Heldigvis var Nicodemus vidst ikke helt dum i hovedet, selvom Shiro kort havde sine tvivl, som de begyndte at stikke af, og adelsknægten i hvert fald kort overvejede om pengene var værd at blive for,
for det var de virkelig ikke. Krystaller kunne man få fat på, især når man var af en stand som hans, mens et brækket næse,
var og blev en brækket næse.
Heldigvis var det nemt at sno sig igennem menneskemængden, og kun et par enkelte
HEY blev hørt i deres retning, som de måske ramlede ind i en mand eller to, men ellers var det ikke et problem.
Den kølige luft slog heldigvis lidt is i blodet på Shiro, som kunne mærke hvordan adrenalinen slog igennem den spinkle drenge krop, men dog et kæmpe grin på læberne, som han kiggede på Nicodemus, og selv stoppede op, med hænderne på knæene.
”Det var i hvert fald en oplevelse,” sagde han mellem halve vejrtrækning, og med et skarpt øje på udgangen,
hvis man kunne kalde det det. Kom det til det, så kunne Shiro nok godt få rystet bøfferne af sig i en flugt gennem gaderne, som han efterhånden kendte som sin egen baglomme, men han ville jo foretrække at lade vær.