1 2
Mellem Flod og Tinde
Andy 28.12.2016 02:30
Caisides kiggede hen på Sasha og kunne ikke sige andet end "Wow." han var så målløs over at det kunne passe. Nok så folk Azurien som bare værende enge, bjerge, floder og fiskeri når Tørken ikke var og her under Tørken var det endnu værre for nu var der kun bjerge, døde enge og forsøgt fiskeri, men dog fandt Caiside det fortryllende. Det var som et land taget lige ud af de historier man hørte som barn i Elverly og som hans blik ramte Sasha åbnede han munden og prøvede at formulere ord men uden nytte. Hun så ned på deres hænder og trak sin hånd til sig. "Undskyld hvis jeg..." han sagde ikke mere, men lagde bare hånden over på sin albue og trak så lidt på skuldrene. "Jeg er ik' vant til at pæne folk lader satyrer nær" forklarede han og kiggede så lidt ned i det halv nedtrådte gule græs. Hans ansigt blev en smule rødt.Billedet er lavet af: amdhuscias
Helli 28.12.2016 10:50
"N-nej... det..." mere fik Sasha ikke sagt før Caiside hentydede til at hun var pæn, og hele hendes ansigt blev helt rødt. Hendes blege hud gjorde det selvfølgelig bare tydeligere. Hendes øjne var også åbnet så meget op, som hun nu gjorde, hvilket da næsten gjorde at Caiside have et udsyn til det hele af øjnene."Jeg.. nej.. jeg er ikke.... det er dig der er pæn," kom det mumlende fra Sasha, og hendes hænder begyndte at vride sig i hinanden igen. "Så du skal ikke undskylde." Sasha havde nu også valgt at kigge væk fra Caiside. Det var utroligt som stemningen pludselig kunne være gået fra at være god til at være så akavet som den var, og Sasha var ikke helt sikker på hvad hun skulle gøre. Det var ikke ligefrem fordi hun fik at vide af andre end hendes far at hun var pæn, og hendes far var virkelig partisk.
Andy 28.12.2016 12:38
Caiside kiggede lidt rundt mens han tænkte på hvad han skulle sige, men han kunne ikke komme på noget lige på stående fod. Dog som han beskuede Meles der var gået lidt længere frem ad slog det ham "Skal vi fortsætte" sagde han en smule usikkert for se om han kunne prikke hul i den akavede bobbel han havde skabt om dem. Hvis ikke det virkede så vidste han ikke hvad han skulle gøre for han var så vant til bare at sige det første der kom til hans tanker. Så som regel komplimenterede han tit folk baseret på deres udseende og senere deres personlighed. Men som han stod der ved Sasha så var hun jo både pæn på ydersiden men også inde i. Hun havde trods alt ladet ham få ly et par dage så han kunne komme op med en plan til at komme hjem igen.Billedet er lavet af: amdhuscias
Helli 28.12.2016 13:17
Sasha nikkede hurtigt. Det nyttede ikke noget at stå og ikke vide hvor man skulle føre denne her samtale. Sasha selv var ikke vant til komplimenter og Caiside var måske ikke så vant til den voldsomme reaktion som Sasha kom med når det kom til komplimenter. Hun måtte ligeg få sit hoved på plads. Caiside måtte jo bare være en mand der slyngede komplimenter om sig. Han mente ingenting med det. Nej, hun kendte historierne, kærlighed var ikke noget for hende, så hun skulle ikke engang prøve at drømme sig ind i det billed.Hun tog en dyb indånding, for at fæstne sig lidt tættere på jorden, før hun begyndte at gå i retningen mod hytten endnu engang, mens hun engang imellem kiggede mod Caiside. Hun anede selv ikke hvad hun skulle sige. Skulle hun spørge ind til hans liv i Lindeskoven? Havde han mon en yndig kvinde ventende på sig der? Det ville i hvert fald give mening, nu når han så gerne ville hjem.
Andy 28.12.2016 17:46
Caiside fulgte af vejen Sasha gik, men tankerne om den akavet korte stund han havde skabt gjorde ham lettere trist. Hans øjenbryn skærpede sig for han prøvede ihærdigt at finde en måde at få hende til at blive ligeså glad som hun var før han gav hende komplimentet.Han kom på en ide og skynde sig så at løbe op til Sasha. Han skynde sig hen og lavede et mindre hop op til hende og lagde hans læber på hendes kind i et lille kys. "Du burde stole noget mere på folks ord søde." han bevægede sig en smule hurtigt frem og Meles lavede et hop op i hans arme. Det rullede lidt rundt i det høje gule græs. Men som Sasha bevægede sig videre fulgte de med stille og roligt. Han ville lade hende tænke over hvad han sagde for han mente det,
Hun var jo pæn på sin egen måde og det så han. Han synes bare det var en skam at hun ikke selv forstod at han havde været sandfærdig overfor hende.
Billedet er lavet af: amdhuscias
Helli 28.12.2016 18:03
Det kunne godt være at Caiside prøvede at gøre Sasha mere tilpas med alting, men at kysse hende på kinden og kalde hende søde. Det var nok til at få hendes hjerte til at stoppe. HUn havde aldrig haft nogen hun var specielt tætte på, men dem hun havde været bare ldit tætte på havde alle været piger, og de havde ikke gjort ting som disse. Mænd der gjorde det... ja, det var nok til at få Sashas verden til at stoppe.Hun stoppede op og stod og kiggede med store øjne på Caiside, før hun totalt mistede balancen og faldt ned på sin røv i det gule græs. Hendes balance havde i forvejen ikke altid været så god som andres, men det lignede hende alligevel ikke at falde ned på jorden på den måde.
Nej, nej, hun måtte tage sig sammen. Hendes ansigt brændt, og hun prøvede ihærdigt at komme op og stå igen, hvilket da også lykkedes, men hun følte sig næsten svimmel. Hvordan i alverden skulle hun klare at have ham under samme tag? Han fik jo enten hendes hjerte til at banke hurtigere end en galloperende hest, eller også fik han det til at gå i stå, som ude i intetheden.
Andy 28.12.2016 21:19
Caiside så ikke engang at Sasha faldt for han lå selv lige nede i græsset med Meles som han stadig ikke forstod, hvilket gjorde det svært at læse hende, men han var nu ret sikker på at hun også fandt Sasha som værende sød. De fulgte stadig med Sasha, bare en meter foran nogle gange, for hvis han bare lod handlingen trække ud så havde hun også tid til at tænke over ordene der var fulgt med. Han mente det jo. Det var ikke noget han bare sagde, han var for ærgerlig til den slags.Det var bare synd at hun ikke selv så den samme skønhed i og på sig som han så.
Billedet er lavet af: amdhuscias
Helli 28.12.2016 23:35
For Sasha var det ikke så nemt at se skønheden i sig selv. Hun så ikke sig selv som værerende grim, men mere middelmådig, hvis lidt under. Hun var ikke ked af det, nej tvært imod havde hun accepteret det, og selvom hun længtes efter kærlighed, var hun ikke trist over det. Det var som om at de 60 år af hendes liv havde fået hende til at acceptere dele af hende, som de fleste aldrig ville kunne gøre i en livstid. Hun var tilpas i sin krop, selvom hun stadig ønskede sig rigtige ben, så hun kunne løbe og gå, og måske svømme, selvom vandet stadig skræmte hende.Det var disse tanker hun gik med, som hun gik sammen med Caiside mod hytten. Måske ønskede han at hun skulle stole på at han synes hun var pæn, men noget i hende kunne ikke lade sig selv gribe fat i det håb. For det håb ville føre til en håb om kærlighed, og hun kunne ikke... hun kunne ikke håbe på det igen.
"Vi er der snart," sagde hun så, da hun endelig kunne spotte hytten ude i horisonten. Den så lille ud på afstand, men den ville ikke blive meget større når det kom tættere på. Desuden lå den nær noget der tidligere havde været en stor flod, men selvom den gjorde det, var den også det eneste hus i nærheden.
Andy 29.12.2016 19:45
Caiside lå nede i græsset og legede lidt med Meles da ordene kom fra Sasha. Hans hoved skød op og han så først mod hende og så mod huset på horisontens bue. Han var mundlam. Hans hage faldt nærmest åben og han stod bare lige kort og kiggede på det. Det så så lille ud lige nu, men hans hus var normalt også ret småt. Så hvis de kom tættere på var han næsten sikker på at det lille hus ville ende op med at se størrer ud en hans eget hus."Bor du der?" spurgte han nærmest overrasket. Lidt som hvis hun havde sagt at hun boede i et palads.
Billedet er lavet af: amdhuscias
Helli 30.12.2016 18:34
Sasha kiggede overrasket på Caiside, med den måde han havde sagt det på. "Ja, det er ikke så stort, men der er lige nok plads mig mig og min far... og min mor inden havet tog hende tilbage," svarede hun blidt. Hun savnede stadig sin mor, men der var intet de kunne gøre, da hun døde, og at sige at havet havde taget hende tlibage... det var blidere. For hun havde fået en begravelse i havet som hun fortjente. Hendes hjertet havde altid været delt mellem hav og land, så det var bedre at hun kom tilbage til der hun havde behov for."Hvad bor du da i, i Lindeskoven?" måske dette emne kunne få dem væk fra den ellers akavede stemning de havde haft under turen.
Andy 02.01.2017 01:59
Caiside begik sig stille hen mod Sasha. Han kiggede hen mod huset som om det var et flyvende palads eller et magisk fort, men alt han kiggede på var en hytte. Dog fordi han ikke rigtigt kende til menneskelig arkitektur så virkede det så anderledes og grundet forskellen mellem hans og deres hus så virkede det forunderligt og fortryllende."Jeg bor i et lille pænt hus lavet af træ og grene fra de nærliggende træer som er bøjet ind i formen. Derfor ser vores huse ud til bare at være naturligt indbygget i skoven. Det er ikke mange der gør det og det tager tid, men når min lille by passer så godt på hinanden gør det ikke noget at vi bruger tid sammen til at bygge sådan noget." forklarede han roligt og lod sit blik dale over mod Sasha igen halvvejs gennem. Han begyndte at gå videre og kiggede så hen mod hende. "Er der andet du kunne tænke dig at høre?" spurgte han stille mens han fulgte i et tempo som Sasha kunne gå i. Han ville på ingen måder klage grundet hendes fart, for det at gå langsomt var noget han nød da han så fik tid til at nyde alt omkring ham. Især når man gik nær sådan en skønhed som Sasha.
Billedet er lavet af: amdhuscias
Helli 01.03.2017 13:11
Menneskelig arkitektur var nu så meget at sige, men hytten havde da noget af det blandet ind i sig, men den var også meget påvirket af den elverske arkitektur var bjergene, som var baseret på skovelvernes arkitektur. Det eneste der kunne tyde på at en havfrue havde haft indvirkning på designet, var forskellige skaller som var blevet hængt op, og andet godt som Sashas mor havde fundet på bunden af havet og Azursøen.Hun lyttede interesseret i hvad han sagde. "Det lyder utroligt. De muligheder findes der ikke rigtig her, ikke at jeg ved hvordan man laver hytter," indrømmede hun smilende. For selvom hun havde levet i mange år efterhånden, og der var blevet lavet massere af reparationer, så kunne hun ikke hjælpe meget, så det var primært hendes far der sørgerede for hyttens velgående. "Er det så livligt i Lindeskoven, som jeg tænker det er? Jeg synes altid at fortællingerne har virket til at der altid er fest og farver der.."
Andy 13.04.2017 16:40
Hytten så i distancen ikke ud som Caiside var vant til, men der var da en ukendt charme over den som ikke rigtigt kunne findes i Lindeskoven, men nu var han jo også endt helt i Medanien ved et uheld, så forskellen i måderne at gøre tingene var klart forskellige."Jeg tror da ikke det er fordi vi fester... Så meget da?" han fnes en smule som han så mod Sasha. "Det er underligt at tænke på faktisk. Jeg ved ikke om vi fester meget, men det er jeg måske bare vant til. Men farverigt, ja." Caiside så ud mod havet som de gik videre og rundt i totter af gult og grønt græs. "Over det hele, fra bundens mange blomster, til dyrene der omgiver hvert træ. Kronerne af træerne med deres blade..." Caisides drømske blik mod landskabet fik ham til at indse hvor langt han faktisk var væk. Væk fra alt det han havde kært og uden en måde at komme hjem igen. Ramt at hjemveg sneg en lille tåre sig frem i hans øje, men forlod aldrig. Han var ikke klar til at tage hjem endnu, men tanken om at dem derhjemme måske savnede ham og ikke vidste hvad der var sket ham var uhyggelig.
Billedet er lavet af: amdhuscias
Helli 14.04.2017 22:10
Sasha lyttede med betaget af hans fortælling. Hun var jo aldrig selv kommet specielt langt, så hun drak ind alt hvad hun kunne af historier. Måske også derfor hun var så fascinerede af dem, og havde nok kreativitet til at forstille sig hvor smukt der var. Billeder hun havde set som lille hjalp nok også på det."Det lyder fortryllende," sagde hun, men det drømmende blik og smil forsvandt, som hun opdagede hvordan Caiside så ud. Han så ud som om at han var lidt trist, og det hev lidt i hjertet på hende. Det ønskede hun ikke at se. "Er du okay?" spurgte hun forsigtigt. Det var utroligt som hun kunne skifte fra at være helt drømmende, til at være bekymret på så kort tid. Men hun var oprigtig bekymet om den fremmede satyr. Hvilket i sig selv var lidt underligt.
Andy 27.04.2017 15:15
Caiside så stille væk og prøvede at skubbe tankerne væk om ’hjem’ men når man som han kun havde levet et sted hele livet og aldrig rigtigt været væk fra det, så var alt man havde, alt man var på det sted og nu var han mange utallige mil fra det han kaldte hjem.”Hjemve...” svarede han stille Sasha. ”Jeg har… Aldrig rigtigt været væk fra Lindeskoven, så det er bare lige lidt mærkeligt at tale om...” han vende sit blik til Sasha og et lille smil kom igen på hans læber som han så hende være bekymret for ham.
”Jeg klare mig. Jeg er okay igen.” sagde han som smilet brede sig. Han ønskede ikke at hun skulle bekymre sig for ham, men han synes nu alligevel det var sødt af hende at tænke på ham. Men med hans nyfundet smil begynde han at gå videre og håbede at Sasha ville følge med. Han gik aldrig for hurtigt, for han ville ikke gøre det besværligt for Sasha at komme afsted.
Billedet er lavet af: amdhuscias
Helli 05.05.2017 18:51
På det punkt kunne Sasha egentlig godt forstå ham. Hun havde aldrig selv været langt væk fra sit hjem eller sin familie, men hun var sikker på at hjemveen ville slå ned uden tvivl, hvis hun bevægede sig længere væk. Nu hjalp hendes handicap da også lidt på at hun ikke bevægede sig langt væk."Det er okay at have hjemve. Det er der ingen skam i," sagde hun blidt og kiggede lidt ned i jorden, inden hendes blik vendte op mod ham igen. Det var et forstående blik der gemte sig bag de halvlukkede øjenlåg. "Så du skal ikke være bange for at tale om det til mig... og vi skal nok finde ud af at få dig hjem." Egentligt ville hun gerne lære ham bedre at kende, men det var nok ikke en mulighed som sådan. Og et venskab når de boede så langt fra hinanden, var måske ikke alt for optimalt.
Andy 07.05.2017 16:20
Som han gik og kunne se hytten prøvede han ikke at tænke på Lindeskoven, men det hjalp ikke helt hvis han blev ved med at tale om det. Så han ville prøve at tale om noget andet med Sasha. Han ville gerne lære mere om hende og hvor hun boede, så det var vel et sted at starte i forhold til de lige havde talt om hans hjem. "Har du nogensinde været langt væk hjemmefra?" spurgte han så med et smil mens de gik.Han havde ikke engang svaret hende. For egentligt ville han ikke helt hjem endnu, men tankerne om hjem var så tætte på hjertet, men alligevel virkede det som om han inderst inde gerne ville være her noget tid. Prøve at leve lidt alene eller ihvertfald her noget tid. Bare for at prøve noget lidt anderledes lidt tid. For hele hans liv havde han vel været afhængig af de andre Satyrer, så måske ville skæbnen prøve at lære ham noget om livet ved at rejse gennem verden og nu var han ved Sasha? Så måske ville skæbnen have han skulle lære noget fra hende.
Billedet er lavet af: amdhuscias
1 2
Chatboks
IC-chat▽
Krystallandet
