hun hovedet op mens hun så på ham. "Sover alle by mennesker sådan?" lød det stille fra hende, velvidende hvor dumt det måtte lyde i hans øjne, men hun vidste jo ikke bedre. Hun blev stille liggende sådan for en stund, mens hun ventede på hans svar, inden hun stille lagde sig ned igen og trak tæppet op til halsen igen, inden hun trak benene helt op til sig, og blot lignede en lille kugle under tæppet i den store seng.
Gordon

Gordon

Krystalisianer

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 28 år

Højde / 190 cm

Dragster 04.04.2020 22:54
Gordon havde ikke forventet hun ville reagere på hvad han havde sagt, men han var ikke helt sikker på om hun egentlig ville gøre det, med tanke på hvad det var det havde sket, så var Gordon ikke sønderligt begejstret for at det ville være en god dag. Gordon bed sig let i læben, mens det var han prøvede at komme med et svar. "Det vil jeg glæde mig til." Lød det fra Gordon. Gordon havde også lyttet til hendes andet spørgsmål. Og han tænkte lidt over det. Han havde selv sovet på enten sofaen eller på gaden da han var lille, og havde først sovet i en rigtig seng da han fylde sytten og var flyttet hjem til sin mester. Så han måtte være hende svar ærligt. "Altså... Jeg sov på en træ sofa, og på jorden ude på gaden, da jeg var lille. Og lærte først det med sengen, da jeg var på din alder, måske nogle år yngre." Lød det fra Gordon til at starte med. "Og jeg lærte at sove sådan her, da jeg flyttede ind hos min mester. Så, da jeg ende med at bygge det her hus. Så var det sådan, jeg valgte jeg ville have det." Svarede Gordon, inden det var at han forsvandt med et blink fra øjet til hende.

Gordon rykkede en smule rundt på sig i sengen, mens han prøvede at finde ud af hvordan han lå bedst. Han ende med at folde tæppeten smule, så han selv kun havde tæppet til lige under hans brystkasse. Han åbnede øjnene og begynde stille og roligt at nynne for sig selv. Hans hjerne gik og bearbejdede dagens forløb, for han vidste ikke for hvilken gang det var i løbet af dagen. Han placerede hænderne og foldede dem sammen, inden de blev placeret oven på hans mave. Han trak vejret dybt, mens han lyttede til regnen der ramte imod taget. Det var en lyd Gordon altid havde fundet beroligende. Gordon havde aldrig kunne sætte en finger på hvorfor, men han kunne fornemme hvordan hans minder røg igennem ham, og hvordan minderne som Nianna havde delt med ham tidligere røg igennem ham. Han mindes smerterne der havde ramt ham og kunne føle dem igen. Gordon kunne stadig ikke forstå der var nogle der kunne finde på at gøre sådan noget imod hende. Gordon blinkede et par gange, og vende sig om, så han ende med at ligge på ryggen. Han havde stadig ikke taget noget tøj på, da han ikke følte han havde haft brug for det. Han lagde sine hænder under sit ansigt, mens han lå og tænkte stille og roligt for sig selv.

Gordon havde aldrig nogensinde før, haft nogen til overnatning i huset, så det var en underlig følelse han ikke helt kunne kaste sig af sig. Men alligevel havde han på dette tidspunkt egentlig ikke lyst til at sove i sengen, så længe det var at han var alene i den. Han ville egentlig ikke have noget imod, hvis han havde delt en seng my Nianna, men han var også glad for at han ikke gjorde, for han vidste ikke om det ville resultere i det samme, som det havde tidligere. Og han ville ikke skræmme hende endnu en gang. Gordon vende sig rundt endnu en gang, så han ende med at ligge på sin ryg. Han lod armene ligge ned langs med sin egen krop, og tog en dyb indånding, inden det var at han lukkede øjnene og kunne føle hvordan søvnen langsomt begynde at indylle hans krop, indtil han falde i søvn. Og en drøm omkring skoven, og noget hans hjerne havde ledt efter, fra dengang han var lille. En masse mærkelige billeder der ikke gav billeder eller ideer han vidste hvordan han kunne lægge sammen. Men han prøvede at regne det ud og prøve at finde rundt i det, som han lod hjernen gå igennem en enkelt drøm af gangen.
Nianna Snow

Nianna Snow

Krystalisianer

Kaotisk Dum

Race / Menneske

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 24 år

Højde / 160 cm

Vejby 04.04.2020 23:23
Nianna lå ganske stille, som hun lyttede til hans svar. Hun havde ikke forventet at han havde boet på gaden, for havde alle i byerne ikke familier? Det havde været hendes opfattelse af de møder hun havde haft, at alle andre have søskende og forældre, en ting hun aldrig havde haft. Hun gjorde et lille nik til hans ord, og sendte ham et smil da han forlod rummet og lukkede døren på klem efter sig. Hun lyttede til hans fodtrin, som han bevægede sig hen til døren til hans soveværelse, lyden af døren som gav sig let som den blev åbnet og skubbet i bag ham, sengen som gav sig let under ham. Hun blev forundret over hvor meget man kunne høre, når blot man var helt stille og ikke selv bevægede en muskel, det var næsten som ude i skoven, lydende var blot anderledes end hun var vant til. Regnen imod taget, en lyd hun normalt elskede, men nu lød så forvrænget og anderledes at hun næsten ikke kunne kende den, og manglen på den duft der hang i luften når det regnede, når alt støvet lagde sig og luften i stedet var frisk som var det nyt alt sammen. 

Et svagt suk slap over hendes læber, som hun vendte sig rundt i sengen med ryggen imod døren. Hendes blik hvilede på de skodder han havde lukket for vinduet. Hun fandt det stadig som værende en skam at lukke natten ude på den måde, tøvende skubbede hun tæppet af sig og kravlede over sengen imod vinduet inden hun gled ned fra den høje seng så forsigtigt hun kunne. Listende på tåspidserne, gik hun hen til vinduet og åbnede den stille op igen og lod blikket glide ud på himlen over hende. Hun trak vejret helt dybt ned, stjernerne og månen var ikke synlige på himlen længere, de tunge regnskyer dækkede godt for himlen over dem. Et lille smil gled over hendes læber, men hun følte sig stadig underligt malplaceret i rummet, og selvom trætheden havde ramt hende, vidste hun ikke om hun kunne falde til ro i den store seng. Hun savnede næsten den hårde overflade fra skoven, den som ikke gav efter for hendes krop og formede sig efter hende. Eller også lå der noget andet bag? Usikkerheden omkring at være alene i disse anderledes omgivelser, omgivelser hun havde svært ved at vende sig til og finde ro i. 

Hun bed sig eftertænksomt i læben, inden hun vendte sig rundt og lod blikket hvile på døren, der stod på klem. Skulle hun søge hans selskab nu hvor det lød til der var faldet ro over ham? Hun kunne ikke længere høre andet end hans vejrtrækning, ingen bevægelser inde fra rummet ved siden af. Hun trådte et enkelt skridt frem inden hun tøvede igen og knugede hænderne let sammen. Hvad ville han tro om hende? Hun rystede på hovedet og satte sig i stedet ned ved vinduet, hvor hun kunne mærke den behagelige kølige vind imod sin krop, den hun var så vant til og fandt sig bedst tilpas i, kulden. Hvor længe hun blot sad og kiggede imod døren vidste hun ikke, det føltes som en evighed da søvnen ikke kom til hende, til sidst valgte hun at rejse sig op igen. Hun bevægede sig så lydløst hun kunne, for ikke at vække ham, helt oppe på tæerne over til døren. Den behøvede ikke blive åbnet ret meget mere for at hun kunne klemme sig ud igennem den. Hun stoppede usikkert op og så tilbage imod den seng han havde lagt hende i, før hun fortsatte ufortrødent ned til hans dør. Skulle hun sige noget? Spørge om tilladelse? 

Hun valgte at tage chancen, hvis han sov tungt kunne det være han slet ikke ville opdage at hun kom ind til ham, at hun ville vågne inden ham og kunne liste ud igen, uden han overhovedet ville vide hun havde været der. Hun gled let igennem den lille åbning der var i døren, og lod blikket glide over ham, han så ud til at sove og et øjeblik fortrød hun sin beslutning, inden hun pressede sig selv videre. Hun kravlede op på sengen, så forsigtigt hun kunne, inden hun krøb sammen ovenpå tæppet for ikke at få det alt for varmt i løbet af natten. Hun lagde sig på siden, med blikket vendt imod ham, inden hun med en dyb vejrtrækning lukkede øjne for at forsøge at sove, med ham ved siden af faldt hun hurtigt til ro, men uroen ville ikke slippe hende i selv i søvnen. Hun vendte sig et par gange i søvnen, og fandt først roen da hendes krop hvilede imod noget som ikke gav sig som sengen. Liggende med den ene arm hen over overkroppen på Gordon og hendes hoved hvilende ovenpå hans brystkasse, hendes krop hvilende på siden ned i seng og ind over ham, og det øverste ben lagt hen over hans. Et svagt suk slap over hendes læber som roen lagde sig over hendes krop.
Gordon

Gordon

Krystalisianer

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 28 år

Højde / 190 cm

Dragster 05.04.2020 10:46
Søvnens uro der havde været over Gordon. Han lå stille mens hans hjerne tog billederne og prøvede at danne en rækkefølge. Det hele var forvirrende, som hans hjerne tog tilbage og prøvede og ffinde ud af det med Nianna. Han kunne huske nogle af de ting han havde oplevet, rygterne der havde været omkring en familie hvor en person var blevet væk. Det havde været omkring femten år siden, men det var næsten som om hans hjerne prøvede at sige noget til ham. Han kunne bare ikke finde ud af hvad. Gordon kunne mærke i sin drøm, som om det var der var et eller andet der skabte et skælv, hvilket ikke gav mening for ham, for der havde ikke været noget skælv, dengang. Hans vejrtrækninger uden for drømmen var rolige, afslappede og kunne godt virke som om han sov tungt, men det havde han aldrig gjort. Gordon lod igen, minderne skifte scene, så han kunne tage detaljerne ind fra det hun havde delt med ham. Alle detaljer, lige fra frygt, til smerterne påmindede han sig, og var taknemlig for at han vidste det, han havde bare dæmpet dem en smule i sin drøm. Endnu en gang i mindet, skete der et eller andet, næsten som om han blev skubbet og hans hjerne begynde at danne en åbning over ham i drømmen. 

Gordon åbnede ikke øjnene, men kunne mærke bevægelserne der skete, da noget blev lagt på hans brystkasse og danoget lagde sig hen over hans ben. Den ene arm kørte under hvad det var og han kørte hånden rundt, for at finde ud af hvad det var. Han kunne mærke da hans hånd ramte noget der føltes som hud og gav det et klem, som han hørte et svargt suk. Gordon åbnede øjnene og samtidig med at hans hånd røg op på hendes ryg. Gordon kiggede på Nianna der var kravlet ind i sengen til ham, og smilede lidt af det. Han lå lidt ubehageligt på den måde hun lå på, og han overvejede kort om han skulle skubbe hende men han var ikke helt sikker på det var det rigtige at gøre. Gordon bed sig let i læben som han kiggede på hende og prøvede at finde ud af hvad egentlig skulle gøre med hende. Han prøvede at læne hovedet frem for at placere et kys på hendes hår, men det kunne han ikke med så langt nede som det var at hun lå, og så begynde Gordon at tænke endnu en gang, for at prøve at finde ud af hvad han skulle gøre, så de begge to kunne prøve at få noget søvn, eller i det mindste prøve at få nogle timer med lukkede øjne uden at forstyrre hinanden for meget.

Gordon lod hånden ryge ned hendes røv endnu en gang, og skubbede den, så han ende med at rykke hende ovenpå sig selv, samtidig med at han brugte den anden hånd til at skubbe sig op og sidde. Han rykkede tæppet fra at være mellem dem, og lagde sig ned endnu en gang, med tæppet lagt over dem begge to. Da han lå ned trak han hende ved hjælp af begge hænder på hendes røv, højere op, så hendes hoved lå lige under hans skulder. Han lænede hovedet frem og placerede et kys på hendes hår inden han lagde hovedet ned på en pude, og lod hans hænder folde sig sammen, med fingrene ovenpå hendes ryg. Han lukkede øjnene en smule, og lå stille og roligt og lege med skjorten hun havde på, overvejene om han skulle trække den af hende for at hun ikke ville få det varmt i løbet af natten. "Hvis det er, ville jeg nok tage skjorten af for i nat. For ellers bliver det meget varmt." Lød det lavt fra Gordon, som han hviskede inden øjnene helt i, og fortsatte med at lege med skjorten, ikke ved at hive den op eller ned, men ved at folde den, og folde den ud igen på hendes ryg. Han lod hænderne trække skjorten langt nok oppe til, at hendes røv og det nederste af ryggen ikke havde den på, før han gav slip på den, og placerede sine hænder på hendes ryg, og stille og roligt nussede hende hvor hans hænder lå.
Nianna Snow

Nianna Snow

Krystalisianer

Kaotisk Dum

Race / Menneske

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 24 år

Højde / 160 cm

Vejby 05.04.2020 14:49
Hun mumlede dæmpet nogle lyde i søvnen, som hun mærkede hans hånd glide over hendes krop undersøgende, for til sidst at give hendes røv et lille klem, idet hun havde fået sig lagt ubevidst ind over ham. Det gav et mindre sæt i hendes krop, som han havde skubbet hende op over sig, og hendes ben var derfor gledet let ud imod siderne, så knæene hvilede imod madrassen under ham, inden hun trak armene op til sig på hans brystkasse. Det var først da han forsøgte at rette sig op i sengen med dem, at hun vågnede en smule fra sin døs, og blinkede med øjnene nogle gange for at finde ud af hvad der foregik omkring hende. Hun mærkede Gordons krop tæt imod hendes egen, som han trak tæppet væk imellem dem, inden han lagde sig ned igen. Hun skulle lige til at vride sig let over ham for at finde en lidt bedre position at ligge i, da hans hænder lagde sig under hendes røv og skubbede hende op over sig, hun mærkede ansigt komme nærmere sig, som han igen placerede et kys imod hendes blonde hår.

Hun lod sin ene hånd glide over hans overkrop, op langs hendes side op til hans skulder, hvor hun løftede hovedet let for at kunne hvile sin kind imod hånden, med den anden hånd tegnede hun ganske små snirklede mønstre med pegefingeren imod hans brystkasse, inden hun lagde hånden fladt ned og lukkede øjne afslappet igen. Hun havde ikke i sinde at flytte sig, for trods han måske kunne ligge en smule ubekvemt med hende over sig, lå hun overraskende godt, som hendes ben stadig støttede hende let på hver side af ham. Hun forsøgte at ryste lidt på hovedet til hans ord, men som hun lå var det ikke til at gøre det. "Nej det er okay.." hviskede hun helt dæmpet, med et saglig smil om læberne, hvis det blev for varmt kunne hun vil altid flytte sig væk fra den varme hans afgav imod hendes krop under sig. Hun åbnede øjne ganske lidt og prøvede at se op på hans ansigt, han virkede afslappet som han lå med lukkede øjne og kun ganske let pillede ved den lange skjorte hun havde på. Hun vidste ikke om det var bedst bare at gå til ro, eller hun kunne gøre alvor af sin lille advarsel tidligere, efter han havde nappet hende i øreflippen. Hun følte sig fanget i drillehumøret, trods hun også kunne mærke udmattelsen i sin krop, til sidst besluttede hun sig alligevel, hun skubbede let fra med knæene i madrassen, for at komme lidt længere op, som hun vendte ansigtet imod hans skulder, hun lod læberne glide let adskilte hen over hans skulder imod hans hals, hendes vejrtrækning lå tungt imod hans bare hud, som hun blot flyttede sig nærmere hans øre, før hun gengældte nappet imod hans øreflip. Hun puttede sig godt tilfreds ned med et triumferende smil om læberne. "Jeg sagde det jo.." hviskede hun drillende imod hans hals, inden hun måtte kvæle et lille gab. 
Gordon

Gordon

Krystalisianer

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 28 år

Højde / 190 cm

Dragster 05.04.2020 15:33
Gordon lå stille og roligt, han lyttede til hendes svar om at det var okay. Han nikkede for sig selv, selvom det nok ville blive for varmt for hende, i hvert fald på denne årtid selvom det regnede. Gordon lyttede til vejret udenfor, hvor han kunne høre buldren fra et lyn. Han havde ikke fornemmet hvor tæt det var, men lyden havde været høj. "Okay." Lød det fra Gordon, mens han kunne mærke sit hjerte banke stille og roligt. Han overvejede lidt om han skulle drille hende, ved at vende dem rundt, så han lå halvt ovenpå hende, men han afskar sig selv fra at gøre det. Gordon bed så meget ind han kunne. Hendes lår og knæ der var på hver sin side af ham, som nærmest lukkede ham inde i bag hende. Hans hænders blide bevægelser på hendes ryg, det var næsten kærtegnende med måden han bevægede dem på. Han lod nærmest kun fingerspiderne bevæge sig på hendes ryg. Hans hånds bevægelse var roligt, mens han med lukkede øjne lyttede til hvordan vejret det arbejdede udenfor, og på hvordan lyttede til sengen der knitrede for næsten alle bevægelser der blev lavet i den, det hele virkede næsten så afslappende, næsten, tilpas. Det var en hyggeligt måde det var på, og han kunne egentlig godt lide det på denne måde.

Hendes pegefinger der bevægede sig og lavede nogle mønstre på hans brystkasse, gjorde bare at han sænkede sin vejrtrækning, mens han lyttede til det. Han kunne høre madrassen knirkede, samtidig med hendes krop der bevægede sig op. Han vidste hvad der var på vej, før det overhovedet ville komme, ud fra hendes lille advarsel fra tidligere. Gordon bed sig let i læben, mens det var at han kiggede på hende, som lagde sig til rette på ham igen. Gordon smilede som han kiggede på hende. "Ja, det gjorde du." Lød det fra Gordon, som han rykkede hænderne ned på hendes røv endnu en gang. Han trak hende længere op på ham, indtil hendes øre var indenfor rækkevide. Han lod hovedet komme op og bed hende drillende i øret. Ikke hård, men heller ikke helt blidt. Han lod bidet være i nogle sekunder, inden han fjernede sin mund derfra, og gav hende et kys på halsen. Han rykkede denne gang ikke sine hænder fra hendes røv, men lod dem ligge blidt derpå, så hun kunne rykke dem. "Du må selv vælge, hvor du rykker mine hænder hen, den her gang." Lød det drillende fra Gordon, før han placerede sin kind imod hendes. Han lytttede efter for at se om han kunne finde ud af hendes reaktion, eller om han skulle rykke hans hænder selv. Han havde sagt det på den måde, for så kunne hun placere dem hvor hun allerhelst ville have dem, eller hun kunne lade dem ligge på hendes røv. Han var ligeglad med hvor, selvom han var imponeret over hvor blød den egentlig var. "Medmindre, du beder mig om at rykke dem." Svarede Gordon i en blød hvisken, inden han lo med hele kroppen. Selvom hun havde skjorten på, kunne han stadigvæk mærke hendes bryst der stak ud og pressede imdo ham, med måden det var de lå på.
Nianna Snow

Nianna Snow

Krystalisianer

Kaotisk Dum

Race / Menneske

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 24 år

Højde / 160 cm

Vejby 05.04.2020 16:32
Det gav et sæt i hende, da der lød et højt brag fra et lyn der blot kort forinden havde lyst rummet let op. Hun havde instinktivt knuget sig imod ham, og ladet neglende køre over hans hud på brystkassen. Hun havde aldrig været vild med lyn og torden, det var uberegnelig og farligt, det var aldrig til at sige hvor de slog ned henne og hvilke skade der ville følge med, og for en kort stund gemte hun ansigtet let væk ned imod hans brystkasse, velvidende hun var sikker for nu. Lidt efter lidt, løsnede hun mere op i kroppen igen, og hvilede mere afslappet ovenpå ham igen. Hun mærkede hvordan hans brystkasse hævede sig under hans vejrtrækning, mærkede og hørte hans hjerte slå stærkt under sig, som hun strøg fingrene over hans krop, betaget af hans reaktion på hendes nærvær og berøringer. Hun havde ikke megen erfaring, kun hvad hun havde oplevet sammen med Orcus, manden der havde nøglen til hendes hjerte, hun sukkede svagt og lukkede for en stund øjne. 

Reaktionen på hendes lille nap kom hurtigere end hun havde forventet det, hans greb omkring hendes baller, der lukkede sig tæt imod hendes bløde hud, som han skubbede hende op af sig, hans varme ånde der nærmede sig hendes øre, det markerende nap der fik hende til at bide sig i læben, som hun mærkede hårene rejse sig på hendes arme, hvor det behagelige gys løb hele vejen ned af ryggen på hende, hun gispede let efter vejret, som hans læber lagde sig imod hende hals, og helt automatisk fik hende til at strække halsen let så der var plads til han kunne gøre det igen. Hendes vejrtrækning var blevet hurtig og kun overfladisk, til hun fik følelsen skubbet lidt på afstand og måtte blinke med øjne et par gange for at vågne op fra den følelse der havde lagt sig i hele hendes krop, men den var ikke sådan for hende at ryste af sig, som hun kunne mærke hans kind imod hendes, hans hænder der stadig lå fast omkring hendes baller. Skulle hun fjerne dem, og bede ham fjerne dem? Det ville helt sikkert havde hjulpet hende med at kunne fokusere mere klart, hvis han flyttede dem, men stadig. Hun satte hænderne ned på madrassen, og skubbede sig let op og at sidde over ham, så tæppet gled ned over hendes ryg, og fulgte hendes krop let. Hendes blik gled ned over hans overkrop, som hun sad delvist i mørket, men lyset fra gangens vindue nåede ham alligevel. Hun lod hænderne glide ned over hans brystkasse, som hun fulgte fingrene med blikket. Hun sank usikkert en gang, inden hun løftede blikket op imod hans øjne, søgende efter et svar. Hun var splittet imellem det svage begær hun havde følt, og hendes hjerte.
Gordon

Gordon

Krystalisianer

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 28 år

Højde / 190 cm

Dragster 05.04.2020 17:26
Alle de små bevægelser hun lavede på Gordon, føltes nok værre end det var. Hans rolige hjerte slog ikke engang slag da hun bevægede sig let i forskrækkelsen og knugede sig ind til ham. Han ville ikke gøre hende utryg, og selvom han var i sit drillende humør og drillede tilbage, gjorde han det dobbelt. Hun havde bidt ham to gange, og han havde givet hende to bid og et kys på halsen. Og han kunne godt fornemme det ikke var helt det hun havde forventet. Hendes krop var ikke spændt, i hvert fald ikke hvad han kunne mærke over hans klem, og hans drilleri, som ikke længere føltes som dril, men som om der blev bygget op noget han ikke havde prøvet før, for nu var det ikke kun ham det gik ud over kunne han godt fornemme. Hendes gisp havde også afsløret at han måske havde ramt noget, han egentlig ikke burde, og hendes vejrtrækning der ændrede sig, ikke som om hun var bange, men den var blevet hurtigt. Det gjorde at Gordon blev en smule overrasket over han havde måske ramt et blødt punkt for hende, som han ikke vidste hun havde. Om det var godt eller skidt, kunne han endnu ikke bedømme, men det virkede i hvert fald ikke så negativt som det havde kunne.

Gordon kunne se hendes hænder der blev sat på madrassen. Han fulgte med i hvordan hun skubbede sig op at sidde. Han fulgte med i hvordan tæppet gled ned og afslørede hende, hvordan han kunne mærke hende svinge helt nede ved røven. Og da hun endelig sad op, kunne Gordon mærke hendes røv og hendes underliv, der blev presset ned imod maven. Han havde ikke kunne mærke det, sådan som de havde ligget før. Hendes baller havde han kunne mærke da de sad i karet tidligere, men ikke på samme måde som hun sad på. Han kiggede på hende, som hendes hænder gled ned over hans brystkasse. Han fulgte hvordan hun sank og kiggede på hende, som det var at hans øjne mødte hendes søgende. Gordon bed sig kort i læben og tænkte. Gordon tog et greb i hendes baller, og løftede hende længere ned at sidde, så hun sad på hans lå. Han satte sig op så han kunne kigge på hende. Og løftede hende op. Han løftede hende op indtil deres hoveder ved uden for hinanden, og løftede hende lige en tand højere op en det. Han lod toppen af sin kind, glide mod det nederste af hendes, inden han lod sine læber finde vej til hendes hals, hvor han gav hende nogle kys. For derefter at vende hovedet tilbage, og kigge op på hende. Han bed sig kort i læben inden han sank hende en smule ned. Og gav hende et kys, på hendes læber med et hoved der var tiltet en smule mod højre. Da hans læber ramte hende, gav han hendes røv et klem, før han sænkede hende ned igen. Han sank hende ned, så der var nogle centimeter imellem hans mave og hendes mave, så hun selv kunne løfte sig op med knæene, og give ham et kys, hvis hun havde lyst til det. Han fjernede hænderne fra hendes røv, og greb fat i skjorten, som han langsomt begynde at løfte op i den, mens han holde øjenkontakt med hende. Han var usikker på hvordan hun ville reagere på det hele, men han fulgte med i det, og håbede at hun ville prøve at drille ham igen, eller noget lignende det.
Nianna Snow

Nianna Snow

Krystalisianer

Kaotisk Dum

Race / Menneske

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 24 år

Højde / 160 cm

Vejby 05.04.2020 18:18
Hun gjorde inden modstand, da han løftede hendes en smule tilbage, så hun i stedet sad på hans lår, hendes blik fulgte ham nøje uden et sekund at flytte det fra ham, hendes hjerte slog hurtigere og hun mærkede hvordan hendes vejrtrækning ikke ville falde til ro, som han satte sig op imod hende og mindskede afstanden imellem deres overkroppe igen. Hendes blik gled fra side til side, over hans ansigt, uden ro til at fokusere på blot en ting ved ham. Hendes hænder hvilede blidt imod hans brystkasse, som hun mærkede hans hjerteslag imod hendes håndflader, som han lagde hænderne under hendes røv og løftede hende op imod sig, så hun måtte slå blikket svagt ned imod ham. Da hun mærkede hans kind imod hendes, lukkede hun øjne og blot tog følelsen til sig, til hun mærkede hans læber på hendes, og efterlod hende lettere overrasket. Skulle hun besvare det? Hun løftede den ene hånd dirrende imod hans kind, pirret af sit begær. Hun strøg fingrene over hans kind, inden hun lod deres læber mødes igen og besvarede hans kys, men lige som hun gav sig hen trak han hovedet tilbage. Hun lod tommeltotten glide hen over den læbe han havde bidt sig i, som han satte hende ned på sit skød igen.

Hun følte sig åndeløs, splittet imellem at stå imod begæret eller give sig hen til det, hendes hjerte bønfaldt hende om at stoppe, at trække sig væk og gå tilbage, men i stedet lod hun Gordon tage skjorte af hende, hun løftede begge arme let, som den blev trukket over hovedet på hende, så de lange lokker faldt løst ned omkring hendes skuldre og ansigt. Hun løftede forsigtigt begge sine hænder op til hans kinder, strøg fingrene blidt inden hun lod dem fortsætte om omkring hans nakke, hvor hun flettede sine fingre ind i hans hår og knugede det let imellem sine fingre, inden hun rejste sig op på knæene imod ham, trykkede sin krop imod hans, inden hun lod deres læber mødes igen, mere krævende end før, som hun lod sin tunge løbe lokkende over hans læber. Hun lukkede sine øjne og nød blot følelsen af hans læber imod hendes, duften af ham der mindede hende om skoven. 
Gordon

Gordon

Krystalisianer

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 28 år

Højde / 190 cm

Dragster 05.04.2020 21:00
Gordon var egentlig glad, for at hun ikke gjorde modstand på det. Havde hun gjort det, havde Gordon vidst hvor han sad henne, men hendes åndedrag afslørede det egentlig lidt. Det hele havde føltes så legende, drillende, men på en anden måde end hvad han havde været van til at prøve før. Han havde aldrig været så tæt på denne måde med en person at det virkede interesseret. Hendes håndflade på hans brystkasse, hendes hånd der dirrede mod hans kind og måden hun havde besvaret hans kys inden han havde sat hende igen og hendes tommeltot der havde gledet på den læbe han havde bidt i. Gordon lyttede til hendes åndedræt, og da skjorten røg af hende, lod han den blive kastet ned på gulvet, så hendes krop var til fri udsigt for ham i mørket, mens han ventede på at se hvad der skulle ske. Han kiggede på hendes hår, som de faldt ned og kunne føle, begge hendes hænder der blev placeret på hans kinder, og fulgte dem om hans nakke, som hun flettede fingrene inde i hans hår. Han vidste ikke hvad han skulle sige, men hun kom ham til undsætning, som hun løftede sig op på sine knæ, og deres kroppe blev trykket sammen, inden han kunne mærke hendes læber mødes han, og hvordan de nærmest virkede krævende. Han lukkede sine øjne og nød duften der var omkring dem. 

Gordon kunne mærke hvordan det begynde at rejse sig igen, ligesom med tidligere, men denne gang var han ikke nervøs for det. Han holde sine læber mod hendes. Og lod en hånd hvile på hendes røv, mens hans anden hånd gled op over hendes krop. Gordon rykkede sig lidt bagud, men kun nok til at hans hånd kunne komme ind mellem dem, og han placerede sin hånd på hendes bryst. Han tiltede sit hoved sidenlæns, samtidig med at han gav hendes bryst et klem. Hans fingre prøvede at finde ud af hvordan det virkede, som han blev ved med at kysse hende og holde sine læber mod hende. Han rykkede hovedet tilbage og åbnede øjnene, som han trak vejret tungt. Han kiggede på hende og bed sig i læben. Hans øjne havde en form for lidenskab. Hans fine ven, stod fuldt oprejst, mens han kiggede på hende. Han vidste ikke hvad han skulle sige, men han trak hende med hånden på røven, helt tæt på ham. "Han vil sige hej."  Lød det fra Gordon, mens han bed sig i læben og kiggede ned imellem dem, for at se om hun forstod hvad han hentydede, han kunne mærke, hvordan, han havde lyst til hende, han smilede og begynde at le. Inden han lænede sig frem og lod sit hoved glide ned til hendes hans. Han gav hende et blidt og legende bid, og lod sin tunge glide på hendes hud inden han trak hovedet tilbage og kiggede på hende. Hans hånd på hendes røv, der langsomt gled ind under hende. Gordon kiggede på hende. "Må jeg?" Spurgte han, for at få hendes tilladelse.
Nianna Snow

Nianna Snow

Krystalisianer

Kaotisk Dum

Race / Menneske

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 24 år

Højde / 160 cm

Vejby 05.04.2020 21:26
Nianna kunne ikke ryste tvivlen af sig, at det hun havde gang i var forkert, men hun vidste ikke hvordan hun skulle stoppe sig selv, det begær hun følte vokse indeni, som hun mærkede hans hænder på sin krop. Hun gengældte hans kys, og knugede hænderne tæt sammen omkring hans hår, som han trak sig en smule baglæns væk fra hende, for at kunne lægge en hånd om hendes bryst. Et stille suk slap over hendes læber, hans berøringer var så bløde, men hvor meget hendes begær end ønskede at hun skulle kunne nyde det, var følelsen forkert indeni hende, den nagende tvivl i hendes baghoved der blev ved med at minde hende om ansigtet ikke var det rigtige. En tårer samlede sig i hendes øjne, som hun knugede øjne let i, mens hun lyttede til hans ord. Han var klar til mere, ventede blot på hende, og da hun mærkede hans læber imod hendes hals, lod hun hovedet falde let tilbage med et halvhjertet støn. 

Hun rettede sig en smule op, lod blikket glide over hans ansigt, inden hun rystede svagt på hovedet. Når hun så på ham nu, med det begær hun følte i sin krop, kunne hun ikke se forbi det at manden foran hende, ikke var ham hun drømte om eller ønskede. Han var blid, kærlig og omsorgsfuld. Hun slap hans hår, og lod hænderne glide ned på hans brystkasse, for blidt at skubbe ham lidt fra sig. Endnu en gang rystede hun svagt på hovedet, som hun forsøgte at få sin vejrtrækning og puls under kontrol igen, hun kunne ikke gå igennem det og forestille sig en anden imens. "Jeg.... Jeg kan ikke.." hviskede hun helt dæmpet, inden hun svang tæppet væk fra sig, så hun kunne kravle ned på gulvet og stille bakke lidt væk fra ham. Skamfuld over sin egen opførsel lod hun blikket glide ned på gulvet foran sig. "Undskyld..." hviskede hun svagt, ude af stand til at løfte blikket for at se op på ham, han måtte hade hende for det hun netop havde budt ham, hvis han havde følt blot den mindste smule af det begær der havde haft fat i sin egen krop. Med en tårer trillende ned over kinden, gik hun over imod døren for at komme ud fra rummet hurtigst muligt. Hvad var der galt med hende? 
Gordon

Gordon

Krystalisianer

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 28 år

Højde / 190 cm

Dragster 05.04.2020 23:29
Gordon følte efter, han lytede til hendes suk der kom og hvordan hendes krop reagerede på alt der skete. Han opdagede ikke tårene der samlede sig i hendes øjne, da han var blevet fanget af øjeblikket. Hans kys og bid på hendes hals havde ramt, kunne han høre hendes støn. Han vidste ikke hvordan det skulle lyde, da han ikke havde prøvet det før. Han kiggede på hende, da hun rettede sig op og kiggede hende i ansigtet. Her opdagede han hun var våd omkring øjnene, og da hun rystede svagt på hovedet. Han bed sig i læben, og holde øje med hvordan hun reagerede. Han kunne mærke hendes fingre der slap hans hånd, som hun rystede hovedet igen. Det var svagt, og han kunne høre hendes vejrtrækning og lyttede til hendes ord. Hun kunne ikke. Han kiggede på hende, som hun begynde at kravle væk og ned på gulvet. Hvordan hun bakkede væk fra ham og virkede som om hun skammede sig. Han hørte hendes undskyld og han bed sig i læben. Han fulgte hende med øjnene, som hun gik mod døren. Gordon tog en dyb indånding, han var ikke sur.

Gordon kravlede ud af sengen. Han placerede en hånd på hendes skulder og trak til, for at vende hende. Og skynde sig ind foran hende, ikke for at blokere udgangen, men for at stoppe hende. Gordon kiggede hende i øjnene, eller prøvede på. Han placerede sin hånd under hendes hage og løftede hendes hoved op, for at kigge ham i øjnene. Gordon bed sig i læben, som han placerede begge hænder på hendes kinder, og brugte tommelfingrene til at fjerne tåre fra hendes ansigt. Gordon havde mest af alt, lys til at give hende et kys på læberne. Men han stoppede sig selv. Han gik ned i knæ, så han kunne placere sine hænder på hendes røv og løftede hende op. Han skiftede hurtigt hænderne ud med en arm under hende, og en arm omkring hende, så hun var i hoved høje med Gordon, og han kiggede på hende. Han tog en beslutning og gav hende et kort, men bestemt kys på læberne. "Du behøver ikke undskylde. Hvis du ikke vil gennemføre det, så lader vi vær. Du skal ikke have skyldfølelse for ikke at ville. Det kan godt være at jeg... Ja, har lyst til dig, men det er dig, der afgør om vi skal. Og hvis du ikke vil, har jeg ikke noget imod, at vi bare ligger sammen og slapper af." Gordon kiggede på hende. Han havde en bestemt tone på, han ikke havde hørt før. Men den var mere bestemt i hvordan han snakkede. Det var tydeligt han havde lyst til hende i den, men også tydeligt at han ikke ville gøre noget med hende, som hun ikke havde lyst til. Gordon bar hende hen, og placerede hende på sengen og stillede sig mellem hendes ben. På denne måde var hun i hovedhøje med ham, og han kunne have sine hænder liggende på hendes ryg. "Hvad min krop lyster, skal ikke gå ud over hvad din gør. Og du skal ikke skamme dig. Du skal bare vide, at hvad end du beslutter, så forstår jeg dig godt, og det kommer ikke til at ændre på noget." Gordon kiggede på hende, som han rykkede sit hoved hen. Han placerede sine læber mod hendes hals, men han gav hende ikke et kys denne gang. Han holde sine hænder omkring hende, i et form for kram mens det var at han nussede hende blidt på ryggen. Hans lem, dirrede roligt, næsten som om den var ved at ville lægge sig. Han holde sig på afstand, for at ikke bare blev prikket af den. Hvilket gjorde krammet så lidt sjovt ud.
Nianna Snow

Nianna Snow

Krystalisianer

Kaotisk Dum

Race / Menneske

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 24 år

Højde / 160 cm

Vejby 05.04.2020 23:59
Nianna bemærkede lyden af skridt efter sig, men kunne ikke stoppe op, den skam hun følte indeni var for stor til hun turde vende blikket imod ham, men da hun mærkede hans hånd på hendes skulder, gik der et sug igennem hendes som, hun snorede rundt på gulvet og fandt sig selv stående front imod front med ham. Hun vidste ikke om hun skulle frygte hans reaktion eller ej, men den måde han fik hende vendt på gjorde hende alligevel usikker, som hun forsøgte at kæmpe let imod at se på ham, til hun mærkede hans hånd under hendes hage, hun så modstræbende op på ham, men blikket hun fandt var ikke vredt, tvært imod så han ud til at forstå hende afslag, trods hun havde gengældt hans berøringer og kys før. Da han lagde hænderne om hendes ansigt, lukkede hun øjne let, som hun mærkede ham fjerne de tårer der var rendt ned over hendes kinder.

Et øjeblik forsøgte hun at komme væk, da han løftede hende op, men hun kunne ikke komme væk fra hans arme, og fandt sig til sidst løftet helt op i hans favn igen, det sted der kunne være så farligt hvis ikke hun lyttede til stemmen i baghovedet, og da hun mærkede hans læber imod hendes, var hun ved at give efter men vendte i stedet ansigtet lidt væk fra ham. Hans bestemte tone i stemmen, fik hende til at krybe ganske let i hans favn, selvom det ikke lød til at være sagt i en ond mening, og jo mere han talt jo mere lyttede hun til hans ord. Hun løftede forsigtigt blikket imod ham, og gjorde et lille nik. Hun var så forvirret, så træt og udmattet af de mange følelser indeni hende, at det at bare ligge lød som en god plan for dem. "Tak.." hviskede hun helt dæmpet, inden hun igen slog blikket let ned. 

Da han satte hende ned på sengen, holdt hun blikket på rettet lidt væk fra ham, hun vidste ikke hvorhen hun skulle kigge, hvad hun skulle sige eller gøre. Hun savnede sin skov, og den simple tilværelse hvor hun ikke hele tiden skulle forholde sig til nye ting. Hun gjorde et lille nik til hans ord, for at vise at hun havde hørt ham, og hun værdsatte hans tålmodighed med hende.  
Gordon

Gordon

Krystalisianer

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 28 år

Højde / 190 cm

Dragster 06.04.2020 08:10
Hele stemningen af hvordan det havde sket, han havde overrasket sig selv en smule med stemmen og den mere bestemte tone der kom ud af ham. Han kunne godt være bestemt, og bruge den over for kunder når de kom med decideret idiotiske ting de ville have lavet, men han vidste ikke han også havde kunne bruge den på denne måde. Gordons blik var nærmest låst fast på hende, ikke på en stirrende måde, men en mere undersøgende måde. Gordon smilede til hende som det var hun hviskede tak. Gordon trak sig hen og satte sig ved siden af Nianna. Han kravlede lidt bagud på sengen og satte sig med sin fødder ved tæppet. Han lod en arm falde om Nianna og kiggede på hende. Han lænede sig hen og gav hende et blidt kys, bag hendes øre. Inden han med højre arm trak hende. 

Gordon tran hende tættere og løftede hende. Han brugte venstre arm til at gribe fat om tæppet der lå ved hans fødder og trak det med, som han trak hende baglæns med tæppet, for at de til sidst lå med tæppet på, hende med ryggen mod hans mave, og hans hænder på hendes mave. Han trak vejret dybt mens han kiggede på hende, han lå behageligt på denne måde, og hun lå i højde til at hendes hoved kunne ligge på hans brystkasse. Hans ene hånd lå stille og roligt, og brugte sin finger til at tegne på hendes hud. Han tegnede roligt bogstaver på hendes mave med sin finger, uden at presse, bare med spidsen af fingeren, stavede han hendes navn. "Det var ikke for at skræmme dig med ja, den her stemme. Men nogle gange bliver man nød til at virke bestemt, for at komme af med sin mening." Lød det fra Gordon, han havde stadig ikke smidt den, men lige her, lå han, med en finger der tegnede, og en anden hånd der lå under hendes navle og bare lå uden at bevæge sig. Hun kunne frit vende sig i hans favn, men han ville ikke anbefale hende at gå for langt ned, da der bare ville væge en prikken. "Hvis du har lyst, kan du lægge dig på maven igen." Lød det fra Gordon, inden han sende hende et smil. Tæppet lå og skjulte hendes bryster, nu skulle hans ven bare lige have tid til at køle sig ned.
Nianna Snow

Nianna Snow

Krystalisianer

Kaotisk Dum

Race / Menneske

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 24 år

Højde / 160 cm

Vejby 06.04.2020 14:10
Hun mærkede det kys han placerede ved hendes øre, men hun rykkede sig svagt væk, det var et alt for følsomt sted for hende, hvis hun skulle prøve at få samling på sig selv igen. Nianna gjorde ikke nogen modstand, imod den måde hvorpå han trak hende med sig tilbage i sengen, det var først da han fik sig lagt, med hende ovenpå sig, at hun vendte hovedet en smule til siden inden hun så op på ham. Hun mærkede hvordan hans fingre tegnede på hende mave, men hun vidste ikke hvad det skulle forestille at være, andet end blot blide berøringer. Da han begyndte at tale, lyttede hun til hans stemme som stadig virkede lige så bestemt som tidligere. Hun gjorde et lille nik til ham, som hun mærkede sin hals sno sig sammen, så hun ikke kunne svare ham. Hun vidste ikke om hun selv havde brugt en lignende tone, måske et par enkle gange, eller også var det nærmere et råb fra en hysterisk person end bestemt. Hun kom til at smile ved tanken inden hun vendte blikket lidt væk fra ham.

Hun kunne mærke hvordan han trak vejret under hende, hvordan hans brystkasse løftede sig og hende med. Hun rystede dog let på hovedet som han fortsatte, i stedet skubbede hun sig ned fra ham, så hun tæt tæt ind imod hans side med ryggen til ham. Hun krøb sammen med benene trukket helt op til sig, som hun knugede tæppet i den ene hånd. "Godnat Gordon.." hviskede hun dæmpet ned i tæppet, inden hun lukkede øjne i forsøget på at få sovet lidt igen, bare et par timer ville gøre underværker for hende. 
Gordon

Gordon

Krystalisianer

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 28 år

Højde / 190 cm

Dragster 06.04.2020 22:49
Gordon var overrasket over hun ikke havde gjort nogen modstand, da han havde løftet hende og trukket hende med sig, til at ligge ovenpå hans mave, hun havde heller ikke sagt noget, men det skulle hun heller ikke hvis hun ikke havde lyst til det. Han kunne ellers godt lide at lytte til hendes stemme, men hvis hun ikke havde lyst, så ja. Han fulgte med i hvordan hun vende vende hovedet væk, og fulgte med i hvordan hun skubbede sig selv ned fra ham og lagde sig med sin ryg mod ham. Han nikkede roligt af det og holde øje med hende, som han prøvede at tænke på, hvad det var han kunne gøre. Han overvejede om han skulle sige noget, da hun sagde godnat, dæmpet og næsten utydeligt. Gordon bed sig kort i læben, som det var han ikke vidste hvad han skulle gøre. Han tænkte kort, og rykkede sig en smule ned. "Godnat Nianna." Hviskede Gordon, mens han efterfølgende fik læben tilbage at bide lidt på i læben, mens det var han tænkte.

Gordon lavede nogle dybe vejrtrækninger, han lagde sig om at ligge på siden, med maven mod hende inden det var han lod en arm om hende, og placerede sin hånd ovenpå hendes. Han lagde sit hoved på puden og lukkede sine øjne, og gav hendes hånd et klem. Der gik ikke lang tid, før han lå og trak vejret roligt, selvom han ikke falde i søvn, selvom det godt kunne lyde sådan.
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Tatti, Echo, jack, Lux
Lige nu: 4 | I dag: 12