"Jah, som de fleste andre her i landet har jeg mine egne unikke evner. Jeg tvivler på at du er forbigået med disse, unge herre?"
Hun griber pungen men ikke snart efter bliver den kastet tilbage til ham. Hun føler ikke at han skylder hende noget, bare det at se ham med den rigtige vrange ud, er nok for hende.
"Behold dem... jeg klarer mig nok" hun blinker til ham.
"Om ikke andet... kan du jo spendere en middag?"
Et lille grin forlader hendes læber, og hun ser sig lidt omkring.
"Er her ikke lidt køligt?" mumler hun, hentydende til den kolde luft, der pludselig syntes at overmande dem. somom en stor skygge har dækket solen, der om få timer vil begynde at titte frem, til....

~Karizma~
Arbejder i Samsons Bordelhus ^^
Krystallandet

