Hun følger han blik og kigger så på havet, det store, blå, flydende hav der nærmest lå som et tæppe ud over jorden.
Hun vender blikket mod Acillius igen, og ser først nu hans vinger.
Af en eller anden grund havde hun ikke lige set dem da han var i luften.
"Nøj, er de ægte" spørger hun og peger på Hans vinger.
"Og hva så?! Jeg er stolt af at være mig!"
Krystallandet