Krystallandet
Blæksprutten 27.06.2020 09:13
Ingen havde forventet at rødkælken havde noget interessant at sige, og Sibal havde allerede før hun talte forudset hvordan programmet kom til at se ud. Han kendte jo Sidka så godt, og hun kunne være utroligt strid - Så strid at Sibal kunne frygte for selv at havne i fedtefadet en dag. Men Sidka, når de var alene, kunne være utroligt dejlig. Hun kunne også være irriterende. Men sådan var det jo med søskende, de ville altid være irriterende. Sibals røde øjne hvilede betaget på sin søster, for at kommunikere med hende i stilhed. Et skævt træk på smilet og et hvilende, glødende blik der sagde noget i stil med Hun er knækket. Hun har intet at dele ud af. Men der tog Sibal for engang skyld fejl, pigen begyndte at fremstamme noget, og Sibal drejede hovedet tilbage på hende. Han lyttede dog med et skeptisk ansigtsudtryk, for at vurdere om hun forsøgte at tale udenom, lyve eller om hun var ved at sige noget, der faktisk var spændende og sandt. Ikke at han havde evnen til at spotte løgn, han var faktisk ringe til at tyde folks ærlighed.
“En mæ-mægtig dæmon, siger du?” Spurgte Sibal overraskende alvorligt, trods han også lige mobbede hende med hendes stamme, som endnu ikke helt kunne tydes om den var medfødt, eller om hun blot var så bange, at hun ikke kunne tale ordentligt. Drager, var naturligvis et emne, der altid kunne interessere Sibal. Han havde ofte plaget Sidka om at lave ham en dragerune til ham, så han kunne hidkalde den og gøre til sit ridedyr, men Sidka manglede endnu den nødvendige træning til at kunne lave én, og så krævede det nok en del flere mørkelvere og det rette udstyr til at nedlægge den, inden den gik til angreb på dem. Det var simpelthen for farligt... “Så han har skabt en ny art ud af drager, eller hvad er det du prøver på at sige?” Spurgte han fortsat, tydeligvis interesseret i emnet, som han løftede kroppen og hagen mere, for at opfange alt med sine spidse, mørke ører. Det var så uventet og specifik en historie, at han ikke troede hun løj. Lige indtil hun begyndte at tale dem til at skulle bytte hende for en belønning. Sibals øjenbryn krummede sig lidt sammen i mistro, for hvorfor var en stammende, halt og utiltrækkende pige så meget værd for en såkaldt mægtig dæmon?
“Nu skal jeg fortælle dig hvad der sker, hvis vi – to mørkelvere - træder ind hos din dæmonske herre med dig på slæb.” Begyndte han ret hurtigt, før hun overhoved fik mulighed for at svare på hans første spørgsmål. Han lød pludselig sur, som han følte at hun nedgjorde ham, ved at tro, at han ville lade sig lokke i hendes fælde. “Enten er din herre ligeglad og smækker døren i hovederne på os, og så har vi spildt en dag eller to på at komme derhen. Eller mere sandsynligt bliver han vred over at vi har stjålet hans lille lorteslave, og pudser sine dragemutanter efter os.”
