Arjini kom forsigtigt gående ned langs gaden. Alle boderne var lukkede af nu, for der var ingen handlende tilbage. Hun så sig lidt omkring, sky, men nysgerrig. Omkring hendes nakke lå Josie, hendes kæleilder, og varmede. Hendes hætte var trukket op, men den var så løs, at der var masser af plads til det magelige dyr.
”Nu er vi der snart.” Mumlede hun for sig selv.
Josie bevægende lidt på sig, så det kildede på Arjini. De havde været på opdagelse i et andet kvarter, og nu var de begge blevet tørstige, så Arjini havde besluttet sig for at lægge vejen om forbi springvandet.
Pludselig bevægede Josie sig igen, og hun gik ud fra, at dyret strakte sig, for hun kunne mærke de små kløer ridse hende let ved halsen.
”Josie! Pas lige lidt på!” Sagde hun lavmælt, lettere irettesættende.