Thade kommer gående. Han stiller sig lige foran søen, Blodsøen. Han kigger ned i den, han ser sig selv som blodrød og med små bølger i ansigtet, ikke mørk mere og ikke såp glat mere. Han løfter hovedet og kigger på sine hænder. Nej, stadig mørke, intet forandret. Han sætter dem på sit ansigt og føler... nej, stadig de samme rene linjer og de samme markerede kindben og kæbe. Næsen meget yndefuld og øjnene, der spejder stærkt og stolt ud i mørket. Han skal jo helst ikke blive angrebet. Nææ, tværtimod... og så kan han jo bare kæmpe sig fra det, altid!
Han kigger igen ned i blodsøen, men ikke så tæt så han ser sit spejlbilled. Stirrer bare på det blodrøde vand, hvor de store magtfulde træer skygger et par steder, spejler sig flot i vandet.
"Blodrøde vand, svar mig..." hvisker han og håber på svar. Han vidste godt at den ikke ville svare, men han prøvede alligevel, "Er jeg tiltrækkende nok? Er jeg magtfuld nok? Kan jeg slå enhver? ... Svar mig venligst, Blodrøde sø". Han smilede over søen der begyndte at stråle noget mere, men det betød sikkert intet. Smilet smørrede sig alligevel frem på hans læber. Uglen kom flyvende og satte sig stille og roligt, ja næsten lydløst, på hans skulder.
mørkelver, 180cm høj, 17 år.
Thade Dolob Liguty Rakdenss Geveren Sefarels..


Han kan kvæle folk ved hjælp af tanken og forvandle sig til en ørn.
Sneuglen er en trøst.. han købte den da han mistede Putin.